Om Samuelsen
Samuelsen på Folkemødet
Arkitektur-Tinder
Torsdag den 13. juni kl. 16.30 i Røgeriets Debattelt
Samuelsen præsenterer igen i år Arkitektur-Tinder! Vi har samlet et panel bestående af Ane Cortzen, Jens Kramer Mikkelsen og Anne Katrine Harders til en debat om arkitektur, byggeri, byudvikling, æstetik og funktionalitet. I samarbejde med publikum og aftenens vært, Anne Sophia Hermansen, vil panelet diskutere og vurdere, hvorvidt og hvorfor der skal swipes til højre eller til venstre på forskellige bygninger og projekter i hele landet. Eftermiddagen byder på masser af sjove anekdoter, arkitektonisk feinschmeckeri og ikke mindst faglig tyngde. Kom og swipe med os!
Medvirkende: Ane Cortzen, arkitekt og tv- og radiovært / Jens Kramer Mikkelsen, udviklingsdirektør i NREP og fhv. adm. direktør i By & Havn og overborgmester i København / Anne Katrine Harders, programleder, Dansk Arkitektur Center
Moderator: Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Weekendavisen
Akuttelefonen ringer og gæt hvem, der tager den...
Fredag den 14. juni kl. 11.00 i Strandvejens Debattelt
Det gør toppen af poppen i sundhedsvæsenet. Vi sætter fire centrale sundhedsaktører i arbejde, og beder dem passe akuttelefonen i Strandvejens Debattelt. Patienterne, der ringer ind er ikke feberramte, men i stedet struktursyge. En mellemstor kommune har eksempelvis fået udskrevet en patient, hvis journal de ikke kan få adgang til. Det store spørgsmål er, om sundhedsvæsenet har fået for lavt blodsukker: der er for mange patienter til for få hænder, og symptomerne står i kø. Hvad fejler regionerne? Døjer almen praksis stadig med en slem forkølelse? Har sektorovergangene fået slidgigt? Og trænger det nære sundhedsvæsen i det hele taget til en ordentlig insulinindsprøjtning?
Medvirkende: Søren Brostrøm, Senior Adviser, Organizational Change, WHO og fhv. direktør, Sundhedsstyrelsen / Mona Striib, formand, FOA / Sidsel Vinge, sundhedsekspert, medlem af Sundhedsstrukturkommissionen / Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Moderator: Sigge Winther Nielsen, stifter og direktør, Tænketanken INVI
Vores team
Bogholderi og fakturering
Spørgsmål til bogholderiet henvendes til bogholder@samu.dk.
Find Samuelsens faktureringsoplysninger her.
Ledige stillinger
Fuldtidsstilling som netværksrådgiver (salg)
Studenterstilling som netværksrådgiver (salg)
Vi søger løbende nye kompetencer og kolleger. Hvis du vil sende en uopfordret ansøgning, er du velkommen til at sende den til samuelsen@samu.dk.
Faglighed
Samuelsens netværk har et udpræget fagligt fokus. På hvert netværksmøde deltager en eller flere aktuelle oplægsholdere. Oplægsholderne har stærk, faglig kapacitet på deres område og bidrager med aktuelle inputs, som lægger op til refleksion og diskussion. Det sikrer, at medlemmerne bliver fagligt opkvalificeret og møder med relevante aktører.
Facilitatorer
Samuelsens netværk har en fast facilitator tilknyttet. Facilitatoren deltager i alle netværksmøder og leder debatten og erfaringsudvekslingen på møderne. Hver facilitator er håndplukket til deres specifikke netværk, fordi de er eksperter på netop det felt. Dette sikrer en faglig styrke under netværksmøderne og en kontinuitet på tværs af netværkets forskellige dagsordener.
Personlige relationer
Samuelsens netværk sætter rammerne for professionel relationsopbygning og erfaringsudveksling. Med baggrund i et fagligt indhold på et højt niveau, sikrer vi de bedst mulige rammer for at skabe stærke relationer. Gennem networking, deling af erfaringer og debat om "best practice" får du et netværk på tværs af din sektor, der skaber værdi for dig og din organisation.
Bred medlemskreds
Samuelsens netværk går på tværs af sektorer. Vores netværk samler ledere og nøglemedarbejdere fra offentlige institutioner, interesseorganisationer og private virksomheder. Det lægger til grund for professionelt samarbejde og erfaringsdeling i et forum, hvor alle medlemmer har samme fagpolitiske område som ramme for sit arbejde, men med forskellige perspektiver på området.