Efter et langt og hårdt kæmpet primærvalg står det nu klart, at Joe Biden skal repræsentere demokraterne, når Donald Trump skal udfordres ved præsidentvalget i november. Hvem, der vinder valget, kommer til at have stor betydning for finanssektoren – særligt i forhold til faktorer som frihandelsaftaler, rentestigninger og deregulering. Derudover vil coronakrisen og dens økonomiske følger med al sandsynlighed fylde store dele af de respektive kandidaters kampagner. Vi inviterer to garvede USA-eksperter til at analysere betydningen af valget af Joe Biden for finanssektoren både internationalt og i Danmark. Herefter kaster vi os over præsidentvalget, hvor vi beder eksperterne om at tage et kig i krystalkuglen.

Efter et langt og hårdt kæmpet primærvalg står det nu klart, at Joe Biden skal repræsentere demokraterne, når Donald Trump skal udfordres ved præsidentvalget i november. Hvem, der vinder valget, kommer til at have stor betydning for finanssektoren – særligt i forhold til faktorer som frihandelsaftaler, rentestigninger og deregulering. Derudover vil coronakrisen og dens økonomiske følger med al sandsynlighed fylde store dele af de respektive kandidaters kampagner. Vi inviterer to garvede USA-eksperter til at analysere betydningen af valget af Joe Biden for finanssektoren både internationalt og i Danmark. Herefter kaster vi os over præsidentvalget, hvor vi beder eksperterne om at tage et kig i krystalkuglen.

Alt for ofte kommer kulturpolitikken til at stå i skyggen af stramme økonomiske rammer. Ikke mindst har kulturpolitikken spillet andenviolin under corona-krisen og kulturministeren fik kritik for at komme for sent ud af starthullerne, da hånden skulle holdes under kulturlivet. Hvad er status nu? Hvilke politiske tiltag var korrekte dengang og hvad skal vi gøre nu, hvis dansk kulturliv skal overleve en sommer med restriktioner mange steder? På dette møde får kulturordførerne mulighed for at formulere deres visioner på kulturområdet - og vi får lov til at udfordre dem herpå.

Det siges ofte, at den gode lobbyist har skrivebordet fuld af fakta, data og tal til at underbygge den politiske dagsorden man ønsker at påvirke. Men gælder dette stadig i en verden med fake news, følelsernes politik og alternative fakta? Eller er hardcore tal og data netop et vigtigere værktøj nu end nogensinde før - særligt efter en coronakrise? Professor Vincent F. Hendricks og Mette Fjord Sørensen gør os klogere på, hvad den postfaktuelle samfundstrend indebærer og kommer med vurderinger af, hvordan man bedst gebærder sig i denne nye virkelighed under og efter coronakrisen. Derefter tager overvismand Carl-Johan Dalgaard over og kommer med en vurdering af coronas eftervirkninger på samfundsøkonomien og giver et indblik i, hvad vi bør forberede os på af indgreb, når balancen i samfundsbudgettet skal findes.

Gentests bliver i stigende grad solgt direkte til forbrugere, som uden om det offentlige kan blive diagnosticeret og få risikovurderinger ift. forskellige sygdomme. På dagens netværksmøde sætter vi genforskeraktivisten Lasse Westergaard Folkersen og formand for Det Etiske Råd Anne-Marie Axø Gerdes i stævne for at diskutere temaet. Spørgsmålene er, hvilke muligheder og risici der er forbundet med forbrugergenetik, samt hvordan vi etisk skal forholde os til omådet. For vil vi vide alt? Hvilke dilemmaer sætter vi os selv og vores familie i, når vi får testresultaterne? Og hvilke udfordringer stiller det det etablerede sundhedssystem overfor?

Hvordan skaber vi mere sammenhæng i hele sundhedssystemet? Det synes at være en konstant problematik. I mange år er der blevet arbejdet hårdt på at nedbryde silotænkning, skabe bedre flows i patientforløb og datadelinger osv. Men hvad sker der med sammenhængskræften i sundhedssystemet under en pandemi som covid-19? Hvilken indvirkning får forhindringer, som covid-19, i de kommende år i jagten på sammenhængende patientforløb og stærk sammenhæng i hele sundhedssystemet? Og hvordan sikre vi at disse udfordringer, ikke ødelægger det arbejde der allerede er langt i nedbrydningen af silotænkningen? Disse spørgsmål vil Frede Olesen forsøge at gøre os klogere på, på dagens netværksmøde.

USA er ofte først ude af startblokken - især når det gælder nye kampagnetiltag. Efter 4 år med Trump har demokraterne nu valgt, hvem der skal repræsentere partiet ved præsidentvalget i november. Hvorfor har Joe Biden vundet, og hvad har været karakteristisk for kampagnen og kommunikationen hos demokraterne? Og hvordan vil coronakrisen påvirke den måde, hvorpå der vil blive ført valgkamp? På dagens møde gæster Kampagnesporets to USA-eksperter netværket og giver deres bud på, hvad de amerikanske vælgere, fagfolk og politiknørder kan glæde sig til, når valgkampen for alvor går i gang. For hvad kommer vi til at snakke om, hvad kommer til at overraske, og kan vi stadig forvente glødende tweets sendt fra Det Hvide Hus de næste fire år?

Midt i epidemiens virak stod landets skoleelever i et limbo. Vi beder nu ordførerne om at se fremad og præsentere, hvilken kurs de har sat for deres uddannelsespolitiske ambitioner og visioner. Hvad ser de hver især som de store udfordringer? Hvilke styrkepositioner skal vi dyrke? Disse spørgsmål og mange flere tager vi op til debat.

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

En effektiv konkurrence styrker den danske økonomi og gavner både forbrugere og virksomheder. Hvad er status for konkurrencevilkårene i den danske fødevaresektor? Hvor ligger de største konkurrencemæssige udfordringer? Og hvordan arbejder man med at modernisere de regulatoriske rammer for at skabe de bedste og mest fair forhold for både store og små danske fødevarevirksomheder? På dagens møde får vi besøg af direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, til en snak om konkurrenceforhold og om styrelsens rolle nu og i fremtiden.

I kølvandet på corona-krisen er gruppen af socialt udsatte for alvor blevet udfordret. Spørgsmålet er, hvordan samfundet bedst muligt tager hånd om de socialt udsatte i krisetider, og hvordan vi forbereder os på en yderligere stigning i antallet af danskere i udsatte positioner. For i takt med massefyringer, udsigten til en potentiel recession og et presset velfærdssamfund, driver udsigten til at knække udviklingen i antallet længere ud i horisonten. På dagens møde retter vi fokus på, hvad vi allerede nu kan tage af foranstaltninger for at hjælpe socialt udsatte gennem efterdønningerne af epidemien.

En god kommunikationsstrategi er altafgørende, når man i en krisetid står midt i orkanens øje. Hvad skal man gøre, og hvad skal man absolut ikke gøre, for at komme helskindet ud på den anden side? De spørgsmål stiller vi dagens oplægsholdere, som begge har erfaring med at komme i modvind og udøve krisekommunikation. Uffe Lyngaae, direktør i bureauet Publico, der stod bag Aarhus Letbanes strategiske kommunikationsindsats, og Allan Larsen, pressechef i Skattestyrelsen, giver os deres fif til, hvordan man holder hovedet koldt og kommunikerer klart, selv når det hele står i flammer.

Med coronakrisen som den sørgelige drivkraft har vi set, hvor hurtigt vores samfund faktisk har kunne omstille sig til en hovedsagelig digital hverdag. Undervisningen i skolen foregår online, de fleste af os har fået en hjemmearbejdsplads op at køre og selv til fredagsbaren, mødes vi nu digitalt. Krisen har sat skub i udbredelsen af de digitale løsninger, og vi har på meget kort tid taget store digitale skridt. Situationen nu lærer os meget om, hvordan vi kan bruge digitaliseringen i samfundet. Men situationen giver også anledning til at overveje, om vi rent faktisk ønsker at digitalisere så meget som muligt så hurtigt som muligt? Med oplæg fra professor Mikkel Flyverbom diskuterer vi fremtidens digitale omstilling set i lyset af coronakrisen.

Kunstig intelligens er i gang med at forandre vores verden. Men hvordan skal vi bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet? Hvilke potentialer rummer teknologien i forhold til at understøtte diagnosticering og beslutningstagning i ved behandling? Ved hjælp af kunstig intelligens arbejder LEO Innovation Lab med at udvikle digitale platforme, der øger patientens oplevelse af sammenhæng og effektivitet i det kliniske behandlingsforløb. På dagens netværksmøde inviterer vi CEO Kristian Hart Hansen til at fortælle om, hvilke potentialer og udfordringer kunstig intelligens gemmer på.

Hvordan skaber vi mere sammenhæng i hele sundhedssystemet? Det synes at være en konstant problematik. I mange år er der blevet arbejdet hårdt på at nedbryde silotænkning, skabe bedre flows i patientforløb og datadelinger osv. Men hvad sker der med sammenhængskræften i sundhedssystemet under en pandemi som covid-19? Hvilken indvirkning får forhindringer, som covid-19, i de kommende år i jagten på sammenhængende patientforløb og stærk sammenhæng i hele sundhedssystemet? Og hvordan sikre vi at disse udfordringer, ikke ødelægger det arbejde der allerede er langt i nedbrydningen af silotænkningen? Disse spørgsmål vil Frede Olesen forsøge at gøre os klogere på, på dagens netværksmøde.

Danske organisationer er for alvor ved at knække koden, når de bruger sociale medier som en del af deres public affairs-arbejde. Og det virker. I hvert fald hvis man spørger Benjamin Rud Elberth, der er ekspert i sociale medier og ejer af Elberth Kommunikation. Men hvordan kan man bruge de sociale medier i public affairs? Ved vi, hvad der virker? Og hvilke værktøjer skal man være varsom med at benytte?

På dagens netværksmøde zoomer vi ud og vender blikket mod udlandet. Hvad sker der på det globale marked for sundhedsteknologi, og hvilke tendenser har retning mod Danmark? Jakob Eyvind Bardram er direktør for Copenhagen Center for Health Technology, og han har et skarpt øje for megatrends i udlandet. Han fortæller om, hvad sundhedsvæsenet og de danske virksomheder skal forberede sig på i fremtiden, og byder til debat om, hvordan de globale tendenser kan rodfæste sig i det danske sundhedsvæsen.

I regeringens forståelsespapir står der, "at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen". Mange har tolket dette som et muligt opgør med den budgetlov, vi kender. Særligt i lyset af både RV, SF og EL's støtte til optøning af de strikse rammer for kommunerne. På dagens møde får vi besøg af to tænketanke, der har vidt forskellige synspunkter på sagen samt KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

I regeringens forståelsespapir står der, "at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen". Mange har tolket dette som et muligt opgør med den budgetlov, vi kender. Særligt i lyset af både RV, SF og EL's støtte til optøning af de strikse rammer for kommunerne. På dagens møde får vi besøg af to tænketanke, der har vidt forskellige synspunkter på sagen samt KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

Her i kølvandet på den coronapandemi tager vi temparaturen på, hvad den globale krise kommer til at betyde for fødevarebranchen fremadrettet. Hvor fødevareforsyningen og dagligvaredistributionen har klaret tryktesten, står vi med en restaurationsbranche i knæ. Har Regeringens forskellige tiltag undervejs haft den tilsigtede effekt, og vil hjælpepakkerne reelt holde hånden under de restauranter og danske fødevarevirksomheder? Vi samler branchen til en snak om, hvad vi har lært af krisen og om, hvordan vi bedst kommer oven vande igen.

Hvad kommer coronakrisen til at betyde for den danske miljøindsats? Må miljøpolitiske initiativer sættes på hold, når der igen skal gang i de økonomiske hjul, eller er coronakrisen netop en unik mulighed for grøn genstart? Næsten samtidig med at landet blev lukket ned, præsenterede klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi deres anbefalinger. Men hvad er udsigten til en klimahandlingsplan, der sikrer en miljømæssig bæredygtig fremtid i en virkelighed, der nu ser anderledes ud end ved årets begyndelse?

I 2017 blev Casper Klynge sendt afsted til Silicon Valley i rollen som verdens første tech-ambassadør. Nu har han forladt det amerikanske tech-mekka for at stå i spidsen for Microsofts europæiske Government Affairs. Vi beder Casper Klynge gøre status på de oplevelser og erfaringer, han tager med sig fra Silicon Valley. Hvad har han lært af at beskæftige sig indgående med nogle af verdens største tech-virksomheder? Og hvorfor er det vigtigt at skabe diplomatiske forbindelser til verdens teknologiske ’supermagter’? Vi spørger desuden, hvad han kan tage med sig fra Californien til det nye job i Europa, og hvad der vil være hans fokuspunkter i Microsofts politiske arbejde på tværs af de europæiske lande?

Vi har rundet det første folketingsår efter valget, og den nye regering er godt i gang med at sætte sit præg på sundhedspolitikken. Hvad siger de store fagorganisationer til regeringens takter indtil videre, og hvad håber de, at der vil ske med sundhedspolitikken i den kommende tid? Hvordan har coronakrisen påvirket politikken på sundhedsområdet, og hvad ser fagorganisationerne helst bliver sat øverst på regeringens sundhedspolitiske dagsorden i de kommende år? På hvilke områder er der enighed mellem faggrupperne, og hvor er det sværere at finde fælles fodslag? Det vil Christian Freitag, Grete Christensen og Torben Klitmøller Hollmann indvie os i, når de gæster netværket.

Ifølge en prognose fra IDA og Dansk Industri, vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025. To fonde har derfor valgt at sætte ind på området, og tage kampen op for at øge de unges naturfaglige interesser. Christine Antorini står i spidsen for Novo Nordisk Fondens nyoprettede almennyttige læringscenter LIFE, mens Agi Csonka leder Villum Fondens nye uddelingsområde ”Børn, unge og naturvidenskab”. Vi spørger de to, hvad fondenes visioner er, hvor de realistisk set ser udviklingen bevæge sig hen i løbet af det næste årti.

Traditionen tro kigger vi på Københavns byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur får vi historierne om de nye byggerier, der skyder op med rekordfart langs Københavns havneløb hele vejen fra Tegl- og Sluseholmen ud til Nordhavn. Undervejs kommer vi kommer forbi de tidlige byudviklingsprojekter i Sluseholmen, nye kvarterer som Enghave Brygge og Havnevigen og de projekter, der lige er realiseret i Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der mange år ude i fremtiden nok ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi lejer en båd velegnet til alt slags vejr og sørger for et lille glas på turen.

Hvilken betydning har partiernes forskellige opbygning og tilgang til politikudvikling for, hvordan man bedst tilrettelægger og udfører interessevaretagelse? På dagens møde får vi et indblik i Konservatives maskinrum og kigger på, hvordan interessevaretagelsen bedst kan tilpasses de traditionelle kontra de nye alternative partistrukturer. Kort sagt: Hvordan får man valuta for pengene, når man råber partierne op.

Kulturen er et let offer, når der skal spares. Stiller man det groft op, vil både befolkningen og politikerne hellere spare på kulturelle tilbud end på kernevelfærden. Samtidig lever vi i en tid, hvor kampen om mediernes opmærksomhed er hård, og debatten om kulturel dannelse ofte overdøves af indvandrerdebatten eller Trumps nyeste tweet. Hvad er konsekvenserne af, at kultur bliver underprioriteret i vores samfund? Hvordan bryder vi denne negative spiral og sikrer, at kulturel dannelse i fremtiden kommer til at spille mere end blot en birolle i danskernes liv og samfundets udvikling? Og hvad kræver det af kulturlivet selv at gøre sig gældende i disse tider?

Opmærksomheden omkring regeringens særlige rådgivere har været enorm efter oprettelsen af Mette Frederiksens nye politiske sekretariat - og med god grund. Vi får på dagens møde besøg af én af de dygtigste af slagsen, Jacob Bruun Christensen, som besad den prestigiøse plads for Lars Løkke Rasmussen. Jacob vil fortælle om sine oplevelser på Borgen, erfaringer med indflydelsessøgende aktører og komme med gode råd til, hvordan man navigerer sin interessevaretagelse i et politisk miljø og meget, meget mere.

Vi lever længere og længere, men hvordan får vi et godt, langt og ikke mindst meningsfuldt liv? På dagens netværksmøde skal vi blive klogere på sund aldring i selskab med centerdirektøren for Center for Sund Aldring, Lene Juel Rasmussen. Et af centerets tiltag er ”ENGAGE – Leg på plejehjem”, hvor det i samarbejde med en lokal initiativtager i Aarhus afholder ugentlige legegrupper mellem ældre på plejehjem og spædbørn for at styrke intergenerationelle relationer. Vi diskuterer, hvad sund aldring egentlig indebærer, og hvordan det nære sundhedsvæsen kan og skal fremme sund aldring.

Små- og mellemstore virksomheder er blevet kaldt rygraden i dansk erhvervsliv. Men der er ingen tvivl om, at den nylige coronapandemi har sat en kæp i hjulet på væksten i mange SMV'er. Er regeringens tiltag de rigtige til at bringe virksomhederne på fode igen? Hvad er forudsætningerne for, at de får en reel effekt? Vi inviterer Kent Damsgaard, direktør i DI, til en snak om SMV'ernes livsvilkår og vækstmuligheder i kølvandet på den globale sundhedskrise.

Hvad vil det sige, at skabe en fortælling? Hvad der er vigtigt, hvor skal man starte, og hvordan skal man tænke nyt, når det kommer til kommunikation af en organisationens formål og berettigelse? Vi stiller spørgsmålet til tre aktuelle aktører, der fra hver deres vinkel arbejder med fortællinger og organisationer. På Nationalmuseet vil direktør Rane Willerslev etablere Nationalmuseets Mediehus, der skal producere public service indhold og faktabaserede fiktionsserier i stil med Vikings. En potentiel makker for Nationalmuseet er Michael Jeppesen, direktør i bureauet MUST, der har flere års erfaring med at producere public service og i samarbejde med bl.a. rapperen Sivas Torbati har etableret youtube-kaanalen Palett med begrundelsen, at det gik for langsomt på de traditionelle medier.

Hvilken vej skal man gå, hvis man ønsker at få indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark? Hvordan sikrer man sig, at ens budskaber bliver hørt? Hvad er ”dos and dont’s” og hvordan timer man indsatsen bedst? Spørgsmål som disse bliver omdrejningspunktet for dagens program, hvor vi retter vores fokus mod værktøjerne til at få sat sine mærkesager på den uddannelsespolitiske dagsorden. Vi har inviteret to centrale aktører til at dele ud af deres erfaringer på området.

Coronakrisen har sat dybe spor i luftfarten. Indtil for nyligt handlede branchens bekymringer om at håndtere både passagervækst og klimabelastning. Hvilke udfordringer, står højest på luftfartens dagsorden i kølvandet på Corona-krisen? Hvordan ser det ud for Lufthavnen, og er SAS ved at få luft under vingerne igen? Hvad kan og skal der gøres politisk, økonomisk og internt hos de to selskaber? Og hvordan mener de, at fremtidens flytrafik kommer til at se ud?

Hvad vil det sige, at skabe en fortælling? Hvad der er vigtigt, hvor skal man starte, og hvordan skal man tænke nyt, når det kommer til kommunikation af en organisationens formål og berettigelse? Vi stiller spørgsmålet til tre aktuelle aktører, der fra hver deres vinkel arbejder med fortællinger og organisationer. På Nationalmuseet vil direktør Rane Willerslev etablere Nationalmuseets Mediehus, der skal producere public service indhold og faktabaserede fiktionsserier i stil med Vikings. En potentiel makker for Nationalmuseet er Michael Jeppesen, direktør i bureauet MUST, der har flere års erfaring med at producere public service og i samarbejde med bl.a. rapperen Sivas Torbati har etableret youtube-kaanalen Palett med begrundelsen, at det gik for langsomt på de traditionelle medier.

Da coronakrisen ramte i foråret 2020, blev Danmark ikke blot ramt af en sundhedskrise. Dansk økonomi blev også banket i gulvet. Mange virksomheder - særligt de lovpriste små- og mellemstore - fik problemer med hjemsendelser af medarbejdere og lukning af butikker og andre serviceforretninger. Men også husholdningerne blev presset. I den tid meldte bankerne og realkreditinstitutterne sig på banen en hjælpende hånd - dog kun til de sunde men midlertidig trængte. Samtidigt blev aktiemarkedet rødt i både Danmark men også internationalt og særligt USAs præsident skabte markedspanik. Så hvad er status nu? Hvor stor er krisen egentlig og er vi på vej op igen i Danmark, i EU og i resten af verden? Kan man lære noget til en anden gang en alvorlig krise rammer - hvad virkede og hvor kunne vi have handlet klogere?

Kultur udgør en grundsten i det danske civilsamfund. Det er vigtigt med engagerede samfundsborgere, der kan være med til at skabe stærke og mangfoldige fællesskaber. Hvordan får vi unge til at interessere sig for kultur og blive en del af civilsamfundet? Hvilke overvejelser og strategier er vigtige for at få dem engageret, og hvad har vi haft succes med? På Aveny-t arbejder man målrettet og professionelt for at nå de unge, mens Klitmøller er blevet en surfersucces for unge med internationalt format. Men det er ikke kun i det faktiske rum, at der skabes mødesteder og debat om kultur og kunst; flere aktører skaber digitale diskussioner og debat om kulturens formål og udvikling. På dagens møde diskuterer vi problemstillingen og ser på, hvordan både arkitektur, offentlige initiativer og sociale medier kan være med til at vinde de unges engagement.

Nogle mener, at den danske uddannelsespolitik været præget af kortsigtethed og umiddelbare løsninger, alt imens de langsigtede visioner er blevet sat bagest i klasselokalet. Hvordan gribes diskussionerne an i det politiske forhandlingsrum, når det kommer til langsigtede strategier? Indgås der kompromisser med de store projekter for at få de små igennem nåleøjet? På dagens møde får vi besøg af to ordførere med meget på det uddannelsespolitiske hjerte til en snak om, hvordan moderne uddannelsespolitik er blevet formet til dens nuværende facon.

På rekordtid er biomasse blevet den helt store kilde til vedvarende energi i det danske energisystem. Men biomasseudnyttelsen er omdiskuteret, og organisationer, forskere og fagfolk er langtfra enige om, hvorvidt biomasse er vejen frem. Er biomasse noget nær CO2-neutral eller i mange tilfælde næsten lige så sort som kul? Er biomasse den mest effektive løsning set i forhold til vores eksisterende energisystem? Eller står den store brug af biomasse i virkeligheden i vejen for andre og bedre alternativer? Vi beder professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kridte banen op og komme med sit syn på biomassen og dennes rolle i Danmarks grønne omstilling.

En strategi for digital sundhed skal give en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde får vi besøg af formanden for Danske Regioner, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Politikerne taler om det, forskningen stræber efter det, og frontmedarbejderne efterspørger det. Hvordan kan og bør evidens og data bruges på socialområdet? På dagens møde gæster direktør i VIVE Lotte Jensen netværket og giver sin opskrift på, hvordan fundamentet for det velfungerende evidensbaserede arbejde skabes. Få er uenige i, at evidener vigtigt på socialområdet – men hvordan omsættes dette til virkelighed i det konkrete og i det politiske arbejde?

En strategi for digital sundhed skal sikre en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde får vi besøg af formanden for Danske Regioner, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Aftalen om en ny klimalov danner rammen om arbejdet med at reducere Danmarks CO2-udledning og stiller krav til en 70 procents reducering i 2030. Målet er fastsat, men hvordan står det til med at få de konkrete virkemidler på plads? På dagens møde beder vi formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg Ida Auken give en status på den konkrete klimahandlingsplan. Hvad er de største knaster politisk set? Hvad kan energisektoren forvente i forhold til konkrete sektormål og virkemidler? Og hvor optimistisk er hun i forhold til den nationale og internationale klimaindsats set i lyset af Corona-krisen?

Der findes mange former for samarbejder under en byggeprocess, og det kan være en jungle at finde rundt i byggejuraen. Tendensen i tiden er et skifte fra de traditionelle rigide kontraktsamarbejder over til partnering og new partnering. Ikke desto mindre er samarbejder et altafgørende redskab, når byggeri skal blive til virkelighed. Vi har inviteret Sygne Primdal Lyndrup fra Bygningsstyrelsen og Louise Dahl Krath Jensen fra Dansk Byggeri til at gøre os klogere på samarbejdsformernes udfordringer og fordele.

Vi beder fem partier præsentere deres bud på, hvordan vores fødevaresektor skal se ud i fremtiden. Hvad ser de hver især som de vigtigste issues på den fødevarepolitiske dagsorden? Hvad er vejen frem i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion uden at dette bliver på bekostning af store dele af erhvervet? Og hvordan ruster vi bedst muligt sektoren til at tilpasse sig forbrugernes ændrede forbrugsmønstre? Disse spørgsmål og flere til vil vores fem gæster på dagens møde komme med deres bud på.

Dagens oplægsholder har befundet sig i det sundhedspolitiske maskinrum i mange år. Som tidligere direktør i Region Nordjylland og Danske Regioner og nu departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet har Per Okkels fingeren på pulsen. På dagens møde spørger vi ham, hvordan man som departementschef retter ind efter den siddende regerings linje og samtidig sikrer ministeriets fortsatte faglige udvikling. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af ministeriet, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

Verden bliver stadigt større og er i konstant forandring. Hvilke krav stiller det, når man som topembedsmand i Udenrigsministeriet skal sikre Danmark en central placering i det internationale samarbejde? Hvordan adskiller den politiske rådgivning sig, når det handler om at varetage danske interesser, alt imens man opretholder diplomatiske relationer? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af Lars Gert Lose, som for nylig er blevet hjemkaldt fra sin ambassadørpost i Washington for at være departementschef i Udenrigsministeriet. Departementschefen har en lang karriere i Udenrigsministeriet og har tidligere været udenrigspolitisk rådgiver for Per Stig Møller (K), Lene Espersen (K), og senest Helle Thorning-Schmidt (S).

Da Sara Omar i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, gav den ikke blot genlyd i litteraturverden - den blev også brænde på bålet i integrationsdebatten. Bogen var tiltænkt som et kampskrift for undertrykte kvinder, men Sara oplevede, at hendes budskab blev spændt for en politisk vogn. På dagens møde fortæller Sara om tiden efter udgivelsen, den medieopmærksomhed, der fulgte, og hvordan hun håndterede, at hendes bog blev brugt som ammunition i den politiske debat. Hvordan kan vi undgå, at kunsten tages som gidsel i den politiske debat? Og er det et grundvilkår, at publikum frit kan tolke og bruge ens værker, som de selv ønsker?

Temaet for dagens netværksmøde er, hvordan de forskellige partier bedst ser beskæftigelsespolitikken udviklet i lyset af coronakrisen. Hvad er de forskellige visioner, og er de enige om målene, men ikke om midlerne? Hvad er i deres øjne de største udfordringer, når det kommer til at få beskæftigelsen i Danmark på ret køl? Vi inviterer de politiske ordførere til en snak om den fremtidige beskæftigelsespolitiske kurs.

De større byer er i centrum for både problemet og de mulige løsninger, når vi taler bæredygtighed og grøn omstilling. Vi stiller skarpt på, hvordan man i Danmarks to største byer arbejder med grøn omstilling, og hvilke initiativer der har vist sig som store succeser. Hvad er lige nu de største udfordringer? Hvad efterspørges i kommunerne? Og hvilken betydning har samarbejdet mellem kommuner, borgere og det private erhvervsliv for en grønnere fremtid?

Titler som ”IT-chef” og ”CIO” er under udvikling. Ansvarsområderne dækker over en bred og forskelligartet skare af opgaver. Man skal koordinere organisationens data- og informationsstrategi, ligesom man skal foretage risikovurderinger og stå på mål for sikkerheden omkring den digitale infrastruktur og ikke mindst kundens eller borgerens møde med teknologien. Vi får besøg af tre af Danmarks dygtigste CIOs, som vil give os et indblik i de kompetencer, som de har måttet tilegne sig for at kunne optimere deres organisationers digitale transformation. Hvad har været deres strategiske prioriteringer? Hvilke erfaringer har de gjort sig undervejs i forhold til ledelsen og bundlinjen?

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt en i krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt, og hvordan håndterede den myndighedernes deltagelse i medierne? Orienterede medierne efter øverste eller laveste fællesnævner, når de selv blev presset på opmærksomhed, bemanding og økonomi?

Rundt omkring i landet findes små vækstparadiser. Ikast-Brande Kommune har vundet DI’s anerkendelse som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune ni gange, og vi har inviteret kommunaldirektør Flemming Storgaard til at fortælle om kommunens nøgle til succes. Vi får ligeledes besøg af Michael Lundorff Hansen, der er direktør i EON Reality Denmark, og vi spørger, hvad det er, der har fået den amerikanske virtual reality gigant til at bosætte sig i netop Viborg? Hvad mener de er den bedst mulige strategi for at skabe et sundt erhvervsklima? Og hvilke fordele og udfordringer ser de i forhold til at skabe en solid grobund for vækst, innovation og iværksætteri udenfor hovedstaden?

USA er ofte først ude af startblokken - især når det gælder nye kampagnetiltag. Efter 4 år med Trump har demokraterne nu valgt, hvem der skal repræsentere partiet ved præsidentvalget i november. Hvorfor har Joe Biden vundet, og hvad har været karakteristisk for kampagnen og kommunikationen hos demokraterne? Og hvordan vil coronakrisen påvirke den måde, hvorpå der vil blive ført valgkamp? På dagens møde gæster Kampagnesporets to USA-eksperter netværket og giver deres bud på, hvad de amerikanske vælgere, fagfolk og politiknørder kan glæde sig til, når valgkampen for alvor går i gang. For hvad kommer vi til at snakke om, hvad kommer til at overraske, og kan vi stadig forvente glødende tweets sendt fra Det Hvide Hus de næste fire år?

På dette møde beder vi Merete Eldrup se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens Hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdener adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne. Vi skal høre om hendes ledelsesdogmer og om, hvordan hun fik vendt skuden for det kriseramte TV 2. Hvordan vil hun konvertere sine ledelseserfaringer i sin nye rolle som bestyrelseskvinde på fuldtid?

Boligmanglen i byerne og de store befolkningsgrupper, som ikke kan betale en bolig i de store byer bliver kun en større udfordring i fremtiden, hvis vi ikke får taget de rette skridt for at vende udviklingen. For at sikre betalelige boliger i byerne har regeringen åbnet op for, at det skal være både billigere, nemmere og hurtigere at bygge alment. Vi spørger Jens Elmelund fra KAB, hvordan han mener, man skaber de bedst mulige rammer for den almene sektor, og vi beder Morten Nielsen fra den internationale non-profit organisation IFHP dele eksempler på, hvordan disse problematikker håndteres både i Danmark og andre steder i verden. Hvilke gode cases har vi at læne os op ad? Og hvad er lige nu de største udfordringer forbundet med at sikre betalelige boliger?

Både den tidligere og den nuværende regering har lovet et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Men er politikernes ambitioner realistiske? Vi beder formanden for Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, Anders Eldrup, om at gøre status for kommissionens arbejde. Vi inviterer desuden to af elbilbranchens markante spillere, og lægger op til en diskussion om, hvordan vejen mod en grønne biltrafik ser ud. Som det ser ud nu, er det så muligt at nå målsætningen om under 10 år? Hvad ser de som de største udfordringer på området, og hvad kan vi gøre, for at overkomme disse?

Vi inviterer til politisk debat om den finansielle sektor med tre kompetente repræsentanter fra begge sider af Folketinget. Hvad står øverst på partiernes politiske program? Hvad er de vigtigste forskelle i partiernes tilgang til den finansielle sektor, og hvor er der en fælles vilje til reformer?

Frivillige gør en afgørende forskel i vores samfund, når det kommer til alt fra integration til ensomme unge og ældre. Men mens frivillige kan være en betydningsfuld erstatning for pårørende, er de ikke en erstatning for fagprofessionelle. Hvor går grænsen for de frivilliges kompetencer? Vi har inviteret Lars Linderholm, afdelingschef for frivillighed i Ældre Sagen, og Mona Striib, forbundsformand i FOA, ind til en snak om samarbejdet mellem de frivillige og de fagprofessionelle, når det kommer til samfundets ældre. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne?

Kulturen skal underholde, den skal lære os noget nyt og også gerne fremme den offentlige debat. Ifølge mange kulturforbrugere bør kulturen også være noget af det, der binder os sammen som nation. For at kulturen kan opfylde denne rolle, må vi selvfølgelig have kulturelle tilbud, der ikke kun henvender sig til den kreative klasse, men også fremstår relevant for den brede befolkning. Det stiller store krav til folkene bag landets kulturudbud. For hvordan sikrer man bredden uden at give køb på den tyngde, der giver kulturen relevans i samfundet? Og kan det overhovedet lade sig gøre at producere kultur, der forener den kulturelle elite og håndbolddanmark? Vi diskuterer kulturens bredde og rækkevidde med udgangspunkt i to eksempler på kultur, der for alvor samler nationen: DR’s dramaserier og Tivolis mangfoldige kulturelle tilbud.

Det er ingen hemmelighed, at en af de helt store trends for tiden er convenience. Forbrugerne anno 2020 vil gerne have en hjælpende hånd og spare tid i køkkenet. Convenience-bølgen har skabt gode muligheder men også en del udfordringer for branchen. For hvordan sikrer vi kvalitet, smag og holdbarhed? Hvilke nye krav stiller dette til f.eks. processering, emballage og tilberedning? Og er trenden kommet for at blive? Vi inviterer til debat med en af tidens store producenter af convenience-måltider Løgismose Meyer og onlinesupermarkedet Nemlig.com, som var nogle af de første detailspillere på markedet for convenience-måltider.

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibelt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

Vi inviterer tre markante borgmestre til debat om, hvordan fremtiden skal se ud på det energi- og forsyningspolitiske område. Hvad er deres holdning til den måde, sektoren i dag er bygget op? Kan og skal vi gøre det på en anden – billigere, smartere eller grønnere – måde? Vi inviterer til debat om sektorens rammer. For hvordan skaber vi gennem regulering, strukturer og ejerskabsforhold de bedste/mest gunstige vilkår for en både effektiv og klimavenlig fremtid på energi- og forsyningsområdet?

Det andet folketingsår siden valget er skudt igang, og vi inviterer nu ordførerne på området til at debattere med hinanden og netværket. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på den bygge-og boligpolitiske dagsorden? Hvilke vinde blæser fra Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at vi i vest skal forberede os på nye store omvæltninger?

Ny Carlsbergfondet uddeler hvert år over 100 mio. kr. ”til bedste for kunsten”, som det hedder i fondens formål. Og det er Ny Carlsbergfondet ikke alene om. Mens det er svært at forestille sig, at der kommer flere penge til kulturen fra stat og kommuner, stiger bevillingerne fra private fonde. Det betyder, at fondene i mange tilfælde sidder med den endelige beslutning om, hvilke nye projekter der bliver til noget, og hvilke der ikke gør. Vi spørger Christine Buhl Andersen, der i august 2019 blev udnævnt som ny frontkvinde i Ny Carlsbergfondet, hvordan hun ser på fondenes magtfulde rolle i det danske kulturliv. Hvilke krav stiller det til fondene? Og ikke mindst til kulturinstitutionerne?

Folketinget er netop åbnet - og det går ikke stille for sig. De forskellige partier har mærkesager, de gerne vil have med i den kommende finanslov. Deres vælgere skal tilgodeses - og kampen om dem skal helst i medierne. Det er her, det politiske kludetæppe af delforhandlinger finder sted. Vi inviterer et panel bestående af tre finansordførere til politisk debat i netværket.

Som sundheds- og omsorgsborgmester for landets største kommune bærer Sisse Marie Welling et tungt ansvar for sikringen af kvalitet i sundhed, omsorg og generel behandling til borgerne. På dagens netværksmøde spørger vi borgmesteren, hvad hun har i pipelinen i den kommende tid med henblik på forvaltningen af det nære sundhedsvæsen i København. Borgmesteren vil blandt andet indvie netværket i sine visioner for den ekspertgruppe, der er nedsat med henblik på at finde løsninger, som kan mindske luftforureningen i hovedstaden, så den brede sundhed i byen forbedres.

På dette netværksmøde er det dem, der sidder på skolebænken og dem, der sveder over bøgerne, der har ordet. Hvordan opfatter de unge selv deres hverdag og den uddannelsespolitiske dagsorden? Er de tilfredse med kvaliteten? Er der noget, de mangler? Og har de ideer til forandringer, der kan styrke landets uddannelse? Vi inviterer elevorganisationerne til at tegne et ungdommeligt billede af det uddannelsespolitiske landskab.

Miljøminister Lea Wermelin har meldt ud, at hun har en ambition om, at der i efteråret 2020 skal en færdigforhandlet natur- og biodiversitetspakke på bordet. Hvordan ser det ud med at nå i mål, og hvad tænker centrale aktører på området om indholdet? På dagens møde sætter vi fokus på vilkår for natur og biodiversitet nu og i fremtiden og spørger Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, hvad de ser som de vigtigste indsatspunkter for at sikre vores allesammens natur.

Opioider er et smertestillende præparat, der dagligt bliver brugt på på tværs af verdens hospitaler. Men det er også et præparat, der bliver set som startskuddet på den opioidkrise, som hver dag dræber 130 personer i USA, og som nu også kradser i Sverige og Island. I Danmark slår læger og politikere nu alarm over brugen af opioider i behandlingen af patienter. Er krisen på vej til Danmark, og hvad kan vi stille op mod denne livsfarlige tendens? Og hvem bærer egentlig ansvaret for udviklingen? Disse spørgsmål stiller vi to fagpersoner på dagens møde.

Våbenindustrien siges at udøve et enormt stykke lobby-arbejde – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Alligevel synes interessenterne at gå under radaren i medierne. For når det kommer til krudt og kugler, hvem bestemmer egentlig og hvem skal påvirkes? Hvilke kanaler forsøger våbenindustrien at varetage sine interesser gennem? Og hvordan håndterer man som politiker et møde med våbenindustrien? Det vil Mads Lindberg og Claus Hjort Frederiksen forsøge at gøre os klogere på. Man siger at i krig og kærlighed gælder alle kneb - men er det også gældende i lobbyarbejdet?

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt en i krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt, og hvordan håndterede den myndighedernes deltagelse i medierne? Orienterede medierne efter øverste eller laveste fællesnævner, når de selv blev presset på opmærksomhed, bemanding og økonomi?

Partierne på Christiansborg kappes om at udstede de grønneste løfter om mere vind og sol, men de er ikke enige om, hvor meget det må koste – og ikke mindst hvem, der skal betale regningen. Hvis man spørger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, handler udfordringen hovedsageligt om at trænge de fossile brændsler ud og i mindre grad om at sikre grøn elektricitet. Højere priser på CO2-udledning bliver derved nødvendige for tids nok at udfase kul, olie og gas. Hvad er hans bud på, hvordan en ny og optimal afgiftsreform kan strikkes sammen? Og hvad vil dette betyde for energisektoren samlet set?

Med et bredt flertal i Folketinget blev det vedtaget, at Nationalt Genom Center skulle oprettes med henblik på at udvikle personlig medicin. Hvordan er det gået siden oprettelsen, og hvad er øverst på dagsordenen? På hvilken måde benytter og bidrager centret til digitaliseringen, og hvilke udfordringer møder centret til daglig? Hvordan er centeret med til at sikre Danmarks topposition inden for life science.

Hvordan sikrer man en sammenhængende indsats for de udsatte borgere på tværs af kommuner? På hvilken måde er KL med til at skabe et samarbejde, hvor der tages højde for borgernes behov fremfor forvaltningens? Vi inviterer Laila Kildesgaard, direktør i KL, til at give sit bud på, hvordan en sammenhængende indsats kan udformes, og hvilke tiltag der er nødvendige. Ligeledes vil Laila give os et indblik i, hvilken rolle Den Sociale Investeringsfond spiller i forhold til socialområdet i kommunerne.

Hvordan sikrer vi, at pengene fordeles retfærdigt mellem de patientgrupper, der har mest brug for dem? Danske Regioner præsenterede i 2019 et nyt behandlingsråd som skal sikre, at fordelingen af de begrænsede midler i sundhedssektoren sker på baggrund af en faglig vurdering snarere end i politiske prioriteringer eller dygtig interessevaretagelse fra patientgrupper, forskere mv. Det eksisterende system har været kritiseret for at skabe et A- og B-hold i sundhedssektoren, der især har ramt kroniske patienter og patienter med sjældne lidelser. Men hvordan kommer et sådan råd reelt til at fungere, og er der afsat tilstrækkelige midler til at indfri ambitionerne?

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Vi lever af vores viden og evne til at nyskabe, og her er opfindsomhed en forudsætning for innovation. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden hos de nye generationer. På dagens møde skal vi derfor blive klogere på, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge. For hvad skal der til for, at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid for Danmark?

Thor Möger Pedersen har været vant til at arbejde med en stejl læringskurve i en karriere, som bl.a. har budt på stillingen som den yngste danske minister nogensinde. For et par år siden blev arbejdet på Christiansborg imidlertid lagt på hylden for det unge talent, idet muligheden for en stilling i det private erhvervsliv åbnede sig. Hvad er Thor Möger Pedersens råd til andre unge talenter, der som ham selv ønsker at engagere sig i den politiske fremtid, hvad enten det er i Folketinget, embedsapparatet eller private organisationer? Savner han dansk politik? Og hvordan er spilleregler og kultur anderledes udenfor Slotsholmen?

Vi inviterer IT-ordførere fra begge fløje til debat om deres visioner og planer for, hvordan Danmark genvinder sin position som frontløber i det globale digitaliseringskapløb. Hvordan fortsætter vi den digitale bølge, så det gavner både offentlige og private organisationer såvel som den almene borger? Hvordan sikrer vi, at eksisterende og ny lovgivning har borgernes rettigheder i fokus, men samtidig reducerer barriererne for digitalisering og ny teknologi mest muligt? Og hvor skal de politiske løsninger findes, hvis vi skal udnytte digitaliseringens mange muligheder og tage bedst mulig højde for de risici, der følger med?

Det blev i familien, da TV 2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye adm. direktør. Anne har en lang karriere i TV 2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingkoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV 2's indhold. Hvordan ser hun eksempelvis på den stigende konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og især gratis sociale medier som YouTube, der stjæler seere blandt de yngre generationer, der ikke er opvokset med flow-TV?

Verdens bedste arbejdsmarked har i den seneste tid været under massivt pres. Ledighedstallene nåede et historisk niveau i foråret som følge af corona-krisen. Hvad gør Dansk Industri for at sikre, at virksomhederne kommer igennem krisen? Hvordan forholder organisationen sig til fremtiden? Og hvordan sikres de mest fordelagtige vilkår for såvel industrien som for beskæftigelsen? Vi har inviteret den nye direktør i Danmarks største erhvervsorganisation til en snak om, hvordan regeringen bedst sætter rammerne for erhvervslivet, så beskæftigelsen og produktionen kan blomstre.

På dagens møde gæster transportminister Benny Engelbrecht netværket. Ministeren vil give et indblik i de aktuelle dagsordener, der florerer i ministeriet og fortælle, hvad regeringen har i den transportpolitiske pipeline i den kommende tid. Hvad ser ministeren som landets mest presserende transportpolitiske udfordringer? Hvilke parametre vil regeringen gerne måles på, og hvilke resultater håber ministeren at opnå?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land?Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land? Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

Hvilke tidligere og fremtidige reformer har haft særlig betydning for den danske vækst? I hvor høj grad bør den offentlige sektor tage ved lære af det private med hensyn til vækst og innovation? Med sit imponerende CV har Bjarne Corydon rig erfaring, når det kommer til spørgsmål om at sætte skub i hele landet. Under sin tid som finansminister satte Corydon særligt fokus på uddannelse som en altafgørende faktor for væksten. Bjarne Corydon gæster netværket og giver sit indblik i de udfordringer og muligheder, som Danmark står over for.

Corona-virussen pressede det danske samfund til det alleryderste. Den danske sundhedssektor var mildest talt på overarbejde, men det var langt fra den eneste sektor, der måtte i arbejdstøjet. Dog er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og vi fik at se, hvor veludrustet det danske system og dets organisering er til at håndtere krisetider. Til dagens møde får vi besøg af Per Christiansen, hospitalsdirektør på Rigshospitalet, og Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, som begge stod overfor store, om end forskelligartede, udfordringer foråret igennem. Vi spørger dem, hvordan man organiserer sig igennem en krise, og hvor stor en rolle lederskab har i tider som denne.

Public affairs-miljøet er i dag præget af stor omskiftelighed og en jungle af mere eller mindre effektive og komplekse værktøjer. Af den årsag kan det også synes uoverskueligt for mange interesseaktører, virksomheder og organisationer at finde hoved og hale i strategier, når der søges indflydelse på politiske områder. Til dagens møde får vi besøg af Tobias Enné og Stine Monrad Wæsel, som vil give deres svar på, hvad der skal til for at føre en succesfuld kampagne, og bud på, hvilke redskaber man kan trække på i forsøget.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Vi lever af vores viden og evne til at nyskabe, og her er opfindsomhed en forudsætning for innovation. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden hos de nye generationer. På dagens møde skal vi derfor blive klogere på, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge. For hvad skal der til for, at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid for Danmark?

Mens Danmark var ramt af en verdensomspændende epidemi, stemte et historisk højt flertal af lønmodtagerne ja til rammeoverenskomsten på det private arbejdsmarked. Nu lakker et ekstraordinært forhandlingsår mod enden, og vi ser frem mod OK21. På dagens møde vil vi blive klogere på, hvilke brændende platforme krisen har skabt og hvilken betydning de vil få for de kommende forhandlinger.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer, når de er under uddannelse. For nogle er ubehaget fordret af et forventningspres og for andre er det svært at holde styr på alle de mange indtryk, som man danner sig i uddannelsesperioden. Hvordan tackler vi de udfordringer, som børn og unge støder på under uddannelsen? Hvordan er det vi definerer og måler trivsel? Og hvilke redskaber kan tages i brug når både højt fagligt niveau og trivsel skal være i centrum?

Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer, når de er under uddannelse. For nogle er ubehaget fordret af et forventningspres og for andre er det svært at holde styr på alle de mange indtryk, som man danner sig i uddannelsesperioden. Hvordan tackler vi de udfordringer, som børn og unge støder på under uddannelsen? Hvordan er det vi definerer og måler trivsel? Og hvilke redskaber kan tages i brug når både højt fagligt niveau og trivsel skal være i centrum? Det vil Lars Qvortrup og Trine Hammershøy give et bud på til dagens netværksmøde.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk og søger sammen at finde konstruktive løsninger på en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk og søger sammen at finde konstruktive løsninger på en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Siden 2014 har Morten Kirkskov stået i spidsen for Danmarks nationalscene. Skuespilchefen mener ikke, at Det Kongelige Teater er støvet. Han mener, at teatret indeholder tilbud for alle. Hans visioner har blandt andet været at udvide ensemblet, udvikle mere dansk dramatik og lægge hus til flere musikforestillinger. Skuespilchefen gæster netværket, til en samtale om arbejdet med at give Det Kongelige Teater en bredere publikumsappel, og føre institutionen ind i fremtiden. Hvilke udfordringer er der forbundet med at lede og udvikle en højprofileret institution som Det Kongelige Teater? Hvordan holder man fokus på visionerne, når man ofte skal lægge øre og ryg til kritik – også fra politisk side?

Forebyggelse i sundhedsvæsenet er en prioritering, som hele samfundet vinder på. Hvis vi forebygger overvægt og rygning, så mindsker vi antallet af patienter med type 2-diabetes og rygerrelaterede sygdomme, som kræver kostbar behandling. Ligeledes får den enkelte borger masser af livskvalitet forærende. I den forbindelse er det nødvendigt at prioritere den strukturelle forebyggelse, så alle danskere på tværs af samfundslag bliver sundere. Torben Jørgensen og Morten Grønbæk vil indvie netværket i deres visioner for, hvordan forebyggelse bedst sikres i Danmark.

Dansk turisme er mere end Tivoli, tyske sommerhusejere og Tommelise eventyr. Men hvis Danmark skal frem i kapløbet om at være den foretrukne kulturdestination kræver det, at vi brander og synliggør vores unikke kultur- og naturarv. Og her er Vestkysten fremme i skoene. Med blandt andet ombygningen af Vadehavscentret og BIGs markante bygningsværk Tirpitz har Vestkysten formået at udnytte de storslåede naturlige rammer og det, folk i forvejen kommer til egnen for, til at tiltrække flere – og ikke mindst et bredere og mere internationalt publikum. På det første år tiltrak Tirpitz tre gange flere besøgende end forventet, og selv efter champagneeffekten har lagt sig, står turisterne stadig i kø. Samtidig er Lalandia på vej med et megaferiecenter på Vestkysten, som ser ud til at blive landets største turistmagnet udenfor København. Mod- eller medarbejder disse turistattraktioner hinanden? Hvad kan resten af landet lære af Vestkystens succeshistorie?

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt en i krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt, og hvordan håndterede den myndighedernes deltagelse i medierne? Orienterede medierne efter øverste eller laveste fællesnævner, når de selv blev presset på opmærksomhed, bemanding og økonomi?

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

Så er årets finanslov ved at være på plads. De sidste politiske aftaler indgås, og forslaget skal inden nytår tredjebehandles og vedtages i Folketinget. Vi inviterer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon til at præsentere sin analyse og evaluering af årets finanslov. Samtidig vil han sætte pejlemærkerne for udviklingen i de offentlige finanser til næste år.

At der er ulighed i sundhedssektoren er velkendt. Velstillede borgere har signifikant højere sandsynlighed for at overleve en kræftsygdom end mindre velstillede, og de velstillede lever også signifikant længere end de mindre velstillede. Hvordan arbejdes der med at komme uligheden i sundhedssektoren til livs? På dagens møde tager vi debatten og forsøger at svare på, om der reelt er politisk vilje til at gøre noget ved problemet og hvilke løsningsparametre, der i givet fald skal tages fat på.

På dagens møde tager direktør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg temperaturen på det digitale Danmark. Hvordan ser det her ved udgangen af året ud med at nå målene i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om, at den offentlige digitalisering skal være både let, hurtig og af god kvalitet, give gode vilkår for vækst samt være med til at skabe tryghed og tillid? Hvilke indsatser skal der fokus på i de kommende år, og hvad kan vi forvente af de fællesoffentlige samarbejde efter 2020?

Det handler om at slå hovedet på sømmet. Gerne med et glimt i øjet. Og på 140 tegn. Vi inviterer to af Twitters stærkeste danske stemmer til en formiddag om, hvordan man går til et medie som Twitter. For hvordan skaber man interesse om sine tweets om stort som småt? Hvilke overvejelser gør de sig, før de sætter sig til tasterne? Og hvad synes de selv, fungerer bedst på Twitter?

Hvilke værktøjer kræver det, når det gælder om at skaffe finansiering til sine sociale projekter? Hvilke kriterier bør man særligt sørge for at opfylde i forbindelse med en ansøgning, når man som social organisation gør sig håb om fondsstøtte? Vi har inviteret Henrik Tvarnø, Direktør i A. P Møller fonden, og Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, til en snak om forudsætningerne for det gode samarbejde fond og støttemodtager imellem.

Tre milliarder kroner. Så meget skulle der ifølge regeringen skæres i brugen af eksterne konsulenter til den offentlige sektor. Tallet er til at tage og føle på, og udgør en pæn sjat af det samlede beløb, det offentlige årligt bruger på konsulenter. Men hvad kommer det til at betyde for sektoren, hvis der forsvinder for tre milliarder kroners konsulenter? Hvilke opgaver må i så fald overdrages til internt ansatte, og hvor kvalificerede er de til at håndtere dem? Og hvorfor er det så svært for regeringen at finde penge til besparelserne på konsulentydelser?

Banking is necessary, banks are not. Sådan sagde Bill Gates i 90'erne. Med digitaliseringsbølgen - eller tsunamien - er der ingen vej tilbage for finanssektoren. Men hvad er egentlig vejen frem? Er fintech, globale spillere og digital disruption ved at presse de gamle spillere ud? Jan Damgaard kommer på dagens møde med bud på det krydspres, der venter finanssektoren, når forretningsmodellen sættes under digitalt pres. For hvis de gode gamle (og lukrative) dage er ovre, hvad skal der så til for, at fremtidens finanssektor også præges af fortidens institutioner?

I alle demokratier søger en bred kreds af aktører magt og politisk indflydelse. Sagkyndig og kompetent rådgivning kan være altafgørende, når organisationernes løsningsforslag skal præsenteres på den rigtige måde eller når myndigheder skal undersøge eller evaluerer eget område - og her kigges ofte mod konsulenthusene. Hvilke forskellige vilkår skal der tages hensyn til, når man bidrager med rådgivning i henholdsvis den private og den offentlige sektor? Og hvordan kan den rette rådgivning gøre en forskel for politikudvikling og politisk indflydelse? Vi får besøg af to repræsentanter fra to af de store danske konsulenthuse, Mai-Britt Poulsen fra Boston Consulting Group og Jacob Engel-Schmidt fra Rud Pedersen, som vil fortælle os om fokus og fremgangsmåde i de respektive huse, ligesom vi spørger ind til deres vej ind i konsulentverden.

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2020 ser ud. I Forenet Kredit arbejdes med målsætningen om fair lån til alle i hele Danmark uanset geografi. Vi spørger formanden Nina Smith, hvordan Forenet Kredit mærker de boligøkonomiske tendenser, og hvordan det udfordrer deres ambition om at give verdens bedste boliglån.

I Danmark har vi mange af forudsætningerne for at blive en stærk iværksætternation, men der er stadig uudnyttet potentiale at høste – især hvis man kigger på diversiteten på tværs af køn, generationer og geografi. Selvom der de seneste år er kommet øget fokus på diversitet i iværksætterverdenen, er der fortsat et stort skel mellem antallet af mandlige og kvindelige virksomhedsstiftere, det er stadig i høj grad ungdommen, der har mod på at følge iværksætterdrømmen og landets største byer har som tidligere den langt største andel af nyopstartede virksomheder. Vi spørger, hvad der skal til, for at understøtte en stærk iværksætterkultur hos den bredere befolkning?

De har været diskuteret vidt og bredt, og nu er de her. Supersygehusene repræsenterer ikke blot et enormt potentiale, men også en række problematikker og udfordringer. Hvordan faciliteres samarbejdet mellem supersygehusene og kommunen bedst, og hvordan bliver udviklingen i fremtiden? Vi har inviteret direktør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Hosea Dutschke til diskussion og debat med netværket. Hvordan kan de gøre hinanden endnu bedre?

Byggeriet spiller en nøglerolle i arbejdet med verdensmålene. Det er helt oplagt at arbejde med målet om bæredygtige byer og lokalsamfund, men også mål om ansvarligt forbrug, sundhed og trivsel er centrale for branchen. På dagens møde diskuterer vi, hvordan verdensmålene konkret kan tænkes ind i sektoren, og hvor langt vi er med dette arbejde i Danmark. For hvem har ansvaret? Hvordan stiller vi bedst krav til os selv og andre? Og hvad gør vi for at sikre gennemsigtighed, så vi har mulighed for at vurdere vores fremskridt? Mette Qvist fra Green Building Council tager os gennem de store tendenser og udfordringer, og efterfølgende præsenterer to af netværkets medlemmer cases fra deres arbejde med verdensmålene.

Som sundhedsredaktør på Politiken er Lars Igum Rasmussen løbende opdateret på de aktuelle tendenser på sundhedsområdet. Hvor mener han, at den digitale sundhed særligt har vundet frem i 2020? Hvilken udvikling kommer til at præge de kommende år? Vi inviterer sundhedsredaktøren til at komme med sine bud på, hvordan mediernes rolle kan have en afgørende betydning for danskernes skepsis over for digitale tendenser, herunder deling af data i sundhedsøjemed.

På dagens møde vil Uddannelses- og forskningsministeren indvie netværket i de politiske visioner, hun har for det danske uddannelsessystem i den kommende tid. Vi spørger ministeren, hvilke udfordringer hun stødt på hidtil, og hvordan har hun håndteret dem. Hvilke muligheder er der for udvikling, og hvordan kan et velfungerende uddannelsessystem gøres endnu bedre?

Når man bevæger sig fra den private sektor og ind i den offentlige, kan mødet med embedsværket godt virke overrumplende. Mange kommer ind i den politiske verden som idealister, men oplever hurtigt, hvordan det er pragmatikken, der hersker. Til dagens møde får vi besøg af Merete Riisager og Jesper Fisker som vil give os hver deres fortælling om forskelligheden i styring og ledelse fra det private til det offentlige. Hvilket skel overraskede dem mest? Hvordan håndterede de omvæltningen? Og kan man overhovedet sammenligne de to sektorer?

Historier fra sundhedsvæsenet rydder forsider og sætter sindene i kog i den offentlige debat. Mange, der arbejder i sundhedsvæsenet, har prøvet at stå midt i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvilken rolle spiller medierne for sundhedsvæsenets image og virke? Hvordan har de indflydelse på det sundhedspolitiske spil? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på medierne som sundhedspolitisk taktstok, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller netværket om, hvordan pressen arbejder med sundhedsjournalistisk.

Hvad er de store tendenser, hvor er de store knaster på sigt, og hvordan udvikles der kulturpolitik, som imødeser dette? På en af de absolutte topposter i dansk kulturpolitik sidder departementschefen i Kulturministeriet. Departementchefen vil i sit oplæg give et indblik i, hvilke overvejelser ministeriet gør sig i prioriteringen af de begrænsede kulturmidler, og give en status for arbejdet med kulturpolitikken. For hvem skal prioriteres, hvad skal effektiviseres væk, og hvor skal der satses i fremtiden?

Sophie Løhde er efterhånden et husholdent navn i dansk politik og har i sine næsten to årtier i dansk politik besiddet en vifte af forskellige minister- og ordførerposter. I dag begår hun sig i toppen af sit parti i rollen som politisk ordfører. Til dagens møde spørger vi ind til Sophie Løhdes politiske liv: Hvordan beslutter en 20-årig fra Birkerød sig for at gå ind i politik? Hvilke udfordringer har hun stået over for i sin karriere, og hvordan har hun håndteret dem? Og hvilke visioner har hun for Venstres fremtid og strategi som oppositionsparti?

Kultur- og mediedanmark er udfordret på en række parametre. Det er især tabet af annoncepenge, udenlandske streamingtjenester og gratis indhold på sociale medier, der udfordrer danske medier og producenter. Der er derfor behov for at gentænke den danske mediepolitik. Den foregående regering forsøgte efter eget udsagn at løse nogle af udfordringerne, men med en noget lunken modtagelse fra Mediedanmark. Knap halvvejs igennem S-regeringens periode beder vi ministeren gøre status for regeringens mediepolitik, og hvilke løsninger man ser på udfordringerne.

Supersygehuse er vejen til at indfri målet om effektivisering, kvalitet, et sammenhængende patientforløb og øget patientsikkerhed. Ambitionerne er store og meget tyder på, at supersygehusene kan have store fordele - men KL mener, at det kræver en markant oprustning af det nære sundhedsvæsen, så ingen borgere kommer i klemme. Hvad skal vi forvente af disse supersygehuse? Og hvilke krav stilles til samarbejdet med praksis, når strukturen forandres? Kan sygehusene leve op til målet om, at effektivitet og kvalitet skal gå hånd i hånd, når økonomien ikke nødvendigvis følger med?

Én af de store udfordringer i uddannelsesdanmark er at få styrket sammenhængen mellem grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi tager på tur i maskinrummet og bliver klogere på, hvordan man i centraladministrationen arbejder med at skabe en rød tråd i det danske uddannelsessystem. Her vil dagens oplægsholder give et indblik i de udfordringer og muligheder ved at sammentænke hele uddannelsesområdet med udgangspunkt i det, det hele handler om: at gøre alle unge så dygtige som muligt.

Vi inviterer Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen til at gæste netværket og dele sine visioner for kulturpolitikken. Efter fire år i træk med besparelser på den årlige statsbevilling kan kulturinstitutionerne glæde sig over, at årets finanslov resulterede i et farvel til omprioriteringsbidraget. Er dette startskuddet til at få kulturen tilbage på den politiske dagsorden, eller hvad ligger i kortene for de næste par år? Hvor skal der sættes ind og hvad skal prioriteres, hvis kulturen og forståelsen af kulturen skal løftes? Ministeren tager en åben diskussion med netværket om, i hvilket retning den danske kulturpolitik og kulturliv skal bevæge sig -– og ikke mindst hvordan vi kommer derhen.

Grøn omstilling kan skabe vækst, velstand og en bedre verden, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen. Ambitionerne bliver bakket op af det danske erhvervsliv, hvor der er stor enighed om, at virksomhederne skal være centrale aktører i den grønne omstilling. Den danske pensionssektor har desuden proklameret investeringer i den grønne omstilling for 350 milliarder kroner. Vi får besøg af COWI og Pension Danmark, som vil komme med deres bud på, hvordan vi når regeringens ambitiøse klimamål, uden at dette bliver på bekostning af det danske erhvervslivs muligheder.

Vi inviterer erhvervsminister Simon Kollerup (S) til debat med netværkets medlemmer om sine politiske visioner og resultater halvejs inde i sin første periode som minister. Hvad er status på regeringens planer om at regulere erhvervs- og finansområdet? Hvad har været de vigtige pejlemærker og ideologiske hovedpunkter? Og hvad er ministerens fokuspunkter i den kommende tid?

Som en del af aftalen om en forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats fra 2018, blev en forsøgsordning med a-kasserne vedtaget. Mange års debat om jobcentrenes kompetence og duelighed skulle testes i praksis, og den 1. januar 2020 overtog ni udvalgte a-kasser kontaktforløbet med den ledige i opsigelsesperioden og de første tre måneders ledighed. Vi er nu et år inde i forsøgsperioden og gør status på, hvad de foreløbige erfaringer fortæller. Har forsøget den ønskede effekt?

Sundhedsdata spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, men lovgivningen på området optræder ofte som en barriere. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at omkring 80% af danskerne gerne vil have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata. Hvordan sikrer vi, at databeskyttelse ikke bliver en hindring for sundhedsvæsenet ved indsamling og opbevaring af sundhedsdata? På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne ved håndteringen af sundhedsdata, samt hvordan disse bedst muligt overkommes.

I efterhånden mange år har der været tale om, hvorvidt vi i Danmark skal indføre et lobbyregister i samme stil, som det de har i eksempelvis USA. Til dette forslag følger selvsagt både fortalere og skeptikere. Til dagens møde hører vi fra en af de helt store fortalere, Benny Engelbrecht, som vil svare på nogle af de spørgsmål, som knytter sig til sagen. Særligt i lyset af hans nye post som Transportminister, hvor der både stille store krav til den grønne omstilling men også er særdeles stærke aktører med interesse i at holde afgifter og skatter nede. Hvor stort er behovet for et lobby-register i Danmark ift. andre lande? Og hvilke fordele og hvilke ulemper er der at finde i en eventuel realisering af tiltaget?

Vi bruger mange penge på udvikling af E-sundhedsløsninger til behandling af en lang række psykiske og fysiske lidelser. Dog er det kun et fåtal af de digitale tiltag, som bliver en del af hverdagen i sundhedsvæsenet og de, der gør, er lang tid om at blive implementeret. Spørgsmålet er, hvordan man griber udfordringen an med at få strømlinet implementeringsprocesserne på tværs af sundhedssektoren. På dagens møde sætter vi myndighed og praksis i stævne, og beder oplægsholderne forholde sig til, hvordan vi sikrer de bedste vilkår for digital behandling til borgerne i fremtiden.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig skal velfærdssamfundets arkitekter kunne genkende deres projekt - måske særligt under en socialdemokratisk regering. Balancen mellem en ansvarlig økonomisk politisk og den hjælpende hånd til socialt udsatte har altid været en udfordring for velfærdssamfundets langtidsholdbarhed. I januar 2020 blev den meget omtalte ydelseskommission nedsat for at sørge for, at vi har et bæredygtigt system, så børn af langtidsledige ikke lever i fattigdom. Senest i januar 2021 skal kommissionen have fundet frem til en erstatning for kontanthjælpsloftet. Så hvad er status, og hvad kan vi forvente af konklusioner lige om hjørnet? To af kommissionens medlemmer gæster netværket og indvier i, hvordan balancepunktet mellem økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed blev fundet.

Klimakampen mangler hverken fakta eller aktører. Men på trods af dette, er den så abstrakt, at den enkelte kan have svært ved at rumme perspektiverne og konsekvenserne. En krise der hverken er til at føle eller se med det blotte øje, kommer til at ændre vores verden som vi kender den. For at skabe forståelse og mobiliserer til handling, spiller kulturen og kunsten en afgørende forskel for at skabe en oplevelse og fornemmelse, hvad der er på spil i den her debat, på en helt anden måde, end vi er vant til. Men tager kulturaktørerne, institutionerne og kunsterne den rolle på sig? Tænker de politiske aktører kulturen ind i klimakampen? Og glemmer for mange kulturinstitutioner deres poltiske ansvar? På dagens møde, skal vi høre om den udskældte modeindustris store event og om klimakampens forfatter på Slotsholmen give deres bud.

Algoritmer styrer indholdet på den enkelte brugers newsfeed på sociale medier som Instagram og Facebook. Teknikken gør sig nu også gældende hos flere medier, hvor man tilpasser online aviser til den enkelte læser. Hos svenske MittMedia har man eksempelvis 600 segmenteringer, der tilpasser de viste artikler ud fra faktorer som bopæl, interesser og tidligere læste artikler. Erfaringerne fra Sverige har vist, at personligt tilpassede forsider fastholder betalende kunder, og læserne bruger mere tid og klikker på flere artikler. Men risikerer man ikke at skabe en filterboble, når læserne præsenteres for artikler, der bekræfter dem i deres egne interesser og holdninger? Og er det ikke et brud på den demokratiske samtale på tværs af skel, som medierne gerne skal facilitere?

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevernes forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet? Vi spørger to magtfulde organisationer, hvordan de arbejder med at gøre det prestigefyldt at blive faglært.

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevernes forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet? Vi spørger to magtfulde organisationer, hvordan de arbejder med at gøre det prestigefyldt at blive faglært.

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat. Hvad er status på sundhedspolitikken ovenpå denne ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien har påvirket den sundhedspolitiske dagsorden.

På dagens møde får vi besøg af en garvet topembedsmand til en snak om, hvad der rør sig i det socialpolitiske maskinrum i den kommende tid. Hvilke politiske initiativer arbejdes der på, og hvordan håndteres efterskælvene af coronakrisen på det sociale område? Svarene på disse spørgsmål og flere til, vil departementschef Sophus Garfiel forsøge at gøre os klogere på.

Nogle mener, at den danske uddannelsespolitik været præget af kortsigtethed og umiddelbare løsninger, alt imens de langsigtede visioner er blevet sat bagest i klasselokalet. Hvordan gribes diskussionerne an i det politiske forhandlingsrum, når det kommer til langsigtede strategier? Indgås der kompromisser med de store projekter for at få de små igennem nåleøjet? På dagens møde får vi besøg af to ordførere med meget på det uddannelsespolitiske hjerte til en snak om, hvordan moderne uddannelsespolitik er blevet formet til dens nuværende facon.

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat og sat på pause. Hvad er status på det nære sundhedsvæsen oven på den ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien vil påvirke den sundhedspolitiske kurs i fremtiden.

Fra han trådte ind i den røde bygning har landets finansminister, Nicolai Wammen, haft en klar plan om at sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd, men også at åbne op for diskussionen om Finansministeriets regnemodeller. Den diskussion er ikke ny, men synes evig aktuel. Efter første år i Finansministeriet gæster Wammen netværket og giver sit bud på, hvordan visioner for både Danmark og Finansministeriets indretning kan lykkes.

Fra han trådte ind i den røde bygning har landets finansminister, Nicolai Wammen, haft en klar plan om at sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd, men også at åbne op for diskussionen om Finansministeriets regnemodeller. Den diskussion er ikke ny, men synes evig aktuel. Efter første år i Finansministeriet gæster Wammen netværket og giver sit bud på, hvordan visioner for både Danmark og Finansministeriets indretning kan lykkes.

100.000 følgere og 16.000 dagelige brugere. Der er hverken tale om en influencer eller realitystjerne. Derimod er de mange følgere at finde hos et dansk musuem på youtube. Louisiana har i den grad formået at knække den digitale kode. Men hvordan skabes der en bro mellem kunst og kulturoplevelse i den virkelige verden? Hvad har strategien været og hvilken gevinst har det været for museet i Humlebæk? Louisianas direktør gæster netværket og giver svar på spørgsmålene.

Sundhedsdata og IT spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, men lovgivningen på området opleves ofte som en barriere. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at omkring 80% af danskerne gerne vil have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata. Hvordan sikrer vi, at databeskyttelse og informationssikkerhed ikke bliver en hindring for sundhedsvæsenet ved indsamling og opbevaring af sundhedsdata? På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne ved sikker håndteringen af sundhedsdata, samt hvordan disse bedst muligt overkommes.

Connie Hedegaard og klimaindsatsen er efterhånden synonymer. Efter først at have været miljøminister, blev hun sidenhen udnævnt til klima- og energiminister for dernæst at blive EU’s første klimakommissær. Siden 2014 har Connie Hedegaard holdt fast i klimasøjlen og arbejder på højtryk for at få den grønne omstilling højest på dagsordenen gennem diverse grønne bestyrelsesposter. Til dagens møde spørger vi ind til hendes karriere og mærkesager. Hvornår gik det op for hende, at hun ville dedikere sin karriere til klimaet? Hvilke udfordringer er hun stødt på undervejs, og hvordan har hun håndteret dem? Og hvor ser hun sin indsats bære henad fremover?

Vi er alle klimatosser. Der findes ikke længere det parti på Christiansborg, som ikke har en aktiv klimastrategi. Eller den virksomhed eller interesseorganisation, der ikke laver strategipapirer og csrmapper med tydelige klimaaftryk. Men selvom videnskaben entydigt har visket tvivlen væk, så er klimadebatten også blevet en følelsesladet debat. Og hvad betyder det? Får vi de bedste løsninger, når politik på borgen, i Bruxelles eller bestyrelses lokalerne halser efter en stadig mere følelsesbetonet debat? Kan man i den gode sags tjeneste (med videnskaben solidt i ryggen) komme til at lade sig rive med, så fakta bliver mindre afgørende mens følelserne sætter kursen? I en debat, der i lang tid var relativ lille i det offentlige rum og i høj grad drevet af forskere og fagfolk, er debatten nu blevet afgørende i stemmelokaler og i køledisken.

På dagens netværksmøde får vi besøg af tre centrale sundhedsordførere med hver sin sundhedspolitiske vision. Vi spørger dem, hvilke ambitioner de hver især har for digitaliseringen af sundhed og indbyder til debat om, hvor de store stridspunkter vil befinde sig i dem kommende tid.

På dagens netværksmøde møde vil beskæftigelsesministeren sætte rammen om det kommende arbejdsmarkedspolitiske år. Hvad kan vi forvente af initiativer fra ministertaburetten, og hvor skal de store slagsmål tages?

Satspuljen er afskaffet, psykiatrien er kommet på finansloven, og rammerne for den klassiske socialpolitik har ændret sig. På dagens møde beder vi en række socialordførere stille skarpt på, hvilken vej socialpolitikken blæser i den kommende tid. Hvor er de brændende platforme, og hvordan håndteres de? Hvordan når vi til enighed om prioriteringerne?

Ny karakterskala, PISA-tests og stopprøver er bare nogle af de brandvarme uddannelsespolitiske temaer, som behandles på Christiansborg. Spørgsmålet er, hvilke nye dagsordener, vi kan forvente at se rejst fra politikerne i den kommende tid. Vil vi se store reformer, som vi allerede nu kan forberede os på? Eller vil der blive fokuseret på justeringer af den eksisterende politik? På dagens netværksmøde beder vi to aktører komme med deres bud på, hvilken retning uddannelsespolitiken blæser.

En ny æra er på vej i Finansministeriet. Med udviklingen af den nye grønne regnemodel Grøn Reform skal den økonomiske tænkning i det magtfulde ministerium ændres, så klima og miljø får en bundlinje. I spidsen for arbejdet er tidl. overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, som på dagens møde vil indvie netværket i modelarbejdet. Til at indvie netværket i de forskellige perspektiver af problematikken, gæster tidl. departementchef i Finansministeriet Anders Eldrup samt tidl. miljøminister Ida Auken. For hvordan sikrer vi, at politiske aftaler på området slår igennem på lang sigt og bliver en fast del af ministeriets kultur og store beslutninger? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod at styrke de grønne regnemodeller?

Er indhold på Instagram din bedste marketingsgreb? Er content på SoMe fremtidens medieindhold - eller primære reklameplatform? Eller begge dele? Influencere vinder frem på digitale medier som YouTube, Instagram, blogs og Snapchat. Med tusindvis af følgere reklamerer de for udvalgte sponsorer og organisationer. Men hvordan kan din organisation kommunikere gennem en influencer? Hvor stort et reach kan en kampagne med en influencer få? Hvor hvor går de etiske og faglige grænser? Og hvordan arbejder de og I med indhold og marketing og hvordan kan det sammentænkes? Det giver digital chef hos Lead Agency, Nathalie Camilla Larsen, model og influencer Cecilie Haugaard og stifter af influencerfællesskabet ConfettiCph, Christina Barré, os et indblik i.

Forebyggelse i sundhedsvæsenet er en prioritering, som hele samfundet vinder på. Hvis vi forebygger overvægt og rygning, mindsker vi antallet af patienter med type 2-diabetes og rygerrelaterede sygdomme, som kræver kostbar behandling. Ligeledes får den enkelte borger masser af livskvalitet forærende. I den forbindelse er det nødvendigt at prioritere den strukturelle forebyggelse, så alle danskere bliver sundere uanset social klasse. Torben Jørgensen og Morten Grønbæk vil indvie netværket i deres visioner for, hvordan forebyggelse bedst sikres i Danmark.

Flere unge oplever et stigende pres på deres vej gennem uddannelsessystemet. En opgørelse fra 2020 påviste, at hver 5. studerende havde stresstendenser, som relaterede sig til deres uddannelsesforløb. Spørgsmålet er, hvordan etablerer vi balancen mellem flid og afkobling. Og hvordan vi sikrer, at presset ikke påvirker indlæringen og dermed kvaliteten af udbyttet på uddannelserne.Dette vil dagens oplægsholdere forsøge at gøre os klogere på.

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat. Hvad er status på det nære sundhedsvæsen oven på den ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien vil påvirke den sundhedspolitiske kurs i fremtiden.

Spørgsmålet om deling af sundhedsdata på tværs af sektorer har længe været en brændende platform i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Mange praktikere udfordres af lovgivningen, og flere har efterspurgt, at der foretages en grundig oprydning i retningslinjerne. På dagens netværksmøde vil direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama og professior i sundhedsret på KU samt formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Mette Hartlev bringe fakta på bordet og komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst muligt overkommer problematikkerne med deling af sundhedsdata.

Det er et veldokumenteret faktum, at befolkningen bliver ældre og ældre. Den nuværende regering gik til valg på en seniorpension, som skulle tilgodese udfordringerne med nedslidning og udbrændthed. Det medvirkede til at gøre det demografiske træk til en brændende platform under sundhedspolitikken. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt forbereder os på håndteringen af den lange levetid. På dagens møde vil to centrale aktører komme med bud på, hvordan vi sikrer en sund og arbejdsdygtig alderdom.

I 2019 nedsatte Regeringen en ydelseskommission, som skulle undersøge, hvordan et bæredygtigt ydelsessystem bedst muligt indrettes. Afskaffelsen af børnefattigdom stod som det centrale omdrejningspunkt, hvor særligt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skulle sættes under loop. Midlerne skulle findes internt i det eksisterende ydelsessystem og spørgsmålet er derfor, hvilke valg og fravalg der ligger bag anbefalingerne. Formanden for kommissionen gæster i dag netværket for at gøre os klogere på teknikken.

I 2019 nedsatte Regeringen en ydelseskommission, som skulle undersøge, hvordan et bæredygtigt ydelsessystem bedst muligt indrettes. Afskaffelsen af børnefattigdom stod som det centrale omdrejningspunkt, hvor særligt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skulle sættes under loop. Midlerne skulle findes internt i det eksisterende ydelsessystem og spørgsmålet er derfor, hvilke valg og fravalg der ligger bag anbefalingerne. Formanden for kommissionen gæster i dag netværket for at gøre os klogere på teknikken.

Vi har diskuteret fordele og ulemper ved inklusionsordninger i længere tid. Fokus har været rettet mod elever med autisme, ADHD og ordblindhed. Nu er spørgsmålet, hvordan håndterer vi den stigningen i antallet af unge med angst, stress og depression i undervisningen. Hvordan sørger vi for, at de mange særlige behov tilgodeses samtidig med, at vi undgår en snowballing-effekt af tilstandene til de velfungerende elever? Vi beder vi to centrale aktører om at give os et indblik i, hvordan vi balancerer læring og mentale udfordringer i klasselokalet.

Forskning i børns læring har flere gange påvist, at et sundt og inspirerende læringsmiljø i hjemmet spiller en central rolle, når det kommer til børns indlæringsmuligheder i skolen. Hvis rammerne omkring lektielæsningen i hjemmet ikke fordrer læring og tilegnelsen af ny viden for barnet, er det derfor så godt som givet, at det vil påvirke læringssituationen i klasselokalet. I sidste ende kan det resultere i, at barnet mister modet på læring og dermed bremses den faglige udviklingsproces. På dagens møde vil docent og cand.pæd.psych., Christian Quvang give os et indblik i, hvordan man som fagperson kan klæde forældrene ordentligt på, så den gode indsats i skolen ikke rulles baglæns i hjemmet.