Gennem sin indflydelsesrige politiske karriere, har Helle Thorning-Schmidt truffet mange svære beslutninger og forholdt sig til utallige input fra embedsmænd, partikammerater og særlige rådgivere. I 2015 forlod hun den politiske scene for at sidde i toppen af en verdensomspændende NGO, hvor der ligeledes skulle træffes valg og fravalg baseret på rådgivning. I dag er Helle Thorning-Schmidt professionel bestyrelseskvinde i store internationale virksomheder. På dagens møde spørger vi Helle Thorning-Schmidt i hvilke situationer, hun virkelig har draget nytte af al den rådgivning? Og hvordan leveres rådgivningen bedst muligt for at optimere beslutningsprocessen?

På Nationalmuseet vil man gerne etablere Nationalmuseets Mediehus, der skal producere public service indhold som dokumentarserier og børneprogrammer med historiske temaer, men også faktabaserede fiktionsserier i stil med Vikings. Michael Jeppesen er direktør i bureauet MUST, der har flere års erfaring med at producere public service. MUST producerer derudover også content marketing for kommercielle aktører, og stod bag Nationalmuseets meget omtalte ”kedsomhedsknapper”. På mødet spørger vi hvordan man kan gentænke public service i en tid, hvor andre medieaktører spiller en stadig større rolle – og hvilke udfordringer en udvidelse af public service-begrebet kan føre til, når man f.eks. inviterer kommercielle aktører indenfor.

Innovation er et key word for fremtidens energi og forsyning. Digitaliseringen og den teknologiske udvikling skaber mange nye muligheder, men udfordrer samtidig den traditionelle måde at tænke kundekontakt, energibesparelse og klimagevinster på. På dagens møde får vi besøg af Tore Duvold, vicedirektør i Innovationsfonden, Glenda Napier, CEO i Energy Innovation Cluster og Lars Van Hauen, innovationsdirektør i E.ON. For hvad mener de er fremtiden på energi- og forsyningsområdet? Hvilke teknologier arbejdes der med rundt om i landet? Og hvad er deres bedste råd til arbejdet med innovation i en sektor præget af krav om øget effektivisering?

På dagens møde inviterer vi en af landets skarpeste politiske analytikere til at komme med en analyse af valgkampen. For hvem førte den bedste valgkamp, og hvem skuffede? Hvad kan vi sige om valkampens politiske budskaber og om valgkampskommunikationen anno 2019? Christiansborgveteran Peter Lautrup-Larsen gør os klogere på det netop overståede valg og tager temperaturen på Borgen på den anden side af valget.

En tidligere undersøgelse viste, at 73 % af befolkningen troede, at et øget arbejdsudbud betød flere jobs. På trods af den manglende forståelse af begrebet, har netop dette ord været centralt i den politiske debat og argumentationen fra en række reformer på beskæftigelsesområdet i nyere tid. Alt det spiller ind i en styringstanke, som flere vil sige stammer fra Finansministeriet, men har bredt sig fra den røde bygning til hele Slotsholmen. Førende økonomer har imidlertid peget på, at det er tid til at ændre reformpolitisk kurs, hvis vi skal øge vækstpotentialet, som Finansministeriet efterspørger. Er det på tide, at der tænkes nyt og investeres anderledes for at skabe den ønskede vækst og langsigtede beskæftigelsespolitik? Hvorfor er Finansministeriets tankegang afgørende at forstå og udfordre, hvis man ønsker ændringer i det nuværende eller fremtidens beskæftigelsessystem? Det vil Jørn Neergaard Larsen og cheføkonom i AE, Erik Bjørsted fortælle om, når de gæster netværket i august 2019.

Københavns Kommunes arkitekturpolitik ”Arkitektur for mennesker” minder umiskendeligt om arkitektvirksomheden Gehls slogan: ”Byer for mennesker”. Derfor er det sikkert ikke helt tilfældigt, at Københavns nye stadsarkitekt hedder Camilla van Deurs og kommer fra en stilling som partner i Gehl. Vi sætter den nye stadsarkitekt stævne til en snak om, hvordan hun vil udvikle København så hovedstaden fortsat er en af verdens bedste byer at bo i. Hvordan fastholder man helhedsperspektivet og sikrer, at nye bydele kobles med resten af byen? Hvilke erfaringer fra udlandet kan hun trække på i forhold til at udvikle helhedsløsninger for udviklingen af attraktive byrum med fokus på grønne løsninger, rekreative områder og fornuftige klimaløsninger?

5G-bølgen har ramt os og spås til at få stor betydning for den teknologiske udvikling inden for blandt andet industri, transport, byudvikling og sundhed. Hvad er egentlig op og ned på hele sagaen om 5G netværket? Hvilke muligheder vil 5G præsentere for de danske virksomheder og lige så vigtigt for de danske forbrugere? På dagens møde får vi først et indblik i 5G-netværkets potentiale, og hvorfor det er sådan en væsentlig faktor for Danmarks digitale udvikling. Efterfølgende giver Energistyrelsen os indblik i arbejdet med 5G-handlingsplanen og udrulning af netværket. Sammen vil vi diskutere, hvordan man sikrer en smidig adgang til 5G og hvilke initiativer, som er nødvendige fra henholdsvis erhvervsliv og fra staten.

Der er flere eksempler på ”makkerpar”, hvor chefen tager rådgiveren med sig til nye græsgange. Et af disse er direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen og hans underdirektør Jes Brinchmann Christensen, der startede samarbejdet i Erhvervsministeriet, som de nu forsætter i DE. Men hvilket rådgivningsbehov har chefen, og hvordan arbejder rådgiveren med at klæde chefen på? Er der forskel på den rådgivning, der efterspørges i en organisation og på Christiansborg? Og hvilke fordele og ulemper er der ved at have et tæt forhold til sin rådgiver?

I Danmark smider vi hver dag betydelige mængder spiselig mad ud. Der er ikke kun tale om mad, som går til spilde i husholdningerne, men i høj grad også spildet i hele kæden – både under dyrkning og produktion, transport, håndtering i detailhandlen og i forbindelse med tilberedning i restauranterne. Men hvor ligger ansvaret og ikke mindst nøglen til at mindske madspild gennem hele kæden? Hvilken rolle spiller myndigheder, producenter og detailhandlen? Og skal der satses på frivillige indsatser eller skal store adfærdsændringer bæres af lovgivning?

Andelen af multisyge patienter er voksende, og undersøgelser viser, at hele 33 % af den voksne befolkning nu har to eller flere langvarige sygdomme. Hvilke udfordringer skaber multisygdom i det nære sundhedsvæsen? Hvilke praksisproblematikker møder den multisyge patient og sundhedspersonalet? På dagens netværksmøde zoomer vi ind på multisygdom og de tværsektorielle problematikker, der er forbundet med den stigende andel af multisyge patienter set fra den regionale, kommunale og forskningens vinkel.

Hvordan sikrer man indflydelse hos EU's beslutningstagere og sætter sit aftryk på lovgivningen? I lyset af valget til Europa-Parlamentet gæster de to Europaparlamentarikere Magrete Auken og Søren Gade netværket, for at komme med gode råd til, hvordan man gør sin stemme gældende i Bruxelles. Hvilke temaer og tendenser skal man være opmærksom på i det nye parlament? Hvilken strategi virker bedst, hvis man ønsker at få sit budskab igennem hos de to parlamentarikere? Og hvordan adskiller interessevaretagelse i Bruxelles sig fra den nationale kontekst?

Den danske sundhedsindustri udgør en vigtig kapacitet i forhold til at udvikle nye behandlinger og udstyr, der opfylder behovene i sundhedsvæsenet. Hvilket ansvar bærer den danske sundhedsindustri i forhold til at bidrage til et sundhedsvæsen i verdensklasse? Og hvordan skal der samarbejdes med sundhedsvæsenets aktører, hvis det skal lykkes? Vi inviterer Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef i Dansk Industri, til at fortælle om dagsordenen i den danske sundhedsindustri.

Miljøproblemer er for komplekse til, at aktører kan løse dem uafhængigt af hinanden. På dagens møde sætter vi fokus på ”collective impact”, hvor fælles problemer søges løst gennem kollektiv indsats på tværs af interesser og sektorer. Udover de helt klare gevinster ved metoden, hvad er så udfordringerne? Hvordan griber man bedst processen an? Og hvad er vigtigt, for at ”collective impact” reelt kan skabe langsigtede fælles løsninger, og ikke blot ender som et hult klingende modeord?

På dagens møde zoomer vi ud og ser på de europæiske erfaringer med Mobility as a Service-teknologien (MaaS). Hvor langt er de kommet i andre europæiske lande, og hvilke erfaringer kan vi i trække på i Danmark? Jacob Bangsgaard er CEO for ERTICO – ITS Europe og præsident for den fælleseuropæiske MaaS Alliance, og han vil på mødet komme med sine bud på, hvordan Danmark på transportfronten kommer bedst muligt med på den teknologiske bølge. For hvad er afgørende for udbredelsen af MaaS? Hvor ser han de største udfordringer på den korte bane? Og hvad kan vi gøre for bedst at imødekomme disse?

Hvordan skal vi styre den offentlige sektor? Det spørgsmål er rykket op på den politiske dagsorden, og vi kan se et opbrud i den forvaltningspolitiske konsensus, som ellers har hersket i mange år. Det fremgår af den nye regerings hensigtserklæring, at man har i sinde at nedlægge Moderniseringsstyrelsen og de første indledende spadestik til en omstrukturering er allerede taget. Men hvad er alternativet til Moderniseringsstyrelsen? Vi inviterer tre centrale stemmer i debatten til at give deres bud på fremtidens styring af den offentlige sektor og til at diskutere med netværket.

Netværket zoomer ind på teknologiens muligheder og udfordringer. En af de nye digitalt baserede teknologier, som har potentiale til at forandre byggebranchen, er 3D-modeller og 3D-print. Hvad betyder de nye teknologiske løsninger for måden at designe, planlægge og udføre byggeprojekter? Hvad kan byggebranchen gøre, for at være på forkant med udviklingen? I udlandet er en række spektakulære projekter realiseret, og på hjemmefronten har vi nu også sat gang i de første 3D-printede projekter.

På dette netværksmøde er det dem, der sidder på skolebænken og dem, der sveder over bøgerne, der har ordet. For hvordan opfatter de unge selv deres hverdag og den herskende uddannelsespolitiske dagsorden? Er de tilfredse med kvaliteten? Er der noget, de mangler? Og har de ideer til forandringer, der kan styrke landets uddannelse? Vi inviterer Danske Skoleelever, Erhvervsskolernes elevorganisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd til at tegne et ungdommeligt billede af uddannelsesdanmark.

Hvordan skaber man symbiose mellem uddannelsessektoren og erhvervslivet i Danmark, så danske unge får en god overgang fra uddannelse til arbejdsmarked? Dette spørgsmål forsøger vi at få svar på fra tre forskellige eksperter på området, Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Henrik Lodberg, kontorchef for Vækst og Uddannelse i Region Midtjylland, og Per Michael Johansen, rektor ved Aalborg Universitet. Netværkets medlemmer sidder således på første række til en skarp debat, hvor tre forskellige perspektiver og interesser står ansigt til ansigt med hinanden. For spørgsmålet er ikke kun, hvordan uddannelsessektoren og erhvervslivet kan samarbejde om et fælles mål, men også om, hvilket mål de skal arbejde sig frem imod.

Vi får besøg af Finanstilsynets formand David Lando, som vil gøre status på hvidvasksagen med Danske Bank. Lando har tidligere forsvaret Finanstilsynets arbejde i medierne og kaldt den offentlige debat om sagen for skinger. På dagens møde tager vi debatten om Finanstilsynets prioritering af opgaver og udfordringer – herunder personaleomsætning – og diskuterer, hvad tilsynets formål er og bør være.

På dagens netværksmøde åbner vi op for magtens centrum i sundhedsvæsenet. Hvordan arbejder Finansministeriet egentlig med sundhedsområdet? Hvilke analyser og prognoser bruger de? Og hvordan forholder de sig til dynamiske effekter af offentlige udgifter på sundhedsområdet? Vi inviterer Søren Lund, kontorchef for kommuneøkonomi og regioner, ind for at belyse, hvordan Finansministeriet arbejder med sundhedsøkonomi, mens Jakob Kjellberg giver et overblik over, hvordan vi historisk set har prioriteret at bruge pengene i sundhedsvæsenet.

Hvordan bringes den lokale virkelighed ind på Christiansborg, så indsatsen på socialområdet optimeres? Eller er kommunerne i deres forskellighed gode nok til at tage fat og løfte socialpolitikken alene? Til dette netværksmøde tager vi debatten med to erfarne borgmestre, Thomas Adelskov (A), borgmester i Odsherred Kommune og formand for KL's Socialudvalg, og Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune og medlem af KL's bestyrelse. Vi spørger dem ind til prioriteterne på socialområdet i hver deres kommune, ligesom vi skal snakke om nødvendigheden af mere samarbejde mellem KL og politikerne på Borgen, når det kommer til at handle på socialpolitiske tiltag. Noa Redington faciliterer.

Hvordan arbejder Finansministeriet konkret med regnemodellerne, hvorfor er planlægning afgørende og er der plads til forbedring? Lars Haagen Pedersen er afdelingschef i Finansministeriet og har ansvaret for den finanspolitiske planlægning med fokus på den finanspolitisk holdbarhed, de mellemfristede finanspolitiske planer (2020-planen) og prognoser for udviklingen i den faktiske og den strukturelle offentlige saldo. Han er tidligere chef for DREAM, sekretariatschef for Velfærdskommissionens sekretariat samt sekretariatschef for De Økonomiske Råds Sekretariat. På dagens møde giver han en kortlægning af regnemodellernes brug, funktion og fremtid.

Hvordan rådgiver man i en branche, som ikke alene er præget af massiv konkurrence, men af skiftende forbrugervaner og - ønsker? Hvad er strategien og visionerne for fremtidens public service, og hvordan forholder mediekoncernen sig til nutidens medierelaterede problematikker, som fx fake news og højreradikale skeptikere? Vi har inviteret Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, til en snak om nødvendigheden af kompetent rådgivning i en tid, hvor mediernes rolle er klar, men mediebilledet sløret. Hvordan sikrer man saglig og nuanceret oplysning til borgerne, når mediebilledet samtidig præges af usaglige og unuancerede input?

Dagens oplægsholder har befundet sig i det energi- og forsyningspolitiske maskinrum i mange år. Som tidligere afdelingschef i departementet og vicedirektør har Energistyrelsens nye direktør Kristoffer Böttzauw fingeren på pulsen. Vi spørger ham, hvordan man som styrelsesdirektør retter ind efter den siddende regerings linje og samtidig sikrer styrelsens fortsatte faglige udvikling? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af styrelsen, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

Er kulturen blevet uafhængig af medierne i en tid, hvor alle borgere kan agere anmeldere via de sociale medier, og flere kulturinstitutioner har deres egne medieplatforme? Har medierne stadig et ansvar for at udbrede kunsten og kulturen, eller ligger ansvaret hos kulturudbyderne selv og hos borgerne? Er kultur i virkeligheden bedre stof end medierne tror? Dagens møde sætter spot mediernes rolle i forhold til at dække kulturstof og kulturpolitik. Vi inviterer til debat med repræsentanter fra nichemediet Kulturmonitor, Jyllands-Posten og DR.

Det er ingen hemmelighed, at embedsværket er en væsentlig del af den politiske beslutningsproces. Særligt departementscheferne spiller en helt central rolle i mange politiske beslutninger. Sophus Garfiel sidder i toppen af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og har mange års erfaring som departementschef i forskellige ministerier bag sig. Vi spørger ham, hvordan han som departementschef håndterer og samarbejder med omverdenen og ministeriets mange interessenter, der forsøger at varetage hver deres interesser og opnå indflydelse.

Kommunerne og deres indsats for det lokale erhvervsliv spiller en stor rolle i kampen for vækst i hele landet. Der bliver årligt offentliggjort flere analyser omkring kommunernes erhvervsvenlighed. Vi inviterer tre borgmestre med forskellige strukturelle forudsætninger til en snak om, hvordan de hver især arbejder med og for det lokale erhvervsliv, og hvad kommunerne kan lære af hinandens arbejde.

Skræmmescenarierne om fremtidens arbejdsmarked indebærer ofte, at robotterne tager over og overflødiggør den menneskelige arbejdsstyrke. Hos Universal Robots har man i mange år arbejdet med cobots, såkaldte ”collaborative robots”, hvor robotter i højere grad bruges som et værktøj for mennesket. Vi besøger Universal Robots hovedkvarter i Odense og bliver klogere på en fremtid, hvor robotter og mennesker i samarbejde udgør kernen i en effektiv produktion.

Flere og flere har hørt om Lasso, hvis nyhedsrobotter skriver 1.500 artikler i døgnet. Robotterne ved besked, hver gang en dansk virksomhed registrerer en forandring, hvorefter de forvandler data til en historie på menneskesprog. Foruden 100.000 euro fra Google til videreudvikling af robotjournalistikken, har Lasso modtaget en investering på 12 millioner kroner fra JP/Politikens Hus. Til dette netværksmøde har vi inviteret administrerende direktør i Lasso News, Jakob Benediktson, og politisk direktør for Google Denmark, Christine Sørensen. De vil indvie os i mulighederne inden for kunstig intelligens, og fortælle os om nyhedsrobotternes nuværende evner, samt den betydning de vil have for det journalistiske arbejde fremover. Kunne man fx tænke sig, at nyhedsrobotterne kunne bruges i kampen mod fake news og hvad er de etiske overvejelse, når den fjerde statsmagt bliver robotiseret?

Fire af de anbefalinger, som regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi fremlagde i sommeren 2017, er direkte møntet byggebranchen. Arkitekterne spiller en central rolle i forhold til at tænke bæredygtighed og cirkulær økonomi med helt fra tegnebrættet. På mødet deler Anders Lendager sit perspektiv på arbejdet med cirkulær arkitektur, hvilken forskel det gør og hvordan denne type arkitektur er æstetisk anderledes. Hvor stor er efterspørgslen, og er der en politisk, økonomisk eller anden slagside, som branchen må forholde sig til?

Presset på verdens ressourcer stiger hastigt, og fødevareproducenter kan næppe undse sig en rolle i kampen for at finde smartere og mere bæredygtige løsninger. På dagens møde diskuterer vi muligheder og barrierer for fremtidens fødevarer. Hvordan skaber vi en innovativ og visionær fødevaresektor? Hvordan rider fødevareproducenter på den teknologiske bølge, og udnytter de muligheder det bringer? Hvilke fremtidsscenarier kan teknologi og innovation realisere på længere sigt? Og hvordan sammentænkes bæredygtighed og bundlinje?

For 10 år siden skulle man bruge en computer for at komme på internettet. De tider er forbi, og i starten af 2017 var 8,4 milliarder apparater forbundet til internettet – herunder også forbrugerelektronik og industriapparater. Fænomenet kaldes Internet of things (IoT) og betegner enheder, der er forbundet til internettet og taler med hinanden. På dagens møde får vi to perspektiver på IoT. Kim Escherich fra IBM fortæller, hvordan de hos IBM arbejder med IoT-økosystemer, og hvordan det kan skabe værdi for danske virksomheder. Hvad er status på brugen af IoT i Danmark, og hvad bringer fremtiden? Vi får også besøg af Gert Læssøe Mikkelsen fra Alexandra Instituttet. Han fortæller om, hvilke sikkerhedsmæssige udfordringer der er forbundet med IoT, og hvad virksomhederne kan gøre for at imødekomme dem.

Selvom forbrugerne på boligmarkedet er forholdsvist konservative, så er der alligevel nogle tendenser som peger mod, at vi i stigende grad søger mere sociale boformer og fællesskaber. Hvad siger videnskaben er vigtigt i arkitekturen, for at mennesker kan leve det gode liv? Hvad betyder det byggede miljø egentlig for relationerne mellem mennesker? Disse spørgsmål stiller vi Nicolai Carlberg, der er ekspert i, hvordan arkitekturen påvirker vores liv, og hvordan vi bygger fysiske miljøer, der er socialt bæredygtige.

Hvilke centrale kompetencer gør sig gældende hos den fremtidige leder, og er der plads til kreativitet? Dette netværksmøde byder på indsigt i ambitionerne hos den anderledes leder. Vi har fornøjelsen af at præsentere tre ildsjæle, og spørger dem bl.a. om, hvilke krav der stilles til ledere i den offentlige og i den private sektor. Kom og mød Mia Wagner, direktør i Freeway Koncernen og en af løverne i Løvens Hule, Kasper Holten, chef for Det Kongelige Teater og Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

Hverken på nationalt eller internationalt plan findes der en definition af, hvad patientinddragelse helt specifikt er. Er patientinddragelse, at patienterne får informationspjecer de kan tage med sig fra venteværelserne, eller er det, at de selv kan tage stilling til, hvilken behandling de skal have? På dagens netværksmøde har vi inviteret Jesper Fisker og Kirsten Ilkjær til at dele deres tanker om patientinddragelse i det danske sundhedsvæsen. For hvordan ser det ud med patientinddragelse i Danmark, og hvilken betydning har det for danskernes patientforløb og det sundhedsfaglige personale?

Hvad er de store tendenser, hvor er de store knaster på sigt og hvordan udvikles der kulturpolitik, som imødeser dette? På en af de absolutte topposter i dansk kulturpolitik sidder departementschef i Kulturministeriet Marie Hansen. Marie Hansen vil i sit oplæg give et indblik i, hvilke overvejelser ministeriet gør sig i prioriteringen af de begrænsede kulturmidler og give en status for arbejdet med kulturpolitikken. For hvem skal prioriteres, hvad skal effektiviseres væk, og hvor skal der satses i fremtiden?

Kristoffer Böttzauw tiltrådte i juni 2018 som ny direktør i Energistyrelsen. På dagens møde gæster Kristoffer Böttzauw netværket til en snak om det første år i spidsen for Energistyrelsen. Vi spørger ham, hvad han ser som de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af styrelsen, og hvor de store udfordringer er på lidt længere sigt? Vi spørger også til, hvordan man som styrelsesdirektør både arbejder med at implementere energiaftalen og samtidig udvikler styrelsens faglighed og langsigtede fokus?

I december 2018 blev etableringen af Den Sociale Investeringsfond vedtaget med et bredt flertal i folketinget. Fonden har til formål at understøtte sociale investeringer i forebyggende indsatser for udsatte borgere, så problemerne hos den enkelte borger kan løses, inden de fører flere med sig. Den udpegede bestyrelse er tiltrådt, og bestyrelsens formand, Karen Hækkerup, vil indvie netværket i den type af fremtidige indsatser, fonden vil have fokus på at udvikle. Ligeledes vil hun tegne et billede af den sociale fremtid, fonden vil være med til at understøtte, idet hun forholder sig til den kritik og usikkerhed, der har været forud for fondens etablering. Nogle stiller nemlig spørgsmålstegn ved, om man med en investeringsfond med private aktører kun vil investere i rentable sociale projekter. Er det en reel risiko eller er samarbejdet mellem den offentlige, private og frivillige sektor det eneste rigtige næste skridt, når det kommer til sociale investeringer til fordel for Danmarks udsatte borgere?

De fleste partier eksperimenterer med nye kommunikationsformer og opretter i stigende grad deres egne nichemedier. Hvad betyder det for udviklingen i den politiske kommunikation, at partierne selv er afsender på netaviser, podcastkanaler, som eksempelvis Pio og Ditoverblik, der ikke lægger skjul på deres politiske ståsted. Hvorfor ser vi denne tendens? Hvad giver det af muligheder og udfordringer? Og stiller de nye kommunikationsmetoder anderledes krav til modtagere, pressen og andre kommunikatører på den politiske arena?

Det er ingen hemmelighed, at embedsværket er en væsentlig del af den politiske beslutningsproces. Særligt departementscheferne spiller en helt central rolle i mange politiske beslutninger. Per Okkels er en erfaren topembedsmand, der har mange års erfaring som departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet. Vi spørger ham, hvordan han som departementschef håndterer og samarbejder med omverdenen og ministeriets mange interessenter, der forsøger at varetage hver deres interesser og opnå indflydelse.

Hvordan kommunikerer man effektivt om miljø, klima, natur og bæredygtighed? Hvordan skaber vi kommunikation der ikke kun konstaterer, men også danner grundlag for handling og forandring? Og hvad gør vi for, at budskabet rammer bredere end ”the usual suspects”? Vi inviterer to eksperter på området til at dele ud af deres erfaring og komme med tips og tricks til effektiv kommunikation på miljøområdet.

Den nye regering skal for første gang forhandle om finansloven. Det skal den gøre som mindretalsregering, som er dannet på baggrund af det såkaldte forståelsespapir, der er udarbejdet mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Vi inviterer ordførerne til debat om, hvad de vil, og hvor deres grænser går. Hvor befinder de store knaster mellem partierne sig, og hvilke eventuelle indrømmelser skal der finde sted? Bliver det klimalov, minimumsnormeringer, kontanthjælpsloft, arbejdsstyrken eller noget helt andet? Skal finansloven vedtages bredt i folketinget, eller skal den funderes blandt Regeringens støttepartier? Hvor stor betydning får forståelsespapiret for finanslovsforhandlingerne?

Apple, Facebook, Google og Amazon har alle planer om at etablere gigantiske datacentre i Danmark. Vores lands høje forsyningssikkerhed og relativt store andel af grøn energi gør os til en eftertragtet location for tech-giganterne. Men ønsker vi at være Europas datacenter-mekka? Datacentrene vil øge det danske elforbrug markant og også føre til en stigning i CO2-udledningen. Til gengæld leverer datacentrene store mængder overskudsvarme, som kan bruges til fjernvarme, og kan samtidig fungere som en driver for vækst i hele landet. Vi inviterer til debat om Danmarks rolle som datacenter-mekka. For hvad står vi foran af både kommercielle muligheder og praktiske udfordringer? Og hvordan bliver kommuner, forsyningsselskaber og andre relevante aktører påvirket af de nye mastodonter?

Flere komplekse patienter og opgaver overgår til den kommunale sygepleje i takt med de tidligere udskrivelser fra sygehusene, og mange kommuner oplever et stort pres for at få kvalificeret arbejdskraft og hænder nok i sygeplejen. Opgaveløsningen kræver flere ressourcer og en høj faglighed, men hvordan får vi de nødvendige kvalifikationer ud i kommunerne? På dagens netværksmøde tager vi et kig i krystalkuglen for at blive klogere på, hvilke sundheds- og sygeplejefaglige opgaver, der skal løftes i fremtiden, og hvem der skal løfte opgaverne.

Karakterer er i øjeblikket det helt store diskussionsemne på den uddannelsespolitiske dagsorden – og med god grund. Har vi en kultur, hvor eleverne tør fejle og udfordre både sig selv og rammerne, eller lærer vi de unge blindt at følge den sikre sti mod høje karakterer? Har karakterer fået en for stor betydning for uddannelsessystemet? Og hvad er alternativet til karakterræset? Vi inviterer tre stærke profiler til at tage os et spadestik dybere i diskussionen om karakterer og ikke mindst hvordan vi i dag benytter disse.

Efter årtier med bureaukrati og New Public Management har den offentlige sektor brug for nye værktøjer, der kan hjælpe med at sætte mennesket frem for systemet i centrum. Designledelse kan være det næste skridt i udviklingen af den offentlige sektor, og har især vundet indpas i private virksomheder. Måske kan designledelse hjælpe den offentlige sektor med at udvikle en mere kvalitativ og ”kundefokuseret” tilgang. På dagens møde får vi Christian Basons perspektiv på, hvordan design kan anvendes som ledelsesinstrument i den offentlige sektor. Hvilke eksempler har vi fra det offentlige på forsøg med designledelse? Hvordan får man medarbejderne med på vognen, så der ikke opstår skepsis og apati over for en ny og mere eksperimenterende ledelsesform?

Finansdirektøren i Erhvervsministeriet gæster netværket til en snak om ministeriets arbejde og fokus netop nu. På dagens møde giver Steen Lohmann en aktuel status på den danske og europæiske regulering af finanssektoren og skitserer, hvad der er i vente. En arbejdsgruppe i ministeriet udarbejdede i foråret 2018 en rapport, som blandt andet anbefalede forenklinger af den finansielle lovgivning. Hvad er status på de seneste politiske tiltag, og fra hvilke kanter kan vi forvente nye tiltag?

Hvordan kan man skabe social og kulturel værdi for mennesker? Det er et af de spørgsmål, der driver Lennart Lajboschitz og hans sociale revolution. Han ønsker at gøre op med den egoisme, selvcentrerethed og afmagt der præger samfundet. Kulturen kan virke som en kur, der kan hjælpe os med at søge og dyrke de sociale revolutioner. Derfor engagerer Lajboschitz sig i sociale smeltedigler som kulturhuset Absalon, der skal fremme kulturlivet og interessen for vores medmennesker. Vi inviterer den sociale entreprenør til en debat med netværket om, hvilken rolle kultur skal spille i vores samtid, og hvordan kulturen skal lære at fungere på kommercielle vilkår for at overleve.

Hvilke muligheder og begrænsninger stiller lovgivningen for udvikling af sundhedsteknologiske løsninger i Danmark? Hvilke barrierer opstiller GDPR for datadeling og sundhedsteknologi, og giver det overhovedet nogle nye muligheder? På dagens møde giver Lisbeth Nielsen, direktør for Sundhedsdatastyrelsen, sit svar på disse spørgsmål. Professor Mette Hartlev forsker inden for sundhedsret og etik, patientrettigheder og sundhedsteknologi. Mette Hartlev fortæller om ret og etik inden for sundhedsteknologi og håndtering af personfølsomme data, og vi diskuterer, hvordan vi skaber en tryghed blandt borgerne om, at vi passer på deres data.

Hvad er de store infrastrukturprojekter, der ligger på ministeriets tegnebræt? Og hvordan ser det ud med vejen til, at få ført projekterne ud i livet? Søren Wille, afdelingschef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, gør os klogere på en række af de visionære projekter, som ministeriet arbejder på for tiden. En ny bro ved Helsingør-Helsingborg og en Kattegatforbindelse er nogle af de nye store projekter der presser sig på. Men hvad er de store fordele, ulemper og diskussioner i forbindelse med disse projekter?

I sundhedsvæsenet tillægges det stor betydning, at implementering af nye tiltag sker korrekt og til tiden. Hvordan kan vi rent kommunikativt blive bedre til at forberede både befolkningen og det sundhedsfaglige personale på det nye? Hvordan får vi effektivt og troværdigt leveret nye sundhedstiltag, behandlinger og budskaber? På dagens netværksmøde diskuterer vi, hvordan vi får både borgere og fagfolk i sundhedsvæsenet til at acceptere en vis risiko og fejlmargin, når der indføres nye behandlinger og tiltag.

Folketingsvalget anno 2019 er overstået, og der sættes en politisk retning for uddannelsesområdet. Hvad er de store forskelle i uddannelsespolitikken før og efter folketingsvalget? Hvilke vinde blæser på den uddannelsespolitiske slagmark? Jacob Fuglsang, en af landets mest erfarne uddannelsesjournalister og forfatter bag bl.a. ”Den store løgn om uddannelse”, giver sine bud herpå. Vi spørger ham desuden, hvordan han ser mediernes rolle i politikformulering og -implementering.

Vi befinder os i en virkelighed, hvor politik i stigende grad er præget af medialisering, og hvor en bred skare af politiske aktører konkurrerer om offentlighedens opmærksomhed. I dag spiller nye politiske aktører en større og større rolle, og i den nye medievirkelighed går meget kommunikation ikke længere fra politikere til borgerne gennem de traditionelle medier. Hvilken betydning har dette for den politiske kommunikation og for, hvordan man skal tilrettelægge sin kommunikationsstrategi? Og hvad er vigtigt at være opmærksom på, når vi taler interessevaretagelse i denne nye virkelighed? Vi spørger kort og godt, hvad forskningen kan lære os på området.

ARoS er et af Danmarks mest besøgte museer og ét af Nordeuropas største men eksisterer i en virkelighed med stadig færre penge til kulturinstitutionerne og et mindre trofast publikum. Så har ARoS knækket koden med udfordrende og nyskabende udstillinger, der samtidig fanger bredt? Museets direktør Erlend Høyerste besøger netværket og deler sine tanker om, hvordan man gør kunsten både tilgængelig og udfordrende på samme tid. Hvad vil han, og hvor skal man kigge hen for at forstå fremtidens rolle for kunsten og kulturen i samfundet?

Danmarks længst siddende departementschef har stået bag roret i Erhvervsministeriet siden 2001. Vi tager på dagens møde et kig ind i værkstedet og bliver klogere på, hvad der sker bag murene, når der tages beslutninger på det erhvervspolitiske område, som efterfølgende skal føres ud i livet. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra hans stol, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt? Vi inviterer departementschef Michael Dithmer til debat.

Lader vi arbejderklassen forsvinde under radaren, når vi i politik fx taler om at hæve pensionsalderen? Vi inviterer forfatter Lars Olsen til en snak om øget mistillid til politikere. Han er aktuel med bogen ”Det forsvundne folk”, hvor han bl.a. udtrykker, at mistilliden skal ses i lyset af en stigende utryghed blandt arbejderklassen og grupper udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig inviterer vi Mads Kastrup, som i kraft af sit arbejde som Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, har ageret talerør for mange danskere, der kan nikke genkendende til utrygheden og mistilliden.

Lader vi arbejderklassen forsvinde under radaren, når vi i politik fx taler om at hæve pensionsalderen? Vi inviterer forfatter Lars Olsen til en snak om øget mistillid til politikere. Han er aktuel med bogen ”Det forsvundne folk”, hvor han bl.a. udtrykker, at mistilliden skal ses i lyset af en stigende utryghed blandt arbejderklassen og grupper udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig inviterer vi Mads Kastrup, som i kraft af sit arbejde som Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, har ageret talerør for mange danskere, der kan nikke genkendende til utrygheden og mistilliden. De vil sammen med Socialpolitisk netværk diskutere arbejderklassens vilkår for at blive hørt, når det kommer til de problemstillinger, der præger deres hverdag.

Hvilken betydning har det for Danmarks forsyningssikkerhed, når energipolitik ikke bare er energipolitik, men i høj grad også geopolitik? Hvad er de bredere perspektiver, og hvordan spiller de ind på Danmarks holdning til Nord Stream 2 og Viking Link? Dagens møde stiller skarpt på, hvordan internationale dagsordener, sikkerhedspolitiske overvejelser og diplomati influerer dansk energi- og forsyningspolitik.

Hvordan hænger tankerne bag det traditionelle danske dannelsesbegreb tilbage fra 1800-tallet sammen med en globaliseret og digitaliseret dagligdag anno 2019? Hvad betyder informationsteknologier, sociale medier og fænomener som fake news for dannelsesbegrebet? Og har dette ændret uddannelsesinstitutionernes rolle i børn og unges dannelsesproces? På dagens møde gæster forfatter Knud Romer og fhv. forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen netværket og tager den evigt aktuelle debat om dannelse og om begrebets betydning og formål i en global og digital verden.

Kulturområdet har været udsat af flere runder af offentlige sparerøvelser. I takt med at mulighederne for at få offentlig støtte svinder, tvinges kulturaktører til at finde nye måder at finansiere kulturprojekter på. På dagens møde skal vi kigge på en række alternative forretningsmodeller for kreative projekter. Vi inviterer en række kulturentreprenører til at dele tankerne bag deres projekter og deres erfaringer med at etablere kulturtilbud og rejse finansiering. Vi skal blandt andet vende emner som kulturelle sponsorater, erhvervspartnerskaber, brugerfinansiering, fundraising og branded content. Hvilke fordele er der ved de forskellige modeller, og hvilke udfordringer og dilemmaer følger med? Hvordan kan man indgå vellykkede samarbejder med erhvervslivet, som skaber værdi for alle og bevarer kulturaktørers integritet? Har kulturen behov for nye forretningsmodeller?

Det handler om at slå hovedet på sømmet. Gerne med et glimt i øjet. Og på 140 tegn. Vi inviterer tre af Twitters stærkeste danske stemmer til en formiddag om, hvordan man går til et medie som Twitter. For hvordan skaber man interesse om sine tweets om stort som småt? Hvilke overvejelser gør de sig, før de sætter sig til tasterne? Og hvad synes de selv fungerer bedst på Twitter?

På dagens møde stiller vi skarpt på kulinarisk diplomati, og hvordan vi styrker og fastholder den gastronomiske fortælling om Danmark som madland og gastronomisk mekka. For hvordan forbliver vi et internationalt samlingspunkt for gastronomi? Hvad skal der til, for at gastronomien for alvor kan bruges som løftestang for en styrket afsætning af danske fødevarer på eksportmarkeder? Og kan den kulinariske fortælling om det lille land mod nord også åbne op for nye handels- og samarbejdsrelationer internationalt?

De nye partier i Folketinget forsøger at markere sig som forandringspartier, der gør tingene anderledes. På dagens møde stiller vi skarpt på politikudviklingen i de nye partier, som udfordrer traditionelle arbejdsgange og metoder. Alternativet, Liberal Alliance og Nye Borgerlige udfolder, hvordan de politikudvikler og hvordan man bedst målretter sin interessevaretagelse mod nye og utraditionelle partier.

Ideerne om menneskevenlig byplanlægning, som anvendes verden over, er langt hen ad vejen udviklet i København. Jan Gehl har som forsker og byplanskonsulent gentænkt den måde, vi designer byer på, hvor der er fokus på byrum med ”menneskelige dimensioner”. Hans bøger om byer for mennesker bruges over hele kloden, og han er en efterspurgt byplanlægger. På dette møde beder vi ham tage afsæt i, hvilke tendenser og bevægelser han ser, når det handler om storbyen og bæredygtighed. Han vil både tage afsæt i nogle af de konkrete ting, han har arbejder med, men også kigge i krystalkuglen og komme med bud på, hvordan udviklingen vil være på længere sigt.

Hvad er status på miljøpolitikken i Danmark, og hvad er visionerne for fremtiden? Departementschef Henrik Studsgaard gæster netværket og fortæller om hans erfaringer fra et ministerium under konstant forandring. Hvad mener han, der har været de største fordele og ulemper ved et samlet Miljø- og Fødevareministerium? Hvilken betydning vil det have for ministeriets arbejde, at der nu er to ministre ved roret? Og hvad kommer fremover til at være de vigtigste indsatsområder i ministeriets arbejde for at udvikle og implementere miljøpolitik i Danmark?

Selvom folketingsvalget i sommeren 2019 resulterede i en rød regering, så var der ikke desto mindre tale om en stemmesejr for både Konservative og Venstre. Søren Pape Poulsen og Tommy Ahlers lå blandt valgets top 10 største stemmeslugere. De to politikere repræsenterer to forskellige arketyper indenfor det borgerlige Danmark: Den konservative borgmester fra Viborg med familie og fædreland i højsædet og iværksætteren, som stiller op i storbyen og er populær blandt de unge med hans fokus på uddannelse og perfekthedskultur. Men bedrager skindet og er de i virkeligheden mere enige i substansen og retningen end fordommene giver os anledning til at tro? Til dette netværksmøde vil begge politikere, erfaren som ny i feltet, dele deres visioner for fremtidens blå blok. I et politisk landskab, som stadig forandres, hvad definerer så borgerlighed? Vi spørger politikerne ind til, hvad de helst ser øverst på den politiske dagsorden, ligesom de vil indvie netværket i betydningen af kompetent rådgivning, når retningen for et borgerligt Danmark skal sættes.

Hvordan agerer man som leder i sundhedssektoren, når man skal effektivisere i sin organisation på baggrund af de økonomiske incitamenter, som kommer ovenfra? Har de økonomiske incitamenter virket efter hensigten, og hvilke andre afledte effekter har de? Kjeld Møller Pedersen har mange års erfaring som professor på det sundhedspolitiske felt. På dagens møde indvier han netværket i tidens tendens til at bruge økonomiske incitamenter til at effektivisere i sundhedssektoren. Netværket får desuden besøg af hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, der vil fortælle om sit virke som ansvarlig for ledelse af drift og udvikling, og hvordan hun manøvrerer sin organisation i et sundhedspolitisk farvand, der er under stor politisk bevågenhed og fyldt med regler og økonomiske incitamenter, der skal gøre sundhedssektoren mere effektiv.

Vi sætter spot på forebyggelsen og stiller de svære spørgsmål, hvor det både handler om kroner og øre, autonomi og paternalisme. Hvor langt vil vi gå i forebyggelsens navn? Og hvem har egentlig ansvaret for forebyggelse? Kræftens Bekæmpelse er en af de største og mest magtfulde interesseorganisationer på sundhedsområdet. Vi inviterer direktøren, Jesper Fisker, til at fortælle om, hvad Kræftens Bekæmpelse har i pipeline og diskuterer med netværket, hvordan vi skal lave primær og sekundær forebyggelse i sundhedsvæsenet.

Ifølge den finanspolitiske kalender, så har regeringen nu indgået aftale om deres første finanslov. På dagens møde gæster David Hellemann netværket og fortæller om sine erfaringer med finanslovsprocessen set fra toppen af Finansministeriet. Hvordan er forløbet omkring en regerings første finanslov, og er der en særlig dynamik i forhandlingerne? Hvilken rolle spiller Finansministeriet og findes der rutiner og traditioner, når statens budget skal aftales? Er der noget særligt ved dette års finanslov?

”Vi ser flere og flere banditter i habitter, som laver grænseoverskridende økonomisk kriminalitet”. Sådan begrunder statsminister Lars Løkke Rasmussen i november 2018 sin motivation for at træde ind i EU’s bankunion. Regeringen nedsatte i sommeren 2018 et udvalg, der skulle undersøge en eventuel dansk deltagelse i EU’s fælles bankunion, og som i løbet af efteråret 2019 skal komme med sine anbefalinger. Vi har inviteret EU-ordførerne fra de tre store partier til debat. Hvad mener de, og skal deltagelse i Bankunionen til folkeafstemning?

Markedet for kunstig intelligens er i rivende udvikling og potentialet er enormt. I den nærmeste fremtid vil vi opleve, at beslutningskraften bliver flyttet fra menneske til maskine i form af for eksempel førerløse biler og avancerede kræftrobotter. Den avancerede teknologi er begyndt at rejse etiske spørgsmål. I en situation hvor en robot er programmeret til at tage en beslutning, hvem sidder så med ansvaret? Og hvem har ansvaret for at evaluere og forbedre teknologien? Hvilke hensyn skal overvejes, når man som offentlig myndighed har borgerne som kunder? Vi inviterer Microsoft Danmarks direktør for Enterprise Commercial til at dele sit syn på, hvordan vi skaber etiske rammer om udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark. Hvordan kan man skabe tillid til kunstig intelligens blandt offentlige institutioner, virksomheder og i sidste ende befolkningen?

Danmark er europæisk topscorer, når det gælder sundheds-it og digitale muligheder for borgere og sundhedspersonale. På dagens netværksmøde beder vi tre aktører, der alle har fingeren på den sundhedspolitiske puls, om at komme med deres syn på det danske sundhedsvæsens videre udvikling og digitalisering. Hvilke løsninger gavner patienterne og øger kvaliteten? Hvordan kan digitaliseringen også komme det sundhedsfaglige personale til gode? Vi stiller disse spørgsmål og lægger op til debat i netværket, når vi beder tre aktører præsentere hver deres organisations standpunkt og mærkesager inden for digitalisering af sundhedsvæsenet.

De danske regioner er under et stort politisk pres i et miljø, der kræver både økonomisk effektivitet og høj kvalitet, men hvordan formår man at præstere højt på begge parametre? Vi har inviteret Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner, til at stille skarpt på regionernes rolle i det danske sundhedsvæsen. Stephanie Lose vil give os sine bud på, hvordan regionerne kan navigere rundt i de mange forventninger, der stilles til dem, samt hvad regionerne bl.a. kan gøre for at skabe et samarbejdende sundhedsvæsen i topkvalitet i Danmark.

Skal den gamle dydsetik tilbage på dagsordenen i det danske uddannelsessystem? Der lyder et rungende ja fra Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol og formand for Rådet for Børns Læring. Ifølge Stefan Hermann skal danske børn og unges kompetencer i højere grad bygges på en fast grund af dyder som selvdisciplin, grundighed og flid, og uddannelserne skal bære en stor del af ansvaret for det. Hvor går grænsen mellem at være en moderne Lektor Blomme og at være en lærer, som dyrker en fordybelseskultur? Netværket får mulighed for at diskutere, hvordan dannelse i uddannelsessektoren skal og kan se ud.

80’ernes ”Jyske Trafikmafia” er berømt og berygtet. Trafikmafiaen er et godt eksempel på, at stærke regionale alliancer omkring et fælles projekt kan være en god vej til at skaffe infrastrukturmidler. Her 30 år senere har fænomenet bredt sig, og nye ”trafikmafiaer” har set dagens lys både på Sjælland og på Fyn. På mødet inviterer vi nogle af de politikere, der i dag forsøger at skabe stærke alliancer for at tilgodese regionale trafikbehov, til at fortælle om deres arbejde og strategier. Vi spørger dem, hvordan det går med kampen for infrastrukturmidler. Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med alliancerne? Og risikerer man ikke, at midlerne ender i hænderne på dem, der råber højest og ikke der, hvor de skaber mest gavn?

Svingdøren mellem det offentlige og det private står forholdsvis stille. Det hører til sjældenhederne, at offentlige topembedsmænd rekrutteres til topposter i det private og vice versa. På dagens møde får vi besøg af en mønsterbryder, som har taget springet fra departementschef i Undervisningsministeriet til direktør i Danmarks største patientorganisation. Vi beder ham stille skarpt på forskelle og ligheder mellem ledelse i det offentlige og ledelse af en interesseorganisation. Hvilke tanker har han gjort sig omkring kulturforskelle og antallet af ”bundlinjer”? Hvilke barrierer står i dag i vejen for, at man kan gøre karriere i både det offentlige og i det private? Begynder de to verdener i virkeligheden at ligne hinanden?

Hvad er de største integrationsudfordringer i København lige nu og på sigt? Hvordan skaber vi den bedst mulige beskæftigelsesrettede integrationsindsats? Det giver beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard, sit svar på. Til november er det 2 år siden kommunalvalget, og borgmesteren er derfor halvvejs i sin første periode. Hun giver os indblik i både de konkrete udfordringer, for eksempel indvandrerkvinders indtog på arbejdsmarkedet, samt de overordnede og langsigtede linjer for integrationsindsatsen.

I foråret 2018 skiftede Thomas Egebo departementschefkasketten ud med posten som ny direktør i Energinet. Thomas Egebo gæster netværket og gør status over sit første år i Energinet. Hvad tager han med sig fra sine mange år som departementschef? Hvordan har han sat sit præg på Energinet? Og i hvilken retning skal Energinet bevæge sig i fremtiden i forhold til det forandrede og foranderlige energiområde?

I november 2018 indgik borgerrepræsentationen og regeringen en principaftale om Københavns nye ø Lynetteholmen. Øen skal stå færdig i 2070 og skal huse 35.000 københavnere, binde Nordhavn, Refshaleøen og Amager bedre sammen trafikalt og klimasikre København. På dagens møde vil Københavns Kommunes plandirektør indvie os i tankerne bag Lynetteholmen, dens potentiale og hvordan den kan bidrage til at løse udfordringer i hovedstadsområdet. Efterfølgende giver Hans Vasehus fra By & Havn os et indblik i planerne og processen omkring projektet. Kan man tage erfaringer med fra andre projekter? Hvordan bliver Lynetteholmen en succes for alle parter, og hvilke udfordringer er de mest presserende?

Hvor går grænsen for kunst og kultur? Den kunstneriske frihed er de seneste år for alvor kommet på dagsordenen og alternativ kunst trækker ofte overskrifter i medierne. Hvilken betydning har den politiske korrekthed for kunst og kulturformidling? Skal omverdenens og kunstens mange facetter harmonere? Og hvordan håndterer man som kunstner en kritisk og skiftende omverden – særligt når sociale medier kan blæse en shitstorm op før man har set sig om? Netværket får besøg af Jim Lyngvild og Christian Lollike, for hvem det mere er reglen end undtagelsen, at kunst fører til debat. Vi får også besøg af Christian Have, der giver sit professionelle bud på, hvad man gør, når ramaskriget runger, samt vil hun komme med gode råd til de øvrige paneldeltagere og netværksmedlemmerne.

Selvom Danmark er ramt af urbaniseringsbølgen, så er der kommet øget fokus på at styrke udviklingen yderområderne og ligeledes på udvikling af byrum og lokalsamfund. På dagens møde stiller vi skarpt på byudvikling i landsbyer og købstæder. Hvad ved vi om at gøre landsbyer attraktive set fra et byudviklingsperspektiv? Er det overhovedet noget, som har interesse blandt forskere? Hvilke vellykkede projekter kender vi til – og hvad er forklaringen på deres succes? Hvilken rolle spiller henholdsvis kommunerne, ejere og investorer, og hvilke krav kan man stille til de forskellige parter?

Finansministeriets regnemodeller er kommet under pres fra både politisk og forskningsmæssig side for at skulle udvides, ændres eller se helt anderledes ud. I 2017 nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe, som skal udvikle en ny makroøkonomisk model med udgangspunkt i ADAM og de relaterede modeller. På dette møde bliver vi klogere på, hvad der er op og ned i modelarbejdet. Hvordan kommer modellen til bedre at kunne forudsige økonomisk adfærd? Hvordan bliver modellen et bedre redskab i fastlæggelsen af finanspolitikken? Hvor langt er arbejdet med at inddrage nye dynamiske effekter? Modelgruppens leder kommer på besøg og gør os klogere.

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel og et emne som folketingets partier kæmper om at markere sig på. Hvilke visioner har sundhedsordførerne for fremtidens sundhedsvæsen, og hvilke problemer står vi for at skulle finde en løsning på her og nu? Hvordan skal vi forholde os til den fremherskende digitalisering? Vi inviterer sundhedsordførerne til at debattere med hinanden og netværket.

En effektiv konkurrence styrker den danske økonomi og gavner både forbrugere og virksomheder. Hvad er status for konkurrencevilkårene i den danske fødevaresektor? Hvor ligger de største konkurrencemæssige udfordringer? Og hvordan arbejder man med at modernisere de regulatoriske rammer for at skabe de bedste og mest fair forhold for både store og små danske virksomheder? På dagens møde får vi besøg af direktøren for Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, til en snak om konkurrenceforhold og om styrelsens rolle nu og i fremtiden.

Det danske velstandsniveau er det højeste nogensinde, viser ny redegørelse fra Erhvervsministeriet. Hvordan sikrer vi, at udviklingen forsætter? Hvad gør vi for, at flere virksomheder kan udnytte de nye teknologiske muligheder? På dagens møde gæster adskillige erhvervsordførere netværket til en snak om deres erhvervspolitiske visioner, og deres planer for, hvordan det erhvervspolitiske område skal reguleres eller afreguleres.

En stor del af de statslige kulturkroner og spaltepladsen i kultursektionerne indtages af hovedstaden. Men meget af kulturturismen og udviklingen sker udenfor de landsdækkende mediers bevågenhed og debat. Vi dykker ned i to eksempler, hvor kultur, lokal udvikling og turisme skaber vækst og lokal stolthed. Ulla Astman sidder i Regionsrådet i Nordjylland og i bestyrelsen for Kulturmødet Mors. Hun giver sine bud på hvordan har Kulturmødet udviklet sig og hvordan har det spillet ind i regionens udvikling? Borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen, fortæller om udviklingen af Sønderborg havn og den lokale betydning af transformationen fra industrihavn til turistattraktion.

Hvorfor skal bygge-boligbranchen i Danmark arbejde med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling? Hvordan kan vi tænke FN's bæredygtighedsmål ind i byggeriet herhjemme i Danmark? Mette Qvist, direktør for Green Building Council, indvier os i tendenserne inden for bæredygtigt byggeri og inspirerer til, hvordan byggebranchen kan samtænke og realisere mere bæredygtigt byggeri. Hvordan tilpasser vi verdensmålene til en dansk virkelighed, så vi har mulighed for at vurdere om vi gør fremskridt?

Etableringen af Forsyningstilsynet tilbage i 2018 gav forbrugerne en vagthund på energi- og forsyningsområdet med flere muskler og skarpere tænder end tidligere. Vi får besøg af direktøren for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, der indvier netværket i tilsynets arbejde. Hvordan udvikler man regulering, som både er til gavn for forbrugerne og sikrer stabile rammebetingelser for forsyningsvirksomhederne? Og hvad skal der til for at sikre både effektivitet, lave forbrugerpriser og forsyningssikkerhed i verdensklasse? Vi spørger også, hvordan tilsynet ser deres rolle i en omkostningseffektiv grøn omstilling?

De politiske partier agerer stadig mere selvstændigt i medierne. På dette møde ser vi tilbage på de politiske partiers seneste kampagnetendenser – med særligt fokus på Folketingsvalget i 2019. Kampagneproduktionerne bliver stadig mere professionelle, og det kan være svært at gennemskue afsenderen bag, når kendte journalister hyres til at interviewe politikere, som vi f.eks. så i samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Reimer Bo. På dette møde spørger vi ind til tendensen. Er det nødvendigt for partierne, for at få mere taletid og lov til at uddybe deres politik, eller udgør det en problematisk udvikling?

Skal socialpolitikken højere op på den politiske dagsorden? Hvilke centrale problematikker er aktuelle, og hvilke bør prioriteres højest? Vi starter det nye år med at invitere en række politiske ordførere, som vil inddrage netværket i, hvilke tanker de har for fremtidens socialpolitik.

I en verden hvor tilliden til den finansielle sektor er historisk lav, har Folketinget vedtaget en bred aftale, der blandt andet skal sikre klarere regler og bedre muligheder for koordinering i kampen mod hvidvask. Konkret blev der afsat flere ressourcer til SØIK og Finanstilsynet, så de har en bedre forudsætning for at følge op på bankernes indsats. Morten Niels Jakobsen, der er chef for bagmandspolitiet, gæster netværket. Vi skal høre, hvordan det går med hvidvaskkampen efter oprustningen af SØIK. På mødet får vi også fornøjelsen af den forhenværende erhvervsminister Rasmus Jarlov, som stod i spidsen for Folketingets forlig. Han vil give os en gennemgang af den politiske proces og tanker omkring kampen mod hvidvask.

Ifølge en prognose fra IDA og Dansk Industri, vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025. To af Danmarks store fonde har derfor valgt at sætte ind på området, og tage kampen op for at højne den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse og øge børn og unges naturfaglige interesse og kompetencer. Fhv. børne- og undervisningsminister Christine Antorini står i spidsen for Novo Nordisk Fondens nyoprettede almennyttige læringscenter LIFE, mens en anden stærk profil, fhv. direktør i SFI Agi Csonka, leder Villum Fondens nye uddelingsområde ”Børn, unge og naturvidenskab”. Vi spørger de to, hvad fondenes visioner er, hvor de realistisk set ser udviklingen bevæge sig hen i løbet af det næste årti, samt hvorfor naturvidenskaben er så vigtig i det moderne samfunds uddannelse?

Det traditionelle tilhørsforhold mellem de store organisationer og bestemte politiske partier er ikke længere i lige så høj grad som tidligere givet på forhånd, og politisk adgang er ikke noget, man på trods af sin størrelse kommer sovende til. Dog er den danske lobbyscene i mange henseender stadig domineret af nogle få, store organisationer. Hvordan vedligeholder de deres privilegerede adgang til magtens maskinrum? Hvad kræver det at være en fast del af debatten på Borgen og bygge tætte relationer over tid? Og hvad kan andre grene af PA-branchen lære af de store organisationer?

Netværket zoomer ind på ungdomsuddannelserne og diskuterer, hvordan vi kan sikre sammenhængskraften i hele uddannelsessektoren. Camilla Hutters er chef for ungdomsuddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut, der arbejder for at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring i det danske uddannelses- og dagtilbudssystem. På dagens netværksmøde giver hun en status på, hvor ungdomsuddannelsernes styrker og svagheder ligger, og giver sin vurdering af, hvordan vi kan styrke sammenhængen i hele systemet.

De senere år har København dannet rammen om flere store kultur- og sportsbegivenheder. I 2021 starter verdens største cykelløb Tour de France i København efter flere års forhandling. Samme år afholdes WorldPride i København, hvor en halv million mennesker forventes at feste i Danmarks hovedstad i mangfoldighedens tegn. Arrangementer af denne kaliber kræver store offentlige investeringer, men hvilken værdiskabelse medfører begivenhederne egentlig? Er der nogle typer af begivenheder, som lettere kan få vores politikere til at gribe i lommen end andre? Hvilke erfaringer og konklusioner kan man drage fra tidligere begivenheder som VM i halvmaraton, Eurovision og Aarhus som kulturhovedstad 2017? Ud over værdien i kroner og øre, hvilke muligheder har man så for at måle på andre værdiparametre som brandingeffekt, demokratisk- og kulturel værdi?

Den røde bygning på Slotsholmen har udviklet sig til en af de største producenter af topledere – et brand man er stolt af. Vi zoomer ind på Finansministeriet som skolegård for fremtidens offentlige ledere. Hvilke fordele og ulemper opstår, når ledere i stigende grad skoles det samme sted? Er det nødvendigt at have embedsmænd, som er trænet i at have blik for bundlinjen? Hvordan tilgodeser man både faglighed og budget? Hvordan arbejder man med at udklække ledere i resten af centraladministrationen?

I sundhedsvæsenet er der konstant pres på at spare og sundhedspersonalet løber stærkt for at følge med. Teknologien Internet of Things (IoT) er af eksperter blevet udråbt til at have potentiale til at revolutionere og løfte sundhedsvæsenet. Konceptet er, at fysiske ting udstyres med små sensorer, der kan kommunikere med omverdenen gennem internettet. IoT kan lette arbejdet og frigive ressourcer og varme hænder, og ikke mindst give mere tid til at udføre kerneopgaverne. På dagens møde zoomer vi ind på, hvordan vi konkret kan bruge IoT i sundhedsvæsenet. Hvilke udfordringer er der ved at udbrede brugen af IoT? Hvor ligger de sikkerhedsmæssige forhindringer? Hvad koster det - og hvor meget sparer vi egentlig? Disse spørgsmål diskuterer vi for at blive klogere på, hvordan IoT kan give mere sundhed for pengene.

Vi lever længere og længere, men hvordan får vi et godt, langt og ikke mindst meningsfuldt liv? På dagens netværksmøde skal vi blive klogere på sund aldring i selskab med centerdirektøren for Center for Sund Aldring, Lene Juel Rasmussen. Et af centerets tiltag er ”ENGAGE – Leg på plejehjem”, hvor de i samarbejde med en lokal initiativtager i Aarhus afholder ugentlige legegrupper mellem ældre på plejehjem og spædbørn for at styrke intergenerationelle relationer. Vi diskuterer, hvad sund aldring egentlig indebærer, og hvordan det nære sundhedsvæsen kan og skal fremme sund aldring.

Øget kompleksitet i leverandørkæden og stigende fokus på sundhed og bæredygtighed har været med til at gøre det store udvalg på fødevaremarkedet sværere at gennemskue for forbrugeren. Indtil videre har vi forsøgt at mærke os ud af problemet og har hermed skabt et hav af mærkningsordninger. Hvordan sikrer vi, at fødevaremærkning ikke vildleder mere, end det vejleder? Og hvad skal der til for at sikre at, forbrugeren har de rette redskaber til at handle ansvarligt? Vi inviterer Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, og Per Bank, CEO for Salling Group, til debat om junglen af mærkningsordninger og om, hvorvidt det er op til forbrugeren at skabe en efterspørgsel, der driver markedet i en mere ansvarlig retning?

Gentests bliver i stigende grad solgt direkte til forbrugere, som udenom det offentlige dermed kan blive diagnosticeret og få risikovurderinger ift. forskellige sygdomme. På dagens netværksmøde sætter vi genforskeraktivisten Lasse Westergaard Folkersen og formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, i stævne for at diskutere med hinanden og netværket, hvilke muligheder og risici, der er forbundet med forbrugergenetik samt hvordan vi etisk skal forholde os til forbrugergenetik. For vil vi vide alt? Hvilke dilemmaer sætter vi os selv og vores familie i, når vi får testresultaterne?

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet ved navn Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibilt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

Vi er på den anden side af folketingsvalget, og den nye regering er godt i gang med at sætte sit præg. Hvad håber de store fagorganisationer, at der vil ske med sundhedspolitikken under den nye regering? Hvad har efter deres opfattelse været de største udfordringer hidtil, og hvad ser de helst bliver sat øverst på regeringens sundhedspolitiske dagsorden i de kommende år? På hvilke områder er der enighed mellem faggrupperne, og hvor er det sværere at finde fælles fodslag? Det vil Christian Freitag, Grete Christensen og Mona Striib indvie os i, når de gæster netværket i foråret 2020.

I maj/juni skal KL budgetforhandle med Danmarks nye regering for anden gang. Netværket gæstes af KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Baseret på sidste års forhandlinger, hvilke tanker gør han sig om de forestående forhandlinger? Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2020 ser ud. I Forenet Kredit arbejdes med målsætningen om fair lån til alle i hele Danmark uanset geografi. Vi spørger formanden Nina Smith, hvordan Forenet Kredit mærker de boligøkonomiske tendenser, og hvordan det udfordrer deres ambition om at give verdens bedste boliglån.

Kultur udgør en grundsten i det danske civilsamfund. Det er vigtigt med engagerede samfundsborgere, der kan være med til at skabe stærke og mangfoldige fællesskaber. Hvordan får vi unge til at interessere sig for kultur og blive en del af civilsamfundet? Hvilke overvejelser og strategier er vigtige for at få dem engageret, og hvad har vi haft succes med? I Herning har de formået at forvandle Hovedbiblioteket til et mødested for unge og byen bruger mange ressourcer på kultur og oplevelser, mens Klitmøller er blevet en surfersucces for unge med internationalt format. Men det er ikke kun i det faktiske rum, at der skabes mødesteder og debat om kultur og kunst; flere aktører skaber digitale diskussioner og debat om kulturens formål og udvikling. På dagens møde diskuterer vi problemstillingen, og ser på, hvordan både arkitektur, offentlige initiativer og sociale medier kan være med til at vinde de unges engagement.

Fagforeningernes kamp for at varetage medlemmernes interesser over for det politiske system er ofte lang og hård. Men hvad sker der, når to vidt forskellige fagforeninger går sammen om at rykke dagsordener på Christiansborg? På dagens møde får vi besøg af Djøf og FOA, der før folketingsvalget gik sammen i et overraskende parløb om et fælles politisk udspil. Hvad var de strategiske overvejelser bag samarbejdet for de to parter? Hvilke muligheder og udfordringer skaber det at samarbejde på tværs af interesser i kampen for indflydelse? Og har de planer om at samle deres tilsammen 250.000 medlemmer i fremtiden for at bære nye projekter frem?

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og i Danmark kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden. Vi inviterer professor Lene Tanggaard til at dele ud af sin viden om kreativitet og læring og om, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge hoveder. For hvad skal der til, for at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid?

Siden 2014 har Morten Kirkskov stået i spidsen for Danmarks nationalscene. Skuespilchefen mener ikke, at Det Kongelige Teater er støvet, men derimod et tilbud for alle – unge som gamle. Hans visioner har blandt andet været at udvide ensemblet, udvikle mere dansk dramatik og lægge hus til flere musikforestillinger. Skuespilchefen gæster netværket til en samtale om arbejdet med at give Det Kongelige Teater en bredere publikumsappel og føre institutionen ind i fremtiden. Hvilke udfordringer er der forbundet med ledelse og organisationsudvikling af denne type kulturinstitution? Hvordan holder man fokus på visionerne, når man ofte skal lægge øre og ryg til kritik – også fra politisk side?

Det blev i familien, da TV2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye administrerende direktør. Anne har en lang karriere i TV2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingskoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV2s indhold, samt hvordan hun vil trække på erfaringerne fra en lang karriere i mediedanmark.

Frivillige gør en afgørende forskel i vores samfund, når det kommer til alt fra integration til ensomme unge og ældre. De er med til at øge livskvaliteten og løfte livsglæden for dem, der ikke selv har kapaciteten, og der er altid brug for nye hænder. Men mens frivillige kan være en betydningsfuld erstatning for pårørende, så er de ikke en erstatning for fagprofessionelle. Hvor går grænsen for de frivilliges kompetencer? Vi har inviteret Lars Linderholm, afdelingschef for frivillighed i ÆldreSagen, og Mona Striib, forbundsformand i FOA ind til en snak om samarbejdet mellem de frivillige og de fagprofessionelle, når det kommer til samfundets ældre. Hvad er fordelene og hvad er ulemperne?

På dagens netværksmøde zoomer vi ud og vender blikket mod udlandet. Hvad sker der på det globale marked for sundhedsteknologi, og hvilke tendenser har retning mod Danmark? Jakob Eyvind Bardram er direktør for Copenhagen Center for Health Technology og han har et skarpt øje for megatrends i udlandet. Han fortæller om, hvad sundhedsvæsenet og de danske virksomheder skal forberede sig på i fremtiden, og diskuterer med netværket, hvordan de globale tendenser kan rodfæste sig i det danske sundhedsvæsen.

Merete Eldrups eftermæle hos TV2 bliver en organisation i topform – både målt på økonomi og seertal. Det står i skærende kontrast til den kriseramte organisation, som hun overtog i 2007. På dette møde beder vi hende se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdner adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne. Vi skal høre om hendes ledelsesdogmer, og hvordan hun fik vendt skuden for det kriseramte TV2. Hvordan vil hun konvertere sine ledelseserfaringer i sin nye rolle som bestyrelseskvinde på fuldtid?

Da Sara Omar i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, gav den ikke blot genlyd i litteraturverden, den blev også brænde på bålet i integrationsdebatten. Bogen var tiltænkt som et kampskrift for undertrykte kvinder, men Sara oplevede, at hendes budskab blev spændt for en politisk vogn. På dagens møde fortæller Sara om tiden efter udgivelsen af romanen, den medieopmærksomhed der fulgte, og hvordan hun håndterede, at hendes bog blev brugt som ammunition i den politiske debat. Hvordan kan vi sikre en fri diskussion af tabuer og politisk brandfarlige emner og samtidig undgå selvcensur blandt de forfattere, som skildrer disse temaer? Er man som kunstner nødt til at være indstillet på, at ens publikum kan tolke og bruge ens værker som de selv ønsker?

Hvilken vej skal man gå, hvis man ønsker at få indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark? Hvordan sikrer man sig, at ens budskaber bliver hørt? Er der noget man skal være særligt opmærksom på undervejs? Spørgsmål som disse bliver omdrejningspunktet for dagens program, hvor vi retter vores fokus mod interessevaretagelse og indflydelse på uddannelsespolitiske beslutningsprocesser. Vi har inviteret Jesper Langagergaard, direktør hos Danske Universiteter, og Inge Friis Svendsen, direktør for Danske Professionshøjskoler, til at dele ud af deres erfaringer på området.

Flere og flere danskere oplever at have dårlig mental sundhed, og der tegner sig et billede af, at det er et udbredt problem i mange andre europæiske lande. Sundheds- og Ældreministeriets tal viser nu, at op mod hver fjerde unge kvinde i alderen 16 til 24 år oplever at have dårlig mental sundhed. Hvorfor står det så skidt til? Hvilke konsekvenser har det og hvilke løsninger kalder det på? Hvad er det for en opgave, der skal løftes i det nære sundhedsvæsen? Disse spørgsmål stiller vi Merete Nordentoft, medlem af Vidensråd for forebyggelse og professor ved Psykiatrisk center København, når vi sætter mental sundhed og psykiatri på dagsordenen.

Hvad er status på beskæftigelsespolitikken i Danmark, og hvor er vi på vej hen? Hvad er de helt centrale elementer i regeringens beskæftigelsespolitik, hvordan får vi hele Danmark med og hvad skal i fokus den kommende tid, set fra ministerens stol? Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard gæster netværket og fortæller om sine visioner på det evigt aktuelle arbejdsmarkedsområde.

Historier fra sundhedsvæsenet rydder forsider og sætter sindene i kog i den offentlige debat. Mange der arbejder i sundhedsvæsenet har prøvet at stå midt i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvilken rolle spiller medierne for sundhedsvæsenets image og virke? Hvordan har de indflydelse på det sundhedspolitiske spil? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på medierne som sundhedspolitisk taktstok, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller netværket om, hvordan pressen arbejder med sundhedsjournalistisk.

Dokumentation i form af tal og data siges ofte at være et afgørende redskab, når man ønsker at påvirke en politisk dagsorden. Men gælder dette stadig i en verden med fake news og alternative fakta? Eller er hardcore tal og data netop et vigtigere værktøj nu end nogensinde før? Professor Vincent F. Hendricks gør os klogere på, hvad den postfaktuelle samfundstrend indebærer og kommer med sin vurdering af, hvordan man bedst gebærder sig i denne nye virkelighed. For hvordan agerer man i en verden, hvor misvisende historier kan være grundlag for politisk debat og lovgivning? Og hvordan balancerer man fakta og følelser, når man vil påvirke den politiske proces?

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

Alt for ofte kommer kulturpolitikken til at stå i skyggen af stramme økonomiske rammer. Det er sjældent, at politikerne frit kan give deres bud på, hvad der skal til for at udvikle kulturlivet i Danmark om 20-30 år. På dette møde får tre kulturordførere mulighed for at formulere deres store drømme og højtsvævende visioner på kulturområdet uden hensyn til det økonomiske råderum og det politiske flertal - og vi får lov til at udfordre dem herpå.

Vi beder fire partiers fødevareordførere præsentere deres bud på, hvordan vores fødevaresektor skal se ud i fremtiden. Hvordan indrettes den danske fødevaresektor bedst i forhold til at være med til at lette presset på verdens ressourcer? Hvad er vejen frem i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion uden at dette bliver på bekostning af store dele af erhvervet? Og hvordan ruster vi bedst muligt sektoren til at tilpasse sig forbrugernes ændrede forbrugsmønstre – både når det gælder bæredygtighed og sundhed? Disse spørgsmål og flere til, vil vores fire gæster på dagens møde komme med deres bud på.

Kunstig intelligens er i gang med at forandre vores verden. Hvad skal vi bruge kunstig intelligens til i sundhedsvæsenet? Hvilke potentialer rummer teknologien i forhold til at understøtte diagnosticering og beslutningstagning i sundhedsvæsenet? Ved hjælp af kunstig intelligens arbejder LEO Innovation lab med at udvikle digitale platforme, der øger patientens oplevelse af sammenhæng samt effektiviteten i det kliniske behandlingsforløb. På dagens netværksmøde inviterer vi CEO Kristian Hart Hansen til at fortælle og debattere med netværket, hvilke potentialer og udfordringer kunstig intelligens gemmer på.

Hvordan skaber vi mere sammenhæng i hele sundhedssystemet? Det synes at være en konstant problematik. I mange år er der blevet arbejdet hårdt på at nedbryde silotænkning, skabe bedre flows i patientforløb og datadelinger osv. Men hvad er egentlig målet, og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på sammenhængende patientforløb og stærk sammenhængskraft i hele sundhedssystemet? Vi inviterer Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet, til at dele ud af sin forskning og erfaringer på området.

Er det muligt at forudsige, hvilken arbejdskraft Danmark har brug for om 5, 10 eller 15 år? Og hvad ved vi egentlig om fremtidens arbejdsmarked, som det ser ud som følge af resultatet af sidste års folketingsvalg? Direktøren fra STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Maria Schack Vindum gæster netværket og giver et indblik i styrelsens arbejde og syn på nutiden og fremtiden for det danske arbejdsmarked. For hvordan sikres den mest effektive implementering af aftaler og reformer, så resultaterne lever op til de politiske intentioner? Med fortid i både Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, indvier Maria Schack Vindum netværket i, hvordan beskæftigelsespolitikken udvikles i samspil med bl.a. dagsordenen i den røde bygning.

Efter 4 år med Trump skal Demokraterne vælge partiets præsidentkandidat. Hvem der vinder valget har stor betydning for finanssektoren. Frihandelsaftale, rentestigning og deregulering. Demokraternes konvent falder den 13-16. juli, hvor vi får endegyldigt svar på, hvem der skal præsentere partiet ved præsidentvalget. Vi inviterer to garvede USA-eksperter til at analysere Demokraternes konvent og dets konsekvenser for finanssektoren både internationalt og i Danmark. Den samme analyse kastes over præsidentvalget, hvor vi beder eksperterne om at tage et kig i krystalkuglen.

I takt med, at efterspørgslen efter sundhedsydelser øges i den kommende tid, så er det nødvendigt, at effektivitet og kvalitet bliver kendetegnende for hele det danske sundhedsvæsen. I den forbindelse peger flere på, at der bør skabes mere sammenhæng på tværs af sundhedssystemet med et endegyldigt farvel til parallelle behandlinger. Men hvad skal der til og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på et sammenhængende patientforløb?