Finansministeriets regnemodeller er kommet under pres fra både politisk og forskningsmæssig side for at skulle udvides, ændres eller se helt anderledes ud. I 2017 nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe, som skal udvikle en ny makroøkonomisk model med udgangspunkt i ADAM og de relaterede modeller. På dette møde bliver vi klogere på, hvad der er op og ned i modelarbejdet. Hvordan bliver modellen et bedre redskab i fastlæggelsen af finanspolitikken? Hvor langt er arbejdet med at inddrage nye dynamiske effekter? Modelgruppens leder kommer på besøg, og gør os klogere.

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin.Nyudklækket politisk redaktør på TV2 Troels Mylenberg giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner, samt hvad han gør sig af overvejelser om TV2’s politiske dækning nu og i fremtiden?

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner, mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin. Nyslået politisk redaktør på TV2 Troels Mylenberg giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner, samt hvad han gør sig af overvejelser om TV2’s politiske dækning nu og i fremtiden?

Anden del af dagen foregår på Christiansborg, hvor netværket besøger Mette Gjerskov (S), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Hønge (SF). Vi spørger ind til, hvordan de oplever organisationer og virksomheders tilgang til interessevaretagelse. Hvis man spørger dem, hvad virker så? Og hvad skal man holde sig fra? Kort sagt, hvordan vinder man bedst folketingsmedlemmernes opmærksomhed?

Det danske velstandsniveau er det højeste nogensinde, viser ny redegørelse fra Erhvervsministeriet. Hvordan sikrer vi, at udviklingen forsætter? Hvad gør vi for, at flere virksomheder kan udnytte de nye teknologiske muligheder? På dagens møde gæster adskillige erhvervsordførere netværket til en snak om deres erhvervspolitiske visioner, og deres planer for, hvordan det erhvervspolitiske område skal reguleres eller afreguleres.

En stor del af de statslige kulturkroner og spaltepladsen i kultursektionerne indtages af hovedstaden. Men meget af kulturturismen og udviklingen sker udenfor de landsdækkende mediers bevågenhed og debat. Vi dykker ned i to eksempler, hvor kultur, lokal udvikling og turisme skaber vækst og lokal stolthed. Hans Ejner Bertelsen sidder som borgmester i Morsø Kommune og som formand i bestyrelsen for Kulturmødet Mors. Han giver sine bud på, hvordan Kulturmødet har udviklet sig, og hvordan det har spillet ind i kommunens udvikling? Borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen, fortæller om udviklingen af Sønderborg Havn og den lokale betydning af transformationen fra industrihavn til turistattraktion.

En effektiv konkurrence styrker den danske økonomi og gavner både forbrugere og virksomheder. Hvad er status for konkurrencevilkårene i den danske fødevaresektor? Hvor ligger de største konkurrencemæssige udfordringer? Og hvordan arbejder man med at modernisere de regulatoriske rammer for at skabe de bedste og mest fair forhold for både store og små danske virksomheder? På dagens møde får vi besøg af direktøren for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, til en snak om konkurrenceforhold og om styrelsens rolle nu og i fremtiden.

Danmark og resten af EU’s medlemslande står overfor nye, ambitiøse genanvendelsesmål fra EU. I 2035 skal medlemslandene genanvende 65 procent af husholdningsaffaldet og lignende erhvervsaffald. I Danmark kommer den nye national affaldsplan til at spille en vigtig rolle, ligesom implementeringen af producentansvar på emballager er en central brik. Vejen til målet og den cirkulære økonomi er dog fortsat meget lang. Hvad virker, og hvad skal tænkes om, når der både skal tages hensyn til økonomi og miljøeffekt? Og hvordan kan vi bedst skabe bæredygtige affaldsløsninger i et samspil mellem kommuner, private aktører og borgerne? På dagens møde inviterer vi direktøren for Dansk Affaldsforening og formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg til diskussion om fremtidens grønne affaldssektor.

Hvorfor skal bygge-boligbranchen i Danmark arbejde med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling? Hvordan kan vi tænke FN's bæredygtighedsmål ind i byggeriet herhjemme i Danmark? Mette Qvist, direktør for Green Building Council, indvier os i tendenserne inden for bæredygtigt byggeri og inspirerer til, hvordan byggebranchen kan samtænke og realisere mere bæredygtigt byggeri. Hvordan tilpasser vi verdensmålene til en dansk virkelighed, så vi har mulighed for at vurdere om vi gør fremskridt?

Etableringen af Forsyningstilsynet tilbage i 2018 gav forbrugerne en vagthund på energi- og forsyningsområdet med flere muskler og skarpere tænder end tidligere. Vi får besøg af direktøren for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, der indvier netværket i tilsynets arbejde. Hvordan udvikler man regulering, som både er til gavn for forbrugerne og sikrer stabile rammebetingelser for forsyningsvirksomhederne? Og hvad skal der til for at sikre både effektivitet, lave forbrugerpriser og forsyningssikkerhed i verdensklasse? Vi spørger også, hvordan tilsynet ser deres rolle i en omkostningseffektiv grøn omstilling?

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel, hvorfor det også er et emne, som partierne i folketinget kæmper om at markere sig på. Hvilke visioner har de forskellige sundhedsordførere for fremtidens sundhedsvæsen? Hvilke problemer står vi for at skulle finde en løsning på her og nu, og hvordan skal vi forholde os til de fremherskende økonomiske udfordringer? Vi inviterer sundhedsminister Magnus Heunicke samt sundhedsordførerne til at debattere problemstillingerne.

Det er almindeligt kendt, at livet som særlig rådgiver byder på lange og intense arbejdsuger, hvor politiske forslag skal udarbejdes og stå klar, når medierne forlanger løsninger. Som spindoktor har man en vis magt, selvom der er uenighed om, hvad begrebet reelt indbefatter. Men hvordan er det at træde ud af spindoktor-rollen i forbindelse med fx regeringsskifte? Vi har inviteret en række tidligere særlige rådgivere til en snak om livet før, under og efter jobbet som rådgiver i toppolitik. Hvad savner de mest ved rollen og hvad er det bedste ved deres nye tilværelse? Og hvilke råd vil de give videre til potentielt fremtidige politiske rådgivere?

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel, hvorfor det også er et emne, som partierne i folketinget kæmper om at markere sig på. Hvilke visioner har de forskellige sundhedsordførere for fremtidens sundhedsvæsen? Hvilke problemer står vi for at skulle finde en løsning på her og nu, og hvordan skal vi forholde os til de fremherskende økonomiske udfordringer? Vi inviterer sundhedsminister Magnus Heunicke samt sundhedsordførerne til at debattere med hinanden og netværket.

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel, hvorfor det også er et emne, som partierne i folketinget kæmper om at markere sig på. Hvilke visioner har de forskellige sundhedsordførere for fremtidens sundhedsvæsen? Hvilke problemer står vi for at skulle finde en løsning på her og nu, og hvordan skal vi forholde os til de fremherskende økonomiske udfordringer? Vi inviterer sundhedsminister Magnus Heunicke og sundhedsordførerne til at debattere med hinanden og netværket.

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel, hvorfor det også er et emne, som partierne i folketinget kæmper om at markere sig på. Hvilke visioner har de forskellige sundhedsordførere for fremtidens sundhedsvæsen? Hvilke problemer står vi for at skulle finde en løsning på her og nu, og hvordan skal vi forholde os til de fremherskende økonomiske udfordringer? Vi inviterer sundhedsminister Magnus Heunicke og sundhedsordførerne til at debattere med hinanden og netværket.

På dette møde sætter vi spot på de ledelseserfaringer, som man ikke kan få fra lærebøgerne. Vi sætter to tidligere topledere stævne til en snak om, når karrieren tippes af et uventet bump på vejen, og hvordan man rejser sig igen. Hvordan oplevede de den pludselige offentlige eksponering, da de befandt sig midt i orkanens øje? Set i bakspejlet, hvilke tanker gør de sig så om, hvornår det er særligt vigtigt at pleje hvilke interessenter? Hvordan bevarer man en fornuftig balance af plus og minuspoint på lederbankbogen, når man somme tider er nødt til at tage upopulære beslutninger? Hvilke benspænd skal man som leder være opmærksom på?

De seneste år har vendt op og ned på potentialet for geotermisk energi i Danmark, og meget tyder på, at jordens indre energikilde kommer til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. På dagens møde inviterer vi A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune, der i et unikt samarbejde vil skabe det, der kan blive Europas største geotermiske anlæg. Hvilke muligheder kan en kommercialisering af geotermi skabe for energisektoren og de danske forbrugere? Hvordan sikrer man de rette politiske og regulatoriske rammer for at geotermi kan få fodfæste i Danmark? Og kan geotermi åbne op for fremtidige eksportmuligheder af dansk viden og teknologi på området?

Indretningen af den europæiske infrastruktur er blevet et centralt politisk emne. Den grønne omstilling beder os om at flyve mindre, men det kræver omfattende justeringer i infrastrukturen hvis der skal skabes et sammenhængende og brugervenligt europæisk tognet. Hvilke ændringer er der i sigte, set fra politisk hånd? Og hvilken indflydelse vil det nye fokus på et stærkt tognet få på resten af transportsektoren? Vi inviterer de toneangivende danske politikere fra Bruxelles til debat om fremtidens europæiske transport, set fra et dansk perspektiv.

En medspiller i den rivende udvikling af digital infrastruktur er cloud-tjenester – en indbringende industri, som oplever stigende efterspørgsel. Hvilke teknologier har været årsag til, at markedet for cloud-tjenester bogstavelig talt er eksploderet og har lokket en tech-gigant som Amazon til Danmark? Vi får besøg fra en af verdens største leverandører af cloud-services, når Paul Ahlgren fra Amazon Web Services gæster netværket. Han giver os et indblik i verdens mest værdifulde virksomhed og deres visioner på det nordiske marked. Hvorfor er nordiske og særligt danske virksomheder interessante for AWS? Hvilke gevinster kan danske virksomheder og offentlige myndigheder høste fra cloud-tjenester, når det kommer til f.eks. intern forretningsudvikling og øget sikkerhed?

De politiske partier agerer stadig mere selvstændigt i medierne. På dette møde ser vi tilbage på de politiske partiers seneste kampagnetendenser med særligt fokus på Folketingsvalget i 2019. Kampagneproduktionerne bliver stadig mere professionelle, og det kan være svært at gennemskue afsenderen bag, når kendte journalister hyres til at interviewe politikere, som vi f.eks. så i samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Reimer Bo. På dette møde spørger vi ind til tendensen. Er det nødvendigt for partierne, for at få mere taletid og lov til at uddybe deres politik, eller udgør det en problematisk udvikling?

Skal socialpolitikken højere op på den politiske dagsorden? Hvilke centrale problematikker er aktuelle, og hvilke bør prioriteres højest? Vi starter det nye år med at invitere en række politiske ordførere, som vil inddrage netværket i, hvilke tanker de har for fremtidens socialpolitik.

Politik er en kompleks størrelse og kan let flyve henover hovedet på den almene vælger. Netop af denne årsag er de særlige rådgivere på Christiansborg ganske uvurderlige for politikerne. For hvordan samtænker man bedst kommunikation og politikudvikling? Hvordan målretter man sin kommunikation, så man rammer de rigtige grupper? Og hvordan sælger man en holdning til den brede befolkning? Disse er blot nogle af de spørgsmål, som Borgens spindoktorer beskæftiger sig med på daglig basis. Til dagens møde vil Rasmus Jønsson og Mads Brandstrup give os et unikt indblik i det enorme arbejde der ligger bag det, vi kender som ’spin’.

I en verden hvor tilliden til den finansielle sektor er historisk lav, har Folketinget vedtaget en bred aftale, der blandt andet skal sikre klarere regler og bedre muligheder for koordinering i kampen mod hvidvask. Konkret blev der afsat flere ressourcer til SØIK og Finanstilsynet, så de har en bedre forudsætning for at følge op på bankernes indsats. Jørgen Andersen, lederen af Hvidvasksekretariatet samt underdirektør i Finans Danmark, Mads Rørvig, gæster netværket. Vi skal høre, hvordan det går med hvidvaskkampen efter oprustningen og tager debatten om hvad vi har lært af skandalerne.

Netværket zoomer ind på ungdomsuddannelserne og diskuterer, hvordan vi kan sikre sammenhængskraften i hele uddannelsessektoren. Camilla Hutters er chef for ungdomsuddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut, der arbejder for at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring i det danske uddannelses- og dagtilbudssystem. På dagens netværksmøde giver hun en status på, hvor ungdomsuddannelsernes styrker og svagheder ligger, og giver sin vurdering af, hvordan vi kan styrke sammenhængen i hele systemet.

Den danske lobbyscene er i mange henseender domineret af nogle få, store organisationer, men politisk adgang og indflydelse er stadig ikke noget, man kommer sovende til. Hvordan opnår man en dominerende position i junglen af interesser og aktører? Hvordan vedligeholder man den privilegerede adgang til magtens maskinrum? Og hvad kan andre grene af PA-branchen lære af de store organisationer? Disse spørgsmål, og flere til, vil dagens gæster forsøge at give deres svar på.

Selvom året lige er begyndt, er udformningen af finansloven allerede i fuld gang. Vi stiller skarpt på den finanspolitiske beslutningsproces og på, hvor, hvornår og hvordan man bedst søger indflydelse på denne. Dagens gæster har masser af erfaring med arbejdet med finansloven, og de deler på mødet ud af deres erfaringer set fra embedsmandens og fra politikerens stol. Hvor skal man målrette sin indsats, hvornår skal man ud af starthullerne, og hvordan griber man som organisation eller interessent arbejdet an, hvis man ønsker at blive inddraget i processen og måske sikre indflydelse på det endelige resultat?

De senere år har København dannet rammen om flere store kultur- og sportsbegivenheder. Og også 2021 bliver et stort år i eventkalenderen. Her starter verdens største cykelløb, Tour de France, i København efter flere års forhandling. Samme år afholdes WorldPride, hvor en halv million mennesker forventes at feste i Danmarks hovedstad i mangfoldighedens tegn. Arrangementer af denne kaliber kræver store offentlige investeringer, men hvilken værdiskabelse medfører begivenhederne egentlig? Er der nogen typer af begivenheder, som lettere kan få vores politikere til at gribe i lommen end andre? Ud over værdien i kroner og øre, hvilke muligheder har man så for at måle på andre værdiparametre som brandingeffekt, demokratisk- og kulturel værdi?

Den røde bygning på Slotsholmen har udviklet sig til en af de største producenter af topledere – et brand man er stolt af. Men flere professorer har påpeget, at det potentielt kan udvikle sig til en offentlig sektor tom for talent. Hvilke fordele og ulemper opstår, når ledere i stigende grad skoles det samme sted og bliver den offentlige institution et springbræt til en karriere i det private? Er det nødvendigt at have embedsmænd, som er trænet i at have blik for bundlinjen? Hvordan tilgodeser man både faglighed og budget?

Der er gået et års tid siden folketingsvalget, hvor regeringen skiftede farve, og den grønne omstilling er for alvor kommet på dagsordenen. Vi inviterer ordførerne på energi- og forsyningsområdet til at debattere med hinanden og netværket om, hvordan fremtidens energi- og forsyningspolitik skal se ud, og hvor det politiske samarbejde om løsninger skal findes. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på hver deres to do-liste? Hvilke vinde blæser på Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at sektoren skal forberede sig på nye store omvæltninger?

Finansministeriet er et magtcenter i det offentlige Danmark og spiller en afgørende rolle, hvis miljø og klima skal tænkes ind i de store politiske beslutninger. Hvor langt er vi på vejen mod, at miljø, klima og den grønne omstilling kan integreres i Finansministeriet regnemodeller? Hvordan sikrer vi, at politiske aftaler på området slår igennem på lang sigt og bliver en fast del af ministeriets kultur og store beslutninger? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod at styrke de grønne regnemodeller? På dagens møde får vi besøg af professor Peter Birch Sørensen og tidligere embedsmand i Finansministeriet, Asger Narud, der fortæller om, hvordan bæredygtighed kan få en større plads i magtens maskinrum

Oven på en historisk lang valgkamp er politikerne tilbage i arbejdstøjet. På mødet sætter vi boligordførerne fra de største partier i stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på deres skriveborde. Hvilke visioner har partierne for boligpolitikken, og hvordan vil de måles, når deres valgperiode ophører? Vi kommer formentlig ikke uden om de helt store emner inden for boligpolitikken: den grønne omstilling og udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme i hovedstadsområdet. Men hvilke andre emner optager ordførerne?

Hvad har folketingsvalget og EP-valget haft af betydning for det danske erhvervsliv? Hvilke tidligere og fremtidige reformer har haft særlig betydning for den danske vækst? I hvor høj grad bør offentlige sektor tage ved lære af den private med hensyn til vækst og innovation? Med sit imponerende CV har Bjarne Corydon rig erfaring, når det kommer til spørgsmål om vækst i hele landet. Under sin tid som Finansminister satte Corydon særligt fokus på uddannelse som en altafgørende faktor. Bjarne Corydon gæster netværket og giver sit indblik i de udfordringer og fordele, som Danmark står over for, når det kommer til vækst, inflation og offentlige finanser.

I sundhedsvæsenet er der konstant pres på at spare og sundhedspersonalet løber stærkt for at følge med. Teknologien Internet of Things (IoT) er af eksperter blevet udråbt til at have potentiale til at revolutionere og løfte sundhedsvæsenet. Konceptet er, at fysiske ting udstyres med små sensorer, der kan kommunikere med omverdenen gennem internettet. IoT kan lette arbejdet og frigive ressourcer og varme hænder, og ikke mindst give mere tid til at udføre kerneopgaverne. På dagens møde zoomer vi ind på, hvordan vi konkret kan bruge IoT i sundhedsvæsenet. Hvilke udfordringer er der ved at udbrede brugen af IoT? Hvor ligger de sikkerhedsmæssige forhindringer? Hvad koster det - og hvor meget sparer vi egentlig? Disse spørgsmål diskuterer vi for at blive klogere på, hvordan IoT kan give mere sundhed for pengene.

Hvad har folketingsvalget og EP-valget haft af betydning for det danske erhvervsliv? Hvilke tidligere og fremtidige reformer har haft særlig betydning for den danske vækst? I hvor høj grad bør offentlige sektor tage ved lære af den private med hensyn til vækst og innovation? Med sit imponerende CV har Bjarne Corydon rig erfaring, når det kommer til spørgsmål om vækst i hele landet. Under sin tid som Finansminister satte Corydon særligt fokus på uddannelse som en altafgørende faktor. Bjarne Corydon gæster netværket og giver sit indblik i de udfordringer og fordele, som Danmark står over for, når det kommer til vækst, inflation og offentlige finanser.

Carlsberg lancerede i 2018 en ny indpakning til deres sixpack-øl, der skærer markant ned for plastikforbruget, og helt fjerner de plastikringe fra indpakningen, der er udskældt for at skade naturen og dyrevildt. Carlsberg formåede med lanceringen at skabe en positiv global fortælling, der ramte store nyhedssider i det meste af verden, og medførte en stigning i salget på 19 % i første kvartal af 2019. På mødet skal vi tale om Carlsbergs branding og fortælling. Hvordan har bryggeriet haft succes med at anvende virksomhedens 171 år lange historie til at relancere sig selv som branchens mest innovative bryggeri?

Departementschef i Erhvervsministeriet, Michael Dithmer, sidder i toppen af det ministerium, som arbejder med rammevilkårene for de finansielle virksomheder og de finansielle markeder. Dithmer har siddet på toppen af kransekagen i Erhvervsministeriet siden 2001 og inden det, sad han i Økonomiministeriet fra 1995. Departementschefen giver på dagens møde en status på finanssektoren - nationalt såvel som internationalt - og lægger op til debat. Hvordan skal finanssektoren udvikle sig i en verden, der konstant er i bevægelse og udvikling. Hvordan skal finanssektoren forholde sig til klimakrise, digital omstilling og ydergående ideologier, der vinder frem?

Verden bliver stadigt større og er i konstant forandring. Hvilke krav stiller det, når man som topembedsmand i Udenrigsministeriet skal sikre Danmark en central placering i det internationale samarbejde? Hvordan adskiller den politiske rådgivning sig, når det handler om at varetage danske interesser, alt imens man opretholder diplomatiske relationer? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af Lars Gert Lose, som for nylig er blevet hjemkaldt fra sin ambassadørpost i Washington, for at være departementschef i Udenrigsministeriet. Departementschefen har en lang karriere i Udenrigsministeriet, og har tidligere været udenrigspolitisk rådgiver for Per Stig Møller (K), Lene Espersen (K), og senest Helle Thorning-Schmidt (S).

Vi lever længere og længere, men hvordan får vi et godt, langt og ikke mindst meningsfuldt liv? På dagens netværksmøde skal vi blive klogere på sund aldring i selskab med centerdirektøren for Center for Sund Aldring, Lene Juel Rasmussen. Et af centerets tiltag er ”ENGAGE – Leg på plejehjem”, hvor de i samarbejde med en lokal initiativtager i Aarhus afholder ugentlige legegrupper mellem ældre på plejehjem og spædbørn for at styrke intergenerationelle relationer. Vi diskuterer, hvad sund aldring egentlig indebærer, og hvordan det nære sundhedsvæsen kan og skal fremme sund aldring.

VLAK-regeringen havde som ambition, at der inden 2030 skal være en million nulemissionsbiler på de danske veje. Socialdemokratiet lovede i sit forståelsespapir med regeringens støttepartier et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Men er politikernes ambitioner realistiske? Vi beder formanden for kommissionen for grøn omstilling af personbiler, Anders Eldrup, om at gøre status for kommissionens arbejde og den grønne omstilling. Når vi målsætningen, eller har politikerne været for ambitiøse? Samtidig inviterer vi to markante spillere fra elbilbranchen til at tale om status på udviklingen af elbiler.

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og i Danmark kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden. Vi inviterer professor Lene Tanggaard til at dele ud af sin viden om kreativitet og læring og om, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge hoveder. For hvad skal der til, for at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid?

Øget kompleksitet i leverandørkæden og stigende fokus på sundhed og bæredygtighed har været med til at gøre det store udvalg på fødevaremarkedet sværere at gennemskue for forbrugeren. Indtil videre har vi forsøgt at mærke os ud af problemet og har hermed skabt et hav af mærkningsordninger. Hvordan sikrer vi, at fødevaremærkning ikke vildleder mere, end det vejleder? Og hvad skal der til for at sikre at, forbrugeren har de rette redskaber til at handle ansvarligt? Vi inviterer Camilla Udsen, fødevarepolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, og Signe Frese, CSR-chef i Coop, til debat om junglen af mærkningsordninger og om, hvorvidt det er op til forbrugeren at skabe en efterspørgsel, der driver markedet i en mere ansvarlig retning?

Gentests bliver i stigende grad solgt direkte til forbrugere, som udenom det offentlige dermed kan blive diagnosticeret og få risikovurderinger ift. forskellige sygdomme. På dagens netværksmøde sætter vi genforskeraktivisten Lasse Westergaard Folkersen og formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, i stævne for at diskutere med hinanden og netværket, hvilke muligheder og risici, der er forbundet med forbrugergenetik samt hvordan vi etisk skal forholde os til forbrugergenetik. For vil vi vide alt? Hvilke dilemmaer sætter vi os selv og vores familie i, når vi får testresultaterne?

Vi er på den anden side af folketingsvalget, og den nye regering er godt i gang med at sætte sit præg. Hvad håber de store fagorganisationer, at der vil ske med sundhedspolitikken under den nye regering? Hvad har efter deres opfattelse været de største udfordringer hidtil, og hvad ser de helst bliver sat øverst på regeringens sundhedspolitiske dagsorden i de kommende år? På hvilke områder er der enighed mellem faggrupperne, og hvor er det sværere at finde fælles fodslag? Det vil Christian Freitag, Grete Christensen og Mona Striib indvie os i, når de gæster netværket i foråret 2020.

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibilt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

I regeringens forståelsespapir står der at..."og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen". Mange har tolket dette som et muligt opgør med den budgetlov vi kender. Særligt i lyset af både RV, SF og ELs støtte til optøning af de strikse rammer for kommunerne. På dagens møde får vi besøg af to tænketanke, der har vidt forskellige synspunkter på sagen samt KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

Ifølge en prognose fra IDA og Dansk Industri, vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025. To af Danmarks store fonde har derfor valgt at sætte ind på området, og tage kampen op for at højne den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse, og øge børn og unges naturfaglige interesse og kompetencer. Fhv. børne- og undervisningsminister Christine Antorini står i spidsen for Novo Nordisk Fondens nyoprettede almennyttige læringscenter LIFE, mens en anden stærk profil, fhv. direktør i SFI Agi Csonka, leder Villum Fondens nye uddelingsområde ”Børn, unge og naturvidenskab”. Vi spørger de to, hvad fondenes visioner er, hvor de realistisk set ser udviklingen bevæge sig hen i løbet af det næste årti, samt hvorfor naturvidenskaben er så vigtig i det moderne samfunds uddannelse?

Titler som ”IT-chef” og ”CIO” er under udvikling. Ansvarsområderne dækker gerne over både planlægning, udvikling og drift af organisationens forretningsteknologi. Man skal koordinere organisationens data- og informationsstrategi, ligesom man skal foretage risikovurderinger og stå på mål for sikkerheden omkring den digitale infrastruktur. Samtidig skal kundens eller borgerens møde med teknologien koordineres. Vi får besøg af to af Danmarks dygtigste CIOs, som vil give os et indblik i de kompetencer, som de har måttet tilegne sig for at kunne optimere deres organisationers digitale transformation. Hvad har været deres strategiske prioriteringer? Hvilke erfaringer har de gjort sig undervejs i forhold til ledelsen og bundlinjen?

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2020 ser ud. I Forenet Kredit arbejdes med målsætningen om fair lån til alle i hele Danmark uanset geografi. Vi spørger formanden Nina Smith, hvordan Forenet Kredit mærker de boligøkonomiske tendenser, og hvordan det udfordrer deres ambition om at give verdens bedste boliglån.

Kultur udgør en grundsten i det danske civilsamfund. Det er vigtigt med engagerede samfundsborgere, der kan være med til at skabe stærke og mangfoldige fællesskaber. Hvordan får vi unge til at interessere sig for kultur og blive en del af civilsamfundet? Hvilke overvejelser og strategier er vigtige for at få dem engageret, og hvad har vi haft succes med? På DR arbejder man målrettet og professionelt for at nå de unge, mens Klitmøller er blevet en surfersucces for unge med internationalt format. Men det er ikke kun i det faktiske rum, at der skabes mødesteder og debat om kultur og kunst; flere aktører skaber digitale diskussioner og debat om kulturens formål og udvikling. På dagens møde diskuterer vi problemstillingen, og ser på, hvordan både arkitektur, offentlige initiativer og sociale medier kan være med til at vinde de unges engagement.

Siden 2014 har Morten Kirkskov stået i spidsen for Danmarks nationalscene. Skuespilchefen mener ikke, at Det Kongelige Teater er støvet. Han mener, at teatret indeholder tilbud for alle. Hans visioner har blandt andet været at udvide ensemblet, udvikle mere dansk dramatik og lægge hus til flere musikforestillinger. Skuespilchefen gæster netværket, til en samtale om arbejdet med at give Det Kongelige Teater en bredere publikumsappel, og føre institutionen ind i fremtiden. Hvilke udfordringer er der forbundet med at lede og udvikle en højprofileret institution som Det Kongelige Teater? Hvordan holder man fokus på visionerne, når man ofte skal lægge øre og ryg til kritik – også fra politisk side?

Fagforeningernes kamp for at varetage medlemmernes interesser over for det politiske system er ofte lang og hård. Men hvad sker der, når to vidt forskellige fagforeninger går sammen om at rykke dagsordener på Christiansborg? På dagens møde får vi besøg af Djøf og FOA, der før folketingsvalget gik sammen i et overraskende parløb om et fælles politisk udspil. Hvad var de strategiske overvejelser bag samarbejdet for de to parter? Hvilke muligheder og udfordringer skaber det at samarbejde på tværs af interesser i kampen for indflydelse? Og har de planer om at samle deres tilsammen 250.000 medlemmer i fremtiden for at bære nye projekter frem?

Der er kamp om taletiden og forsiderubrikken. Hvilke værktøjer og kneb kan benyttes for at trænge igennem? Hvordan får vi mest ud af taletiden, når vi så får den? Det og meget mere har vi inviteret to kompetente gæster til at diskutere med netværket. Anne Sophia Hermansen, debattør og kulturredaktør på Berlingske, og Henrik Sejerkilde, opinionsredaktør på Avisen Danmark, vil dele ud af deres erfaringer med, hvordan man bedst trænger igennem til medierne med sin sag, og hvordan internettet og sociale medier har ændret, hvordan man skal kommunikere for at gøre sig gældende.

Det blev i familien, da TV2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye administrerende direktør. Anne har en lang karriere i TV2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingskoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV2s indhold. Hvordan ser hun eksempelvis på den stigende konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og især gratis sociale medier som Youtube, der stjæler seere blandt de yngre generationer, der ikke er opvokset med flow-TV?

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget af de nævnte sager? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Frivillige gør en afgørende forskel i vores samfund, når det kommer til alt fra integration til ensomme unge og ældre. De er med til at øge livskvaliteten og løfte livsglæden for dem, der ikke selv har kapaciteten, og der er altid brug for nye hænder. Men mens frivillige kan være en betydningsfuld erstatning for pårørende, så er de ikke en erstatning for fagprofessionelle. Hvor går grænsen for de frivilliges kompetencer? Vi har inviteret Lars Linderholm, afdelingschef for frivillighed i ÆldreSagen, og Mona Striib, forbundsformand i FOA ind til en snak om samarbejdet mellem de frivillige og de fagprofessionelle, når det kommer til samfundets ældre. Hvad er fordelene og hvad er ulemperne?

På dagens netværksmøde zoomer vi ud og vender blikket mod udlandet. Hvad sker der på det globale marked for sundhedsteknologi, og hvilke tendenser har retning mod Danmark? Jakob Eyvind Bardram er direktør for Copenhagen Center for Health Technology og han har et skarpt øje for megatrends i udlandet. Han fortæller om, hvad sundhedsvæsenet og de danske virksomheder skal forberede sig på i fremtiden, og diskuterer med netværket, hvordan de globale tendenser kan rodfæste sig i det danske sundhedsvæsen.

På dette møde beder vi Merete Eldrup se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdener adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne. Vi skal høre om hendes ledelsesdogmer, og hvordan hun fik vendt skuden for det kriseramte TV2. Hvordan vil hun konvertere sine ledelseserfaringer i sin nye rolle som bestyrelseskvinde på fuldtid?

De større byer er i centrum for både problemet og de mulige løsninger, når vi taler bæredygtighed og grøn omstilling. Vi stiller skarpt på, hvordan man i Danmarks to største byer arbejder med grøn omstilling, og hvilke initiativer der har vist sig som store succeser. Hvad er lige nu de største udfordringer? Hvad efterspørges i kommunerne? Og hvilken betydning har samarbejdet mellem kommuner, borgere og det private erhvervsliv for en grønnere fremtid?

Flere og flere danskere oplever at have dårlig mental sundhed, og der tegner sig et billede af, at det er et udbredt problem i mange andre europæiske lande. Sundheds- og Ældreministeriets tal viser nu, at op mod hver fjerde unge kvinde i alderen 16 til 24 år oplever at have dårlig mental sundhed. Hvorfor står det så skidt til? Hvilke konsekvenser har det og hvilke løsninger kalder det på? Hvad er det for en opgave, der skal løftes i det nære sundhedsvæsen? Disse spørgsmål stiller vi Merete Nordentoft, medlem af Vidensråd for forebyggelse og professor ved Psykiatrisk center København, når vi sætter mental sundhed og psykiatri på dagsordenen.

Hvilken vej skal man gå, hvis man ønsker at få indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark? Hvordan sikrer man sig, at ens budskaber bliver hørt? Er der noget, man skal være særligt opmærksom på undervejs? Spørgsmål som disse bliver omdrejningspunktet for dagens program, hvor vi retter vores fokus mod interessevaretagelse og indflydelse på uddannelsespolitiske beslutningsprocesser. Vi har inviteret Jesper Langagergaard, direktør hos Danske Universiteter, og Inge Friis Svendsen, direktør for Danske Professionshøjskoler, til at dele ud af deres erfaringer på området.

Da Sara Omar i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, gav den ikke blot genlyd i litteraturverden - den blev også brænde på bålet i integrationsdebatten. Bogen var tiltænkt som et kampskrift for undertrykte kvinder, men Sara oplevede, at hendes budskab blev spændt for en politisk vogn. På dagens møde fortæller Sara om tiden efter udgivelsen, den medieopmærksomhed der fulgte, og hvordan hun håndterede, at hendes bog blev brugt som ammunition i den politiske debat. Hvordan kan vi undgå, at kunsten tages som gidsel i den politiske debat? Og er det et grundvilkår, at publikum frit kan tolke og bruge ens værker, som de selv ønsker?

På dagens møde hæver vi os op og tager et af de helt store og brede temaer op til diskussion: Fødevaresektorens rolle i forhold til at skabe en mere bæredygtig fremtid. En tredjedel af de fødevarer, der produceres i verden, ender i skraldespanden eller går tabt på anden vis, og vi bruger et areal, der svarer til hele Nord- og Sydamerika tilsammen til kødproduktion. Hvordan kan vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på? Katherine Richardson, professor og FN-udpeget ekspert, giver sine bud på, hvordan vi kan nå i mål med en vision om, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Hvad er de største udfordringer forbundet med at omstille den danske fødevaresektor? Og hvor ligger det største potentiale?

Hvordan hænger digital sundhed sammen med mental sundhed? Med ansvar for både teknologi og digitalisering samt sundheds- og ældreområdet, kan direktør i KL, Christian Harsløf, siges at vide noget om nødvendigheden af en digital udvikling, når det kommer til at løfte en række velfærdsopgaver, herunder danskernes mentale helbred. Hvordan kan digitaliseringen fx være med til at behandle angst og depression? Vi inviterer direktøren til at give netværket et indblik i, hvad digitale løsninger kan betyde for den mentale sundhed.

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibilt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

Hvad er status på beskæftigelsespolitikken i Danmark, og hvor er vi på vej hen? Hvad er de helt centrale elementer i regeringens beskæftigelsespolitik, hvordan får vi hele Danmark med og hvad skal i fokus den kommende tid, set fra ministerens stol? Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard gæster netværket og fortæller om sine visioner på det evigt aktuelle arbejdsmarkedsområde.

De seneste år har den danske uddannelsespolitik været præget af kortsigtethed og umiddelbare løsninger alt imens de langsigtede visioner er blevet sat bagest i klasselokalet. Til dagens møde får vi besøg af Ellen Trane Nørby, Jacob Mark og Jacob Fuglsang til en snak om, hvordan moderne uddannelsespolitik er blevet formet til dens nuværende facon. For hvad sker der med visionerne, når man skal lave en uddannelsesreform? Hvordan gribes diskussionerne an i de politiske forhandlingsrum? Og skal man gå på kompromis med de store projekter for at få de små igennem nåleøjet?

Et år er gået siden folketingsvalget i juni 2019, og vi inviterer nu ordførerne på bygge-boligområdet til at debattere med hinanden og netværket. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på den bygge-boligpolitiske dagsorden? Hvilke vinde blæser fra Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at vi i vest skal forberede os på nye store omvæltninger på bygge-boligområdet?

I 2015 fik vi et internationalt visionsgrundlag i form af FNs 17 verdensmål. Byggeriet spiller en nøglerolle i arbejdet med verdensmålene. Det er helt oplagt at indarbejde målet om bæredygtige byer og lokalsamfund, men også mål om ansvarligt forbrug, sundhed og trivsel er centrale for branchen. På dagens møde taler vi om, hvorfor verdensmålene bør tænkes ind i en bygge- og boligkontekst, og hvordan man helt konkret gør det. Hvilken værdi skaber det, og hvilke udfordringer er det forbundet med? Hvordan tilpasser vi verdensmålene til en dansk virkelighed, så vi har mulighed for at vurdere, om vi gør fremskridt?

Dokumentation i form af tal og data siges ofte at være et afgørende redskab, når man ønsker at påvirke en politisk dagsorden. Men gælder dette stadig i en verden med fake news og alternative fakta? Eller er hardcore tal og data netop et vigtigere værktøj nu end nogensinde før? Professor Vincent F. Hendricks og Mette Fjord Sørensen gør os klogere på, hvad den postfaktuelle samfundstrend indebærer og komme med vurderinger af, hvordan man bedst gebærder sig i denne nye virkelighed.

Historier fra sundhedsvæsenet rydder forsider og sætter sindene i kog i den offentlige debat. Mange der arbejder i sundhedsvæsenet har prøvet at stå midt i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvilken rolle spiller medierne for sundhedsvæsenets image og virke? Hvordan har de indflydelse på det sundhedspolitiske spil? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på medierne som sundhedspolitisk taktstok, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller netværket om, hvordan pressen arbejder med sundhedsjournalistisk.

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

Små- og mellemstore virksomheder er blevet kaldt rygraden i dansk erhvervsliv. Men hvilke politiske forudsætninger har de i virkeligheden for succes? Hvilke tiltag er i særdeleshed problematiske set fra et SMV-perspektiv, og hvilke vil være med til at forbedre vilkårene? Vi inviterer Kent Damsgaard, direktør i DI, til en snak om de forudsætninger, som det danske erhvervsliv giver små- og mellemstore virksomheder. Kent Damsgaard har rig erfaring på området og vil indvie netværket i hans visioner for fremtiden i dansk erhverv.

Alt for ofte kommer kulturpolitikken til at stå i skyggen af stramme økonomiske rammer. Det er sjældent, at politikerne frit kan give deres bud på, hvad der skal til for at udvikle kulturlivet i Danmark om 20-30 år. På dette møde får kulturordførerne mulighed for at formulere deres store drømme og højtsvævende visioner på kulturområdet uden hensyn til det økonomiske råderum og det politiske flertal - og vi får lov til at udfordre dem herpå.

Der er gået et år siden folketingsvalget 2019, og vi spørger nu ordførerne, hvilken kurs de har sat for deres uddannelsespolitiske ambitioner og visioner. Hvad ser de hver især som de store udfordringer? Hvilke styrkepositioner skal vi dyrke? Disse spørgsmål og mange flere tager vi op til debat, når netværket mødes med ordførerne for at debattere den danske uddannelsespolitik.

På dagens møde gæster transportminister Benny Engelbrecht netværket. Ministeren vil give et indblik i de aktuelle dagsordener, der florerer i ministeriet for øjeblikket og fortælle, hvad regeringen har i den transportpolitiske pipeline i den kommende tid. Hvilke parametre vil regeringen gerne måles på, og hvilke resultater skal opnås for at transportpolitikken har været en succes?

Fra han trådte ind i den røde bygning har landets finansminister, Nicolai Wammen, haft en klar plan om at sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd men også at åbne op for diskussionen om finansministeriets regnemodeller. Den diskussion er ikke ny men synes evig aktuel. Efter første år i Finansministeriet, gæster Wammen netværket og giver sit bud på hvordan visioner for både Danmark og finansministeriets indretning kan lykkes.

Dansk Folkeparti har både været udråbt til kongemagere, et frisk pust over landet og ikke stuerene. Senest har partiet oplevet en markant nedgang i antal mandater til både Europa-Parlamentet og til folketinget. Ligeledes er DF gået fra at stå alene på fløjen længst til højre til at blive det største borgerlige parti – til nu at være blot en af flere og slået på populariteten. Søren Søndergaard har siden 2005 været pressechef for DF. Vi spørger ham, om vælgerne stadig vil, hvad DF står for? På dagens møde giver Søndergaard indblik i, hvordan han sammentænker politikudvikling og kommunikation i rollen som pressechef, og hvordan hans rådgivningsarbejde har ændret sig i takt med partiets skiftende succes.

På mødet debatterer medieordførerne fra oppositionen og regeringens støttepartier den mediepolitiske dagsorden, og medlemmerne får lejlighed til at stille spørgsmål til politikerne. Mødet vil tage udgangspunkt i det medieforlig, der skal forhandles i det første halvår af 2020, men vi vil også spørge ind til emner, der formentlig ikke kommer med i medieforliget. Hvordan vil man eksempelvis sikre mere danskproduceret indhold på streamingtjenester? Og skal man sikre, at indhold på sociale medier underlægges en mere udpræget regulering, når mikro og makro influencers spiller en stadig mere betydningsfuld rolle i den offentlige debat?

Hvordan skaber vi mere sammenhæng i hele sundhedssystemet? Det synes at være en konstant problematik. I mange år er der blevet arbejdet hårdt på at nedbryde silotænkning, skabe bedre flows i patientforløb og datadelinger osv. Men hvad er egentlig målet, og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på sammenhængende patientforløb og stærk sammenhængskraft i hele sundhedssystemet? Vi inviterer Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet, til at dele ud af sin forskning og erfaringer på området.

Kunstig intelligens er i gang med at forandre vores verden. Hvad skal vi bruge kunstig intelligens til i sundhedsvæsenet? Hvilke potentialer rummer teknologien i forhold til at understøtte diagnosticering og beslutningstagning i sundhedsvæsenet? Ved hjælp af kunstig intelligens arbejder LEO Innovation lab med at udvikle digitale platforme, der øger patientens oplevelse af sammenhæng samt effektiviteten i det kliniske behandlingsforløb. På dagens netværksmøde inviterer vi CEO Kristian Hart Hansen til at fortælle og debattere med netværket, hvilke potentialer og udfordringer kunstig intelligens gemmer på.

Verdens bedste arbejdsmarked, som både består af danskere og af arbejdskraft udefra. Sådan lyder ambitionerne for Danmark, når man læser på DI's hjemmeside. Hvordan sikrer man sig de mest fordelagtige vilkår for såvel industrien som for beskæftigelsen? Og hænger de to uløseligt sammen? Vi har inviteret ny adm. direktør i danmarks største erhvervsorganisation, Lars Sandahl Sørensen, til en snak om DI's visioner for fremtiden. Vi spørger ham bl.a. ind til, hvordan den nye regering bedst sætter rammerne for erhvervslivet, så beskæftigelsen kan blomstre.

Siden 2007 har Shehzad Ahmed været med i toppen af dansk IT-sikkerhed - først som chef for IT-sikkerhedsorganisationen DK-CERT og nu som IT-sikkerhedschef i NETS - og har været én af de bærende kræfter i arbejdet med at få danskerne til at forstå vigtigheden af ordentlig IT-beskyttelse. Dette blev understreget, da han i 2012 var med til at starte Rådet for Digital Sikkerhed. Til dagens møde vil Shehzad Ahmed fortælle om sine erfaringer inden for IT-sikkerhed og belyse, hvilke udfordringer og muligheder Danmark står overfor i den digitale verden. For er it-sikkerhed overhovedet moden i de danske virksomhederne og den offentlige sektor? Og kan forbrugerne og borgerne føle sig sikre i det digitale eller analoge rum?

USA er ofte først ude af startblokken - især når det gælder nye kampagnetiltag. Efter 4 år med Trump skal Demokraterne vælge partiets præsidentkandidat vedkonventet d. 13-16. juli, hvor vi får endegyldigt svar på, hvem der skalrepræsentere partiet ved præsidentvalget. Hvorfor har netop denne kandidat vundet og hvad har været karakteristisk for kampagnen og kommunikationen hosdemokraterne? På dagens møde gæster Kampagnesporets to USA-eksperter netværket, og giver deres bud på, hvad de amerikanske vælgere, fagfolk og politiknørder kan glæde sig til, når valgkampen for alvor går i gang. For hvad kommer vi til at snakke om, hvad kommer til at overraske og kan vi stadig forvente glødende Tweets sendt fra Det hvide hus de næste fire år?

En god kommunikationsstrategi er altafgørende, når man i en krisetid står midt i orkanens øje. Hvad skal man gøre, og hvad skal man absolut ikke gøre, for at komme helskindet ud på den anden side? De spørgsmål stiller vi dagens oplægsholdere, som begge har erfaring med at komme i modvind og udøve krisekommunikation. Uffe Lyngaae, direktør i bureauet Publico, der stod bag Aarhus Letbanes strategiske kommunikationsindsats og Allan Larsen, pressechef i Skattestyrelsen, giver os deres fif til, hvordan man holder hovedet koldt og kommunikerer klart, selv når det hele står i flammer.

Efter 4 år med Trump skal Demokraterne vælge partiets præsidentkandidat. Hvem der vinder valget har stor betydning for finanssektoren. Frihandelsaftale, rentestigning og deregulering. Demokraternes konvent falder den 13-16. juli, hvor vi får endegyldigt svar på, hvem der skal præsentere partiet ved præsidentvalget. Vi inviterer to garvede USA-eksperter til at analysere Demokraternes konvent og dets konsekvenser for finanssektoren både internationalt og i Danmark. Den samme analyse kastes over præsidentvalget, hvor vi beder eksperterne om at tage et kig i krystalkuglen.

Lige børn leger som sagt bedst. Men hvordan skabes der reel lighed, når det gælder børn og unges muligheder i Danmark? Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nu siddet på embedet i et år. Vi har inviteret hende til en snak om hendes visioner for fremtiden med udgangspunkt i, at Danmark skal være det bedste land at være barn i. For hvordan står det til og hvilke problemstillinger skal prioriteres højest, hvis vi skal sikre os, at alle børn og unge får reelt lige muligheder og chancer i livet? Har noget overrasket hende i forbindelse med hendes ministerarbejde, og er noget særligt anderledes på undervisningsområdet i dag end tidligere?

I takt med, at efterspørgslen efter sundhedsydelser øges i den kommende tid, så er det nødvendigt, at effektivitet og kvalitet bliver kendetegnende for hele det danske sundhedsvæsen. I den forbindelse peger flere på, at der bør skabes mere sammenhæng på tværs af sundhedssystemet med et endegyldigt farvel til parallelle behandlinger. Men hvad skal der til og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på et sammenhængende patientforløb?

Der er i disse år en voldsom stigning i antallet af mennesker med psykiske udfordringer og som har behov for professionel hjælp til at leve et godt liv. Spørgsmålet er, om samfundets kulturelle rammer er medskabende til at holde liv i udviklingen psykisk sårbarhed? Og hvordan italesættes de eventuelle nødvendinge samfundsforandringer på en etisk forsvarlig måde således, at ord kan føre til konkret handling? Disse spørgsmål vil direktør for Det Sociale Netværk og headspace, Trine Hammershøy og medlem af Etisk Råd, Knud Kristensen forsøge at besvare på dagens møde.

I 2017 blev han sendt afsted til Silicon Valley i rollen som verdens første tech-ambassadør. Tre år efter kan ambassadør Casper Klynge nu så småt begynde at gøre status på oplevelserne i de digitale mastodonters hjemland. Hvilke udfordringer og muligheder har ambassadøren stødt på i sine tre år i teknologiens højborg? Hvilke erfaringer har han gjort sig i sin beskæftigelse med nogle af verdens største tech-virksomheder? Og hvorfor er det vigtigt at skabe diplomatiske forbindelser til verdens teknologiske ’supermagter’? Disse spørgsmål, og mange flere, vil Casper Klynge give sit besyv med til dagens møde.

Algoritmer styrer indholdet på den enkelte brugers newsfeed på sociale medier som Instagram og Facebook. Teknikken gør sig nu også gældende hos flere medier, hvor man tilpasser de online aviser til den enkelte læser. Hos svenske MittMedia har man eksempelvis 600 segmenteringer, der tilpasser de viste artikler ud fra faktorer som bopæl, interesser og tidligere læste artikler. Erfaringerne fra Sverige har vist, at personligt tilpassede forsider fastholder betalende kunder, og læserne bruger mere tid og klikker på flere artikler. Men risikerer man ikke at skabe en filterboble, når læserne præsenteres for artikler, der bekræfter dem i deres egne interesser og holdninger? Og er det ikke et brud på den demokratiske samtale på tværs af skel, som medierne gerne skal facilitere?

Vi inviterer erhvervsminister Simon Kollerup (S) til debat med netværkets medlemmer om hans politiske visioner og resultater halvejs inde i sin første periode som minister. Hvad er status på regeringens planer om at regulere erhvervs- og finansområdet? Hvad har været de vigtige pejlemærke og ideologiske hovedpunkter? Og hvad er ministerens fokuspunkter i den kommende tid?

Traditionen tro kigger vi på Københavns byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur inspicerer vi de nye byggerier der skyder op med rekordfart langs hele Københavns havneløb hele vejen fra Tegl- og Sluseholmen ud til Nordhavn. Undervejs kommer vi kommer forbi de tidlige byudviklingsprojekter i Sluseholmen, nye kvarterer som Enghave Brygge og Havnevigen og de projekter, der lige er realiseret i Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der om mange, mange år nok ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi har lejet en båd velegnet til alt slags vejr og nyder et lille glas på turen.

Kulturen er et let offer, når der skal spares. Stiller man det groft op, vil både befolkningen og politikerne hellere spare på kulturelle tilbud end på kernevelfærden. Samtidig lever vi i en tid, hvor kampen om mediernes opmærksomhed er hård, og debatten om kulturel dannelse ofte overdøves af indvandrerdebatten eller Trumps nyeste tweet. Hvad er konsekvenserne af, at kultur bliver underprioriteret i vores samfund? Hvordan bryder vi denne negative spiral og sikrer, at kulturel dannelse i fremtiden kommer til at spille mere end blot en birolle i danskernes liv og samfundets udvikling? Og hvad kræver det af kulturlivet selv at gøre sig gældende i disse tider?

Opmærksomheden omkring regeringens særlige rådgivere har været enorm efter oprettelsen af Mette Frederiksens nye politiske sekretariat - og med god grund. Vi får på dagens møde besøg af én af de dygtigste af slagsen, Jacob Bruun Christensen, som besad den prestigiøse plads for Lars Løkke Rasmussen. Jacob vil fortælle om sine oplevelser på Borgen, erfaringer med indflydelsessøgende aktører, komme med gode råd til, hvordan man navigerer sin interessevaretagelse i et politisk miljø og meget, meget mere.

Københavns Lufthavn er i gang med en omstilling af lufthavnen, der skal tilvejebringe den fornødne kapacitet i forhold til fly og passagerer men også de krav, som den grønne omstilling kræver. Det stiller bl.a. store krav ikke kun til lufthavnen men også til udbygningen af vej- og banenettet op til lufthavnen. På mødet fokuserer vi på Lufthavnens omstilling og brancheansvar i forbindelse med den grønne omstilling. Vi spørger Københavns Lufthavn og SAS, hvordan man kan bygge en luftbro mellem passagervækst og grøn omstilling

I Skatteministeriet har det ikke kun været organisationen, der skulle genopbygges. Troværdigheden har efter en række sager lidt flere knæk. Vi inviterer skatteminister Morten Bødskov til at give netværket et indblik i dels hans egen vej ind i politik, dels hans forventninger til sin stab, når det kommer til at sætte retningen for velfærdsstatens fundament. Hvordan manøvrerer han i de mange forskellige hensyn, samtidig med, at han skal forholde sig til de problematikker, som SKAT har været og stadig er præget af?

Hvad er de store tendenser, hvor er de store knaster på sigt, og hvordan udvikles der kulturpolitik, som imødeser dette? På en af de absolutte topposter i dansk kulturpolitik sidder departementschef i Kulturministeriet Marie Hansen. Marie Hansen vil i sit oplæg give et indblik i, hvilke overvejelser ministeriet gør sig i prioriteringen af de begrænsede kulturmidler og give en status for arbejdet med kulturpolitikken. For hvem skal prioriteres, hvad skal effektiviseres væk, og hvor skal der satses i fremtiden?

En strategi for digital sundhed skal sikre et mere sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af at præsentere formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele der er forbundet med digitalisering, samtidig med, at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Et bredt flertal på Christiansborg bestående af alle partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgik i slutningen af 2019 aftale om en klimalov, der danner rammen arbejdet med at reducere Danmark CO2-udledning og stiller krav til en 70 procents reducering i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Målet er fastsat, men hvordan står det til med at få de konkrete virkemidler på plads? På dagens møde beder vi formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Ida Auken give en status på den konkrete klimahandlingsplan. Hvad er de største knaster politisk set? Hvad kan energisektoren forvente i forhold til konkrete sektormål og virkemidler? Og hvor optimistisk er hun i forhold til Danmarks fremtid som foregangsland i den internationale klimaindsats?

Politikerne taler om det, forskningen stræber efter det, og frontmedarbejderne efterspørger det. Hvordan kan og bør evidens og data bruges på socialområdet? På dagens møde gæster adm. direktør i VIVE Lotte Jensen netværket og giver sin opskrift på, hvordan fundamentet for det velfungerende evidensbaserede arbejde skabes. Få er uenige i, at evidensvejen er fremtiden – men hvordan omsættes dette til virkelighed i det konkrete og i det politiske arbejde på socialområdet?

Som departementschef i Finansministeriet sidder Peter Stensgaard Mørch som den administrative leder i et yderst centralt ministerium på Slotsholmen. Vi inviterer Finansministeriets nye topchef til en snak om, hvad fremtiden bringer for det finanspolitiske landskab. Hvordan håndterer man bedst krydspresset fra de mange interesseorganisationer, offentlige myndigheder og virksomheder, som ønsker indflydelse? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra toppen af ministeriet? På dagens møde vil Peter Stensgaard Mørch indvie netværket i både udfordringer og succeser i det daglige arbejde i centraladministrationens top.

Kontraktsamarbejder kan være enormt vigtige at indgå under en byggeproces. Der findes mange former og det kan være en jungle at finde rundt i byggejuraen. Ikke desto mindre, er det et altafgørende redskab, når byggeri skal blive til virkelighed. Vi har inviteret Rasmus Brandt Lassen, direktør for Bygningsstyrelsen, og Louise Dahl Krath Jensen fra Dansk Byggeri, til at gøre os klogere på kontraktsamarbejdernes udfordringer og fordele.

Dagens oplægsholder har befundet sig i det sundhedspolitiske maskinrum i mange år. Som tidligere direktør i Region Nordjylland og Danske Regioner , og nu departementschef i Sundheds- og ældreministeriet har Per Okkels fingeren på pulsen. Vi spørger ham, hvordan man som departementschef retter ind efter den siddende regerings linje og samtidig sikrer ministeriets fortsatte faglige udvikling? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af ministeriet, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

Dagens netværksmøde har som omdrejningspunkt, hvordan de forskellige partier bedst ser beskæftigelsespolitikken udviklet i fremtiden. Hvad er de forskellige visioner og er de enige om målene, men ikke om midlerne? Hvad er i deres øjne de største udfordringer, når det kommer til beskæftigelsen i Danmark? Vi inviterer de politiske ordførere til en snak om den fremtidige beskæftigelsespolitiske kurs.

Rundt omkring i landet findes små vækstparadiser. Ikast-Brande kommune har vundet DI’s anerkendelse som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune ni gange og vi har inviteret Kommunaldirektør, Flemming Storgaard til at fortælle om kommunens nøgle til succes. På mødet får vi også fornøjelsen af Nana Bule, som er direktør i Microsoft. Bule har i mange år beskæftiget sig med iværksætteri, og sidder i bestyrelsen hos blandt andet Arla og Dansk Industri. Vi skal høre om den bedst mulige strategi for at skabe et spirende erhvervsliv.

Lars Frelle-Petersen blev i Berlingske udråbt til ”Mr. Digitalisering” tilbage i 2018, da han tiltrådte som digital direktør i Dansk Industri. Han er da også manden bag både digital post, Borger.dk og NemID. På mødet beder vi ham gøre status på digitaliseringen i Danmark – hvor langt skal vi? Og hvordan sikrer man den digitale ledelse: at nye teknologiske løsninger bliver implementeret ordentligt, så medarbejderne ser teknologien som en god samarbejdspartner, og ikke en irriterende tidsrøver? Og hvordan arbejder man med digitaliseringen i det private i forhold til det offentlige – og hvad kan vi lære af hinanden?

Hvis mennesker er forskellige, hvorfor skal vi så bygge ensartet? Det er mantraet for den entreprenante og prisbelønnede byudvikler Rune Kilden. Han fokuserer på brugerdreven innovativ byudvikling og har et særligt øje for at skabe et attraktivt og livligt miljø i moderne nye byggerier og forvandle oversete byrum til attraktive områder. På dagens netværksmøde fortæller han om sit store arbejde med Aarhus. For hvordan puster han liv i nybyggerierne, og hvordan mener han, at byens rum udnyttes på bedst mulig vis?

Det er ikke en sjældenhed, at tværsektorielle forvaltninger har behov for at samarbejde på tværs for at opnå de optimale resultater for skatteborgerne. Dog støder mange ledere på udfordringer i forsøget. Hvordan finder man ud af, hvor man vil hen, og hvordan får man gjort samarbejdet bæredygtigt? Og hvad er egentlig god ledelse, når flere ledere er i spil? Disse er nogle af de spørgsmål, som direktør for Kriminalforsorgen, Thorkild Fogde og professor i offentlig forvaltning, Jacob Torfing til dagens møde vil forsøge at give deres svar på.

Kulturen skal underholde, den skal lære os noget nyt og også gerne fremme den offentlige debat. Ifølge mange kulturforbrugere bør kulturen også være noget af det, der binder os sammen som nation. For at kulturen kan opfylde denne rolle må vi selvfølgelig have kulturelle tilbud, der ikke kun henvender sig til den kreative klasse, men også fremstår relevant for den brede befolkning. Det stiller store krav til folkene bag landets kulturudbud. For hvordan sikrer man bredden uden at give køb på den tyngde, der giver kulturen relevans i samfundet? Og kan det overhoved lade sig gøre at producere kultur, der forener den kulturelle elite og håndbolddanmark? Vi diskuterer kulturens bredde og rækkevidde med udgangspunkt i to eksempler på kultur, der for alvor samler nationen: DR’s dramaserier og Tivolis mangfoldige kulturelle tilbud.

Vi inviterer tre markante borgmestre til debat om, hvordan fremtiden skal se ud på det energi- og forsyningspolitiske område. Hvad er deres holdning til den måde, sektoren i dag er bygget op? Kan og skal vi gøre det på en anden – billigere, smartere eller grønnere – måde? Vi inviterer til debat om sektorens rammer. For hvordan skaber vi gennem regulering, strukturer og ejerskabsforhold de bedste/mest gunstige vilkår for en både effektiv og klimavenlig fremtid på energi- og forsyningsområdet?

Et smertestillende præparat, der dagligt bliver brugt forsvarligt på hospitaler og til kronisk syge patienter. Men også et præparat, der bliver set som startskuddet på den opioidkrise, som hver dag dræber 130 personer i USA, og som nu også kradser i Sverige og Island. I Danmark slår læger og politikere nu alarm over brugen af opioider i behandlingen af patienter. Er krisen på vej til Danmark, og hvad kan vi stille op mod denne livsfarlige tendens? Og hvem bærer egentlig ansvaret for udviklingen? Disse spørgsmål stiller vi Thomas Senderovitz, direktør for Lægemiddelstyrelsen og Morten Hesse som forsker i rusmidler på Aarhus Universitet på dagens netværksmøde.

Hvad er de store infrastrukturprojekter, der ligger på ministeriets tegnebræt? Og hvordan ser det ud med vejen til, at få ført projekterne ud i livet? Flemming Schiller, afdelingschef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, gør os klogere på en række af de visionære projekter, som ministeriet arbejder på for tiden. En ny Limfjordsforbindelse og en Kattegatforbindelse er nogle af de nye store projekter der presser sig på. Men hvad er de store fordele, ulemper og diskussioner i forbindelse med disse projekter?

Psykisk sygdom er blevet et brandvarmt politisk emne i nyere tid. Særligt afskaffelsen af Satpuljen har gjort, at debatten om, hvor pengene skal komme fra, er blevet ganske central. Der er næppe stor uenighed om, at noget må gøres for at bryde stigningen i antallet af danskere med psykisk sygdom, men hvad skal vi konkret gøre for at øge den mentale trivsel? Hvor udspringer problemerne, og hvad skal vi konkret gøre for at sikre en bedre mental sundhed nu og i fremtiden? Vi stiller disse spørgsmål til psykiatriordførerne, når vi inviterer til politisk debat.

Med et bredt flertal i Folketinget blev det vedtaget, at Nationalt Genom Center skulle oprettes med henblik på at udvikle personlig medicin. Hvordan er det gået siden oprettelsen og hvad er øverst på dagsordenen? På hvilken måde bidrager centret til digital sundhed og hvilke udfordringer møder centret til daglig? Vi har inviteret adm. direktør i NGC, Bettina Lundgren, som vil indvie netværket i, hvordan NGC er med til at sikre Danmarks topposition indenfor life science.

Hvordan sikrer man en sammenhængende indsats for de udsatte borgere på tværs af kommuner? På hvilken måde er KL med til at skabe et samarbejde, hvor der tages højde for borgernes behov fremfor forvaltningens? Vi inviterer Laila Kildesgaard, direktør i KL, til at give sit bud på, hvordan en sammenhængende indsats kan udformes og hvilke tiltag, der er nødvendige. Ligeledes vil Laila give os et indblik i, hvilken rolle Den Sociale Investeringsfond spiller i forhold til socialområdet i kommunerne.

Grøn omstilling kan skabe vækst, velstand og en bedre verden, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen. Ambitionerne bliver bakket op af det danske erhvervsliv, hvor der er stor enighed om, at virksomhederne skal være centrale aktører i den grønne omstilling. Den danske pensionssektor har desuden proklameret investeringer i den grønne omstilling for 350 milliarder kroner. Vi får besøg af COWI og Pension Danmark, som vil komme med deres bud på, hvordan vi når regeringens klimamål, hvis det ikke må være på bekostning af Danmarks vækst- og velstandsniveau.

Da David Hellemann fik mulighed for at skifte fra Nordea til en stilling som koncerndirektør i Nykredit var det en opgave, som han ikke kunne sige nej til. I over 20 år har Hellemann besiddet lederstillinger, hvorfor han efterhånden har opbygget en ledelsesmæssig erfaring fra både den offentlige og private sektor. Vi inviterer koncerndirektøren til at dele sine erfaringer med netværket. Både når det kommer til at sidde i lederstolen, men også i forhold til at tage afgørende beslutninger, når spændende karriereskift byder sig.

Departementschef i Udenrigsministeriet, Lars Gert Lose, har brugt det meste af sin karriere med synet rettet mod det internationale. Nu, i rollen som topembedsmand, har han mulighed for at bruge sin erfaring til at præge Udenrigsministeriets virke. På dagens møde vil departementschefen fortælle om, hvordan offentlig styring på udenrigsområdet spiller sammen på tværs af landegrænser samt hvilke udfordringer – og muligheder – dette skaber i hans position.

Public affairs-miljøet er i dag præget af stor omskiftelighed og en jungle af mere eller mindre effektive og komplekse værktøjer. Af den årsag kan det også synes uoverskueligt for mange interesseaktører, virksomheder og organisationer at finde hoved og hale på strategier, når der søges indflydelse på politiske områder. Til dagens møde får vi besøg af Tobias Enné og Benjamin Rud Elberth, som vil give deres svar på, hvad der skal til for at føre en succesfuld kampagne samt hvilke redskaber, man kan trække på i forsøget.

Med 26.420 personlige stemmer ved folketingsvalget stemplede iværksætteren Tommy Ahlers for alvor ind på den politiske scene. Mange var skeptiske, da Tommy Ahlers blev udnævnt til Uddannelses- og Forskningsminister. Hans anderledes facon, forfriskende tilgang til den politiske dialog, opgøret med den herskende ”perfekthedskultur” og ikke mindst hans åbne kommunikation har dog hurtigt gjort ham populær både blandt politiske modstandere og i de danske hjem. Vi spørger Tommy Ahlers, hvad hans baggrund i det mere uformelle og kreative iværksættermiljø betyder, for hans måde at gribe sit politisk virke an? Hvordan oplever han, at man bedst udfordrer det eksisterende, ved brug af sin kommunikation?

Den socialdemokratiske regering og dens støttepartier vil mindske skellet mellem by og land, og skabe et Danmark i bygge- og boligmæssig balance. Kaare Dybvad, kandidat i geografi og geoinformatik, og forfatter til bogen Udkantsmyten har nu siddet i boligministerstolen i godt et år. Idag gæster han netværket til en snak om, hvordan det fremadrettede arbejde med at indfri forståelsespapirets ambitioner på bygge- og boligområdet skal håndteres.

Forebyggelse i sundhedsvæsenet er en prioritering, som hele samfundet vinder på. Hvis vi forebygger overvægt og rygning, så mindsker vi antallet af patienter med type 2-diabetes og rygerrelaterede sygdomme, som kræver kostbar behandling. Ligeledes får den enkelte borger masser af livskvalitet forærende. I den forbindelse er det nødvendigt at prioritere den strukturelle forebyggelse, så alle bliver sundere og ikke bare befolkningsgrupper fra højere sociale lag, som typisk er dem, der reagerer på kampagner. Torben Jørgensen og Morten Grønbæk vil indvie netværket i deres visioner for, hvordan forebyggelse bedst sikres i Danmark.

Tilbagetrækningsreformer og ydelseskommissioner. Med en ny regering følger nye politiske tiltag, og som altid er implementering nødt til at gå hånd i hånd med finansiering. Vi har inviteret afdelingschef i Center for Arbejdsmarkedspolitik, Jens Erik Zebis, til en snak om de aktuelle udfordringer i implementeringen af nye arbejdspolitiske tiltag under det nødvendige samarbejde med Finansministeriet. Hvad står øverst på kontorets dagsorden og hvor er de største fordele og ulemper, når ny arbejdsmarkedspolitik skal implementeres?

At der er ulighed i sundhedssektoren er velkendt. Velstillede borgere har eksempelvis signifikant højere sandsynlighed for at overleve en kræftsygdom end mindre velstillede, og de velstillede lever også signifikant længere end de mindre velstillede. Fakta er velkendt, men hvad gøres der reelt for at gøre op med uligheden i sundhedssektoren, og hvor meget kan man reelt gøre? Uligheden diskuteres flittigt som en ren klassekamp og et spørgsmål om livsstil, men er det virkelig så simpelt? På dagens møde tager vi debatten, og forsøger at svare på om der reelt er politisk vilje til at gøre noget ved problemet, eller om det fortsat skal være en argument som især de røde politikere kan smide på bordet under en debatter i landets forsamlingshuse.

Så er årets finanslov ved at være på plads. De sidste politiske aftaler indgås, og forslaget skal inden nytår tredjebehandles og vedtages i Folketinget. Vi inviterer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister til at præsentere sin analyse og evaluering af årets finanslov. Samtidig vil han sætte pejlelinjerne for udviklingen i de offentlige finanser til næste år.

Mediedanmark er udfordret på en række parametre. Det er især tabet af annoncepenge, udenlandske streamingtjenester og gratis indhold på sociale medier, der udfordrer danske medier og producenter. Der er derfor behov for at gentænke den danske mediepolitik. Den foregående regering forsøgte efter eget udsagn at løse nogle af udfordringerne, men med en noget lunken modtagelse fra Mediedanmark. Knap halvvejs igennem S-regeringens periode beder vi ministeren gøre status for regeringens mediepolitik, og hvilke løsninger man ser på udfordringerne.

I september 2019 landede regeringen en ny aftale om Regionernes økonomi. Et løft på 1,5 mia. kroner mere i 2020 skal blandt andet sikre, at der er mere social- og sundhedspersonale til rådighed. Samtidig findes en forventning om, at milliarderne skal forbedre psykiatrien markant. Spørgsmålet er, hvordan regionerne arbejder med at indfri regeringens målsætninger. Vi har inviteret regionsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, til en snak om Hovedstadens prioritering af borgernes mentale sundhed. Hvor er det vigtigst at sætte ind først?

Hvad skal der i virkeligheden til for at råbe højt nok, når det gælder om at skaffe finansiering til sine sociale projekter? Hvilke kriterier bør man særligt sørge for at opfylde i forbindelse med en ansøgning, når man social organisation gør sig håb om en bevilling? VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN har fx forskellige arbejdsgrupper, som sikrer, at fondsuddelingerne sker på et fagligt og mønsterværdigt grundlag, ligesom Egmont Fonden har nedskrevet en forløbsoversigt med en række anbefalinger til den optimale ansøgning. Vi har inviteret Ane Hendriksen, direktør i VELUX Fonden og Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, til en snak om forudsætningerne for det gode samarbejde fond og organisation imellem.

Konsulentbranchens forretningskoncept bygger på rådgivning og ekspertise, og med den rette konsulenthjælp kan virksomheder og institutioner opnå ambitiøse mål. Men der er som bekendt forskellige holdninger til brug af konsulenter i det offentlige blandt politikerne. Hvilke forskellige vilkår skal der tages hensyn til, når man bidrager med rådgivning i henholdsvis den private og den offentlige sektor? Vi inviterer Kim Baroudy, managing partner i McKinsey Danmark, til en snak om, hvordan McKinsey skiller sig ud fra de andre konsulentbureauer, ligesom vi spørger ham ind til rekrutteringsprocessen, når de mest kompetente konsulenter skal findes.

Merete Eldrups eftermæle hos TV2 bliver en organisation i topform – både målt på økonomi og seertal. Det står i skærende kontrast til den kriseramte organisation, som hun overtog i 2007. På dette møde beder vi hende se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdener adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne.

De har været diskuteret vidt og bredt, og nu er de her. Supersygehusene repræsenterer ikke blot et enormt potentiale, men også problematikker og udfordringer. Hvordan faciliteres samarbejdet mellem supersygehusene og kommunen bedst, og hvordan bliver udviklingen i fremtiden? Vi har inviteret diretør på Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg, og Direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Hosea Deutschke, til diskussion og debat med netværket. Hvordan kan de gøre hinanden endnu bedre?

Som sundhedsredaktør på Politiken er Lars Igum Rasmussen løbende opdatering med de aktuelle tendenser på sundhedsområdet. Hvor mener han, at den digitale sundhed særligt har vundet frem i 2020? Hvilken udvikling kommer til at præge de kommende år? Vi inviterer sundhedsredaktøren til at komme med sine bud på, hvordan mediernes rolle kan have en afgørende betydning i forhold til danskernes skepsis overfor digitale tendenser, herunder fx deling af data i sundhedsøjemed.