Disruption er det helt store modeord. Men står det bygge- og boligpolitiske område til at blive disrupted? En af de nye digitalt baserede teknologier, som har potentiale til at forandre branchen, er 3D- modeller og 3D print. Globalt er en række spektakulære projekter ved at blive realiseret, og også på hjemmefronten er den første 3D-printede bygning på vej. På dagens møde sætter vi teknologiernes potentialer og udfordringer under lup. Hvad betyder de nye teknologiske løsninger for vores måde at tænke arkitektur og udføre byggeprojekter? Og hvad kan man i branchen gøre, for at være på forkant med udviklingen?

Sverige benyttes ofte som et fremtrædende eksempel i flygtninge-indvandrerdebatten – både af fortalere for en strammere politik på området og af fortalere for en mere åben og lempelig tilgang. I dele af den danske integrationsdebat hyldes Sverige for deres humanitære menneskesyn, mens Sveriges tilgang andre steder fremhæves som et skræmmeeksempel på misforstået godhed og politisk korrekthed. Er der hold i myten om, at dansk integrationspolitik er ekskluderende og fremmedfjendtlig, mens den svenske politik er inkluderende og til tider måske berøringsangst? Er integrationen i Sverige mere vellykket end i Danmark – eller forholder det sig omvendt?

Agerer folk nærmere efter tommelfingerregler end rationelle kalkuler, når det gælder økonomi? Og hvilken betydning har menneskers adfærd for økonomisk ulighed? Alexander Sebald, lektor i økonomi ved København Universitet, kommer og fortæller om sin praktiske forskning med adfærdsøkonomi. Samtidig fortæller Thomas Gross Havsager fra STAR om styrelsens nuværende og fremtidige fokus på adfærdsøkonomi som styringsredskab på beskæftigelsesområdet. På dagens møde spørger vi, hvor tæt forskningen er på at kunne give en bedre forståelse af de synlige og de utilsigtede konsekvenser af bl.a. skatter og overførselsindkomster? Og kan det forventes, at adfærdsøkonomi og nudging i højere grad vil blive anvendt i praksis inden for den nærmeste fremtid?

Aldrig har danskerne brugt mere tid på medier, og aldrig har de store medier været mere udfordret af ændrede betalingsformer og nye aktører. Vi spørger adm. direktør i Danmarks største private mediehus, hvilke strategier der skal sikre kvalitetsmedier i fremtiden, og hvad de vigtigste kompetencer for morgendagens medieledere er? Samtidig giver han et indblik i, hvilken rolle rådgivning spiller for medieverdenen og på hvilken måde, mediernes ændrede rolle kan påvirke brugen af rådgivning i fremtiden.

Mads Brandstrup, pressechef i Socialdemokratiet, og Jens Kloppenborg, pressechef i Venstre, står for den overordnede pressehåndtering i Danmarks to primære regeringsbærende partier. Begge er journalistuddannede med en tidligere karriere i medieverdenen. Hvordan opfatter de medieverdenen nu, hvor de befinder sig på den anden side af bordet? Hvad er de to store partiers forhold til medierne? Og hvordan gør de to pressechefer brug af medierne i forbindelse med en valgkamp?

I det økonomiske stormvejr i efteråret 2008 lykkedes det på bare 10 dage at rulle et sikkerhedsnet på over 200 milliarder ud under sektoren med bankpakkerne. Vi inviterer to af de mest centrale personer ind til et tilbageblik på bankpakkernes tilblivelse og konsekvenser. For hvad skete der egentlig i dansk økonomi op til krisen, hvordan forløb forhandlingerne, og hvad var de reelle konsekvenser?

Skal kodning på skoleskemaet i folkeskolen med det formål at skabe digital forståelse, digital dannelse og nødvendige færdigheder for børn og unge? Kan det sikre, at flere søger mod ITU, eller skal der andre midler i brug? Er de frivillige initiativer nok eller skal der politiske tiltag til? Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA, og Martin Exner, formand for Coding Pirates, gæster netværket til en snak om, hvordan uddannelsessystemet skal klæde børn og unge på i dag - og hvad uddannelsessystemet skal klæde dem på til.

Fremtidens effektive sundhedssystem skal sikres ved at optimere brugen af ressourcer i sundhedsområdet. Det kræver blandt andet et sammenhængende sundhedsvæsen, der arbejder sammen på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis. Hvilke visioner har KL for sundhedsvæsenet, og hvad er deres bud på løsninger, der kan forbedre samarbejdet og sammenhængskraften i det nære sundhedsvæsen og samtidig øge kvaliteten i de nære sundhedstilbud? På dagens møde gæster KL's sundhedspolitiske chef, Hanne Agerbak, netværket.

”Giv den tid til at virke”, hører vi altid i kølvandet på de store reformer. I år har Folkeskolereformen kunnet fejre 5-års fødselsdag, og vi beder to centrale interessenter om at tage temperaturen på reformen. Hvilken rolle spiller interesseorganisationerne i reformimplementeringen, og kan den enkelte institution selv spille en rolle? Hvilke af reformens børnesygdomme har man allerede lært af, og hvad er de største fremtidige udfordringer, som skal løses? Kan man som leder selv ruste sig bedre til at imødegå de forandringer som justeringer af reformen fortsat vil medføre? For hvordan styrer man bedst et skib, som sejler på urolige vande?

Teknologien Mobility as a Service (MaaS) er blevet spået til at kunne revolutionere vores transportvaner. Det skal være nemt og bekvemt for borgerne at planlægge deres daglige transport og komme fra A til B. Hos Movia er man overbevist om, at MaaS er fremtiden. Vi spørger Movias mobilitetschef Anette Enemark, hvordan MaaS kan styrke mobiliteten i Danmark? Hun giver os også et indblik i, hvordan Movia samarbejder med forskellige interessenter og udbydere om at udvikle nye transportløsninger.

Verdens største CO2-udleder har for alvor skruet op for de grønne ambitioner. Kina ratificerede i 2016 klimaaftalen fra Paris og har siden dæmpet sin produktion af kul og standset etableringen af en række store kulkraftværker, der allerede var under konstruktion. Derudover vil landet investere 2.500 milliarder – et beløb, der er større end Danmarks bruttonationalprodukt – i vedvarende energi indtil 2020. Den danske civilingeniør Kaare Sandholt har siden 2011 medvirket til denne udvikling som chefrådgiver på Kinas nationale center for vedvarende energi, China National Renewable Energy Centre, som er en del af den kinesiske energiadministration. Han gæster netværket til en snak om Kinas grønne udvikling og tager debatten om landets rolle i fremtidens grønne omstilling.

Vi får besøg af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, som vi vil bede præsentere sin vision for den danske fødevaresektor og berette om sit syn på samarbejdet med de mange interessenter i fødevaresektoren.

Som et forsøg på at lette de bureaukratiske byrder på beskæftigelsesområdet og samtidig skabe rum for udvikling af nye og lokale løsninger, har udvalgte kommuner fået status som frikommuner. De har dermed fået mulighed for at designe og afprøve egne beskæftigelsesindsatser. Hvad fortæller de foreløbige resultater om udfordringer og potentialer ved de lokale løsninger? På dagens møde gæster Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille netværket, for at give sit besyv på afbureaukratisering og frikommuneprojekter på beskæftigelsesområdet.

Vi inviterer en række markante politikere på børne- og ungeområdet til en debat om, hvad der rør sig politisk på området, og hvilke visioner de hver især har for fremtidens børn og unge. Hvad mener de bør være i fokus i børn og unge politikken, og hvad er de mest aktuelle udfordringer på området? Hvilke interessenter er vigtige at tage med på råd, og hvor skal det politiske samarbejde om løsninger findes?

Terrortruslen, radikalisering, forebyggelse, overvågning og flygtningesituationen. Hvad skal der til for at sikre Danmarks sikkerhed i årene, der kommer? Er svaret mere politi på gaderne, mere overvågning eller bedre forebyggelse? Vi har inviteret landets forsvarsminister til at komme med sit bud på, hvad de største trusler i Danmark er, og hvordan vi som land imødekommer disse bedst muligt.

Den nye mand på broen i Undervisningsministeriet hedder Søren Hartmann Hede. Vi beder ham gøre status og se fremad. Hvad bliver de centrale områder i det undervisningspolitiske værksted? Skal vi for eksempel til at implementere mere teknologi i undervisningen? Hvordan ser det ud på erhvervsskoleområdet? Og hvad har ministeriet ellers i pipelinen? Vi giver ordet til den nye departementchef og fhv. direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Kommunerne har indflydelse på næsten alle aspekter af samfundet. Men hvilke logikker og regler gælder, når man ønsker indflydelse på kommunernes politik? På dette møde åbner vi den sorte boks og bliver klogere på interessevaretagelse - både ude i de enkelte kommuner og i forhold til KL. Vi inviterer to borgmestre til at gøre os klogere på do’s and dont’s, når man vil i dialog med kommunalpolitikerne. Vi spørger dem også, hvordan man kan løfte en sag et niveau højere og spille ind på KL’s dagsorden.

Kommunerne skal kommunikere i mange forskellige retninger. Det spænder bredt fra information til borgerne til interessentkommunikation til intern kommunikation til kommunens ansatte. På dette møde giver KL et overordnet billede af de kommunikationsudfordringer, som fylder meget ude i kommunerne. Vi dykker også ned i, hvordan man konkret kan arbejde med at styrke borgerkommunikationen i en kommune.

I september 2017 indviede Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet Mærsk Tårnet, beliggende i hjertet af Nørrebro. Tårnet er tegnet af C.F. Møller Architects, og designet beror på tanken om at skabe fællesskaber – mellem forskere, mellem studerende og med byen. Vi spørger arkitekten bag, hvordan arkitekturen danner de bedst mulige rammer for forskningen og beder ham uddybe tankerne bag byggeriet. Hvordan indtænker man bedst arkitektur som en aktiv medspiller? Og kan arkitekturen virkelig fremme frontlinjeforskning?

Senest den 17. juni 2019 skal der være folketingsvalg i Danmark. De seneste års økonomiske politik har været præget af et stadig tættere samspil mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Er Dansk Folkeparti klar til at overtage Det Radikale Venstres rolle som Socialdemokratiets samarbejdspartner i finanspolitikken? Svarene på det spørgsmål og mange flere søges i en paneldebat mellem Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre.

Får nytænkning og innovation bedre vækstbetingelser, hvis man træder et skridt væk fra organisationen? Det tror man hos man hos Danmarks ældste medicinalfirma, LEO Pharma, hvor man har etableret en separat innovationsenhed. Enheden skal ikke udvikle medicinske løsninger – de skal skabe innovative, digitale løsninger. Vi tager en snak med en af LEO Labs erfarne innovatører om, hvorfor skal man som innovatør skal anlægge en startup-mentalitet, fremprovokere fejl og kalkulere med fiasko – og hvordan man efterfølgende vender det til værdi på chefgangen.

Forbrugeren er en afgørende brik i spillet for omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Men hvordan overbeviser vi forbrugeren om, at den personlige indsats er meningsfuld? Og hvordan skabes eller øges efterspørgslen efter grønne løsninger og miljø- og klimavenlige alternativer? Gennem hvilken kombination af viden, tilgængelighed, motivation, pisk og gulerod formes forbrugerens adfærd? Direktør i KL.7 Mikkel Holm Sørensen, der arbejder med adfærdsdesign og videnschef i Concito Torben Chrintz, der har kortlagt forbrugets klimaeffekter gæster netværket til en formiddag med forbrugerens rolle i centrum.

AI og robotindustrien er i rivende vækst og vinder stadig større indpas i Danmark. De nye teknologier er med til at ændre brugen af finansielle serviceydelser og skaber både muligheder og udfordringer for den finansielle sektors etablerede virksomheder. Hvordan sikrer vi, at robotterne ikke bliver en spareøvelse, men skaber en tættere kontakt med kunderne? På dagens møde har vi inviteret adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, til en snak om de digitale forandringer i finanssektoren, og hvordan de påvirker de finansielle aktører og kunderne?

Ifølge Grundloven har kommunerne ”ret til, under statens tilsyn, selvstændigt at styre deres anliggender vil blive ordnet ved lov”. Men hvordan står det egentlig til med det kommunale selvstyre? Har de kommunale politikere råderum til at lave lokale velfærdsprioriteringer, eller har Christiansborg helt overtaget styringen? Vi inviterer tre kommunalordførere til debat om forholdet mellem det nationale og kommunale politiske niveau.

I alle demokratier søger en bred kreds af interesseorganisationer politisk indflydelse. Sagkyndig og kompetent rådgivning kan være altafgørende, når organisationernes løsningsforslag skal præsenteres på den rigtige måde. Tine Roed, direktør i Dansk Industri, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF, fortæller om arbejdet i Danmarks største organisationer for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Hvilken rolle spiller rådgivning i organisationernes verden? Og hvordan kan den rette rådgivning gøre en forskel for politikudvikling og politisk indflydelse?

De store tech-giganter er svære at komme uden om, men hvilken rolle spiller de egentlig i den digitale udvikling og økosystem? Har politikerne et særligt ansvar for at sikre åbenhed og beskyttelse af information, når forbrugerne sætter lange digitale fodspor? Hvordan sikrer vi at det ikke bliver monopol lignende tilstande for tech-giganterne? Vi tager debatten med en række ordfører og Pernille Tranberg, foredragsholder og rådgiver i dataetik. Kan der fælles fodslag for håndtering af morgen dagens teknologiske udfordringer?

Hvordan navigerer man i det virvar af interesser og aktører, som kendetegner den politiske arena? Og hvilke elementer er afgørende for succesfuld politisk kommunikation? Vi skyder netværket i gang med besøg fra Noa Redington, tidl. særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, og DFs pressechef Søren Søndergaard, som vil dele ud af deres erfaringer med politisk kommunikation fra absolut højeste niveau. For hvordan ser verden ud fra statsministerens stol? Og hvordan spiller man som magtfuld regeringsstøtte bedst sine kort?

Kan man måle sociale indsatser - også i kroner og ører? Den socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), som Socialstyrelsen tog i brug i slutningen af 2017, gør et forsøg. Vi inviterer Birgitte Anker, direktør for Socialstyrelsen, til en snak om brugen af SØM-modellen og om den stigende brug af evidens, fakta og tal på socialområdet. For hvor høstes fordelene? Hvad er egentlig formålet? Og hvor findes udfordringerne?

Én af de store udfordringer i uddannelsesdanmark er at få styrket sammenhængen mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelserne. På dagens møde tager vi på tur i maskinrummet og bliver klogere på, hvordan Undervisningsministeriet arbejder med at skabe en rød tråd i det danske uddannelsessystem. Afdelingschef Jesper Nielsen giver et indblik i udfordringer og muligheder ved at sammentænke hele børne- og ungeområdet med udgangspunkt i det, det hele handler om: at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt uanset social baggrund.

Integreret del af den nationale identitet og uvurderligt eksportbrand eller omkostningstung kransekagefigur? Om man er tilhænger eller modstander, så har alle en holdning til kongehuset. Lene Balleby har siden 2008 været ansvarlig for kommunikations- og pressearbejdet for det danske kongehus. Hun har fået Europas ældste monarki ind i den moderne tidsalder på de sociale medier, hvor knap 150.000 danskere følger Kongehuset på Facebook og 85.000 på Instagram, og hun har ad den vej været med til at åbne døren på klem til offentligheden. Lene Balleby fortæller om sit arbejde og deler ud af sine erfaringer med kommunikation og branding af en kulturinstitution, der deler vandene.

De danske regioner opererer i et politisk miljø præget af stramme økonomiaftaler på den ene side og stigende kvalitetskrav fra befolkningen på den anden side. Vi inviterer den nye formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, til at give sine bud på, hvordan regionerne samlet kan positionere sig som en stærk spiller og bidrage til at opbygge et dansk sundhedsvæsen i absolut topklasse.

Det siges ofte, at det er de frivillige i Foreningsdanmark, der i sidste ende står med nøglen til den vellykkede integration. Hvordan får vi engageret indvandrere og efterkommere i dansk foreningsliv? Vibe Klarup Voetmann, forhenværende formand for Frivilligrådet, Khaterah Parwani, talskvinde og juridisk rådgiver i ExitCirklen, og Fahad Saeed, Kommunikations- og PR-ansvarlig i den frivillige forening Sabaah, vil på dagens møde gennemgå de frivilliges rolle i integrationsarbejdet og fremlægge egne erfaringer med at engagere nydanskere i foreningslivet.

Vi beder fire markante ordførere præsentere deres aktuelle bud på fremtidens fødevaresektor. Hvilken fødevareproduktion skal Danmark satse på, og hvilke reguleringsmæssige instrumenter skal understøtte denne udvikling? Skal sukkerafgifterne f.eks. sænkes, skal vi have momsfritagelse på økologiske fødevarer, skal kontrolgebyrerne fjernes, og hvordan løser vi udfordringen ved, at unge faglærte i stigende grad fravælger fødevareindustrien?

Hvad er status på beskæftigelsespolitikken i Danmark, og hvor er vi på vej hen? Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gæster netværket og fortæller om sine visioner på det evigt aktuelle arbejdsmarkedsområde. Hvad er de helt centrale elementer i regeringens beskæftigelsespolitik, hvordan får vi hele Danmark med og hvad skal i fokus den kommende tid, set fra ministerens stol?

Skandalesager fra sundhedsvæsenet kan rydde forsider og sætte sindene i kog i den offentlige debat. Mange kommuner, plejecentre og sygehuse har stået på mål i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvordan kommer vi ud i medierne med succeshistorierne fra sundhedsvæsenet? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på dette, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller om sundhedsjournalistikkens virke, og hvordan vi får de gode historier ud i offentlighedens lys.

Hvordan ser fremtiden ud for de trykte medier? På dagens møde inviterer vi chefredaktør for Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik ind til en snak om papiravisens fremtid. De to chefredaktører fortæller om det daglige arbejde på redaktionen. De fremlægger deres visioner og tager diskussionen om, hvordan medierne skal kvalificere, udvide og ændre samfundsdebatten

På netværkets første møde inviterer vi til en politisk debat mellem de markante politikere på bygge-boligområdet, når vi får besøg af Merete Dea Larsen, boligordfører for DF, Kaare Dybvad, boligordfører for Socialdemokratiet og Martin Geertsen, boligordfører for Venstre. Hvad står øverst på ordførernes dagsorden, og hvad er de væsentligste forskelle i deres tilgange på boligområdet?

Organisationen Headspace har siden sin start i 2013 hjulpet mange psykisk sårbare unge. Historien bag organisationen er dog langt mindre glad og er en fortælling om en far, der mistede sin datter til psykisk sygdom. Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og manden bag organisationen, gæster netværket til en snak om Headspace. Hvordan skaber man et rum og et fællesskab for psykisk sårbare unge, sådan at de i højere grad bliver mødt i øjenhøjde? Og hvordan italesætter man noget så tabubelagt som det at være ung og psykisk syg?

Organisationen Headspace har siden sin start i 2013 hjulpet mange psykisk sårbare unge. Historien bag organisationen er dog langt mindre glad og er en fortælling om en far, der mistede sin datter til psykisk sygdom. Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og manden bag organisationen, gæster netværket til en snak om Headspace. Hvordan skaber man et rum og et fællesskab for psykisk sårbare unge, sådan at de i højere grad bliver mødt i øjenhøjde? Og hvordan italesætter man noget så tabubelagt som det at være ung og psykisk syg?

Organisationen Headspace har siden sin start i 2013 hjulpet mange psykisk sårbare unge. Historien bag organisationen er dog langt mindre glad og er en fortælling om en far, der mistede sin datter til psykisk sygdom. Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og manden bag organisationen, gæster netværket til en snak om Headspace. Hvordan skaber man et rum og et fællesskab for psykisk sårbare unge, sådan at de i højere grad bliver mødt i øjenhøjde? Og hvordan italesætter man noget så tabubelagt som det at være ung og psykisk syg?

Den 15. februar 2015 blev København ramt at et terrorangreb med både alvorlige menneskelige og politiske konsekvenser til følge. Fire år efter kigger vi på, hvad konsekvenserne af terrorangrebet har været for sikkerheden i Danmark, politiets arbejde og det politiske efterspil? Og hvad sker der, når de unge kriminelle eller radikaliserede møder fængselsvæsenet og kommer tilbage ud i samfundet, når de har udstået deres straf?

Hvad er det for nogle udfordringer, psykiatrien står over for lige nu og i fremtiden? Hvilken betydning har udfordringerne for det samlede sundhedsvæsen? Vi inviterer Dorthe Eberhardt Søndergaard, afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet, og Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, til at give deres bud på fremtidens udfordringer og løsninger i psykiatrien set fra hver deres stol.

I et valgår er det altid ekstra vigtigt at høre på de signaler, der kommer fra de folkevalgte på Christiansborg. Derfor har vi inviteret tre ordførere til at komme med deres visioner for bygge- og boligområdet. De har også fået som opgave at trykprøve hinandens visioner – så vi kan forvente at få en debat, der slår gnister. Endelig beder vi de tre ordførere om at komme med deres bud på, hvilken rolle bygge-boligområdet vil få i den kommende valgkamp.

Vi tager hul på et valgår, og interesseorganisationerne skal igen lægge arm om at få indflydelse på den økonomiske dagsorden hos en kommende regering. På dagens møde giver arbejdsmarkedets parter deres bud på, hvor det økonomiske fokus bør ligge i den kommende valgkamp. På hvilke punkter er parterne enige og uenige om deres ønsker til en kommende regering? Hvad gør de hver især for at sætte deres medlemmers krav og ønsker på dagsordenen? Og hvordan forholder de sig strategisk forskellige regeringskonstruktioner som valget kan afføde?

Udlændingeområdet har tradition for at være et vigtigt emne under valg, og det bliver det formentligt også i 2019. Vi inviterer integrationsordførere og medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget for at dele ud af deres visioner og ambitioner på det integrationspolitiske felt. Samtidig diskuterer vi, hvorfor indvandrere og efterkommere stemmer i markant lavere grad end etniske danskere, og hvad det kræver af politikerne, hvis vi skal få flere indvandrere og efterkommere til i højere grad at omsætte deres politiske opmærksomhed til et kryds i stemmeboksen.

Vi får i Danmark over fire gange så meget energi fra biomasse som fra vind, men biomasseudnyttelsen er også meget omdiskuteret. Er biomasse CO2 neutralt? Er biomasse den mest effektive og konkurrencemæssigt bedste løsning for en grønnere fremtid? Har vi de rigtige teknologier til at udnytte biomassens fulde potentiale? På dagens netværksmøde får vi besøg af to af de førende eksperter inden for biomasse, Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet og Claus Felby, professor ved Københavns universitet. De vil tage os et spadestik dybere i diskussionen og komme med deres syn på biomassen.

På internettet florerer en strøm af virale sundhedsråd og alternative sundhedsfakta, og det kan være svært for borgerne at navigere i overfloden af informationer. Hvad betyder det for aktørerne i det nære sundhedsvæsen, at borgerne googler sig til selvdiagnosticering og har adgang til et væld af mere eller mindre sande fakta? Hvilken rolle spiller nyhedsmedierne og de sociale medier i forhold til formidlingen af sundhedsorganisationer- og myndigheders budskaber? Katrine Asp-Poulsen fortæller om udviklingen i informationsstrømmen på sundhedsområdet og betydningen af alternative fakta set fra Kræftens Bekæmpelses perspektiv.

Hvis mennesker er forskellige, hvorfor skal vi så bygge ensartet? Det er mantraet for den entreprenante og prisbelønnede byudvikler Rune Kilden. Han fokuserer på brugerdreven innovativ byudvikling og har et særligt øje for at skabe et attraktivt og livligt miljø i moderne nye byggerier og forvandle oversete byrum til attraktive områder. På dagens netværksmøde fortæller han om, hvordan han puster liv i nybyggerierne, og hvordan byens rum udnyttes på bedst mulig vis. Vi slutter af med frokost i restauranten på toppen af ARoS.

På dagens netværksmøde inviterer vi ordførerne på beskæftigelsesområdet til en debat om, hvordan vi skal føre beskæftigelsespolitik i Danmark i de kommende år. Får vi flaskehalsproblemer i den nære fremtid? Og hvordan skaber vi i så fald den rette balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet? Ordførerne giver hver deres bud på dette og debatterer den beskæftigelsespolitiske kurs med netværket.

Hvad er det for en udvikling, der har præget den uddannelsespolitiske dagsorden de seneste år, og hvilken kurs ønsker de politiske ordførere hver især at sætte for fremtidens uddannelsespolitik? 2019 er valgår, og derfor skyder vi året i gang med at diskutere disse spørgsmål i netværket, når vi inviterer uddannelses- og forskningsordførerne fra Folketinget til politisk debat.

Mange af partierne på Christiansborg har oprustet, når det handler om at ansætte embedsmænd, der kan hjælpe med politikudviklingen. Hvilke forskellige roller har de partipolitiske embedsmænd og hvordan kan man gøre sig relevant hos dem? Hvorfor er det centralt for interessevaretagere at få adgang til maskinrummet for politikudviklingen? Vi inviterer to af partiernes chefstrateger til at give os et indblik i deres arbejde på Borgen.

Hvordan trænger man igennem med en dagsorden i skoven af organisationer på Folkemødet? Hvilken rolle spiller kommunikation og branding for muligheden for succes? Og kan succes på solskinsøen føre til indflydelse? Vi får besøg af to solskinshistorier fra solskinsøen. Bureauet MUST står bag et af Folkemødets samlingspunkter Strandbaren, som for alvor har skabt synlighed omkring Professionshøjskolerne. Også Landbrug & Fødevarers telt summer altid af liv og debat, og sidste år gæstede alle tre regeringsledere på eget initiativ organisationens telt.

Et typisk benspænd for et innovationsprojekt er, at organisationer er præget af silotænkning. Kulturer og forskelligheder kan let komme til at clashe – og det bliver endnu mere udtalt, når man samarbejder med eksterne parter. På dagens møde deler DRs radiochef ud af sin erfaring med arbejde med åben innovation og med at sammensætte og indgå i alsidige projekthold. Vi skal diskutere, hvordan man skaber en fælles agenda, arbejder tværfagligt og vender forskelle til fordele.

Man ved, at barnets første år har stor betydning for, hvordan det går senere i livet. Forskere og tænketanke er optagede af det, og fondene afsætter millioner at blive klogere på området. Politisk er man også begyndt at prioritere midler til den tidlige indsats. Hvilken rolle spiller barnets første år, når det handler om uddannelse? Hvordan kan uddannelserne være med til at sætte dagsordenen for småbørns læring og øge fokus på læringsmiljøet i hjemmet? Og hvordan kan et bedre tværsektorielt samarbejde styrke den tidlige indsats?

Har vi sat for sent ind, når modet svigter og skolestart betyder læringsvanskeligheder og sociale udfordringer i skolegården? Uligheden i livschancer og muligheder for små børn sætter fodspor langt op i ungdomsårene og videre frem. Hvordan sikrer vi, at børns første år skaber det bedst mulige fundament for, at de senere i livet kan gøre brug af deres potentiale i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Hvad ved vi om, hvad de første år betyder? Og hvordan får vi omsat politiske vilje til løsninger?

Har vi sat for sent ind, når modet svigter og skolestart betyder læringsvanskeligheder og sociale udfordringer i skolegården? Uligheden i livschancer og muligheder for små børn sætter fodspor langt op i ungdomsårene og videre frem. Hvordan sikrer vi, at børns første år skaber det bedst mulige fundament for, at de senere i livet kan gøre brug af deres potentiale i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Hvad ved vi om, hvad de første år betyder? Og hvordan får vi omsat politiske vilje til løsninger?

Et arbejdsliv i toppen af politik og erhverv kræver, at der træffes beslutninger i døgndrift. Spørgsmålet er, hvilke psykologiske processer dette beslutningspres sætter i gang i vores hjerne? På dagens møde inviterer vi Kim Baden-Kristensen, stifter af Brain+, Claus Juhl, fhv. kommunaldirektør og stifter af FORSKEL og forretningsmand Christian Stadil til at gøre os klogere på, hvordan hjernen reagerer på et job fuld af beslutninger, samt hvordan man bedst rådgiver i pressede situationer.

Efter en målrettet forebyggelsesindsats på Island ligger de nu i toppen af listen over de sundeste unge mennesker i Europa. Indførelse af vidtgående regler som blandt andet udgangsforbud for unge efter kl.22.00, har fået Islands unge til at ryge og drikke markant mindre. Kan og vil vi overføre den islandske indsats til Danmark? Vi inviterer Heiða Björg Hilmisdóttir, medlem af byrådet og Velfærdsnævnet i Reykjavik, til at fortælle om indsatsen, og vi diskuterer, hvor formynderisk staten kan være i forebyggelsens navn.

Influencere vinder frem på digitale medier som YouTube, Instagram, blogs og Snapchat. Med tusindvis af følgere reklamerer de for udvalgte sponsorer og organisationer. Men hvordan kan din organisation kommunikere gennem en influencer? Hvor stort et reach kan en kampagne med en influencer få? Og hvordan indgår du et samarbejde med lige præcis den influencer, som passer til din organisation? Det giver digital chef ved Holm Kommunikation, Mads Keilberg Johansen, og stifter af influencerfællesskabet ConfettiCph, Christina Barré, os et indblik i.

Valget står for døren, og derfor stiller vi skarpt på de vigtigste forskelle i partiernes tilgang til transportpolitikken. Hvilke transportpolitiske issues står øverst på dagsordenen i valgkampen? Vil fremtidens transportaftaler fortsat være brede forlig, eller kommer vi til at se smalle aftaler til højre eller venstre? Vi samler fire transportordførere til en valgkampssnak.

Cyber- og datasikkerhed ligger højt på den politiske dagsorden. Forsvarsforliget øremærkede 1,4 milliarder til at bekæmpe cybertruslen og regeringens digitale vækststrategi indeholder initiativer om styrket it-sikkerhed i virksomhederne. Vi kan også se frem til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. På dette møde får vi et perspektiv fra to eksperter: en der sidder med det overordnede ansvar for at sikre det offentlige Danmark og en, som lever af at sikre de private virksomheder. Vi beder dem tage temperaturen på den danske it-sikkerhed og give deres bud på, hvori de mest presserende trusler ligger. Hvad bør man gøre som henholdsvis offentlig og privat virksomhed for at sikre sig selv nu og fremover

Cyber- og datasikkerhed står højt på den politiske dagsorden. Forsvarsforliget øremærkede 1,4 milliarder til at bekæmpe cybertruslen, regeringens strategi for digital vækst indeholder to it-sikkerhedsindsatsområder og vi kan også se frem til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. På dette møde får vi perspektiver fra to eksperter: ham, der har det overordnede ansvar for at sikre det offentlige Danmark og ham, som lever af at sikre de private virksomheder. Vi beder eksperterne tage temperaturen på den danske it-sikkerhed og give deres bud på, hvor de mest presserende trusler ligger. Hvad bør man som henholdsvis offentlig institution og privat virksomhed gøre for at sikre sig selv nu og fremover?

Hvad vil de to største partier i Folketinget, når det kommer til regulering og udvikling af finanssektoren i Danmark? Vi inviterer Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til debat op til det kommende Folketingsvalg. For hvilke tanker gør de to markante politikere sig om finanssektorens fremtid? Og hvad er deres ambitioner på sektorens vegne?

Hvad er partiernes visioner på kulturområdet? Vi inviterer kulturordførerne til en debat. Hvad mener de bør stå øverst på den kulturpolitiske dagsorden, og kommer kultur til at spille en rolle i den forestående valgkamp? Hvad mener politikerne, kulturinstitutionerne selv kan gøre for at imødegå fremtidens udfordringer? Det giver tre kulturordførere deres bud på, når de gæster vores netværk.

Danmark har internationalt ry for at have en meget lav grad af korruption i det offentlige. Alligevel viser undersøgelser, at danskernes tillid til embedsværket er i frit fald. En række offentlige skandalesager har over de seneste år sat spørgsmålstegn ved den offentlige sektors troværdige renommé. På dagens møde giver Morten Pihl et journalistisk perspektiv på mediernes fokus på offentlige "møgsager" og på, hvorfor disse sager får så meget spalteplads. Vi får også besøg af Pernille Boye Koch til en snak om, hvilke konsekvenser skandalerne har for presset på den offentlige medarbejder og leder.

Debatten i Facebooks politiske forsamlingshus kan ofte være præget af værtshusstemning. Ikke desto mindre er det en effektiv kommunikationskanal fra politiker til vælger. Facebook er således blevet en populær platform for politikere, som gerne vil sprede deres budskab til et bredt publikum. Vi har inviteret to ivrige Facebookbrugere til at fortælle om, hvordan de bruger mediet og hvilke overvejelser, de gør sig, når de sætter sig bag tasterne. De kommer også med et par gode råd til, hvad de oplever særligt virker på Facebook.

Tidlige og forebyggende indsatser har på det seneste stået højt på den socialpolitiske dagsorden. Hvad ved vi egentlig om effekterne af tidlig indsats? Og hvad kan vi vinde ved at komme tidligt ud af starthullerne? Vi inviterer seniorforsker Rasmus Landersø til at indvie netværket i forskningen om tidlig indsats, og Lisbeth Zornig giver sit besyv på, hvorfor vi bør gribe ind tidligt. Risikerer vi, at tidlig indsats medfører et formynderisk overvågningssamfund? Og vil det være dét værd i forebyggelsens navn?

Siden foråret 2017 har regeringens Disruptionråd arbejdet med at analysere arbejdsmarkedets fremtidige muligheder og udfordringer. Hvad er status på rådets arbejde, og hvilke anbefalinger er de kommet frem til? Vi inviterer arbejdsmarkedets parter ind for at fortælle om, hvordan de hver især vil løfte deres ansvar for at implementere rådets anbefalinger.

Vi inviterer miljøordførere fra begge fløje til debat om deres visioner for miljøområdet. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på miljøområdet, og hvor skal det politiske samarbejde om løsninger findes? For hvordan skaber vi grøn vækst, og hvilken rolle spiller den cirkulære omstilling? Hvor højt skal barren sættes for miljøkrav til landbruget, og hvordan forener vi bedst hensyn til erhvervet, naturen og vores alle sammens drikkevand?

Meget politik vedtages ude i landets kommuner og regioner. Men er det reelt politikerne eller embedsværket, der sidder på magten? Hvilken vej skal man gå, hvis man vil forsøge at få indflydelse på den kommunale og regionale beslutningsproces? Og er der noget, man skal være særlig opmærksom på i sin kommunikation i en kommunal og regional kontekst?

Hvad kan vi gøre for at hjælpe seniorer, der stadig både kan og vil arbejde, med at fastholde eller finde nyt job? Hvad kræver det af arbejdsmarkedets parter? På dagens møde zoomer vi ind på seniorerne på fremtidens arbejdsmarked. Vi inviterer et panel af stærke aktører på området til at give hver deres bud på, hvordan vi kan styrke indsatsen for at fastholde og inkludere seniorer på arbejdsmarkedet.

Muhammedtegningerne var en skelsættende begivenhed. Både for debatten om ytringsfrihed og det generelle trusselsbillede i Danmark. Hvordan står det til med sikkerheden hos de danske virksomheder, og er man bevidst om truslerne? Vi får besøg af Ole Madsen, der efter en lang karriere i politiet nu er sikkerhedschef i Arla.

Departementschef i Erhvervsministeriet, Michael Dithmer, sidder i toppen af det ministerium, som arbejder med rammevilkårene for de finansielle virksomheder og de finansielle markeder. Departementschefen giver på dagens møde en status på reguleringen af finanssektoren - nationalt såvel som internationalt - og lægger op til debat. Hvad er status på de seneste politiske tiltag? Og hvilke nye initiativer er i støbeskeen?

Integration og etnicitet har i de senere sneget sig ind i den uddannelsespolitiske debat. På dagens møde debatterer vi, hvilken rolle uddannelserne spiller i integrationen, og hvilke udfordringer vi står over for. Kan uddannelsespolitiske tiltag være med til at afhjælpe problemer i ghettoområder? Er der forskel på nydanske drenge og piger i uddannelsessystemet? Vi beder debattør og lærerstuderende Geeti Amiri, gymnasierektor Kirsten Jensen og borgmester Jesper Christensen dele deres perspektiver på emnet.

Sundhedspolitik er et sprængfarligt og komplekst politikområde, der ofte står øverst på den politiske dagsorden. Der er mange meninger og krav til kvalitet såvel som finansiering, og mange aktører med forskellige interesser står i kø for at få indflydelse. Hvordan manøvrerer den øverst ansvarlige embedsmand i det sundhedspolitiske farvand, hvor en strøm af interessenter forsøger at sætte kursen for sundhedspolitikken? Vi får besøg af departementschef Per Okkels, der lægger op til debat om aktuelle udfordringer i sundhedssektoren og fortæller om, hvad der står øverst på ministeriets dagsorden.

Mange virksomheder og organisationer vil gerne bruge medierne strategisk til at fremme deres dagsorden. Hvordan bærer man sig ad med at bruge medierne i sin interessevaretagelse, og hvordan ser journalisterne på organisationernes forsøg på at plante historier? På dagens møde har vi inviteret en af chefforhandlerne ved OK18 til at fortælle om, hvordan lønmodtagerorganisationerne arbejdede med mediesporet under forhandlingerne. Fra den journalistiske side af bordet kommer politisk analytiker og leder af den politiske redaktion på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen og fortæller om, hvordan avisen prioriterer i henvendelser fra forskellige aktører, der gerne vil markere sig i avisens spalter.

Hvilke aktuelle sager er på ministerens bord? Hvad er i støbeskeen? Hvad er ministerens egne visioner for at få uddannelse og vækst til at spille sammen? Og vil vi se nogle af forslagene fra Iværksætterpanelet implementeret? På dagens møde gæster uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers netværket og tager diskussionen om, hvorvidt vi uddanner til de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger samt om, hvad han som minister på posten ser som de vigtigste opgaver og største udfordringer.

Politikere spiller en nøglerolle i fornyelsen af den offentlige sektor. Det kan være ved at tage initiativ til nye, tværgående samarbejder, sætte fokus på borgerinddragelse og ved at lade sig inspirere af andres løsninger. På dette møde sætter vi tre kommunalpolitikere stævne til en diskussion af, hvordan politikerrollen påvirkes af kravet om fornyelse og gentænkning af den offentlige sektor. Hvad sker der med ens politiske visioner og ambitioner, når de møder virkeligheden? Hvordan kan man sætte en retning og holde fast, selvom resultaterne ikke viser sig på dag ét?

Vi ser en tendens, hvor de internationale mega-virksomheder i byggebranchen opkøber mindre arkitektfirmaer. Spørgsmålet er, hvorfor alting bliver X-large. Hvilken indflydelse har globaliseringen på de små tegnestuer og arkitektvirksomheder? Hvilke udfordringer og muligheder giver det? Hvad sker der med arkitektfirmaernes DNA? Og hvad betyder det for dem, der køber byggeprojekter? På dagens netværksmøde zoomer vi ud og ser på, hvilke trends og tendenser i organiseringen af bygge-boligbranchen, der vil rodfæste sig på det danske marked i den kommende tid.

Er der virkelig så store forskelle på de sociale spilleregler i den virkelig verden og i den virtuelle verden? Og adskiller de to verdner sig overhovedet for den digitalt indfødte ungdomsgeneration? Hvilken rolle kan de voksne spille, når der skal snakkes om grænser, privatliv og mobning, når livet på sociale medier forstås og leves vidt forskelligt mellem generationer? Sager om hævnporno og en grov tone på sociale medier fylder stadig mere i debatten, men er de voksne meget bedre til at opføre sig ordentligt, eller er de i virkeligheden dårlige digitale forbillede?

Ideerne om menneskevenlig byplanlægning, som anvendes verden over, er langt hen ad vejen udviklet i København. Jan Gehl har som forsker og byplanskonsulent gentænkt den måde vi designer byer på, hvor der er fokus på byrum med ”menneskelige dimensioner”. Hans bøger om byer for mennesker bruges over hele kloden, og han er en efterspurgt byplanlægger. På dette møde beder vi ham tage afsæt i, hvilke tendenser og bevægelser, han ser, når det handler om storbyen og bæredygtighed. Han vil både tage afsæt i nogle af de konkrete ting, han har arbejder med, men også kigge i krystalkuglen og komme med bud på, hvordan udviklingen vil være på længere sigt.

Den danske sundhedsindustri udgør en kæmpe kapacitet i forhold til at udvikle nye behandlinger og udstyr, der opfylder behovene i sundhedsvæsenet. Hvilket ansvar bærer den danske sundhedsindustri i forhold til at bidrage til et sundhedsvæsen i verdensklasse? Og hvordan skal der samarbejdes med sundhedsvæsenets aktører, hvis det skal lykkes? Vi inviterer Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef i Dansk Industri, til at fortælle om dagsordenen i den danske sundhedsindustri.

Hvilke dilemmaer rejses der ude i praksis, når vi opstiller dokumentationskrav, regler og systemer for at øge patientsikkerheden og den sundhedsfaglige kvalitet? Hvordan øger vi patientsikkerheden, og giver samtidig det sundhedsfaglige personale plads til at udføre deres kerneopgaver? På dagens netværksmøde diskuterer vi dette og undersøger de gevinster og uhensigtsmæssigheder der opstår, når de bureaukratiske opgaver vokser.

I foråret finder de årlige økonomiforhandlinger med regionerne sted. Spørgsmålet er, hvad der står øverst på dagsordenen i denne omgang? Regionernes administrerende direktør er centralt placeret i de årlige økonomiforhandlinger. På dagens møde deler han ud af sine erfaringer, og giver os indsigt i regionernes indflydelse på de offentlige finanser. Hvordan ser det ud med rammerne for den nye styringsmodel, som skulel afløse produktivitetskravet? Er der nye instrumenter og løsninger på bordet? Hvilke andre udfordringer bliver centrale for forhandlingerne?

For mange kulturinstitutioner er det en kæmpe udfordring at knække koden til de unges kulturvaner. Hvordan får vi de unge mellem 15 og 20 til i højere grad at blive forbrugere af kultur? På dagens møde får vi besøg af to oplægsholdere, som det er lykkes at knække koden. Aveny T fik som det første teater i verden lov til at fortolke tv-succesen SKAM. Teaterdirektøren fortæller om teatrets overvejelser omkring at genskabe SKAM-universet. Hvad var det, som SKAM kunne, og hvordan kan man overføre disse erfaringer til andre kulturproduktioner målrettet unge? DR3’s kanalredaktør vil fortælle os om det strategiske arbejde med at fange unge seeres opmærksomhed, og hvilken rolle casting af de rigtige karakterer spiller for succesfulde ungsdomsdokumentarer.

På dagens møde tager vi pulsen på den danske transportforskning. Hvilke områder er i fokus lige nu og hvad vil fremtiden bringe af udfordringer? Har dansk transportforskning kapacitet nok til at frembringe solid viden, som kan bidrage til de politiske beslutninger og prioriteringer? Vi inviterer to forskere til at fortælle om nye tendenser i og nytteværdien af den aktuelle transportforskning. De kommer også med anbefalinger til, hvad politikerne bør være særligt opmærksomme på nu og i fremtiden.

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største humanitære organisation, og arbejder blandt andet med de integrationsudfordringer, der kan opstå, når udsatte flygtninge kommer til Danmark. Vi inviterer leder af Dansk Flygtningehjælps center for udsatte flygtninge, Mette Blauenfeldt, til at give en status på de målsætninger for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp har. Hvordan hjælper vi flygtningene med at få stablet deres familie på benene igen efter flugten fra krig? Og hvordan kan vi hjælpe dem med at tackle og overkomme de psykiske eftervirkninger som for eksempel PTSD?

Ledelseskommissionens arbejde har været med til at sætte ledelse på dagsordenen – også i undervisningssektoren. Skoleledere står over for en balanceøvelse med både at sikre elevernes trivsel og samtidig leve op til eksterne krav og mål. De skal både agere administrator, inspirator og motivator. På dette møde vil et kommissionsmedlem med rødder i undervisningsverdenen give sit bud på, hvordan indsigterne fra ledelseskommissionen kan bruges af ledere på grundskolerne – både her og nu og på længere sigt.

Hvad er de mulige scenarier for fremtidens forsyning? Skal der i højere grad tænkes i store multiforsyningsselskaber eller sektoropdelt konsolidering? Kan der opstå et tættere samarbejde mellem private og offentlige forsyningsvirksomheder? Hvad skal der til, for at skabe mere effektiv drift og bedre styringsmuligheder? Er vejen banet for den bedst mulige udvikling eller løber vi panden mod eksisterende rammevilkår? Vi inviterer direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen og direktør i Axcelfuture Joachim Sperling til debat om sektorens fremtidige muligheder og udfordringer.

Hvor skal kræfterne lægges for at højne kvaliteten af det danske uddannelsesvæsen? Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder både med grunduddannelser, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. På dagens møde indvier vicedirektør Lotte Groth-Andersen netværket i de brændende platforme på uddannelsesområdet set fra hendes stol.

Digitaliseringsstyrelsen er vokset mærkbart og har haft en central rolle i alle store forandringer inden for borgerens møde med den offentlige forvaltning de senere år. Har vi plukket de lavt hængende frugter i den digitale omstilling, og er det slut med megaprojekter - eller har vi mange flere i vente? Hvordan sikrer vi at beslutningstagere, medarbejdere og borgere kan nå at tilpasse sig den offentlige sektors nye digitale virkelighed? Styrelsens direktør giver os et indblik i fremtidens digitale dagsorden.

Hvem står med ansvaret for den enkelte families trivsel - familien i sig selv eller det omkringliggende samfund? Er familielivet anno 2019 under pres? Hvornår skal myndighederne blande sig i familielivet, og hvad er det for nogle advarselslamper, vi skal holde øje med hos familierne i henholdsvis samfundets top og bund? Vi inviterer fremtrædende politikere til at dele deres syn på, hvor grænsen mellem socialindsats og familieliv går.

Der er mange meninger om Moderniseringsstyrelsen, men deres magt i centraltraladministrationen er ikke til at komme uden om. Som direktør for Moderniseringsstyrelsen følger ansvaret for at sikre mest mulig velfærd og kvalitet for borgernes penge, og samtidigt lede en ganske omdiskuteret institution. Så hvilke parametre spiller ind ved direktørens beslutningstagen? Og hvordan reflekterer og forholder man sig i styrelsen til sin rolle og den til tider krasse kritik? Dagens netværksmøde gæstes af Poul Taankvist til en snak om, hvordan vigtige dagsordenener påvirker beslutningsprocessen, samt hvilke erfaringer han har gjort sig gennem sin karriere i centraladministrationen.

Negativ omtale og konstant nye overskrifter: Velkommen til en shitstorm. På netværksmødet dykker vi ned i shitstormen som fænomen, når vi debatterer, hvordan det er at stå på mål for en shitstorm, og hvordan medierne graver en shitstorm frem og holder liv i den. Hvad kendetegner en shitstorm? Og hvordan kan modtageren forholde sig til den? Det giver Peter Ålbæk, Naser Khader og Per Mathiessen deres svar på.

I foråret 2018 skiftede Thomas Egebo departementschefkasketten ud med posten som ny direktør i Energinet. Thomas Egebo gæster netværket og gør status over sit første år i Energinet. Hvad tager han med sig fra sine mange år som departementschef? Hvordan har han sat sit præg på Energinet? Og i hvilken retning skal Energinet bevæge sig i fremtiden i forhold til det forandrede og foranderlige energiområde?

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kan vi slå to fluer med ét smæk ved at lægge afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser – det er en billig måde at reducere CO2-udslippet og samtidig sikre et bedre vandmiljø. Men billig for hvem? Og er det en samfundsmæssig gevinst at presse et i forvejen presset erhverv? Vi inviterer miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen til at give sit bud på, hvordan vi gennem ændringer i afgiftssystemet omkostningseffektivt kan nå klimamålet i 2030. Han vil desuden indvie netværket i, hvordan man som miljøøkonomisk vismand sætter pris på natur, miljø og klima.

D. 29. marts 2019 bliver en historisk dag. Her er Brexit en realitet og Storbritannien forlader EU. Ifølge Bank of England forventes det, at 10.000 ansatte i landets finansielle sektor vil miste jobbet den dag. Storbritannien er Europas anden største økonomi, og Londons finanssektor har en stor indflydelse på resten af Europas økonomi. Vi kigger nærmere på hvilke konsekvenser det kan få for Danmarks finanssektor, og i det hele taget finanssektoren i Europa. Bliver det en europæisk finansiel katastrofe, eller kan det også skabe muligheder for et land som Danmark?

Udviklingen går stærkt og mulighederne er mange. For aldrig har det været lettere for virksomheder, myndigheder og organisationer at kommunikere direkte med borgerne og forbruger via de sociale medier. Men findes der den gode opskrift på, hvordan man lykkes med at trænge igennem med et budskab eller sætte en dagsorden på de sociale medier, hvor alle kæmper om opmærksomhed? Og hvordan forholder man sig til modstagerne, der også bliver stadig mere kritiske og bevidste om deres likes, kommentarer og interaktion? Astrid Haug giver på dagens møde sine bud på, hvordan man lægger en kommunikationsstrategi med øje for de store SoMe-trends nu og i fremtiden.

På dagens netværksmøde inviterer vi til politisk debat og spørger de toneangivende politikere på det seniorpolitiske felt, hvad de mener det gode seniorliv er. Hvordan vil de hver især arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for et trygt liv i slutningen af og efter tiden på arbejdsmarkedet? Og hvilke ydelser og indsatser er der behov for, at velfærdssamfundet sætter ind med?

I marts 2018 fremlagde regeringens ekspertgruppe sine anbefalinger til, hvordan man bedst løser fremtidens udfordringer på transportområdet. Her et år efter rapporten udkom, sætter vi ekspertgruppens formand stævne. Sammen med netværket vil han diskutere rapportens centrale konklusioner, og hvordan vi kommer videre herfra. Hvordan kan man indtænke fremtidige transportformer som selvkørende biltrafik i forbindelse med nye anlægsprojekter? Kan ITS-løsninger løse trængselsproblemerne mellem byerne, eller er vi nødt til også at tilføre den kollektive trafik mere fart og kapacitet? Hvilke samfundstendenser kommer til at påvirke transportsektoren i de kommende årtier?

Hvad gør man, når unge født og opvokset i Danmark vender demokratiet ryggen og tager turen til Syriens kampzoner og hjem igen? Hvem er disse unge, der drømmer om et kalifat frem for velfærdssamfund? Og er den lokale ungdomsklub bedre end overvågning, når myndighederne arbejder med de radikaliserede unge? På dagens møde får vi indblik i arbejdet mod radikalisering fra forskellige vinkler. Hvordan arbejder man på landsplan i forhold til radikaliseringsproblematikken og ved man, hvad der virker? Ligeledes spørger vi Østjyllands Politi om deres tilgang. Hvordan arbejder de konkret på gadeplan, og hvordan lykkes man i en hurtig indgriben, når unge er i farezonen?

På dagens netværksmøde zoomer vi ind på patienten. For hvordan er det egentlig at være patient i det danske sundhedsvæsen? Hvor meget skal patienter inddrages i beslutningerne om deres egen sygdomsbehandling? Vi inviterer Anne-Marie Vangsted, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed til at fortælle om, hvilke visioner styrelsen har for patientsikkerheden i Danmark, og en patientambassadør deler ud af sine erfaringer med at være patient i sundhedsvæsenet.

På dagens møde får vi besøg af en af valgets chefstrateger, stabschef hos Socialdemokratiet, Martin Rossen. Han giver sit bud på, hvad vi kan forvente os af den kommende valgkamp. Hvilke emner kommer til at præge dagsordenen og hvilke platforme kommer til at spille en afgørende rolle? Vi får også besøg af en central aktør fra sidste valgkamp, Christian Hüttemeier. Han giver sin vurdering af partiernes kommunikationsstrategier op til den forestående valgkamp og sit bud på, hvad vi kan forvente at se, når valgkampen skydes i gang.

Digitaliseringsklar lovgivning har potentialet til at blive "et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering, vi har set i mange, mange år", siger ministeren for offentlig innovation. I forbindelse med lanceringen af de syv principper for digitaliseringsparat lovgivning udtrykte regeringen en ambition om, at ny lovgivning er digitaliseringsklar fra 1. juli 2018. Vi inviterer ministeren til at give en status på arbejdet med digitaliseringsparat lovgivning og give os et indblik i, hvilke yderligere initiativer, der er på bordet.

Hvis vi nedprioriterer den almene dannelse, så styrer vi i retning mod et ”dumt samfund” og et demokratisk problem. Sådan lyder advarslen fra den verdenskendte DNA-forsker Eske Willerslev. Hvis uddannelserne skal skabe reflekterede børn og unge, er vi nødt til at udstyre dem med en basal viden om verden. I stedet for at fokusere på præstation og karakterer, så bør uddannelserne klæde vores børn på til at kunne orientere sig i en omskiftelig verden – og hertil behøver vi almendannelsen. På dette møde får Eske lov at dele sine tanker om, hvordan uddannelserne skal forberede eleverne, og hvilke typer færdigheder underviserne bør fremme.

Familien er central og afgørende, når kommunerne skal forbygge og løse det enkelte barns problemer. Kommunen skal være parat med alt fra tidlig indsats i meget udsatte familier til svar på mindre dagligdags tvivlsspørgsmål. Men hvordan gribes det bedst an, når kommunen skal involveres og ind bag hjemmets mure? Hvordan arbejder man i kommunerne konkret med forskellige modeller? Ved vi, hvad der virker? Og er det egentligt overhoved kommunens ansvar at blande sig i familielivet? For er eksempelvis familiekurser utidig indblanding eller rettidig omhu og en hjælpende hånd?

Et øget fokus på innovation er afgørende for vækst og udvikling i hele landet. Innovationsfonden investerer årligt mere end en milliard til iværksættere, forskere og virksomheder med viden og idéer, der skaber vækst og arbejdspladser – også uden for byområderne. Hvordan sikrer man de bedste vilkår for vækst? Hvordan når væksten hele vejen ud i landdistrikterne? Og er regional forankring og samarbejdsaftaler vejen frem? Vi får på dagens møde besøg af Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden, og Erik Krarup, direktør for Væksthus Midtjylland, til en snak om vækst i hele landet. to personer, som til dagligt arbejder indgående med vækstdagsordenen, .

Hvis vi nedprioriterer den almene dannelse, så styrer vi i retning mod et ”dumt samfund” og et demokratisk problem. Sådan lyder advarslen fra den verdenskendte DNA-forsker Eske Willerslev. Hvis uddannelserne skal skabe reflekterede børn og unge, er vi nødt til at udstyre dem med en basal viden om verden. I stedet for at fokusere på præstation og karakterer, så bør uddannelserne klæde vores børn på til at kunne orientere sig i en omskiftelig verden – og hertil behøver vi almendannelsen. På dette møde får Eske lov at dele sine tanker om, hvordan uddannelserne skal forberede eleverne, og hvilke typer færdigheder underviserne bør fremme.

Guy Standing er en af verdens førende professorer inden for arbejdsmarkedsforskning. Den britiske arbejdsmarkedsøkonoms teori om den nye sociale klasse, prekariatet, har nået verdensomspændende højder og er således blevet genstand for stor bevågenhed og interesse. På dagens møde vil professor Guy Standing indvie netværket i sine tanker om, hvordan fagbevægelsen og det arbejdsmarkedspolitiske system bedst muligt håndterer de udfordringer, som det stadigt voksende prekære segment frembringer.

Cirkulær økonomi er på få år gået fra at være et højtsvævende modeord til en integreret del af manges måde at tænke om fremtiden. I en gentænkning af vores måde at producere og forbruge spiller affaldsområdet en afgørende rolle. Hvordan giver vi de rette incitamenter til at genanvende affald og ikke mindst sikre kvaliteten i genanvendelse? Er vejen til en mere cirkulær økonomi at konkurrenceudsætte affaldssektoren? Hvor langt kan den øgede digitalisering og teknologiudvikling bringe os? Og hvor stor en del af byrden skal bæres af henholdsvis stat, kommuner, virksomheder og forbrugere?

Vi efterspørger konstant mere samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorer i det nære sundhedsvæsen, men hvorfor er det så svært at få samarbejdet til at lykkes? Kan sektorerne tale sammen, men ikke forstå hinanden? Netværket får besøg af Sidsel Vinge, der har forsket i problematikken, og Birgitte N. Lundgren fra Rudersdal Kommune, deler ud af erfaringerne fra et frikommuneprojekt, hvor tre sjællandske kommuner forsøger sig med nye samarbejdsformer for at bygge bro over sektorkløfterne på det somatiske område.

Vi inviterer den nye departementschef i energi-, forsynings- og klimaministeriet Morten Bæk til at gæste netværket til en snak om hans første år på posten. Dagens oplægsholder sidder i orkanens øje mellem den politiske ledelse af ministeriet og de mange aktører og interessenter på området. Hvordan manøvrerer man som øverste ansvarlige embedsmand i dette farvand? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af ministeriet, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

En kompleks virkelighed for den offentlige sektor og et politisk ønske om besparelser og fornyelse stiller flere og nye krav til fremtidens offentlige ledere. På dagens møde sætter vi fokus på, hvilke kompetencer der bliver nødvendige for fremtidens offentlige ledere og hvilke nye vilkår de møder. Først giver vi ordet til en garvet departementschef med erfaring fra adskillige ministerier. Vi får også besøg af Det Kongelige Teaters nye teaterchef til en snak om, hvilke ledelseserfaringer han trækker på i skiftet fra at have været kunstnerisk leder til at være administrativ leder.

Den nye mand på broen i Undervisningsministeriet hedder Søren Hartmann Hede. Efter et år som øverste embedsmand i ministeriet beder vi ham gøre status og se fremad. Hvad bliver de centrale områder i det undervisningspolitiske værksted? Skal vi for eksempel til at implementere mere teknologi i undervisningen? Hvordan ser det ud på erhvervsskoleområdet? Og hvad har ministeriet ellers i pipelinen? Vi giver ordet til den nye departementchef og forhenværende direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

De Økonomiske Råd har for længst kunnet fejre 50 års fødselsdag, og gennem den seneste årrække er deres rolle blevet skærpet og den politiske bevågenhed øget. Den planlagte udflytning af rådets sekretariat har rejst spørgsmål om, hvorvidt vismændende stadig kan agere finanspolitisk vagthund i fremtiden. Vi inviterer et rådsmedlem til at dele sit syn på rådets virke og fremtid i en periode med udfordrende vilkår og politisk pres fra flere kanter.

Tiden er kommet til, at EU’s Vandrammedirektiv skal kigges efter i sømmene, og vi inviterer derfor professor ved Københavns Universitet Helle Tegner Anker og direktør i DANVA Carl-Emil Larsen til at gæste netværket til en snak om vandregulering i EU og i Danmark nu og i fremtiden. For hvilke ændringer kan serviceeftersynet forventes at medføre? Hvad vil ændringerne betyde for de danske vandleverandører? Og hvordan sikrer man bedst effektiv regulering på tværs af lande?

Finder social arv sted i virkeligheden? Eller er social arv et misvisende begreb, som bør afskaffes? Ifølge sociolog Morten Ejrnæs stigmatiserer social arv børn som ”sociale tabere” og deres forældre som ”dårlige forældre”. Det kan føre til selvopfyldende profetier og vanskeliggøre socialt arbejde. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd benytter man derimod ofte begrebet social arv til at undersøge livsvilkår og social mobilitet i samfundet. Vi inviterer direktør i AE Lars Andersen og sociolog Morten Ejrnæs til at udfordre hinanden og netværket på spørgsmålet om social arv. For er social arv en myte eller et faktum? Og bidrager betegnelsen blot til stigmatisering, eller er der tale om et brugbart analysebegreb, som er med til at skabe viden og i sidste ende mulighed for at bryde denne arv?

Det kræver ofte et langvarigt og tungt pres at flytte magt på Christiansborg. Lykkes det forskellige aktører at finde fælles fodslag og samarbejde om en sag, så forøges mulighederne for at komme i mål. På dagens møde skal vi høre historien om et bredt samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen og uddannelsesinstitutioner i Kalundborg. Parterne fortæller om samarbejdets tilblivelse og hvordan det lykkedes dem sammen at hive en ingeniøruddannelse til byen. Har de planer om i fremtiden at benytte alliancen til at bære andre projekter frem? Og hvilke tanker gør de sig generelt om alliancer - både på godt og ondt?

Hvordan arbejder man med innovation i en kompleks organisation i massiv forandring som den nye skatteforvaltning? I afdelingen for Innovation & IT-udvikling har man arbejdet med brugercentreret, teknologidrevet innovation de sidste tre år. På dagens møde fortæller Jane Eriksson Dahl om det hidtidige arbejde med innovation som omdrejningspunkt for agil udvikling i en kæmpe organisation. Hun vil fortælle om opgaverne for den nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse og give sit bud på, hvad decentraliseringen kan komme til at betyde for innovationsarbejdet.

Hvorfor skal bygge-boligbranchen i Danmark bekymre sig om bæredygtighed? Og hvordan kan man bygge mere bæredygtigt? Kasper Guldager Jensen, der er medlem af regeringens advisory board for cirkulær økonomi, indvier os i visionerne inden for cirkulært byggeri, og inspirerer til, hvordan man kan bidrage til en mere bæredygtig byggeindustri, og Stig Ammitzbøll, arkitekt og creative manager hos Lendager Group, inspirerer til cirkulære urbane strategier.

Et af de senere års mest omdiskuterede byggerier er nu ved vejs ende. På dagens netværksmøde, inviterer vi Metroselskabets direktør til at give os en overflyvning på det største anlægsprojekt i hovedstaden i nyere tid. Hvad vil Cityringen betyde for den københavnske trafik? Hvad har været de største udfordringer hidtil, og hvilke erfaringer kan vi tage med til anlæggelsen af den nye letbane ved ring 3 og fremtidige megaprojekter? Hvad er ellers i pipeline af nye store offentlige infrastrukturprojekter i og omkring hovedstaden?

Vi lever længere og længere, og det bliver en udfordring for samfundsøkonomien, og i høj grad også for den enkelte borgers privatøkonomi. Hvordan får vi råd til at leve et langt og værdigt liv? Hvad skal vi stille op med dem, der ikke har mulighed for at spare op til alderdommen eller som ender med at stifte gæld i en sen alder? På dagens møde inviterer vi Per Klitgård, adm. direktør i Danica Pension, til at fortælle om, hvordan han ser fremtidens store pensionsudfordringer.

Gennem sin indflydelsesrige politiske karriere, har Helle Thorning-Schmidt truffet mange svære beslutninger og forholdt sig til utallige input fra embedsmænd, partikammerater og særlige rådgivere. I 2015 forlod hun den politiske scene og sidder nu i toppen af en verdensomspændende NGO, hvortil der også følger valg og fravalg baseret på rådgivning. På dagens møde spørger vi Helle Thorning-Schmidt i hvilke situationer, hun virkelig har draget nytte af al den rådgivning? Og hvordan leveres rådgivningen bedst muligt for at optimere beslutningsprocessen? Søs Marie Serup styrer slagets gang, når det tidligere makkerpar Helle Thorning-Schmidt og Noa Redington deler ud af deres bedste råd og røverhistorier.

Et år efter sagen om Cambridge Analyticas anvendelse af data fra Facebook var breaking news i medier verden over, inviterer vi Facebooks Head of Public Policy i Norden og Benelux og tidligere særlig rådgiver, Martin Ruby, til at holde oplæg i vores netværk. For hvordan har sagen ændret Facebooks arbejde med data på sociale medier? Hvilke hensyn tager Facebook for at forhindre udbredelsen af propaganda? Og hvad kan andre sociale medieplatforme lære af sagen?

Det arbejdsmarked, vi kender i dag, står overfor store omvæltninger. Dette stiller nye og store krav til både arbejdsgivere og arbejdstagere. Hvad skal fremtidens arbejdsstyrke kunne? Hvordan sikrer vi denne kvalificerede arbejdskraft i fremtiden? Og hvordan imødekommer erhvervslivet bedst de nye udfordringer? Kim Simonsen, formand for HK, Per Christensen, formand for 3F og Ole Wehlast, formand for NNF, gæster netværket til en snak om, hvordan vi bedst klæder morgen dagens arbejdsstyrke på.

Hvad er de største integrationsudfordringer i landets suverænt største kommune lige nu og på sigt? Hvordan skaber vi den bedst mulige beskæftigelsesrettede integrationsindsats? Det giver beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard, sit svar på, når vi inviterer hende til oplæg og debat om hendes visioner for kommunens integrationsindsats. Hun giver os indblik i både de konkrete udfordringer, for eksempel indvandrerkvinders indtog på arbejdsmarkedet, samt de overordnede og langsigtede linjer for integrationsindsatsen.

Sundhedsvæsnet er i fuld gang med en større digital transformation, og det skaber en række muligheder og udfordringer i opgaveløsningen. Hvad bringer fremtiden på den lange bane? Hvordan bliver sundhedsvæsnet gearet til at følge med den digitale udvikling? Og hvilke redskaber kan sundhedsindustrien udvikle, for at sundhedsvæsnet kan matche de stigende kvalitets- og effektiviseringskrav? Vi har inviteret Tine Roed, direktør i DI Sundhed, til at komme med sin vurdering af, hvordan sundhedsvæsnet ser ud 20 år ud i fremtiden, og hvad det kræver af sundhedsindustrien.

I uddannelsesverdenen er stress og mistrivsel et stigende problem, der ofte tilskrives tidspres, karakterræs og fokus på at præstere. Det kan få stor betydning for, hvordan børn og unge klarer sig på deres videre færd i livet. Hvordan spotter vi børn og unge, der mistrives i skolerne og på ungdomsuddannelserne? Hvad skal der til for at fremme trivslen? Vi inviterer Katrine Finke, programleder i Psykiatrifonden, til at give os et indblik i, hvordan det står til med trivslen, og vi diskuterer, hvordan skoler og ungdomsuddannelser kan forbedre trivslen blandt børn og unge.

De senere års mange triste terroraktioner i vestlige storbyer har skabt et behov for at have et øget fokus på sikkerhed. Det handler både om at skabe mere sikkerhed om bygninger og bydele, der er oplagte mål for terrorisme og om at integrere sikkerhedsaspekterne i et levende byrum. Hvordan gør man det konkret, og hvad er der af gode og dårlige erfaringer på området? Vi beder to af Danmarks førende arkitekter på området dele deres viden med netværket.

Blockchain er blevet kaldt det mest innovative siden internettet og fremtidens sikkerhedssystem for data. Vi kigger nærmere på teknologien bag - hvad er blockchains muligheder egentlig, og hvordan kan det være, at teknologien først brager derudaf nu? På dagens netværksmøde får vi besøg af Roman Beck, som vil fortælle kort om teknologien bag blockchain og dens potentiale. Vi får også besøg af Jan C. Plenge, som giver et indblik i, hvordan man i Nets arbejder med blockchainteknologien. Sammen vil vi diskutere, om Danmark kan blive foregangsland, når det kommer til at udvikle og implementere blockchain-baserede it-systemer.

Blockchain er blevet kaldt det mest innovative siden internettet og fremtidens sikkerhedssystem for data. Vi kigger nærmere på teknologien bag - hvad er blockchains muligheder egentlig og hvordan kan det være at teknologien først brager derudaf nu? På dagens netværksmøde får vi besøg af Roman Beck, som vil fortælle kort om teknologien bag blockchain og dens potentiale. Vi får også besøg af Jan C. Plenge, som giver et indblik i, hvordan man i Nets arbejder med blockchainteknologiens muligheder. Sammen vil vi diskutere, om Danmark kan blive foregangsland, når det kommer til at udvikle og implementere blockchain-baseret it-systemer

Transportområdet får ofte en hård medfart i den offentlige debat, hvor aflysninger, forsinkelser og langsommelige anlægsprojekter dominerer dagsordenen. Kommunikation er centralt for, at transportvirksomhederne kan opretholde et godt brand i en virkelighed fuld af udfordringer. På mødet taler vi med Aarhus letbane om den eksterne kommunikation i en hård opstartsfase med mange bump på vejen. Vi får også besøg af Billund lufthavn, som giver et indblik i, hvordan de kommunikerer og brander lufthavnen, herunder både den løbende pressehåndtering og i kriser.

Hvad sker der, når en mand med vilde ideer slippes løs på et af Danmarks største museer? Ansættelsen af Rane Willerslev som ny direktør har givet Nationalmuseet en hidtil uset eksponering. Ud over opmærksomheden omkring hans person, så er han også kendt for at have en anderledes tilgang til ledelse og til, hvordan man sætter kreative kræfter i spil. Efter to år i direktørstolen beder vi Rane gøre status: Hvordan har hans ledelsesfilosofi om at være lyttende, inddragende og have mod til at fejle skaffet ham konkrete resultater som direktør? Har han stadig de samme planer og visioner for museet, og er man blevet bedre til at udnytte museets fulde potentiale?

Kommunerne står centralt, når det kommer til at sikre borgerne. Arbejdet består både i at tage problemerne i opløbet, løse problemerne når de sker og sikre en generel følelse af tryghed. I kommunens arbejde flettes mange politikområder ofte sammen: Der arbejdes med folkeskolens rolle, bandeproblematikker og med at sikre boligområder, trafikale knudepunkter og store begivenheder. Så hvornår og hvordan griber kommunen ind, når lokale løsninger skal findes? Og tør man tænke alternativt i tilgangen, når meget står på spil?

Integrationsdebattens styrke aftager sjældent i længere perioder. På dagens møde gemmer vi de politiske fløjkrige væk og tager fat i hverdagen. For hvordan kan vi blive bedre til at sikre det gode børne- og ungdomsliv for unge danskere med muslimsk baggrund? Hvad er egentlig de reelle forskelle i livsvilkår og chancer mellem børn med og uden ikke-vestlig baggrund? Og hvilke redskaber i den pædagogiske og sociale værktøjskasse kan bruges uanset barnets baggrund?

På første del af Københavnerdagen viser Anders Langballe rundt på TV2 News. Som politisk redaktør på TV2 følger Langballe politikerne, partierne og ikke mindst deres kommunikation tæt. Vi er nu enten meget tæt på eller har netop overstået et folketingsvalg - en periode, hvor fokus på den politiske kommunikation spidser til, og konkurrencen om mediernes bevågenhed intensiveres. Hvordan oplever han generelt, at kommunikationen op til et folketingsvalg er anderledes? Og hvad skal politikerne gøre, for at komme i medierne – og få maksimalt udnytte ud af deres medietid?

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner, mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin? Politisk redaktør på TV2, Anders Langballe, giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner.

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin. Politisk redaktør på TV2, Anders Langballe, giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner.

Anden del af dagen foregår på Christiansborg, hvor netværket besøger Sofie Carsten Nielsen (RV), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Hønge (SF). Vi spørger ind til, hvordan de oplever organisationer og virksomheders tilgang til interessevaretagelse. Hvis man spørger dem, hvad virker så? Og hvad skal man holde sig fra? Kort sagt, hvordan vinder man bedst folketingsmedlemmernes opmærksomhed?

Hvad er de mulige scenarier for fremtidens forsyning? Skal der i højere grad tænkes i store multiforsyningsselskaber eller sektoropdelt konsolidering? Er biomasseudnyttelse fremtiden eller skal vi gå i en helt anden retning? Hvad skal der til, for at skabe mere effektiv drift og bedre styringsmuligheder i forsyningssektoren? Er vejen banet for den bedst mulige udvikling eller løber vi panden mod eksisterende rammevilkår? Vi inviterer direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen og direktør i Axcelfuture Joachim Sperling til debat om sektorens fremtidige muligheder og udfordringer.

Hvordan skaber vi bæredygtige bydele, der sikrer en sammenhængende og god by for alle? På dagens netværksmøde rykker vi ud for at se og blive inspireret af nye måder at tænke og udføre byudvikling. Vi besøger Gellerupparken for at blive klogere på, hvordan man omdanner et udsat boligområde til en attraktiv bydel med en blandet beboersammensætning samt et varieret boligudbud.

Anført af netværkets facilitator Jens Kramer Mikkelsen tager vi på den årlige sejltur i Københavns Havn.

Hvordan adskiller forebyggelse blandt ældre sig fra den generelle forebyggelse på sundhedsområdet? Og i hvor høj grad skal vi prioritere at forebygge sygdomme blandt ældre? Vi sætter fokus på sundhed og sygdomsforebyggelse, når vi får besøg af Jesper Ryg, der er overlæge på Odense Universitetshospital og forskningsleder ved SDU.

På bagkanten af Folketingsvalget inviterer vi ordførerne til at dele deres transportpoliske visioner for de næste fire år. Hvad står øverst på dagsordenen, og hvor ligger de største uenigheder? Er der udsigt til brede transportaftaler? Vi giver netværket mulighed for at blive klogere på partiernes transportpolitik.

Dagens oplægsholder har befundet sig i det energi- og forsyningspolitiske maskinrum i mange år. Som tidligere afdelingschef i departementet og vicedirektør har Energistyrelsens nye direktør Kristoffer Böttzauw fingeren på pulsen. Vi spørger ham, hvordan man som styrelsesdirektør retter ind efter den siddende regerings linje og samtidig sikrer styrelsens fortsatte faglige udvikling? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af styrelsen, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

Kommunerne og deres indsats for det lokale erhvervsliv spiller en stor rolle i kampen for vækst i hele landet. Dansk Byggeri offentliggør årligt en liste over kommunernes erhvervsvenlighed. Vi inviterer top, midt og bund til en snak om, hvordan de hver især arbejder med og for det lokale erhvervsliv, og hvad kommunerne kan lære af hinandens arbejde.

Skræmmescenarierne om fremtidens arbejdsmarked indebærer ofte, at robotterne tager over og overflødiggør den menneskelige arbejdsstyrke. Hos Universal Robots har man i mange år arbejdet med cobots, såkaldte ”collaborative robots”, hvor robotter i højere grad bruges som et værktøj for mennesket. Vi besøger Universal Robots hovedkvarter i Odense og bliver klogere på en fremtid, hvor robotter og mennesker i samarbejde udgør kernen i en effektiv produktion.

Opblomstringen af disruptive teknologier medfører, at vi om 10 år formentlig vil se et helt andet trafikbillede, end det vi kender i dag. Selvkørende biler, data, droner og digitalisering får en afgørende betydning for fremtidens infrastruktur. På dagens møde taler vi med en række transportaktører og eksperter om, hvad vi kan forvente af fremtidens transportbranche. Hvilke teknologier kommer først til at omstyrte branchen og hvordan kan man forberede sig? Kræver udviklingen, at man tænker fremtidens transportinvesteringer om?

Apple, Facebook, Google og Amazon har alle planer om at etablere gigantiske datacentre i Danmark. Vores lands høje forsyningssikkerhed og relativt store andel af grøn energi gør os til en eftertragtet location for tech-giganterne. Men ønsker vi at være Europas datacenter-mekka? Datacentrene vil øge det danske elforbrug markant og også føre til en stigning i CO2-udledningen. Til gengæld leverer datacentrene store mængder overskudsvarme, som kan bruges til fjernvarme, og kan samtidig fungere som en driver for vækst i hele landet. Vi inviterer til debat om Danmarks rolle som datacenter-mekka. For hvad står vi foran af både kommercielle muligheder og praktiske udfordringer? Og hvordan bliver kommuner, forsyningsselskaber og andre relevante aktører påvirket af de nye mastodonter?

Danmarks længst siddende departementschef har stået bag roret i Erhvervsministeriet siden 2001. Vi tager på dagens møde et kig ind i værkstedet og bliver klogere på, hvad der sker bag murene, når der tages beslutninger på det erhvervspolitiske område, som efterfølgende skal føres ud i livet. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra hans stol, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt? Vi inviterer departementschef Michael Dithmer til debat.

Jyllandskorridoren er en livsnerve mellem Norden og resten af det europæiske kontinent. Den er en afgørende faktor for produktion og vækst i de områder, som den forsyner og forbinder. Vi beder to centrale interessenter give deres bud på, hvilke prioriteringer og løsninger der skal til for at sikre, at den jyske transportkorridor også i fremtiden kan være et voksende økonomiske centrum og en attraktiv port til Europa. Hvad skal der til for, at vi i højere grad kan udnyttet transportkorridorens økonomiske potentiale?

I kølvandet på COP25 inviterer vi international chef i Concito Jarl Krausing til at opridse COP’ens resultater. Hvad er hovedkonklusionerne? Hvilken betydning har disse for Danmark og vores rolle i kampen for et bedre klima? Hvad er næste skridt, og hvad er det realistisk, at der kommer til at ske i den nærmeste fremtid?

I sundhedssystemet er man blevet mestre i at forlænge ældres fysiske funktionsdygtighed, og alder er ikke længere en hindring for at blive opereret. Men hvordan forholder det sig på socialområdet? For hvornår er folk så gamle, at de ikke længere skal modtage socialindsatser? Normalt er uddannelse og arbejde de to vigtigste redskaber på socialområdet. Men hvad gør vi med de borgere, der er gået på pension? Hvilke socialindsatser har de brug for - og hvilke redskaber har vi i værktøjskassen? På dagens møde vil Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, diskutere disse spørgsmål med netværket og give sit bud på, hvordan vi socialpolitisk skal forholde os til den voksende ældre generation.