Hvordan kommunikerer man effektivt om miljø, klima, natur og bæredygtighed? Hvordan skaber vi kommunikation der ikke kun konstaterer, men også danner grundlag for handling og forandring? Og hvad gør vi for, at budskabet rammer bredere end ”the usual suspects”? Vi inviterer to eksperter på området til at dele ud af deres erfaring og komme med tips og tricks til effektiv kommunikation på miljøområdet.

Den nye regering skal for første gang forhandle om finansloven. Det skal den gøre som mindretalsregering, som er dannet på baggrund af det såkaldte forståelsespapir, der er udarbejdet mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Vi inviterer ordførerne til debat om, hvad de vil, og hvor deres grænser går. Hvor befinder de store knaster mellem partierne sig, og hvilke eventuelle indrømmelser skal der finde sted? Bliver det klimalov, minimumsnormeringer, kontanthjælpsloft, arbejdsstyrken eller noget helt andet? Skal finansloven vedtages bredt i folketinget, eller skal den funderes blandt Regeringens støttepartier? Hvor stor betydning får forståelsespapiret for finanslovsforhandlingerne?

Karakterer er i øjeblikket det helt store diskussionsemne på den uddannelsespolitiske dagsorden – og med god grund. Har vi en kultur, hvor eleverne tør fejle, og udfordre både sig selv og rammerne, eller lærer vi de unge blindt at følge den sikre sti mod høje karakterer? Har karakterer fået en for stor betydning for uddannelsessystemet? Hvad er alternativet til karakterræset? Vi inviterer tre stærke profiler til at tage os et spadestik dybere i diskussionen om karakterer, og ikke mindst hvordan vi i dag benytter disse.

Flere komplekse patienter og opgaver overgår til den kommunale sygepleje i takt med de tidligere udskrivelser fra sygehusene, og mange kommuner oplever et stort pres for at få kvalificeret arbejdskraft og hænder nok i sygeplejen. Opgaveløsningen kræver flere ressourcer og en høj faglighed, men hvordan får vi de nødvendige kvalifikationer ud i kommunerne? På dagens netværksmøde tager vi et kig i krystalkuglen for at blive klogere på, hvilke sundheds- og sygeplejefaglige opgaver, der skal løftes i fremtiden, og hvem der skal løfte opgaverne.

Sammen med sit forskerhold er økonomiprofessor på KU og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen i fuld gang med arbejdet med at udvikle en ny miljøøkonomisk model, der også tager højde for klima- og miljøhensyn. En model, Socialdemokratiet ønsker, at Finansministeriet i fremtiden skal tage i brug. Vi spørger Peter Birch Sørensen, hvad han ser som de største udfordringer og muligheder for den grønne omstilling? Hvilken betydning mener han, at en ny regnemodel kan få? Og hvordan får vi i det hele taget skabt de mest gunstige rammer for en både stabil og ambitiøs grøn omstilling?

Styring og ledelse gennem brugen af skræddersyede adfærdsdesigns bliver mere og mere populært blandt virksomheder. Det skyldes metodens helhedsorienterede perspektiv, hvori både sociale- fysiske og kulturelle barrierer indtænkes i designløsningen. For når større eller mindre ændringer skal implementeres i den offentlige organisation, kan sådanne faktorer spille en afgørende rolle for tiltagets succes. På dagens netværksmøde får vi besøg af ekspert i adfærdsdesign Henrik Dresbøll som vil indvie os i, hvordan metoden kan bruges til at udvikle bedre, mere effektive og meningsfulde implementeringstiltag

Finansdirektøren i Erhvervsministeriet gæster netværket til en snak om ministeriets arbejde og fokus netop nu. På dagens møde giver Steen Lohmann en aktuel status på den danske og europæiske regulering af finanssektoren og skitserer, hvad der er i vente. En arbejdsgruppe i ministeriet udarbejdede i foråret 2018 en rapport, som blandt andet anbefalede forenklinger af den finansielle lovgivning. Hvad er status på de seneste politiske tiltag, og fra hvilke kanter kan vi forvente nye tiltag?

Hvordan kan man skabe social og kulturel værdi for mennesker? Det er et af de spørgsmål, der driver Lennart Lajboschitz. Hvordan kan kulturen virke som en kur, der kan hjælpe os med at søge og dyrke de sociale relationer? Den succesfulde forretningsmand skabte Folkehuset Absalon, der har et bredt tilbud af forskellige kulturelle aktiviteter. Hvorfor er Absalon så stor en social og kulturel succes? Vi inviterer den sociale entreprenør til oplæg om, hvordan kultur og socialt fællesskab hænger sammen, og hvordan vi kan skabe flere tilbud, som understøtter netop dette.

Hvilke muligheder og begrænsninger stiller lovgivningen for udvikling af sundhedsteknologiske løsninger i Danmark? Hvilke barrierer opstiller GDPR for datadeling og sundhedsteknologi, og giver det overhovedet nogle nye muligheder? På dagens møde giver Lisbeth Nielsen, direktør for Sundhedsdatastyrelsen, sit svar på disse spørgsmål. Professor Mette Hartlev forsker inden for sundhedsret og etik, patientrettigheder og sundhedsteknologi. Mette Hartlev fortæller om ret og etik inden for sundhedsteknologi og håndtering af personfølsomme data, og vi diskuterer, hvordan vi skaber en tryghed blandt borgerne om, at vi passer på deres data.

Radio24Syv gik i luften den 1. november 2011 efter initiativ fra den daværende kulturminister, Per Stig Møller, der ønskede at sende FM4 i privat udbud. Radio24syv, som den blev døbt Radio Møller i pressen, opnåede med Radio24Syv stor succes med programmer som Den Korte Radioavis, Millionærklubben og AK24Syv. Succesen varede dog ikke længe, og efter otte år i luften, sender Radio 24Syv sin sidste udsendelse på FM-båndet den 31. oktober 2019. På mødet drikker vi gravøl for radiokanalen, og beder Jakob Kvist som repræsentant fra den tidligere ejerkreds, om at fortælle sin oplevelse af radiokanalens storhed og fald. Per Stig Mølle vil fortælle om den politiske vision bag kanalen, og hvorvidt han mener, at Radio 24Syv levede op til denne. Vi beder tidligere kulturminister, Mette Bock, om at fortælle om det politiske forløb og bevæggrundlag, der førte til de politiske krav om radioens geografiske placering. Endeligt spørger vi Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, hvorfor den geografiske placering af radiokanalen spillede en så væsentlig rolle for Dansk Folkeparti.

Radio24Syv gik i luften den 1. november 2011 efter initiativ fra den daværende kulturminister, Per Stig Møller, der ønskede at sende FM4 i privat udbud. Radio Møller, som den blev døbt Radio Møller i pressen, opnåede med Radio24Syv stor succes med programmer som Den Korte Radioavis, Millionærklubben og AK24Syv. Succesen varede dog ikke længe, og efter otte år i luften, sender Radio 24Syv sin sidste udsendelse på FM-båndet den 31. oktober 2019. På mødet drikker vi gravøl for radiokanalen, og beder Jakob Kvist som repræsentant fra den tidligere ejerkreds, om at fortælle sin oplevelse af radiokanalens storhed og fald. Per Stig Mølle vil fortælle om den politiske vision bag kanalen, og hvorvidt han mener, at Radio 24Syv levede op til denne. Vi beder tidligere kulturminister, Mette Bock, om at fortælle om det politiske forløb og bevæggrundlag, der førte til de politiske krav om radioens geografiske placering. Endeligt spørger vi Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, hvorfor den geografiske placering af radiokanalen spillede en så væsentlig rolle for Dansk Folkeparti.

I sundhedsvæsenet tillægges det stor betydning, at implementering af nye tiltag sker korrekt og til tiden. Hvordan kan vi rent kommunikativt blive bedre til at forberede både befolkningen og det sundhedsfaglige personale på det nye? Hvordan får vi effektivt og troværdigt leveret nye sundhedstiltag, behandlinger og budskaber? På dagens netværksmøde diskuterer vi, hvordan vi får både borgere og fagfolk i sundhedsvæsenet til at acceptere en vis risiko og fejlmargin, når der indføres nye behandlinger og tiltag.

Hvad er de store infrastrukturprojekter, der ligger på ministeriets tegnebræt? Og hvordan ser det ud med vejen til, at få ført projekterne ud i livet? Søren Wille, afdelingschef i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, gør os klogere på en række af de visionære projekter, som ministeriet arbejder på for tiden. En ny bro ved Helsingør-Helsingborg og en Kattegatforbindelse er nogle af de nye store projekter der presser sig på. Men hvad er de store fordele, ulemper og diskussioner i forbindelse med disse projekter?

En ny folketingssamling er igang, og der sættes en politisk retning for uddannelsesområdet. I hvilket retning kan vi forvente uddannelsespolitikken kommer til at gå, og hvilke vinde blæser lige nu på den uddannelsespolitiske slagmark? Jacob Fuglsang, en af landets mest erfarne uddannelsesjournalister og forfatter bag bl.a. ”Den store løgn om uddannelse”, giver sine bud herpå. Vi spørger ham desuden, hvordan han ser mediernes rolle i politikformulering og -implementering.

Vi befinder os i en virkelighed, hvor politik i stigende grad er præget af medialisering, og hvor en bred skare af politiske aktører konkurrerer om offentlighedens opmærksomhed. I dag spiller nye politiske aktører en større og større rolle, og i den nye medievirkelighed går meget kommunikation ikke længere fra politikere til borgerne gennem de traditionelle medier. Hvilken betydning har dette for den politiske kommunikation og for, hvordan man skal tilrettelægge sin kommunikationsstrategi? Og hvad er vigtigt at være opmærksom på, når vi taler interessevaretagelse i denne nye virkelighed? Vi spørger kort og godt, hvad forskningen kan lære os på området.

ARoS er et af Danmarks mest besøgte museer og ét af Nordeuropas største men eksisterer i en virkelighed med stadig færre penge til kulturinstitutionerne og et mindre trofast publikum. Så har ARoS knækket koden med udfordrende og nyskabende udstillinger, der samtidig fanger bredt? Museets direktør Erlend Høyersten besøger netværket og deler sine tanker om, hvordan man gør kunsten både tilgængelig og udfordrende på samme tid. Hvad vil han, og hvor skal man kigge hen for at forstå fremtidens rolle for kunsten og kulturen i samfundet?

Danmarks længst siddende departementschef har stået bag roret i Erhvervsministeriet siden 2001. Vi tager på dagens møde et kig ind i værkstedet og bliver klogere på, hvad der sker bag murene, når der tages beslutninger på det erhvervspolitiske område, som efterfølgende skal føres ud i livet. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra hans stol, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt? Vi inviterer departementschef Michael Dithmer til debat.

Lader vi arbejderklassen forsvinde under radaren? Er en nedslidningspension en god ide? Hvordan sikrer vi de faglærte og ufaglærte for eftertiden i dansk politik? Det giver forfatter Lars Olsen sit bud på, når han gæster netværket til en snak om, hvor ’det forsvundne folk’ befinder sig i fremtiden. Vi spørger samtidig Lars Olsen, om øget mistillid til politikere er blevet et uomtvisteligt grundvilkår. Samtidig inviterer vi Mads Kastrup, som i kraft af sit arbejde som Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, har ageret talerør for mange danskere, der kan nikke genkendende til utrygheden og mistilliden.

Lader vi arbejderklassen forsvinde under radaren, når vi i politik fx taler om at hæve pensionsalderen? Vi inviterer forfatter Lars Olsen til en snak om øget mistillid til politikere. Han er aktuel med bogen ”Det forsvundne folk”, hvor han bl.a. udtrykker, at mistilliden skal ses i lyset af en stigende utryghed blandt arbejderklassen og grupper udenfor arbejdsmarkedet. Samtidig inviterer vi Mads Kastrup, som i kraft af sit arbejde som Opinionsredaktør på Ekstra Bladet, har ageret talerør for mange danskere, der kan nikke genkendende til utrygheden og mistilliden. De vil sammen med Socialpolitisk netværk diskutere arbejderklassens vilkår for at blive hørt, når det kommer til de problemstillinger, der præger deres hverdag.

Hvilken betydning har det for Danmarks forsyningssikkerhed, når energipolitik ikke bare er energipolitik, men i høj grad også geopolitik? Hvad er de bredere perspektiver, og hvordan spiller de ind på Danmarks holdning til Nord Stream 2 og Viking Link? Dagens møde stiller skarpt på, hvordan internationale dagsordener, sikkerhedspolitiske overvejelser og diplomati influerer dansk energi- og forsyningspolitik.

Hvordan hænger tankerne bag det traditionelle danske dannelsesbegreb tilbage fra 1800-tallet sammen med en globaliseret og digitaliseret dagligdag anno 2019? Hvad betyder informationsteknologier, sociale medier og fænomener som fake news for dannelsesbegrebet? Og har dette ændret uddannelsesinstitutionernes rolle i børn og unges dannelsesproces? På dagens møde gæster forfatter Knud Romer og fhv. forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen netværket og tager den evigt aktuelle debat om dannelse og om begrebets betydning og formål i en global og digital verden.

Kulturområdet er et let offer, når der skal spares i det offentlige. I takt med at mulighederne for at få offentlig støtte svinder, tvinges kulturaktører til at finde nye måder at finansiere kulturprojekter. På dagens møde kigger vi nærmere på alternative forretningsmodeller som kulturelle sponsorater, erhvervspartnerskaber, brugerfinansiering, fundraising og branded content. Vi inviterer en række kulturentreprenører til at dele tankerne bag deres projekter og dele deres erfaringer med at etablere kulturtilbud og rejse finansiering. Hvilke fordele er der ved de forskellige modeller? Hvilke udfordringer og dilemmaer følger med? Og hvordan kan man indgå vellykkede samarbejder med erhvervslivet uden at give køb på sin kulturelle integritet?

På dagens møde stiller vi skarpt på kulinarisk diplomati, og hvordan vi styrker og fastholder den gastronomiske fortælling om Danmark som madland og gastronomisk mekka. For hvordan forbliver vi et internationalt samlingspunkt for gastronomi? Hvad skal der til, for at gastronomien for alvor kan bruges som løftestang for en styrket afsætning af danske fødevarer på eksportmarkeder? Og kan den kulinariske fortælling om det lille land mod nord også åbne op for nye handels- og samarbejdsrelationer internationalt?

Det handler om at slå hovedet på sømmet. Gerne med et glimt i øjet. Og på 140 tegn. Vi inviterer tre af Twitters stærkeste danske stemmer til en formiddag om, hvordan man går til et medie som Twitter. For hvordan skaber man interesse om sine tweets om stort som småt? Hvilke overvejelser gør de sig, før de sætter sig til tasterne? Hvad synes de selv fungerer bedst på Twitter?

Mange af de folkevalgte har engageret sig i politik på baggrund af et ønske om at skabe et bedre Danmark. Men for nogle bliver Christiansborgs strategiske magtspil langsomt altoverskyggende, og den ideologiske overbevisning mister lidt efter lidt sin tyngde. På dagens netværksmøde har vi inviteret to politikere, der holder fast i netop deres vision for samfundsforandring til en snak om, hvordan man bedst bedriver interessevaretagelse på kontorer, hvor idealismen stadig præger indretningen.

Hvad er status på miljøpolitikken i Danmark, og hvad er visionerne for fremtiden? Departementschef Henrik Studsgaard gæster netværket og fortæller om hans erfaringer fra et ministerium under konstant forandring. Hvad mener han, der har været de største fordele og ulemper ved et samlet Miljø- og Fødevareministerium? Hvilken betydning vil det have for ministeriets arbejde, at der nu er to ministre ved roret? Og hvad kommer fremover til at være de vigtigste indsatsområder i ministeriets arbejde for at udvikle og implementere miljøpolitik i Danmark?

Ideerne om menneskevenlig byplanlægning, som anvendes verden over, er langt hen ad vejen udviklet i København. Jan Gehl har som forsker og byplanskonsulent gentænkt den måde, vi designer byer på, hvor der er fokus på byrum med ”menneskelige dimensioner”. Hans bøger om byer for mennesker bruges over hele kloden, og han er en efterspurgt byplanlægger. På dette møde beder vi ham tage afsæt i, hvilke tendenser og bevægelser han ser, når det handler om storbyen og bæredygtighed. Han vil både tage afsæt i nogle af de konkrete ting, han har arbejder med, men også kigge i krystalkuglen og komme med bud på, hvordan udviklingen vil være på længere sigt.

Hvordan agerer man som leder i sundhedssektoren, når man skal effektivisere i sin organisation på baggrund af de økonomiske incitamenter, som kommer ovenfra? Har de økonomiske incitamenter virket efter hensigten, og hvilke andre afledte effekter har de? Kjeld Møller Pedersen har mange års erfaring som professor på det sundhedspolitiske felt. På dagens møde indvier han netværket i tidens tendens til at bruge økonomiske incitamenter til at effektivisere i sundhedssektoren. Netværket får desuden besøg af hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, der vil fortælle om sit virke som ansvarlig for ledelse af drift og udvikling, og hvordan hun manøvrerer sin organisation i et sundhedspolitisk farvand, der er under stor politisk bevågenhed og fyldt med regler og økonomiske incitamenter, der skal gøre sundhedssektoren mere effektiv.

Vi sætter spot på forebyggelsen og stiller de svære spørgsmål, hvor det både handler om kroner og øre, autonomi og paternalisme. Hvor langt vil vi gå i forebyggelsens navn? Og hvem har egentlig ansvaret for forebyggelse? Kræftens Bekæmpelse er en af de største og mest magtfulde interesseorganisationer på sundhedsområdet. Vi inviterer direktøren, Jesper Fisker, til at fortælle om, hvad Kræftens Bekæmpelse har i pipeline og diskuterer med netværket, hvordan vi skal lave primær og sekundær forebyggelse i sundhedsvæsenet.

Ifølge den finanspolitiske kalender, så har regeringen nu indgået aftale om deres første finanslov. På dagens møde gæster David Hellemann netværket, og fortæller om sine erfaringer med finanslovsprocessen set fra toppen af Finansministeriet. Hvordan er forløbet omkring en regerings første finanslov, og er der en særlig dynamik i forhandlingerne? Hvilken rolle spiller Finansministeriet og findes der rutiner og traditioner, når statens budget skal aftales? Er der noget særligt ved dette års finanslov?

Markedet for kunstig intelligens er i rivende udvikling og potentialet er enormt. I den nærmeste fremtid vil vi opleve, at beslutningskraften bliver flyttet fra menneske til maskine i form af for eksempel førerløse biler og avancerede kræftrobotter. Den avancerede teknologi er begyndt at rejse etiske spørgsmål. I en situation hvor en robot er programmeret til at tage en beslutning, hvem sidder så med ansvaret? Og hvem har ansvaret for at evaluere og forbedre teknologien? Hvilke hensyn skal overvejes, når man som offentlig myndighed har borgerne som kunder? Vi inviterer Microsoft Danmarks direktør for Enterprise Commercial til at dele sit syn på, hvordan vi skaber etiske rammer om udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i Danmark. Hvordan kan man skabe tillid til kunstig intelligens blandt offentlige institutioner, virksomheder og i sidste ende befolkningen?

”Vi ser flere og flere banditter i habitter, som laver grænseoverskridende økonomisk kriminalitet”. Sådan begrunder statsminister Lars Løkke Rasmussen i november 2018 sin motivation for at træde ind i EU’s bankunion. Regeringen nedsatte i sommeren 2018 et udvalg, der skulle undersøge en eventuel dansk deltagelse i EU’s fælles bankunion, og som i løbet af efteråret 2019 skal komme med sine anbefalinger. Vi har inviteret tre politikere til debat. Hvad mener de, og skal deltagelse i Bankunionen til folkeafstemning?

Danmark er europæisk topscorer, når det gælder sundheds-it og digitale muligheder for borgere og sundhedspersonale. På dagens netværksmøde beder vi tre aktører, der alle har fingeren på den sundhedspolitiske puls, om at komme med deres syn på det danske sundhedsvæsens videre udvikling og digitalisering. Hvilke løsninger gavner patienterne og øger kvaliteten? Hvordan kan digitaliseringen også komme det sundhedsfaglige personale til gode? Vi stiller disse spørgsmål og lægger op til debat i netværket, når vi beder tre aktører præsentere hver deres organisations standpunkt og mærkesager inden for digitalisering af sundhedsvæsenet.

De danske regioner er under et stort politisk pres i et miljø, der kræver både økonomisk effektivitet og høj kvalitet, men hvordan formår man at præstere højt på begge parametre? Vi har inviteret Stephanie Lose, regionsrådsformand i Region Syddanmark og formand for Danske Regioner, til at stille skarpt på regionernes rolle i det danske sundhedsvæsen. Stephanie Lose vil give os sine bud på, hvordan regionerne kan navigere rundt i de mange forventninger, der stilles til dem, samt hvad regionerne bl.a. kan gøre for at skabe et samarbejdende sundhedsvæsen i topkvalitet i Danmark.

Skal den gamle dydsetik tilbage på dagsordenen i det danske uddannelsessystem? Der lyder et rungende ja fra Stefan Hermann, rektor ved Professionshøjskolen Metropol og formand for Rådet for Børns Læring. Ifølge Stefan Hermann skal danske børn og unges kompetencer i højere grad bygges på en fast grund af dyder som selvdisciplin, grundighed og flid, og uddannelserne skal bære en stor del af ansvaret for det. Hvor går grænsen mellem at være en moderne Lektor Blomme og at være en lærer, som dyrker en fordybelseskultur? Netværket får mulighed for at diskutere, hvordan dannelse i uddannelsessektoren skal og kan se ud.

80’ernes ”Jyske Trafikmafia” er berømt og berygtet. Trafikmafiaen er et godt eksempel på, at stærke regionale alliancer omkring et fælles projekt kan være en god vej til at skaffe infrastrukturmidler. Her 30 år senere har fænomenet bredt sig, og nye ”trafikmafiaer” har set dagens lys både på Sjælland og på Fyn. På mødet inviterer vi nogle af de politikere, der i dag forsøger at skabe stærke alliancer for at tilgodese regionale trafikbehov, til at fortælle om deres arbejde og strategier. Vi spørger dem, hvordan det går med kampen for infrastrukturmidler. Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med alliancerne? Og risikerer man ikke, at midlerne ender i hænderne på dem, der råber højest og ikke der, hvor de skaber mest gavn?

Svingdøren mellem det offentlige og det private står forholdsvis stille. Det hører til sjældenhederne, at offentlige topembedsmænd rekrutteres til topposter i det private og vice versa. På dagens møde får vi besøg af en mønsterbryder, som har taget springet fra departementschef i Undervisningsministeriet til direktør i Danmarks største patientorganisation. Vi beder ham stille skarpt på forskelle og ligheder mellem ledelse i det offentlige og ledelse af en interesseorganisation. Hvilke tanker har han gjort sig omkring kulturforskelle og antallet af ”bundlinjer”? Hvilke barrierer står i dag i vejen for, at man kan gøre karriere i både det offentlige og i det private? Begynder de to verdener i virkeligheden at ligne hinanden?

Selvom folketingsvalget i sommeren 2019 resulterede i en rød regering, så var der ikke desto mindre tale om en stemmesejr for bl.a. Det Konservative Folkeparti, hvor Søren Pape Poulsen lå blandt valgets top 10 største stemmeslugere. Vi inviterer partiformanden til en snak om, hvad Konservative gjorde rigtigt i forhold til valget og den forhenværende regering. Hvad er hans visioner for fremtidens blå blok? I et politisk landskab, som stadig forandres, hvad definerer så borgerlighed? Søren Pape Poulsen vil desuden indvie netværket i betydningen af kompetent rådgivning, når retningen for et borgerligt Danmark skal sættes.

I foråret 2018 skiftede Thomas Egebo departementschefkasketten ud med posten som ny direktør i Energinet. Thomas Egebo gæster netværket og gør status over sit første år i Energinet. Hvad tager han med sig fra sine mange år som departementschef? Hvordan har han sat sit præg på Energinet? Og i hvilken retning skal Energinet bevæge sig i fremtiden i forhold til det forandrede og foranderlige energiområde?

Hvad er de største integrationsudfordringer i København lige nu og på sigt? Hvordan skaber vi den bedst mulige beskæftigelsesrettede integrationsindsats? Det giver beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard, sit svar på. Til november er det 2 år siden kommunalvalget, og borgmesteren er derfor halvvejs i sin første periode. Hun giver os indblik i både de konkrete udfordringer, for eksempel indvandrerkvinders indtog på arbejdsmarkedet, samt de overordnede og langsigtede linjer for integrationsindsatsen.

Carlsberg lancerede i 2018 en ny indpakning til deres sixpack-øl, der skærer markant ned for plastikforbruget, og helt fjerner de seks plastikringe fra indpakningen, der er udskældt for at skade naturen og dyrevildt. Carlsberg formåede med lanceringen at skabe en positiv global fortælling, der ramte store nyhedssider i det meste af verden, og førte til en stigning i salget på 19 % i første kvartal af 2019. På mødet skal vi tale om Carlsbergs branding og fortælling. Hvordan har bryggeriet haft succes med at anvende virksomhedens 171 år lange historie til at relancere sig selv som branchens mest innovative bryggeri?

I november 2018 indgik borgerrepræsentationen og regeringen en principaftale om Københavns nye ø Lynetteholmen. Øen skal stå færdig i 2070 og skal huse 35.000 københavnere, binde Nordhavn, Refshaleøen og Amager bedre sammen trafikalt og klimasikre København. På dagens møde vil Københavns Kommunes plandirektør indvie os i tankerne bag Lynetteholmen, dens potentiale og hvordan den kan bidrage til at løse udfordringer i hovedstadsområdet. Efterfølgende giver Hans Vasehus fra By & Havn os et indblik i planerne og processen omkring projektet. Kan man tage erfaringer med fra andre projekter? Hvordan bliver Lynetteholmen en succes for alle parter, og hvilke udfordringer er de mest presserende?

Hvor går grænsen for kunst og kultur? Den kunstneriske frihed er de seneste år for alvor kommet på dagsordenen og alternativ kunst trækker ofte overskrifter i medierne. Hvilken betydning har den politiske korrekthed for kunst og kulturformidling? Skal omverdenens og kunstens mange facetter harmonere? Og hvordan håndterer man som kunstner en kritisk og skiftende omverden – særligt når sociale medier kan blæse en shitstorm op før man har set sig om? Netværket får besøg af Jim Lyngvild og Christian Lollike, for hvem det mere er reglen end undtagelsen, at kunst fører til debat. Vi får også besøg af Christian Have, der giver sit professionelle bud på, hvad man gør, når ramaskriget runger, samt vil hun komme med gode råd til de øvrige paneldeltagere og netværksmedlemmerne.

Selvom Danmark er ramt af urbaniseringsbølgen, så er der kommet øget fokus på at styrke udviklingen yderområderne og ligeledes på udvikling af byrum og lokalsamfund. På dagens møde stiller vi skarpt på byudvikling i landsbyer og købstæder. Hvad ved vi om at gøre landsbyer attraktive set fra et byudviklingsperspektiv? Er det overhovedet noget, som har interesse blandt forskere? Hvilke vellykkede projekter kender vi til – og hvad er forklaringen på deres succes? Hvilken rolle spiller henholdsvis kommunerne, ejere og investorer, og hvilke krav kan man stille til de forskellige parter?

Det er almindeligt kendt, at livet som særlig rådgiver byder på lange og intense arbejdsuger, hvor politiske forslag skal udarbejdes og stå klar, når medierne forlanger løsninger. Som spindoktor har man en vis magt, selvom der imidlertid er uenighed om, hvad begrebet reelt indbefatter. Men hvordan er det at træde ud af spindoktor-rollen i forbindelse med fx regeringsskifte? Vi har inviteret en række tidligere særlige rådgivere til en snak om livet før, under og efter rådgiver i toppolitik. Hvad savner de mest ved rollen og hvad er det bedste ved deres nye tilværelse? Og hvilke råd vil de give videre til potentielt fremtidige politiske rådgivere?

Den sundhedspolitiske dagsorden er evigt aktuel og et emne som folketingets partier kæmper om at markere sig på. Hvilke visioner har sundhedsordførerne for fremtidens sundhedsvæsen, og hvilke problemer står vi for at skulle finde en løsning på her og nu? Hvordan skal vi forholde os til den fremherskende digitalisering? Vi inviterer sundhedsordførerne til at debattere med hinanden og netværket.

Finansministeriets regnemodeller er kommet under pres fra både politisk og forskningsmæssig side for at skulle udvides, ændres eller se helt anderledes ud. I 2017 nedsatte ministeriet en arbejdsgruppe, som skal udvikle en ny makroøkonomisk model med udgangspunkt i ADAM og de relaterede modeller. På dette møde bliver vi klogere på, hvad der er op og ned i modelarbejdet. Hvordan bliver modellen et bedre redskab i fastlæggelsen af finanspolitikken? Hvor langt er arbejdet med at inddrage nye dynamiske effekter? Modelgruppens leder kommer på besøg, og gør os klogere.

En effektiv konkurrence styrker den danske økonomi og gavner både forbrugere og virksomheder. Hvad er status for konkurrencevilkårene i den danske fødevaresektor? Hvor ligger de største konkurrencemæssige udfordringer? Og hvordan arbejder man med at modernisere de regulatoriske rammer for at skabe de bedste og mest fair forhold for både store og små danske virksomheder? På dagens møde får vi besøg af direktøren for Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, til en snak om konkurrenceforhold og om styrelsens rolle nu og i fremtiden.

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin.Nyudklækket politisk redaktør på TV2 Troels Mylenberg giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner, samt hvad han gør sig af overvejelser om TV2’s politiske dækning nu og i fremtiden?

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin.Nyudklækket politisk redaktør på TV2 Troels Mylenberg giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner, samt hvad han gør sig af overvejelser om TV2’s politiske dækning nu og i fremtiden?

Anden del af dagen foregår på Christiansborg, hvor netværket besøger Mette Gjerskov (S), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Hønge (SF). Vi spørger ind til, hvordan de oplever organisationer og virksomheders tilgang til interessevaretagelse. Hvis man spørger dem, hvad virker så? Og hvad skal man holde sig fra? Kort sagt, hvordan vinder man bedst folketingsmedlemmernes opmærksomhed?

Det danske velstandsniveau er det højeste nogensinde, viser ny redegørelse fra Erhvervsministeriet. Hvordan sikrer vi, at udviklingen forsætter? Hvad gør vi for, at flere virksomheder kan udnytte de nye teknologiske muligheder? På dagens møde gæster adskillige erhvervsordførere netværket til en snak om deres erhvervspolitiske visioner, og deres planer for, hvordan det erhvervspolitiske område skal reguleres eller afreguleres.

En stor del af de statslige kulturkroner og spaltepladsen i kultursektionerne indtages af hovedstaden. Men meget af kulturturismen og udviklingen sker udenfor de landsdækkende mediers bevågenhed og debat. Vi dykker ned i to eksempler, hvor kultur, lokal udvikling og turisme skaber vækst og lokal stolthed. Ulla Astman sidder i Regionsrådet i Nordjylland og i bestyrelsen for Kulturmødet Mors. Hun giver sine bud på hvordan har Kulturmødet udviklet sig og hvordan har det spillet ind i regionens udvikling? Borgmester i Sønderborg, Erik Lauritzen, fortæller om udviklingen af Sønderborg havn og den lokale betydning af transformationen fra industrihavn til turistattraktion.

Danmark står overfor en ny national affaldsplan, som kommer til at spille en vigtig rolle i rejsen mod en mere cirkulær økonomi. Hvordan kommer den nye affaldsplan til at spille sammen med målet om 50 procent genanvendelse af de forskellige affaldsformer? Hvad virker, og hvad skal tænkes om, når der både skal tages hensyn til økonomi og miljøeffekt? Og hvordan kan vi bedst skabe bæredygtige affaldsløsninger i et samspil mellem kommuner, private aktører og borgerne? På dagens møde inviterer vi direktøren for Dansk Affaldsforening og formanden for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg til diskussion om fremtidens grønne affaldssektor.

Hvorfor skal bygge-boligbranchen i Danmark arbejde med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling? Hvordan kan vi tænke FN's bæredygtighedsmål ind i byggeriet herhjemme i Danmark? Mette Qvist, direktør for Green Building Council, indvier os i tendenserne inden for bæredygtigt byggeri og inspirerer til, hvordan byggebranchen kan samtænke og realisere mere bæredygtigt byggeri. Hvordan tilpasser vi verdensmålene til en dansk virkelighed, så vi har mulighed for at vurdere om vi gør fremskridt?

Etableringen af Forsyningstilsynet tilbage i 2018 gav forbrugerne en vagthund på energi- og forsyningsområdet med flere muskler og skarpere tænder end tidligere. Vi får besøg af direktøren for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, der indvier netværket i tilsynets arbejde. Hvordan udvikler man regulering, som både er til gavn for forbrugerne og sikrer stabile rammebetingelser for forsyningsvirksomhederne? Og hvad skal der til for at sikre både effektivitet, lave forbrugerpriser og forsyningssikkerhed i verdensklasse? Vi spørger også, hvordan tilsynet ser deres rolle i en omkostningseffektiv grøn omstilling?

De seneste år har vendt op og ned på potentialet for geotermisk energi i Danmark, og meget tyder på, at jordens indre energikilde kommer til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. På dagens møde inviterer vi A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune, der i et unikt samarbejde vil skabe det, der kan blive Europas største geotermiske anlæg. Hvilke muligheder kan en kommercialisering af geotermi skabe for energisektoren og de danske forbrugere? Hvordan sikrer man de rette politiske og regulatoriske rammer, for at geotermi kan få fodfæste i Danmark? Og kan geotermi åbne op for fremtidige eksportmuligheder af dansk viden og teknologi på området?

På dette møde sætter vi spot på de ledelseserfaringer, som man ikke kan få fra lærebøgerne. Vi sætter to tidligere topledere stævne til en snak om, når karrieren tippes af et uventet bump på vejen, og hvordan man rejser sig igen. Hvordan oplevede de den pludselige offentlige eksponering, da de befandt sig midt i orkanens øje? Set i bakspejlet, hvilke tanker gør de sig så om, hvornår det er særligt vigtigt at pleje hvilke interessenter? Hvordan bevarer man en fornuftig balance af plus og minuspoint på lederbankbogen, når man somme tider er nødt til at tage upopulære beslutninger? Hvilke benspænd skal man som leder være opmærksom på?

Indretningen af den europæiske infrastruktur er blevet et centralt politisk emne. Den grønne omstilling beder os om at flyve mindre, men det kræver omfattende justeringer i infrastrukturen hvis der skal skabes et sammenhængende og brugervenligt europæisk tognet. Hvilke ændringer er der i sigte, set fra politisk hånd? Og hvilken indflydelse vil det nye fokus på et stærkt tognet få på resten af transportsektoren? Vi inviterer de toneangivende danske politikere fra Bruxelles til debat om fremtidens europæiske transport, set fra et dansk perspektiv.

De politiske partier agerer stadig mere selvstændigt i medierne. På dette møde ser vi tilbage på de politiske partiers seneste kampagnetendenser – med særligt fokus på Folketingsvalget i 2019. Kampagneproduktionerne bliver stadig mere professionelle, og det kan være svært at gennemskue afsenderen bag, når kendte journalister hyres til at interviewe politikere, som vi f.eks. så i samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Reimer Bo. På dette møde spørger vi ind til tendensen. Er det nødvendigt for partierne, for at få mere taletid og lov til at uddybe deres politik, eller udgør det en problematisk udvikling?

En medspiller i den rivende udvikling af digital infrastruktur er cloud-tjenester – en indbringende industri, som oplever stigende efterspørgsel. Hvilke teknologier har været årsag til, at markedet for cloud-tjenester bogstavelig talt er eksploderet og har lokket en tech-gigant som Amazon til Danmark? Vi får besøg fra en af verdens største leverandører af cloud-services, når Paul Ahlgren fra Amazon Web Services gæster netværket. Han giver os et indblik i verdens mest værdifulde virksomhed og deres visioner på det nordiske marked. Hvorfor er nordiske og særligt danske virksomheder interessante for AWS? Hvilke gevinster kan danske virksomheder og offentlige myndigheder høste fra cloud-tjenester, når det kommer til f.eks. intern forretningsudvikling og øget sikkerhed?

Skal socialpolitikken højere op på den politiske dagsorden? Hvilke centrale problematikker er aktuelle, og hvilke bør prioriteres højest? Vi starter det nye år med at invitere en række politiske ordførere, som vil inddrage netværket i, hvilke tanker de har for fremtidens socialpolitik.

I en verden hvor tilliden til den finansielle sektor er historisk lav, har Folketinget vedtaget en bred aftale, der blandt andet skal sikre klarere regler og bedre muligheder for koordinering i kampen mod hvidvask. Konkret blev der afsat flere ressourcer til SØIK og Finanstilsynet, så de har en bedre forudsætning for at følge op på bankernes indsats. Kirsten Dymann, der er chef for bagmandspolitiet, gæster netværket. Vi skal høre, hvordan det går med hvidvaskkampen efter oprustningen af SØIK. På mødet får vi også fornøjelsen af erhvervsminister Simon Kollerup. Han vil give os en gennemgang af den politiske proces og tanker omkring kampen mod hvidvask.

Ifølge en prognose fra IDA og Dansk Industri, vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025. To af Danmarks store fonde har derfor valgt at sætte ind på området, og tage kampen op for at højne den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse, og øge børn og unges naturfaglige interesse og kompetencer. Fhv. børne- og undervisningsminister Christine Antorini står i spidsen for Novo Nordisk Fondens nyoprettede almennyttige læringscenter LIFE, mens en anden stærk profil, fhv. direktør i SFI Agi Csonka, leder Villum Fondens nye uddelingsområde ”Børn, unge og naturvidenskab”. Vi spørger de to, hvad fondenes visioner er, hvor de realistisk set ser udviklingen bevæge sig hen i løbet af det næste årti, samt hvorfor naturvidenskaben er så vigtig i det moderne samfunds uddannelse?

Den danske lobbyscene er i mange henseender domineret af nogle få, store organisationer, men politisk adgang og indflydelse er stadig ikke noget, man kommer sovende til. Hvordan opnår man en dominerende position i junglen af interesser og aktører? Hvordan vedligeholder man den privilegerede adgang til magtens maskinrum? Og hvad kan andre grene af PA-branchen lære af de store organisationer? Disse spørgsmål, og flere til, vil dagens gæster forsøge at give deres svar på.

Netværket zoomer ind på ungdomsuddannelserne og diskuterer, hvordan vi kan sikre sammenhængskraften i hele uddannelsessektoren. Camilla Hutters er chef for ungdomsuddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut, der arbejder for at udvikle kvaliteten af uddannelse, undervisning og læring i det danske uddannelses- og dagtilbudssystem. På dagens netværksmøde giver hun en status på, hvor ungdomsuddannelsernes styrker og svagheder ligger, og giver sin vurdering af, hvordan vi kan styrke sammenhængen i hele systemet.

De senere år har København dannet rammen om flere store kultur- og sportsbegivenheder. I 2021 starter verdens største cykelløb, Tour de France, i København efter flere års forhandling. Samme år afholdes WorldPride i København, hvor en halv million mennesker forventes at feste i Danmarks hovedstad i mangfoldighedens tegn. Arrangementer af denne kaliber kræver store offentlige investeringer, men hvilken værdiskabelse medfører begivenhederne egentlig? Er der nogen typer af begivenheder, som lettere kan få vores politikere til at gribe i lommen end andre? Hvilke erfaringer og konklusioner kan man drage fra tidligere begivenheder såsom VM i halvmaraton, Eurovision og Aarhus som kulturhovedstad 2017? Ud over værdien i kroner og øre, hvilke muligheder har man så for at måle på andre værdiparametre som brandingeffekt, demokratisk- og kulturel værdi?

Den røde bygning på Slotsholmen har udviklet sig til en af de største producenter af topledere – et brand man er stolt af. Vi zoomer ind på Finansministeriet som skolegård for fremtidens offentlige ledere. Hvilke fordele og ulemper opstår, når ledere i stigende grad skoles det samme sted? Er det nødvendigt at have embedsmænd, som er trænet i at have blik for bundlinjen? Hvordan tilgodeser man både faglighed og budget? Hvordan arbejder man med at udklække ledere i resten af centraladministrationen?

Finansministeriet er et magtcenter i det offentlige Danmark og spiller en afgørende rolle, hvis miljø og klima skal tænkes ind i de store politiske beslutninger. Hvor langt er vi på vejen mod, at miljø, klima og den grønne omstilling kan integreres i Finansministeriet regnemodeller? Hvordan sikrer vi, at politiske aftaler på området slår igennem på lang sigt og bliver en fast del af ministeriets kultur og store beslutninger? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod at styrke de grønne regnemodeller? På dagens møde får vi besøg af Peter Birch Sørensen og tidligere embedsmand i Finansministeriet, Asger Narud, der fortæller om, hvordan bæredygtighed kan få en større plads i magtens maskinrum

Oven på en historisk lang valgkamp er politikerne tilbage i arbejdstøjet. På mødet sætter vi boligordførerne fra de største partier i stævne, og spørger ind til hvilke opgaver der ligger øverst på deres skriveborde. Hvilke visioner har partierne for boligpolitikken, og hvordan vil de måles, når deres valgperiod ophører? Vi kommer formentlig ikke uden om de helt store emner inden for boligpolitikken: den grønne omstilling og udenlandske kapitalfondes opkøb af ejendomme i hovedstadsområdet. Men hvilke andre emner optager ordførerne?

Hvad har folketingsvalget og EP-valget haft af betydning for det danske erhvervsliv? Hvilke tidligere og fremtidige reformer har haft særlig betydning for den danske vækst? I hvor høj grad bør offentlige sektor tage ved lære af den private med hensyn til vækst og innovation? Med sit imponerende CV har Bjarne Corydon rig erfaring, når det kommer til spørgsmål om vækst i hele landet. Under sin tid som Finansminister satte Corydon særligt fokus på uddannelse som en altafgørende faktor. Bjarne Corydon gæster netværket og giver sit indblik i de udfordringer og fordele, som Danmark står over for, når det kommer til vækst, inflation og offentlige finanser.

I sundhedsvæsenet er der konstant pres på at spare og sundhedspersonalet løber stærkt for at følge med. Teknologien Internet of Things (IoT) er af eksperter blevet udråbt til at have potentiale til at revolutionere og løfte sundhedsvæsenet. Konceptet er, at fysiske ting udstyres med små sensorer, der kan kommunikere med omverdenen gennem internettet. IoT kan lette arbejdet og frigive ressourcer og varme hænder, og ikke mindst give mere tid til at udføre kerneopgaverne. På dagens møde zoomer vi ind på, hvordan vi konkret kan bruge IoT i sundhedsvæsenet. Hvilke udfordringer er der ved at udbrede brugen af IoT? Hvor ligger de sikkerhedsmæssige forhindringer? Hvad koster det - og hvor meget sparer vi egentlig? Disse spørgsmål diskuterer vi for at blive klogere på, hvordan IoT kan give mere sundhed for pengene.

Hvad har folketingsvalget og EP-valget haft af betydning for det danske erhvervsliv? Hvilke tidligere og fremtidige reformer har haft særlig betydning for den danske vækst? I hvor høj grad bør offentlige sektor tage ved lære af den private med hensyn til vækst og innovation? Med sit imponerende CV har Bjarne Corydon rig erfaring, når det kommer til spørgsmål om vækst i hele landet. Under sin tid som Finansminister satte Corydon særligt fokus på uddannelse som en altafgørende faktor. Bjarne Corydon gæster netværket og giver sit indblik i de udfordringer og fordele, som Danmark står over for, når det kommer til vækst, inflation og offentlige finanser.

Vi lever længere og længere, men hvordan får vi et godt, langt og ikke mindst meningsfuldt liv? På dagens netværksmøde skal vi blive klogere på sund aldring i selskab med centerdirektøren for Center for Sund Aldring, Lene Juel Rasmussen. Et af centerets tiltag er ”ENGAGE – Leg på plejehjem”, hvor de i samarbejde med en lokal initiativtager i Aarhus afholder ugentlige legegrupper mellem ældre på plejehjem og spædbørn for at styrke intergenerationelle relationer. Vi diskuterer, hvad sund aldring egentlig indebærer, og hvordan det nære sundhedsvæsen kan og skal fremme sund aldring.

Verden bliver stadigt større og er i konstant forandring. Så hvilke krav stiller det, når man som topembedsmand i Udenrigsministeriet skal sikre Danmark en central placering i det internationale samarbejde? Hvordan adskiller den politiske rådgivning sig, når det handler om at varetage danske interesser, alt imens man opretholder diplomatiske relationer? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af Lars Gert Lose, som for nylig er blevet hjemkaldt fra sin ambassadørpost i Washington, for at være departementschef i Udenrigsministeriet. Departementschefen har en lang karriere i Udenrigsministeriet, og har tidligere været udenrigspolitisk rådgiver for Per Stig Møller (K), Lene Espersen (K), og senest Helle Thorning-Schmidt (S).

VLAK-regeringen havde som ambition, at der inden 2030 skal være en million nulemissionsbiler på de danske veje. Socialdemokratiet lovede i sit forståelsespapir med regeringens støttepartier et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Men er politikernes ambitioner realistiske? Vi beder formanden for kommissionen for grøn omstilling af personbiler, Anders Eldrup, om at gøre status for kommissionens arbejde og den grønne omstilling. Når vi målsætningen, eller har politikerne været for ambitiøse? Samtidig inviterer vi to markante spillere fra elbilbranchen til at tale om status på udviklingen af elbiler.

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og i Danmark kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden. Vi inviterer professor Lene Tanggaard til at dele ud af sin viden om kreativitet og læring og om, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge hoveder. For hvad skal der til, for at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid?

Øget kompleksitet i leverandørkæden og stigende fokus på sundhed og bæredygtighed har været med til at gøre det store udvalg på fødevaremarkedet sværere at gennemskue for forbrugeren. Indtil videre har vi forsøgt at mærke os ud af problemet og har hermed skabt et hav af mærkningsordninger. Hvordan sikrer vi, at fødevaremærkning ikke vildleder mere, end det vejleder? Og hvad skal der til for at sikre at, forbrugeren har de rette redskaber til at handle ansvarligt? Vi inviterer Camilla Udsen, fødevarepolitisk seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, og Jens Visholm, Koncerndirektør i Coop, til debat om junglen af mærkningsordninger og om, hvorvidt det er op til forbrugeren at skabe en efterspørgsel, der driver markedet i en mere ansvarlig retning?

Gentests bliver i stigende grad solgt direkte til forbrugere, som udenom det offentlige dermed kan blive diagnosticeret og få risikovurderinger ift. forskellige sygdomme. På dagens netværksmøde sætter vi genforskeraktivisten Lasse Westergaard Folkersen og formand for Det Etiske Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, i stævne for at diskutere med hinanden og netværket, hvilke muligheder og risici, der er forbundet med forbrugergenetik samt hvordan vi etisk skal forholde os til forbrugergenetik. For vil vi vide alt? Hvilke dilemmaer sætter vi os selv og vores familie i, når vi får testresultaterne?

Vi er på den anden side af folketingsvalget, og den nye regering er godt i gang med at sætte sit præg. Hvad håber de store fagorganisationer, at der vil ske med sundhedspolitikken under den nye regering? Hvad har efter deres opfattelse været de største udfordringer hidtil, og hvad ser de helst bliver sat øverst på regeringens sundhedspolitiske dagsorden i de kommende år? På hvilke områder er der enighed mellem faggrupperne, og hvor er det sværere at finde fælles fodslag? Det vil Christian Freitag, Grete Christensen og Mona Striib indvie os i, når de gæster netværket i foråret 2020.

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet ved navn Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibilt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

I regeringens forståelsespapir står der at..."og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen". Mange har tolket dette som et muligt opgør med den budgetlov vi kender. Særligt i lyset af både RV, SF og ELs støtte til optøning af de strikse rammer for kommunerne. På dagens møde gæster Arne Grevsen, som er ansvarlig for finanspolitik i FH samt KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

Titler som ”IT-chef” og ”CIO” er under udvikling. Ansvarsområderne dækker gerne over både planlægning, udvikling og drift af organisationens forretningsteknologi. Man skal koordinere organisationens data- og informationsstrategi, ligesom man skal foretage risikovurderinger og stå på mål for sikkerheden omkring den digitale infrastruktur. Samtidig skal kundens eller borgerens møde med teknologien koordineres. Vi får besøg af to af Danmarks dygtigste CIOs, som vil give os et indblik i de kompetencer, som de har måttet tilegne sig for at kunne optimere deres organisationers digitale transformation. Hvad har været deres strategiske prioriteringer? Hvilke erfaringer har de gjort sig undervejs i forhold til ledelsen og bundlinjen?

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2020 ser ud. I Forenet Kredit arbejdes med målsætningen om fair lån til alle i hele Danmark uanset geografi. Vi spørger formanden Nina Smith, hvordan Forenet Kredit mærker de boligøkonomiske tendenser, og hvordan det udfordrer deres ambition om at give verdens bedste boliglån.

Kultur udgør en grundsten i det danske civilsamfund. Det er vigtigt med engagerede samfundsborgere, der kan være med til at skabe stærke og mangfoldige fællesskaber. Hvordan får vi unge til at interessere sig for kultur og blive en del af civilsamfundet? Hvilke overvejelser og strategier er vigtige for at få dem engageret, og hvad har vi haft succes med? I Herning har de formået at forvandle Hovedbiblioteket til et mødested for unge og byen bruger mange ressourcer på kultur og oplevelser, mens Klitmøller er blevet en surfersucces for unge med internationalt format. Men det er ikke kun i det faktiske rum, at der skabes mødesteder og debat om kultur og kunst; flere aktører skaber digitale diskussioner og debat om kulturens formål og udvikling. På dagens møde diskuterer vi problemstillingen, og ser på, hvordan både arkitektur, offentlige initiativer og sociale medier kan være med til at vinde de unges engagement.

Siden 2014 har Morten Kirkskov stået i spidsen for Danmarks nationalscene. Skuespilchefen mener ikke, at Det Kongelige Teater er støvet. Han mener, at teatret indeholder tilbud for alle. Hans visioner har blandt andet været at udvide ensemblet, udvikle mere dansk dramatik og lægge hus til flere musikforestillinger. Skuespilchefen gæster netværket, til en samtale om arbejdet med at give Det Kongelige Teater en bredere publikumsappel, og føre institutionen ind i fremtiden. Hvilke udfordringer er der forbundet med at lede og udvikle en højprofileret institution som Det Kongelige Teater? Hvordan holder man fokus på visionerne, når man ofte skal lægge øre og ryg til kritik – også fra politisk side?

Fagforeningernes kamp for at varetage medlemmernes interesser over for det politiske system er ofte lang og hård. Men hvad sker der, når to vidt forskellige fagforeninger går sammen om at rykke dagsordener på Christiansborg? På dagens møde får vi besøg af Djøf og FOA, der før folketingsvalget gik sammen i et overraskende parløb om et fælles politisk udspil. Hvad var de strategiske overvejelser bag samarbejdet for de to parter? Hvilke muligheder og udfordringer skaber det at samarbejde på tværs af interesser i kampen for indflydelse? Og har de planer om at samle deres tilsammen 250.000 medlemmer i fremtiden for at bære nye projekter frem?

Det blev i familien, da TV2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye administrerende direktør. Anne har en lang karriere i TV2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingskoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV2s indhold, samt hvordan hun vil trække på erfaringerne fra en lang karriere i mediedanmark.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Brugen af big data blev for alvor aktualiseret og debatteret efter marketingsfirmaet Cambridge Analyticas rolle i Trumps valgkamp og i Brexit-afstemningen. Men hvad ved vi egentlig om, hvordan big data bliver brugt i den politiske kommunikation i Danmark? Er trenden med politisk targeting nået til vores lille land? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget af de nævnte sager? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Frivillige gør en afgørende forskel i vores samfund, når det kommer til alt fra integration til ensomme unge og ældre. De er med til at øge livskvaliteten og løfte livsglæden for dem, der ikke selv har kapaciteten, og der er altid brug for nye hænder. Men mens frivillige kan være en betydningsfuld erstatning for pårørende, så er de ikke en erstatning for fagprofessionelle. Hvor går grænsen for de frivilliges kompetencer? Vi har inviteret Lars Linderholm, afdelingschef for frivillighed i ÆldreSagen, og Mona Striib, forbundsformand i FOA ind til en snak om samarbejdet mellem de frivillige og de fagprofessionelle, når det kommer til samfundets ældre. Hvad er fordelene og hvad er ulemperne?

På dagens netværksmøde zoomer vi ud og vender blikket mod udlandet. Hvad sker der på det globale marked for sundhedsteknologi, og hvilke tendenser har retning mod Danmark? Jakob Eyvind Bardram er direktør for Copenhagen Center for Health Technology og han har et skarpt øje for megatrends i udlandet. Han fortæller om, hvad sundhedsvæsenet og de danske virksomheder skal forberede sig på i fremtiden, og diskuterer med netværket, hvordan de globale tendenser kan rodfæste sig i det danske sundhedsvæsen.

På dette møde beder vi Merete Eldrup se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdener adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne. Vi skal høre om hendes ledelsesdogmer, og hvordan hun fik vendt skuden for det kriseramte TV2. Hvordan vil hun konvertere sine ledelseserfaringer i sin nye rolle som bestyrelseskvinde på fuldtid?

De større byer er i centrum for både problemet og de mulige løsninger, når vi taler bæredygtighed og grøn omstilling. Vi stiller skarpt på, hvordan man i Danmarks to største byer arbejder med grøn omstilling, og hvilke initiativer der har vist sig som store succeser. Hvad er lige nu de største udfordringer? Hvad efterspørges i kommunerne? Og hvilken betydning har samarbejdet mellem kommuner, borgere og det private erhvervsliv for en grønnere fremtid?

Da Sara Omar i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, gav den ikke blot genlyd i litteraturverden - den blev også brænde på bålet i integrationsdebatten. Bogen var tiltænkt som et kampskrift for undertrykte kvinder, men Sara oplevede, at hendes budskab blev spændt for en politisk vogn. På dagens møde fortæller Sara om tiden efter udgivelsen, den medieopmærksomhed der fulgte og hvordan hun håndterede, at hendes bog blev brugt som ammunition i den politiske debat. Hvordan kan vi undgå, at kunsten tages som gidsel i den politiske debat? Og er det et grundvilkår, at publikum frit kan tolke og bruge ens værker, som de selv ønsker?

Hvilken vej skal man gå, hvis man ønsker at få indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark? Hvordan sikrer man sig, at ens budskaber bliver hørt? Er der noget man skal være særligt opmærksom på undervejs? Spørgsmål som disse bliver omdrejningspunktet for dagens program, hvor vi retter vores fokus mod interessevaretagelse og indflydelse på uddannelsespolitiske beslutningsprocesser. Vi har inviteret Jesper Langagergaard, direktør hos Danske Universiteter, og Inge Friis Svendsen, direktør for Danske Professionshøjskoler, til at dele ud af deres erfaringer på området.

Flere og flere danskere oplever at have dårlig mental sundhed, og der tegner sig et billede af, at det er et udbredt problem i mange andre europæiske lande. Sundheds- og Ældreministeriets tal viser nu, at op mod hver fjerde unge kvinde i alderen 16 til 24 år oplever at have dårlig mental sundhed. Hvorfor står det så skidt til? Hvilke konsekvenser har det og hvilke løsninger kalder det på? Hvad er det for en opgave, der skal løftes i det nære sundhedsvæsen? Disse spørgsmål stiller vi Merete Nordentoft, medlem af Vidensråd for forebyggelse og professor ved Psykiatrisk center København, når vi sætter mental sundhed og psykiatri på dagsordenen.

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet ved navn Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibilt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

Hvad er status på beskæftigelsespolitikken i Danmark, og hvor er vi på vej hen? Hvad er de helt centrale elementer i regeringens beskæftigelsespolitik, hvordan får vi hele Danmark med og hvad skal i fokus den kommende tid, set fra ministerens stol? Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard gæster netværket og fortæller om sine visioner på det evigt aktuelle arbejdsmarkedsområde.

Et år er gået siden folketingsvalget i juni 2019, og vi inviterer nu ordførerne på bygge-boligområdet til at debattere med hinanden og netværket. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på den bygge-boligpolitiske dagsorden? Hvilke vinde blæser fra Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at vi i vest skal forberede os på nye store omvæltninger på bygge-boligområdet?

I 2015 fik vi et internationalt visionsgrundlag i form af FNs 17 verdensmål. Byggeriet spiller en nøglerolle i arbejdet med verdensmålene. Det er helt oplagt at indarbejde målet om bæredygtige byer og lokalsamfund, men også mål om ansvarligt forbrug, sundhed og trivsel er centrale for branchen. På dagens møde taler vi om, hvorfor verdensmålene bør tænkes ind i en bygge- og boligkontekst, og hvordan man helt konkret gør det. Hvilken værdi skaber det, og hvilke udfordringer er det forbundet med? Hvordan tilpasser vi verdensmålene til en dansk virkelighed, så vi har mulighed for at vurdere om vi gør fremskridt?

Dokumentation i form af tal og data siges ofte at være et afgørende redskab, når man ønsker at påvirke en politisk dagsorden. Men gælder dette stadig i en verden med fake news og alternative fakta? Eller er hardcore tal og data netop et vigtigere værktøj nu end nogensinde før? Professor Vincent F. Hendricks og Mette Fjord Sørensen gør os klogere på, hvad den postfaktuelle samfundstrend indebærer og komme med vurderinger af, hvordan man bedst gebærder sig i denne nye virkelighed.

Historier fra sundhedsvæsenet rydder forsider og sætter sindene i kog i den offentlige debat. Mange der arbejder i sundhedsvæsenet har prøvet at stå midt i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvilken rolle spiller medierne for sundhedsvæsenets image og virke? Hvordan har de indflydelse på det sundhedspolitiske spil? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på medierne som sundhedspolitisk taktstok, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller netværket om, hvordan pressen arbejder med sundhedsjournalistisk.

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

Små- og mellemstore virksomheder er blevet kaldt rygraden i dansk erhvervsliv. Men hvilke politiske forudsætninger har de i virkeligheden for succes? Hvilke tiltag er i særdeleshed problematiske set fra et SMV-perspektiv, og hvilke vil være med til at forbedre vilkårene? Vi inviterer Kent Damsgaard, direktør i DI, til en snak om de forudsætninger, som det danske erhvervsliv giver små- og mellemstore virksomheder. Kent Damsgaard har rig erfaring på området og vil indvie netværket i hans visioner for fremtiden i dansk erhverv.

Alt for ofte kommer kulturpolitikken til at stå i skyggen af stramme økonomiske rammer. Det er sjældent, at politikerne frit kan give deres bud på, hvad der skal til for at udvikle kulturlivet i Danmark om 20-30 år. På dette møde får kulturordførerne mulighed for at formulere deres store drømme og højtsvævende visioner på kulturområdet uden hensyn til det økonomiske råderum og det politiske flertal - og vi får lov til at udfordre dem herpå.

Der er gået et år siden folketingsvalget 2019, og vi spørger nu ordførerne, hvilken kurs de har sat for deres uddannelsespolitiske ambitioner og visioner. Hvad ser de hver især som de store udfordringer? Hvilke styrkepositioner skal vi dyrke? Disse spørgsmål og mange flere tager vi op til debat, når netværket mødes med ordførerne for at debattere den danske uddannelsespolitik.

Dansk Folkeparti har både været udråbt til kongemagere, et frisk pust over landet og ikke stuerene. Senest har partiet oplevet et valg til Europa-Parlamentet, som viste sig at blive en nedtur, hvor partiet gik fra fire til kun et enkelt mandat. Ved folketingsvalget blev stemmer tabt til mere ekstreme kandidater. Dansk Folkeparti er gået fra at stå alene på fløjen længst til højre til at blive det største borgerlige parti – til nu at være blot en af flere og slået på populariteten. Søren Søndergaard har siden 2005 været pressechef for DF. Vi spørger ham om vælgerne stadig vil, hvad DF står for? På dagens møde giver Søndergaard indblik i, hvordan han sammentænker politikudvikling og kommunikation i rollen som pressechef, og hvordan hans rådgivningsarbejde har ændret sig i takt med partiets skiftende succes.

Hvordan skaber vi mere sammenhæng i hele sundhedssystemet? Det synes at være en konstant problematik. I mange år er der blevet arbejdet hårdt på at nedbryde silotænkning, skabe bedre flows i patientforløb og datadelinger osv. Men hvad er egentlig målet, og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på sammenhængende patientforløb og stærk sammenhængskraft i hele sundhedssystemet? Vi inviterer Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet, til at dele ud af sin forskning og erfaringer på området.

Kunstig intelligens er i gang med at forandre vores verden. Hvad skal vi bruge kunstig intelligens til i sundhedsvæsenet? Hvilke potentialer rummer teknologien i forhold til at understøtte diagnosticering og beslutningstagning i sundhedsvæsenet? Ved hjælp af kunstig intelligens arbejder LEO Innovation lab med at udvikle digitale platforme, der øger patientens oplevelse af sammenhæng samt effektiviteten i det kliniske behandlingsforløb. På dagens netværksmøde inviterer vi CEO Kristian Hart Hansen til at fortælle og debattere med netværket, hvilke potentialer og udfordringer kunstig intelligens gemmer på.

Den foregående regerings medieforlig gravede skyttegrave mellem store dele af Mediedanmark og det politiske system. Regeringen har bebudet forhandlinger til et nyt medieforlig i starten af 2020. Spørgsmålet er så hvor mange ændringer, et nyt medieforlig reelt vil betyde. På mødet debatterer medieordførerne fra oppositionen og regeringens støttepartier det nye forlig, og medlemmerne får lejlighed til at stille spørgsmål til politikerne med udgangspunkt i de mediepolitiske temaer, der på mødetidspunktet står højst på den politiske dagsorden.

Vi inviterer it-ordførere fra begge fløje til debat om deres visioner og planer for, hvordan Danmark forbliver frontløber i det globale digitaliseringskapløb. Hvordan rider vi på digitaliseringsbølgen, så det gavner både offentlige og private organisationer såvel som den almene borger? Hvordan sikrer vi, at eksisterende og ny lovgivning er smidig, så barriererne for digitalisering og ny teknologi reduceres mest muligt? Og hvor skal de politiske løsninger findes, hvis vi skal udnytte digitaliseringens mange muligheder og forberede os bedst muligt på de risici der følger med?

Vi beder fire partiers fødevareordførere præsentere deres bud på, hvordan vores fødevaresektor skal se ud i fremtiden. Hvordan indrettes den danske fødevaresektor bedst i forhold til at være med til at lette presset på verdens ressourcer? Hvad er vejen frem i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion uden at dette bliver på bekostning af store dele af erhvervet? Og hvordan ruster vi bedst muligt sektoren til at tilpasse sig forbrugernes ændrede forbrugsmønstre – både når det gælder bæredygtighed og sundhed? Disse spørgsmål og flere til, vil vores fire gæster på dagens møde komme med deres bud på.

Efter 4 år med Trump skal Demokraterne vælge partiets præsidentkandidat. Hvem der vinder valget har stor betydning for finanssektoren. Frihandelsaftale, rentestigning og deregulering. Demokraternes konvent falder den 13-16. juli, hvor vi får endegyldigt svar på, hvem der skal præsentere partiet ved præsidentvalget. Vi inviterer to garvede USA-eksperter til at analysere Demokraternes konvent og dets konsekvenser for finanssektoren både internationalt og i Danmark. Den samme analyse kastes over præsidentvalget, hvor vi beder eksperterne om at tage et kig i krystalkuglen.

I takt med, at efterspørgslen efter sundhedsydelser øges i den kommende tid, så er det nødvendigt, at effektivitet og kvalitet bliver kendetegnende for hele det danske sundhedsvæsen. I den forbindelse peger flere på, at der bør skabes mere sammenhæng på tværs af sundhedssystemet med et endegyldigt farvel til parallelle behandlinger. Men hvad skal der til og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på et sammenhængende patientforløb?

Opmærksomheden omkring regeringens særlige rådgivere har været enorm efter oprettelsen af Mette Frederiksens nye politiske sekretariat - og med god grund. Vi får på dagens møde besøg af én af de dygtigste af slagsen, Jacob Bruun Christensen, som besad den prestigiøse plads for Lars Løkke Rasmussen. Jacob vil fortælle om sine oplevelser på Borgen, erfaringer med indflydelsessøgende aktører, komme med gode råd til, hvordan man navigerer sin interessevaretagelse i et politisk miljø og meget, meget mere.

Hvad er de store tendenser, hvor er de store knaster på sigt og hvordan udvikles der kulturpolitik, som imødeser dette? På en af de absolutte topposter i dansk kulturpolitik sidder departementschef i Kulturministeriet Marie Hansen. Marie Hansen vil i sit oplæg give et indblik i, hvilke overvejelser ministeriet gør sig i prioriteringen af de begrænsede kulturmidler og give en status for arbejdet med kulturpolitikken. For hvem skal prioriteres, hvad skal effektiviseres væk, og hvor skal der satses i fremtiden?

Public affairs-miljøet er i dag præget af stor omskiftelighed og en jungle af mere eller mindre effektive og komplekse værktøjer. Af den årsag kan det også synes uoverskueligt for mange interesseaktører, virksomheder og organisationer at finde hoved og hale på strategier, når der søges indflydelse på politiske områder. Til dagens møde får vi besøg af Frederik Preisler og Benjamin Rud Elberth, som vil give deres svar på, hvad der skal til for at føre en succesfuld kampagne samt hvilke redskaber, man kan trække på i forsøget.