Uddannelsespolitisk netværk - Aarhus
Hvordan sikrer vi en uddannelsessektor i verdensklasse og et konkurrencedygtigt videnssamfund?
Hvad skal der til for, at vores børn og unge bliver så dygtige som overhovedet muligt? Og hvordan indretter vi et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsessystem, som samtidig har den enkeltes trivsel og motivation i højsædet?
Vores uddannelsespolitiske netværk tager fat i de vigtigste dagsordener på uddannelsesområdet - fra pædagogik og didaktik til politik og reformer. Netværket samler aktører, som beskæftiger sig med uddannelsespolitik fra forskellige vinkler, og udfordrer medlemmer og oplægsholder til at finde løsninger i fællesskab.
Netværkets brede medlemssammensætning skaber rammer for nuancerede debatter og erfaringsudveksling på tværs af hele uddannelsessystemet. Det giver bred indsigt i, hvordan politiske dagsordener og udfordringer ser ud fra forskellige perspektiver, og hvordan der kan bygges bæredygtige broer. Samuelsen lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert netværksmøde og inviterer de mest centrale, uddannelsespolitiske aktører til at holde oplæg.
Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i uddannelsessektoren, herunder uddannelsesinstitutioner, forvaltning, interesseorganisationer og den private sektor. Der afholdes 5-6 netværksmøder årligt med 1-2 måneders mellemrum. Netværksmøderne foregår centralt i Aarhus.
Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 23.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.
Kommende netværksmøder
Prøver, præstation og pres
torsdag den 3. april 2025 - 09.15
Regeringens nye ungdomsuddannelse. Galt eller genialt?
onsdag den 4. juni 2025 - 09.15
Fagfornyelsen på (skole)skemaet
onsdag den 3. september 2025 - 09.15
Mellemformer: Gammel vin på nye flasker?
onsdag den 22. oktober 2025 - 09.15
Kommunalpolitisk debat: Uddannelsespolitikken de næste fire år
torsdag den 4. december 2025 - 09.15
Interesseret?
Vil du høre mere om mulighederne i vores netværksgrupper og være med til at sætte dit præg på samfundsdebatten? Udfyld formularen til højre, så ringer vi dig op, når det passer dig.