Det blev i familien, da TV 2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye adm. direktør. Anne har en lang karriere i TV 2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingkoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV 2's indhold. Hvordan ser hun eksempelvis på den stigende konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og især gratis sociale medier som YouTube, der stjæler seere blandt de yngre generationer, der ikke er opvokset med flow-TV?

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget af de nævnte sager? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

På dette møde beder vi Merete Eldrup se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens Hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdener adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne. Vi skal høre om hendes ledelsesdogmer og om, hvordan hun fik vendt skuden for det kriseramte TV 2. Hvordan vil hun konvertere sine ledelseserfaringer i sin nye rolle som bestyrelseskvinde på fuldtid?

Da Sara Omar i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, gav den ikke blot genlyd i litteraturverden - den blev også brænde på bålet i integrationsdebatten. Bogen var tiltænkt som et kampskrift for undertrykte kvinder, men Sara oplevede, at hendes budskab blev spændt for en politisk vogn. På dagens møde fortæller Sara om tiden efter udgivelsen, den medieopmærksomhed, der fulgte, og hvordan hun håndterede, at hendes bog blev brugt som ammunition i den politiske debat. Hvordan kan vi undgå, at kunsten tages som gidsel i den politiske debat? Og er det et grundvilkår, at publikum frit kan tolke og bruge ens værker, som de selv ønsker?

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibelt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

Et år er gået siden folketingsvalget i juni 2019, og vi inviterer nu ordførerne på området til at debattere med hinanden og netværket. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på den bygge-og boligpolitiske dagsorden? Hvilke vinde blæser fra Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at vi i vest skal forberede os på nye store omvæltninger?

Det siges ofte, at den gode lobbyist har skrivebordet fuld af fakta, data og tal til at underbygge den politiske dagsorden man ønsker at påvirke. Men gælder dette stadig i en verden med fake news, følelsernes politik og alternative fakta? Eller er hardcore tal og data netop et vigtigere værktøj nu end nogensinde før? Professor Vincent F. Hendricks og Mette Fjord Sørensen gør os klogere på, hvad den postfaktuelle samfundstrend indebærer og kommer med vurderinger af, hvordan man bedst gebærder sig i denne nye virkelighed. For kan man både bruge fakta og folkestemningen, når interesserne skal varetages?

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

Byggeriet spiller en nøglerolle i arbejdet med verdensmålene. Det er helt oplagt at arbejde med målet om bæredygtige byer og lokalsamfund, men også mål om ansvarligt forbrug, sundhed og trivsel er centrale for branchen. På dagens møde diskuterer vi, hvordan verdensmålene konkret kan tænkes ind i sektoren, og hvor langt vi er med dette arbejde i Danmark. For hvem har ansvaret? Hvordan stiller vi bedst krav til os selv og andre? Og hvad gør vi for at sikre gennemsigtighed, så vi har mulighed for at vurdere vores fremskridt? Mette Qvist fra Green Building Council tager os gennem de store tendenser og udfordringer, og efterfølgende præsenterer to af netværkets medlemmer cases fra deres arbejde med verdensmålene.

Alt for ofte kommer kulturpolitikken til at stå i skyggen af stramme økonomiske rammer. Det er sjældent, at politikerne frit kan give deres bud på, hvad der skal til for at udvikle kulturlivet i Danmark om 20-30 år. På dette møde får kulturordførerne mulighed for at formulere deres store drømme og højtsvævende visioner på kulturområdet uden hensyn til det økonomiske råderum og det politiske flertal - og vi får lov til at udfordre dem herpå.

Der er gået et år siden folketingsvalget 2019, og vi spørger nu ordførerne, hvilken kurs de har sat for deres uddannelsespolitiske ambitioner og visioner. Hvad ser de hver især som de store udfordringer? Hvilke styrkepositioner skal vi dyrke? Disse spørgsmål og mange flere tager vi op til debat, når netværket mødes med ordførerne for at debattere den danske uddannelsespolitik.

Der er blevet vendt op og ned på mange dele af det danske samfund efter coronakrisen. Kultur- og mediesektoren er bestemt ingen undtagelse. Mange aktører indenfor dansk kulturliv bløder, da besøgstal og annoncekroner forsvandt med nedlukningen af samfundet. På mødet debatterer medieordførerne fra oppositionen og regeringens støttepartier den kultur- og mediepolitiske dagsorden, og medlemmerne får lejlighed til at stille spørgsmål til politikerne.

Kunstig intelligens er i gang med at forandre vores verden. Hvad skal vi bruge kunstig intelligens til i sundhedsvæsenet? Hvilke potentialer rummer teknologien i forhold til at understøtte diagnosticering og beslutningstagning i sundhedsvæsenet? Ved hjælp af kunstig intelligens arbejder LEO Innovation Lab med at udvikle digitale platforme, der øger patientens oplevelse af sammenhæng samt effektiviteten i det kliniske behandlingsforløb. På dagens netværksmøde inviterer vi CEO Kristian Hart Hansen til at fortælle og debattere med netværket, hvilke potentialer og udfordringer kunstig intelligens gemmer på.

Der er blevet vendt op og ned på mange dele af det danske samfund efter coronakrisen. Kultur- og mediesektoren er bestemt ingen undtagelse. Mange aktører indenfor dansk kulturliv bløder, da besøgstal og annoncekroner forsvandt med nedlukningen af samfundet. På mødet debatterer medieordførerne fra oppositionen og regeringens støttepartier den kultur- og mediepolitiske dagsorden, og medlemmerne får lejlighed til at stille spørgsmål til politikerne.

Hvordan skaber vi mere sammenhæng i hele sundhedssystemet? Det synes at være en konstant problematik. I mange år er der blevet arbejdet hårdt på at nedbryde silotænkning, skabe bedre flows i patientforløb og datadelinger osv. Men hvad er egentlig målet, og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på sammenhængende patientforløb og stærk sammenhængskraft i hele sundhedssystemet? Vi inviterer Frede Olesen, professor ved Aarhus Universitet, til at dele ud af sin forskning og erfaringer på området.

En effektiv konkurrence styrker den danske økonomi og gavner både forbrugere og virksomheder. Hvad er status for konkurrencevilkårene i den danske fødevaresektor? Hvor ligger de største konkurrencemæssige udfordringer? Og hvordan arbejder man med at modernisere de regulatoriske rammer for at skabe de bedste og mest fair forhold for både store og små danske fødevarevirksomheder? På dagens møde får vi besøg af direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, til en snak om konkurrenceforhold og om styrelsens rolle nu og i fremtiden.

USA er ofte først ude af startblokken - især når det gælder nye kampagnetiltag. Efter 4 år med Trump skal Demokraterne vælge partiets præsidentkandidat ved konventet d. 13.-16. juli, hvor vi får endegyldigt svar på, hvem der skal repræsentere partiet ved præsidentvalget. Hvorfor har netop denne kandidat vundet, og hvad har været karakteristisk for kampagnen og kommunikationen hos demokraterne? På dagens møde gæster Kampagnesporets to USA-eksperter netværket og giver deres bud på, hvad de amerikanske vælgere, fagfolk og politiknørder kan glæde sig til, når valgkampen for alvor går i gang. For hvad kommer vi til at snakke om, hvad kommer til at overraske, og kan vi stadig forvente glødende tweets sendt fra Det Hvide Hus de næste fire år?

Siden 2007 har Shehzad Ahmed været med i toppen af dansk IT-sikkerhed - først som chef for IT-sikkerhedsorganisationen DK-CERT og nu som IT-sikkerhedschef i NETS - og har været én af de bærende kræfter i arbejdet med at få danskerne til at forstå vigtigheden af ordentlig IT-beskyttelse. Dette blev understreget, da han i 2012 var med til at starte Rådet for Digital Sikkerhed. Til dagens møde vil Shehzad Ahmed fortælle om sine erfaringer inden for IT-sikkerhed og belyse, hvilke udfordringer og muligheder Danmark står overfor i den digitale verden. For er IT-sikkerhed overhovedet moden i de danske virksomheder og den offentlige sektor? Og kan forbrugerne og borgerne føle sig sikre i det digitale rum?

En god kommunikationsstrategi er altafgørende, når man i en krisetid står midt i orkanens øje. Hvad skal man gøre, og hvad skal man absolut ikke gøre, for at komme helskindet ud på den anden side? De spørgsmål stiller vi dagens oplægsholdere, som begge har erfaring med at komme i modvind og udøve krisekommunikation. Uffe Lyngaae, direktør i bureauet Publico, der stod bag Aarhus Letbanes strategiske kommunikationsindsats, og Allan Larsen, pressechef i Skattestyrelsen, giver os deres fif til, hvordan man holder hovedet koldt og kommunikerer klart, selv når det hele står i flammer.

Verden bliver stadigt større og er i konstant forandring. Hvilke krav stiller det, når man som topembedsmand i Udenrigsministeriet skal sikre Danmark en central placering i det internationale samarbejde? Hvordan adskiller den politiske rådgivning sig, når det handler om at varetage danske interesser, alt imens man opretholder diplomatiske relationer? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af Lars Gert Lose, som for nylig er blevet hjemkaldt fra sin ambassadørpost i Washington for at være departementschef i Udenrigsministeriet. Departementschefen har en lang karriere i Udenrigsministeriet og har tidligere været udenrigspolitisk rådgiver for Per Stig Møller (K), Lene Espersen (K), og senest Helle Thorning-Schmidt (S).

På dagens møde gæster transportminister Benny Engelbrecht netværket. Ministeren vil give et indblik i de aktuelle dagsordener, der florerer i ministeriet og fortælle, hvad regeringen har i den transportpolitiske pipeline i den kommende tid. Hvad ser ministeren som landets mest presserende transportpolitiske udfordringer? Hvilke parametre vil regeringen gerne måles på, og hvilke resultater håber ministeren at opnå?

Efter 4 år med Trump skal Demokraterne vælge partiets præsidentkandidat. Hvem, der vinder valget, har stor betydning for finanssektoren. Særligt spørgsmål om frihandelsaftaler, rentestigninger og deregulering. Demokraternes konvent falder. den 13.-16. juli, hvor vi får endegyldigt svar på, hvem der skal præsentere partiet ved præsidentvalget. Vi inviterer to garvede USA-eksperter til at analysere Demokraternes konvent og dets konsekvenser for finanssektoren både internationalt og i Danmark. Den samme analyse kastes over præsidentvalget, hvor vi beder eksperterne om at tage et kig i krystalkuglen.

Verdens bedste arbejdsmarked, som både består af danskere og af arbejdskraft udefra. Sådan lyder ambitionerne for Danmark, når man læser på DI's hjemmeside. Hvordan sikrer man sig de mest fordelagtige vilkår for såvel industrien som for beskæftigelsen? Og hænger de to uløseligt sammen? Vi har inviteret den ny adm. direktør i Danmarks største erhvervsorganisation, Lars Sandahl Sørensen, til en snak om DI's visioner for fremtiden. Vi spørger ham bl.a. ind til, hvordan den nye regering bedst sætter rammerne for erhvervslivet, så beskæftigelsen kan blomstre.

Der er i disse år en voldsom stigning i antallet af mennesker med psykiske udfordringer, som har behov for professionel hjælp til at leve et godt liv. Spørgsmålet er, om samfundets kulturelle rammer er medskabende til at holde liv i udviklingen i psykisk sårbarhed. Hertil følger spørgsmålet om, hvordan de eventuelle nødvendige samfundsforandringer skal italesættes på en etisk forsvarlig måde, således at ord kan føre til konkret handling. Disse dilemmaer vil direktør for Det Sociale Netværk og Headspace, Trine Hammershøy og formand for Landsforeningen SIND og medlem af Etisk Råd, Knud Kristensen forsøge at besvare på dagens møde.

I takt med at efterspørgslen efter sundhedsydelser øges i den kommende tid, er det nødvendigt, at effektivitet og kvalitet bliver kendetegnende for hele det danske sundhedsvæsen. I den forbindelse peger flere på, at der bør skabes mere sammenhæng på tværs af sundhedssystemet med et endegyldigt farvel til parallelle behandlinger. Men hvad skal der til, og hvor langt er vi kommet? Hvilke forhindringer vil vi møde i de kommende år i jagten på et sammenhængende patientforløb?

Antallet af socialt udsatte i Danmark har været stødt stigende gennem de seneste år. Og i kølvandet på corona-krisen, er gruppen af socialt udsatte for alvor blevet udfordret. I takt med massefyringer, udsigten til en potentiel recession og et presset velfærdssamfund, driver udsigten til at knække udviklingen længere og længere ud i horisonten. Spørgsmålet er, hvordan tager bedst muligt hånd om den socialt udsatte borgergruppe i krisetider, og hvordan vi bedst muligt forbereder os på en yderligere stigning i antallet af danskere i udsatte positioner. På dagens møde retter vi fokus mod, hvad vi allerede nu kan tage af foranstaltninger for at hjælpe socialt udsatte gennem efterdønningerne af epidemien. Til at gøre os klogere på temaet får vi besøg af kontorchef i Socialstyrelsen, Henriette Zeeberg og formand for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup.

Danske organisationer er for alvor ved at knække koden, når de bruger sociale medier som en del af deres public affairs-arbejde. Og det virker. I hvert fald hvis man spørger Benjamin Rud Elberth, der er ekspert i sociale medier og ejer af Elberth Kommunikation. Men hvordan kan man bruge de sociale medier i public affairs? Ved vi, hvad der virker? Og hvilke værktøjer skal man være varsom med at benytte?

På dagens netværksmøde zoomer vi ud og vender blikket mod udlandet. Hvad sker der på det globale marked for sundhedsteknologi, og hvilke tendenser har retning mod Danmark? Jakob Eyvind Bardram er direktør for Copenhagen Center for Health Technology, og han har et skarpt øje for megatrends i udlandet. Han fortæller om, hvad sundhedsvæsenet og de danske virksomheder skal forberede sig på i fremtiden, og diskuterer med netværket, hvordan de globale tendenser kan rodfæste sig i det danske sundhedsvæsen.

I regeringens forståelsespapir står der, "at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen". Mange har tolket dette som et muligt opgør med den budgetlov, vi kender. Særligt i lyset af både RV, SF og EL's støtte til optøning af de strikse rammer for kommunerne. På dagens møde får vi besøg af to tænketanke, der har vidt forskellige synspunkter på sagen samt KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

I regeringens forståelsespapir står der, "at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen". Mange har tolket dette som et muligt opgør med den budgetlov, vi kender. Særligt i lyset af både RV, SF og EL's støtte til optøning af de strikse rammer for kommunerne. På dagens møde får vi besøg af to tænketanke, der har vidt forskellige synspunkter på sagen samt KL’s cheføkonom til en snak om de kommende forhandlinger og om de rammer og vilkår, som kommunerne forhandler under. Hvilke muligheder har kommunerne overhovedet for at drive deres egne prioriteringer? Hvilke nye tunge opgaver står kommunerne for at skulle løfte og dermed have flere ressourcer til?

I 2017 blev Casper Klynge sendt afsted til Silicon Valley i rollen som verdens første tech-ambassadør. Nu har han forladt det amerikanske tech-mekka for at stå i spidsen for Microsofts europæiske Government Affairs. Vi beder Casper Klynge gøre status på de oplevelser og erfaringer, han tager med sig fra Silicon Valley. Hvad har han lært af at beskæftige sig indgående med nogle af verdens største tech-virksomheder? Og hvorfor er det vigtigt at skabe diplomatiske forbindelser til verdens teknologiske ’supermagter’? Vi spørger desuden, hvad han kan tage med sig fra Californien til det nye job i Europa, og hvad der vil være hans fokuspunkter i Microsofts politiske arbejde på tværs af de europæiske lande?

Et års tid efter folketingsvalget byder vi nye såvel som garvede miljøordførere fra begge fløje til debat om det danske miljø. Hvem skal betale prisen for, at vi også i fremtiden kan drikke vores vand direkte fra grunden? Skal landbrugsarealer lade livet til fordel for natur og biodiversitet? Og hvordan forholder de sig til en mulig ny klimalov? Vi spørger, hvad de hver især ser som de mest aktuelle og akutte problemstillinger på miljøområdet – og ikke mindst hvordan disse skal løses?

Ifølge en prognose fra IDA og Dansk Industri, vil Danmark mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater allerede i 2025. To af Danmarks store fonde har derfor valgt at sætte ind på området, og tage kampen op for at højne den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse, og øge børn og unges naturfaglige interesse og kompetencer. Fhv. børne- og undervisningsminister Christine Antorini står i spidsen for Novo Nordisk Fondens nyoprettede almennyttige læringscenter LIFE, mens en anden stærk profil, fhv. direktør i SFI Agi Csonka, leder Villum Fondens nye uddelingsområde ”Børn, unge og naturvidenskab”. Vi spørger de to, hvad fondenes visioner er, hvor de realistisk set ser udviklingen bevæge sig hen i løbet af det næste årti, samt hvorfor naturvidenskaben er så vigtig i det moderne samfunds uddannelse?

Traditionen tro kigger vi på Københavns byudvikling set fra vandsiden med Jens Kramer Mikkelsen som guide. På årets sejltur får vi historierne om de nye byggerier, der skyder op med rekordfart langs Københavns havneløb hele vejen fra Tegl- og Sluseholmen ud til Nordhavn. Undervejs kommer vi kommer forbi de tidlige byudviklingsprojekter i Sluseholmen, nye kvarterer som Enghave Brygge og Havnevigen og de projekter, der lige er realiseret i Nordhavn. Vi tager desuden også et kig på, hvor der mange år ude i fremtiden nok ikke længere vil være vand men i stedet Københavns nye ø Lynetteholmen. Vi lejer en båd velegnet til alt slags vejr og sørger for et lille glas på turen.

Hvilken betydning har partiernes forskellige opbygning og tilgang til politikudvikling for, hvordan man bedst tilrettelægger og udfører interessevaretagelse? På dagens møde får vi et indblik i Konservatives maskinrum og kigger på, hvordan interessevaretagelsen bedst kan tilpasses de traditionelle kontra de nye alternative partistrukturer. Kort sagt: Hvordan får man valuta for pengene, når man råber partierne op.

Kulturen er et let offer, når der skal spares. Stiller man det groft op, vil både befolkningen og politikerne hellere spare på kulturelle tilbud end på kernevelfærden. Samtidig lever vi i en tid, hvor kampen om mediernes opmærksomhed er hård, og debatten om kulturel dannelse ofte overdøves af indvandrerdebatten eller Trumps nyeste tweet. Hvad er konsekvenserne af, at kultur bliver underprioriteret i vores samfund? Hvordan bryder vi denne negative spiral og sikrer, at kulturel dannelse i fremtiden kommer til at spille mere end blot en birolle i danskernes liv og samfundets udvikling? Og hvad kræver det af kulturlivet selv at gøre sig gældende i disse tider?

Opmærksomheden omkring regeringens særlige rådgivere har været enorm efter oprettelsen af Mette Frederiksens nye politiske sekretariat - og med god grund. Vi får på dagens møde besøg af én af de dygtigste af slagsen, Jacob Bruun Christensen, som besad den prestigiøse plads for Lars Løkke Rasmussen. Jacob vil fortælle om sine oplevelser på Borgen, erfaringer med indflydelsessøgende aktører og komme med gode råd til, hvordan man navigerer sin interessevaretagelse i et politisk miljø og meget, meget mere.

På rekordtid er biomasse blevet den helt store kilde til vedvarende energi i det danske energisystem. Men biomasseudnyttelsen er omdiskuteret, og organisationer, forskere og fagfolk er langtfra enige om, hvorvidt biomasse er vejen frem. Er biomasse noget nær CO2-neutral eller i mange tilfælde næsten lige så sort som kul? Er biomasse den mest effektive løsning set i forhold til vores eksisterende energisystem? Eller står den store brug af biomasse i virkeligheden i vejen for andre og bedre alternativer? Vi beder professor ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kridte banen op og komme med sit syn på biomassen og dennes rolle i Danmarks grønne omstilling.

Små- og mellemstore virksomheder er blevet kaldt rygraden i dansk erhvervsliv. Men der er ingen tvivl om, at den nylige coronapandemi har sat en kæp i hjulet på væksten i mange SMV'er. Er regeringens tiltag de rigtige til at bringe virksomhederne på fode igen? Hvad er forudsætningerne for, at de får en reel effekt? Vi inviterer Kent Damsgaard, direktør i DI, til en snak om SMV'ernes livsvilkår og vækstmuligheder i kølvandet på den globale sundhedskrise, og han vil på mødet indvie netværket i sine visioner for fremtiden i dansk erhvervsliv. Hvad er Danmarks force, og hvor kan og skal vi blive bedre?

I 2010 overtog Frank Jensen tøjlerne fra Ritt Bjerregaard og kunne officielt kalde sig Københavns nye overborgmester. Efter at have fået posten i en turbulent krisetid, er 10 år gået og overborgmesteren er nu i en position, hvor han kan se tilbage på et årti med opture og nedture. Hvilke udfordringer har Frank Jensen stået overfor i sine ti år som overborgmester, og hvordan har han håndteret dem? Hvordan differentierer borgmesterposten sig fra hans tid som minister? Og hvilke visioner har overborgmesteren for København i de kommende år?

Hvad vil det sige, at skabe en fortælling? Hvad der er vigtigt, hvor skal man starte, og hvordan skal man tænke nyt, når det kommer til kommunikation af en organisationens formål og berettigelse? Vi stiller spørgsmålet til tre aktuelle aktører, der fra hver deres vinkel arbejder med fortællinger og organisationer. På Nationalmuseet vil direktør Rane Willerslev etablere Nationalmuseets Mediehus, der skal producere public service indhold og faktabaserede fiktionsserier i stil med Vikings. En potentiel makker for Nationalmuseet er Michael Jeppesen, direktør i bureauet MUST, der har flere års erfaring med at producere public service og i samarbejde med bl.a. rapperen Sivas Torbati har etableret youtube-kaanalen Palett med begrundelsen, at det gik for langsomt på de traditionelle medier.

Hvad vil det sige, at skabe en fortælling? Hvad der er vigtigt, hvor skal man starte, og hvordan skal man tænke nyt, når det kommer til kommunikation af en organisationens formål og berettigelse? Vi stiller spørgsmålet til tre aktuelle aktører, der fra hver deres vinkel arbejder med fortællinger og organisationer. På Nationalmuseet vil direktør Rane Willerslev etablere Nationalmuseets Mediehus, der skal producere public service indhold og faktabaserede fiktionsserier i stil med Vikings. En potentiel makker for Nationalmuseet er Michael Jeppesen, direktør i bureauet MUST, der har flere års erfaring med at producere public service og i samarbejde med bl.a. rapperen Sivas Torbati har etableret youtube-kaanalen Palett med begrundelsen, at det gik for langsomt på de traditionelle medier.

Coronakrisen har sat dybe spor i luftfarten. Inden coronakrisen ramte, stod både Københavns Lufthavn og SAS med udfordringer relateret til, hvordan man håndterer passagervækst og samtidig belaster klimaet mindst muligt. Er det stadig udfordringer, der står højt på luftfartens dagsorden, eller har verdensepidemien skabt langt mere presserende problemer, der skubber den grønne omstilling bag i køen? Hvordan ser det ud for Lufthavnen, og er SAS ved at få luft under vingerne igen? Hvad kan og skal der gøres både politisk og internt hos de to selskaber? Og hvordan mener de, at fremtidens flytrafik kommer til at se ud?

Da coronakrisen ramte i foråret 2020, blev Danmark ikke blot ramt af en sundhedskrise. Dansk økonomi blev også banket i gulvet. Mange virksomheder - særligt de lovpriste små- og mellemstore - fik problemer med hjemsendelser af medarbejdere og lukning af butikker og andre serviceforretninger. Men også husholdningerne blev presset. I den tid meldte bankerne og realkreditinstitutterne sig på banen en hjælpende hånd - dog kun til de sunde men midlertidig trængte. Samtidigt blev aktiemarkedet rødt i både Danmark men også internationalt og særligt USAs præsident skabte markedspanik. Så hvad er status nu? Hvor stor er krisen egentlig og er vi på vej op igen i Danmark, i EU og i resten af verden? Kan man lære noget til en anden gang en alvorlig krise rammer - hvad virkede og hvor kunne vi have handlet klogere?

Kultur udgør en grundsten i det danske civilsamfund. Det er vigtigt med engagerede samfundsborgere, der kan være med til at skabe stærke og mangfoldige fællesskaber. Hvordan får vi unge til at interessere sig for kultur og blive en del af civilsamfundet? Hvilke overvejelser og strategier er vigtige for at få dem engageret, og hvad har vi haft succes med? På Aveny-t arbejder man målrettet og professionelt for at nå de unge, mens Klitmøller er blevet en surfersucces for unge med internationalt format. Men det er ikke kun i det faktiske rum, at der skabes mødesteder og debat om kultur og kunst; flere aktører skaber digitale diskussioner og debat om kulturens formål og udvikling. På dagens møde diskuterer vi problemstillingen og ser på, hvordan både arkitektur, offentlige initiativer og sociale medier kan være med til at vinde de unges engagement.

Hvilken vej skal man gå, hvis man ønsker at få indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark? Hvordan sikrer man sig, at ens budskaber bliver hørt? Er der noget, man skal være særligt opmærksom på undervejs? Og hvilke brændende platforme skal man som aktør på uddannelsesområdet være særligt opmærksom på? Spørgsmål som disse bliver omdrejningspunktet for dagens program, hvor vi retter vores fokus mod værktøjerne til at få sat sine mærkesager på den uddannelsespolitiske dagsorden. Vi har inviteret Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen til at dele ud af hans erfaringer på området, foruden at give os et indblik i, hvilke dagsordener, som Skolelederforeningen har på programmet i den kommende tid.

De seneste år har den danske uddannelsespolitik været præget af kortsigtethed og umiddelbare løsninger, alt imens de langsigtede visioner er blevet sat bagerst i klasselokalet, mener nogle iagttagere. På dagens møde får vi besøg af Ellen Trane Nørby, Jacob Mark og Jacob Fuglsang til en snak om, hvordan moderne uddannelsespolitik er blevet formet til dens nuværende facon. For hvad sker der med visionerne, når man skal lave en uddannelsesreform? Hvordan gribes diskussionerne an i det politiske forhandlingsrum? Og skal man gå på kompromis med de store projekter for at få de små igennem nåleøjet?

En strategi for digital sundhed skal sikre en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af at præsentere formand for Danske Regioner Stephanie Lose, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Politikerne taler om det, forskningen stræber efter det, og frontmedarbejderne efterspørger det. Hvordan kan og bør evidens og data bruges på socialområdet? På dagens møde gæster direktør i VIVE Lotte Jensen netværket og giver sin opskrift på, hvordan fundamentet for det velfungerende evidensbaserede arbejde skabes. Få er uenige i, at evidensvejen er fremtiden – men hvordan omsættes dette til virkelighed i det konkrete og i det politiske arbejde på socialområdet?

Som departementschef i Finansministeriet sidder Peter Stensgaard Mørch som den administrative leder i et yderst centralt ministerium på Slotsholmen. Vi inviterer Finansministeriets nye topchef til en snak om, hvad fremtiden bringer for det finanspolitiske landskab. Hvordan håndterer man bedst krydspresset fra de mange interesseorganisationer, offentlige myndigheder og virksomheder, som ønsker indflydelse? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra toppen af ministeriet? På dagens møde vil Peter Stensgaard Mørch indvie netværket i både udfordringer og succeser i det daglige arbejde i centraladministrationens top.

En strategi for digital sundhed skal sikre en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde har vi fornøjelsen af at præsentere formand for Danske Regioner Stephanie Lose, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Et bredt flertal på Christiansborg bestående af alle partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgik i slutningen af 2019 en aftale om en klimalov, der danner rammen om arbejdet med at reducere Danmarks CO2-udledning og stiller krav til en 70 procents reducering i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Målet er fastsat, men hvordan står det til med at få de konkrete virkemidler på plads? På dagens møde beder vi formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg Ida Auken give en status på den konkrete klimahandlingsplan. Hvad er de største knaster politisk set? Hvad kan energisektoren forvente i forhold til konkrete sektormål og virkemidler? Og hvor optimistisk er hun i forhold til Danmarks fremtid som foregangsland i den internationale klimaindsats?

Der findes mange former for samarbejder under en byggeprocess, og det kan være en jungle at finde rundt i byggejuraen. Tendensen i tiden er et skifte fra de traditionelle rigide kontraktsamarbejder over til partnering og new partnering. Ikke desto mindre er samarbejder et altafgørende redskab, når byggeri skal blive til virkelighed. Vi har inviteret Louise Dahl Krath Jensen fra Dansk Byggeri og Asger Enggaard fra A. Enggaard til at gøre os klogere på samarbejdsformernes udfordringer og fordele.

Søren Brostrøm kom for alvor i rampelyset under corona-udbruddet i foråret 2020. Med sin lægefaglige baggrund og sit virke i styrelsen, har Søren Brostrøm ansvaret for danskernes sundhed - både fysisk og mentalt. På dagens møde gæster direktøren for Sundhedsstyrelsen netværket til en snak om, hvordan der arbejdes med at forbedre behandlingsindsatsen for psykisk sygdom samt hvordan vi fremadrettet undgår, at den mentale sundhed nedprioriteres til fordel for den somatiske. Spørgsmålet er, hvordan ubalancen korrigeres efter bedste hensigt samt hvilken betydning skævvridningen har for det samlede sundhedsvæsen. Desuden spørger vi direktøren, hvilke initiativer, styrelsen har på tegnebrættet i den kommende tid.

Vi beder fem partier præsentere deres bud på, hvordan vores fødevaresektor skal se ud i fremtiden. Hvad ser de hver især som de vigtigste issues på den fødevarepolitiske dagsorden? Hvad er vejen frem i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion uden at dette bliver på bekostning af store dele af erhvervet? Og hvordan ruster vi bedst muligt sektoren til at tilpasse sig forbrugernes ændrede forbrugsmønstre? Disse spørgsmål og flere til vil vores fire gæster på dagens møde komme med deres bud på.

Dagens oplægsholder har befundet sig i det sundhedspolitiske maskinrum i mange år. Som tidligere direktør i Region Nordjylland og Danske Regioner og nu departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet har Per Okkels fingeren på pulsen. Vi spørger ham, hvordan man som departementschef retter ind efter den siddende regerings linje og samtidig sikrer ministeriets fortsatte faglige udvikling? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af ministeriet, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

Da Sara Omar i 2017 udgav romanen Dødevaskeren, gav den ikke blot genlyd i litteraturverden - den blev også brænde på bålet i integrationsdebatten. Bogen var tiltænkt som et kampskrift for undertrykte kvinder, men Sara oplevede, at hendes budskab blev spændt for en politisk vogn. På dagens møde fortæller Sara om tiden efter udgivelsen, den medieopmærksomhed, der fulgte, og hvordan hun håndterede, at hendes bog blev brugt som ammunition i den politiske debat. Hvordan kan vi undgå, at kunsten tages som gidsel i den politiske debat? Og er det et grundvilkår, at publikum frit kan tolke og bruge ens værker, som de selv ønsker?

Dagens netværksmøde har som omdrejningspunkt, hvordan de forskellige partier bedst ser beskæftigelsespolitikken udviklet i fremtiden. Hvad er de forskellige visioner, og er de enige om målene, men ikke om midlerne? Hvad er i deres øjne de største udfordringer, når det kommer til beskæftigelsen i Danmark? Vi inviterer de politiske ordførere til en snak om den fremtidige beskæftigelsespolitiske kurs.

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt en i krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt, og hvordan håndterede den myndighedernes deltagelse i medierne? Orienterede medierne efter øverste eller laveste fællesnævner, når de selv blev presset på opmærksomhed, bemanding og økonomi?

Rundt omkring i landet findes små vækstparadiser. Ikast-Brande Kommune har vundet DI’s anerkendelse som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune ni gange, og vi har inviteret kommunaldirektør Flemming Storgaard til at fortælle om kommunens nøgle til succes. Vi får ligeledes besøg af Michael Lundorff Hansen, der er direktør i EON Reality Denmark, og vi spørger, hvad det er, der har fået den amerikanske virtual reality gigant til at bosætte sig i netop Viborg? Hvad mener de er den bedst mulige strategi for at skabe et sundt erhvervsklima? Og hvilke fordele og udfordringer ser de i forhold til at skabe en solid grobund for vækst, innovation og iværksætteri udenfor hovedstaden?

Verdens mest magtfulde statsleder skal vælges, og kampagnepumperne kører på fuldt tryk. Vi tager pulsen på de amerikanske valgkampagner anno 2020. Hvordan fører kandidaterne sig frem, hvilke nye kampagnetendenser kan vi se, og hvad skal vi holde ekstra meget øje med frem mod valget den 3. november. Alt dette diskuterer vi med to kompetente herrer, som sammen kører radioprogrammet ‘Kampagnesporet’, der løbende følger og diskuterer den politiske situation ”over there”.

Boligmanglen i byerne og de store befolkningsgrupper, som ikke kan betale en bolig i de store byer bliver kun en større udfordring i fremtiden, hvis vi ikke får taget de rette skridt for at vende udviklingen. For at sikre betalelige boliger i byerne har regeringen åbnet op for, at det skal være både billigere, nemmere og hurtigere at bygge alment. Vi spørger Jens Elmelund fra KAB, hvordan han mener, man skaber de bedst mulige rammer for den almene sektor, og vi beder Morten Nielsen fra den internationale non-profit organisation IFHP dele eksempler på, hvordan disse problematikker håndteres både i Danmark og andre steder i verden. Hvilke gode cases har vi at læne os op ad? Og hvad er lige nu de største udfordringer forbundet med at sikre betalelige boliger?

På dette møde beder vi Merete Eldrup se tilbage på en lang karriere som topleder. En karriere som spænder bredt fra sekretariatschef i Erhvervsministeriet til direktør for JP/Politikens Hus. Merete deler sine erfaringer med springet fra offentlig til privat ledelse, og hvordan de to verdener adskiller sig i forhold til ledelsesopgaverne. Vi skal høre om hendes ledelsesdogmer og om, hvordan hun fik vendt skuden for det kriseramte TV 2. Hvordan vil hun konvertere sine ledelseserfaringer i sin nye rolle som bestyrelseskvinde på fuldtid?

Vi inviterer til politisk debat om den finansielle sektor med tre kompetente ordførere fra begge sider af Folketinget. Hvad står øverst på partiernes politiske program? Hvad er de vigtigste forskelle i partiernes tilgang til den finansielle sektor, og hvor er der en fælles vilje til reformer?

Frivillige gør en afgørende forskel i vores samfund, når det kommer til alt fra integration til ensomme unge og ældre. De er med til at øge livskvaliteten og løfte livsglæden for dem, der ikke selv har kapaciteten, og der er altid brug for nye hænder. Men mens frivillige kan være en betydningsfuld erstatning for pårørende, er de ikke en erstatning for fagprofessionelle. Hvor går grænsen for de frivilliges kompetencer? Vi har inviteret Lars Linderholm, afdelingschef for frivillighed i Ældre Sagen, og Mona Striib, forbundsformand i FOA, ind til en snak om samarbejdet mellem de frivillige og de fagprofessionelle, når det kommer til samfundets ældre. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne?

Den teknologiske tidsæra har for alvor gjort sit indtog i sundhedssektoren, og med den følger en række nye muligheder for behandling. Spørgsmålet er, hvordan digitaliseringen hænger sammen med den mentale sundhed, og hvordan vi aktivt kan bruge de digitale løsninger i de konkrete behandlingsforløb. Med ansvar for både sundhed og velfærdsteknologi er direktør i KL Christian Harsløf en af de helt centrale aktører, når det kommer til at løfte danskernes mentale helbred. På dagens møde forsøger vi at blive klogere på, hvordan digitaliseringen være med til at behandle eksempelvis angst, depression og lignende psykiske lidelser. Vi har derfor inviteret direktøren til at give netværket et indblik i, hvad fremtidens teknologiske løsninger kan betyde for den mentale sundhed.

Ny Carlsbergfondet uddeler hvert år over 100 mio. kr. ”til bedste for kunsten”, som det hedder i fondens formål. Og det er Ny Carlsbergfondet ikke alene om. Mens det er svært at forestille sig, at der kommer flere penge til kulturen fra stat og kommuner, stiger bevillingerne fra private fonde. Det betyder, at fondene i mange tilfælde sidder med den endelige beslutning om, hvilke nye projekter der bliver til noget, og hvilke der ikke gør. Vi spørger Christine Buhl Andersen, der i august 2019 blev udnævnt som ny frontkvinde i Ny Carlsbergfondet, hvordan hun ser på fondenes magtfulde rolle i det danske kulturliv. Hvilke krav stiller det til fondene? Og ikke mindst til kulturinstitutionerne?

Kulturen skal underholde, den skal lære os noget nyt og også gerne fremme den offentlige debat. Ifølge mange kulturforbrugere bør kulturen også være noget af det, der binder os sammen som nation. For at kulturen kan opfylde denne rolle, må vi selvfølgelig have kulturelle tilbud, der ikke kun henvender sig til den kreative klasse, men også fremstår relevant for den brede befolkning. Det stiller store krav til folkene bag landets kulturudbud. For hvordan sikrer man bredden uden at give køb på den tyngde, der giver kulturen relevans i samfundet? Og kan det overhovedet lade sig gøre at producere kultur, der forener den kulturelle elite og håndbolddanmark? Vi diskuterer kulturens bredde og rækkevidde med udgangspunkt i to eksempler på kultur, der for alvor samler nationen: DR’s dramaserier og Tivolis mangfoldige kulturelle tilbud.

Det er ingen hemmelighed, at en af de helt store trends for tiden er convenience. Forbrugerne anno 2020 vil gerne have en hjælpende hånd og spare tid i køkkenet. Convenience-bølgen har skabt gode muligheder men også en del udfordringer for branchen. For hvordan sikrer vi kvalitet, smag og holdbarhed? Hvilke nye krav stiller dette til f.eks. processering, emballage og tilberedning? Og er trenden kommet for at blive? Vi inviterer til debat med en af tidens store producenter af convenience-måltider Løgismose Meyer og onlinesupermarkedet Nemlig.com, som var nogle af de første detailspillere på markedet for convenience-måltider.

Vi inviterer tre markante borgmestre til debat om, hvordan fremtiden skal se ud på det energi- og forsyningspolitiske område. Hvad er deres holdning til den måde, sektoren i dag er bygget op? Kan og skal vi gøre det på en anden – billigere, smartere eller grønnere – måde? Vi inviterer til debat om sektorens rammer. For hvordan skaber vi gennem regulering, strukturer og ejerskabsforhold de bedste/mest gunstige vilkår for en både effektiv og klimavenlig fremtid på energi- og forsyningsområdet?

Folketinget er netop åbnet - og det går ikke stille for sig. De forskellige partier har mærkesager, de gerne vil have med i den kommende finanslov. Deres vælgere skal tilgodeses - og kampen om dem skal helst i medierne. Det er her, det politiske kludetæppe af delforhandlinger finder sted. Vi inviterer et panel bestående af tre finansordførere til politisk debat i netværket.

Som sundheds- og omsorgsborgmester for landets største kommune bærer Sisse Marie Welling et tungt ansvar for sikringen af ordentlig og anstændig sundhed, omsorg og generel behandling til borgerne. På dagens netværksmøde spørger vi borgmesteren, hvad hun har i pipelinen i den kommende tid med henblik på forvaltningen af det nære sundhedsvæsen i København. Bl.a. vil borgmesteren indvie netværket i sine visioner for den ekspertgruppe, der er nedsat med henblik på at finde løsninger, som kan mindske luftforureningen i hovedstaden.

Et smertestillende præparat, der dagligt bliver brugt forsvarligt på hospitaler og til kronisk syge patienter. Men også et præparat, der bliver set som startskuddet på den opioidkrise, som hver dag dræber 130 personer i USA, og som nu også kradser i Sverige og Island. I Danmark slår læger og politikere nu alarm over brugen af opioider i behandlingen af patienter. Er krisen på vej til Danmark, og hvad kan vi stille op mod denne livsfarlige tendens? Og hvem bærer egentlig ansvaret for udviklingen? Disse spørgsmål stiller vi Anders Beich, Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, og Morten Hesse, afhængighedsforsker på Aarhus Universitet, på dagens netværksmøde.

Miljøminister Lea Wermelin har meldt ud, at hun har en ambition om, at der i efteråret 2020 skal en færdigforhandlet natur- og biodiversitetspakke på bordet. Hvordan ser det ud med at nå i mål, og hvad tænker centrale aktører på området om indholdet? På dagens møde sætter vi fokus på vilkår for natur og biodiversitet nu og i fremtiden og spørger Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, hvad de ser som de vigtigste indsatspunkter for at sikre vores allesammens natur.

Våbenindustrien siges at udøve et enormt stykke lobby-arbejde – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Alligevel synes interessenterne at gå under radaren i medierne. For når det kommer til krudt og kugler, hvem bestemmer egentlig og hvem skal påvirkes? Hvilke kanaler forsøger våbenindustrien at varetage sine interesser? Og hvordan håndterer man som politiker et møde med våbenindustrien? Det vil Peter Viggo Jakobsen og Claus Hjort forsøge at gøre os klogere på. Man siger at i krig og kærlighed gælder alle kneb - men er det også gældende i lobbyarbejdet?

Partierne på Christiansborg kappes om at udstede de grønneste løfter om mere vind og sol, men de er ikke enige om, hvor meget det må koste – og ikke mindst hvem, der skal betale regningen. Hvis man spørger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, handler udfordringen hovedsageligt om at trænge de fossile brændsler ud og i mindre grad om at sikre grøn elektricitet. Højere priser på CO2-udledning bliver derved nødvendige for tids nok at udfase kul, olie og gas. Hvad er hans bud på, hvordan en ny og optimal afgiftsreform kan strikkes sammen? Og hvad vil dette betyde for energisektoren samlet set?

Med et bredt flertal i Folketinget blev det vedtaget, at Nationalt Genom Center skulle oprettes med henblik på at udvikle personlig medicin. Hvordan er det gået siden oprettelsen, og hvad er øverst på dagsordenen? På hvilken måde bidrager centret til digital sundhed, og hvilke udfordringer møder centret til daglig? Vi har inviteret adm. direktør i NGC Bettina Lundgren, som vil indvie netværket i, hvordan NGC er med til at sikre Danmarks topposition inden for life science.

Hvordan sikrer man en sammenhængende indsats for de udsatte borgere på tværs af kommuner? På hvilken måde er KL med til at skabe et samarbejde, hvor der tages højde for borgernes behov fremfor forvaltningens? Vi inviterer Laila Kildesgaard, direktør i KL, til at give sit bud på, hvordan en sammenhængende indsats kan udformes, og hvilke tiltag der er nødvendige. Ligeledes vil Laila give os et indblik i, hvilken rolle Den Sociale Investeringsfond spiller i forhold til socialområdet i kommunerne.

Hvordan sikrer vi, at pengene fordeles retfærdigt mellem de patientgrupper, der har mest brug for det? Danske Regioner præsenterede i 2019 et nyt Behandlingsråd som skal sikre, at fordelingen af de begrænsede midler i sundhedssektoren sker på baggrund af en faglig vurdering, og ikke udelukkende på baggrund af politiske prioriteringer. Det eksisterende system har været kritiseret for at skabe et A- og B-hold i sundhedssektoren, der især har ramt kroniske patienter og patienter med sjældne lidelser. Men hvordan kommer et sådan råd reelt til at fungere, og er der afsat tilstrækkelige midler til at indfri ambitionerne? Dette diskuterer vi med professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg på dagens møde.

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og i Danmark kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden. Vi inviterer professor Lene Tanggaard til at dele ud af sin viden om kreativitet og læring og om, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge hoveder. For hvad skal der til, for at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid?

Grøn omstilling kan skabe vækst, velstand og en bedre verden, lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen. Ambitionerne bliver bakket op af det danske erhvervsliv, hvor der er stor enighed om, at virksomhederne skal være centrale aktører i den grønne omstilling. Den danske pensionssektor har desuden proklameret investeringer i den grønne omstilling for 350 milliarder kroner. Vi får besøg af COWI og Pension Danmark, som vil komme med deres bud på, hvordan vi når regeringens ambitiøse klimamål, uden at dette bliver på bekostning af Danmarks vækst, erhvervsliv og velstand.

Det blev i familien, da TV 2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye adm. direktør. Anne har en lang karriere i TV 2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingkoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV 2's indhold. Hvordan ser hun eksempelvis på den stigende konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og især gratis sociale medier som YouTube, der stjæler seere blandt de yngre generationer, der ikke er opvokset med flow-TV?

Thor Möger Pedersen har været vant til at arbejde med en stejl læringskurve i en karriere, som bl.a. har budt på stillingen som den yngste danske minister nogensinde. For et par år siden blev arbejdet på Christiansborg imidlertid lagt på hylden for det unge talent, idet muligheden for en stilling i det private erhvervsliv åbnede sig. Hvad er Thor Möger Pedersens råd til andre unge talenter, der som ham selv ønsker at engagere sig i den politiske fremtid, hvad enten det er i Folketinget, embedsapparatet eller private organisationer? Savner han dansk politik? Og hvordan er spilleregler og kultur anderledes udenfor Slotsholmen?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land?Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land? Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

Corona-virussen pressede det danske samfund til det alleryderste. Den danske sundhedssektor var mildest talt på overarbejde, men det var langt fra den eneste sektor, der måtte i arbejdstøjet. Dog er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og vi fik at se, hvor veludrustet det danske system og dets organisering er til at håndtere krisetider. Til dagens møde får vi besøg af Per Christiansen, hospitalsdirektør på Rigshospitalet, og Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, som begge stod overfor store, om end forskelligartede, udfordringer foråret igennem. Vi spørger dem, hvordan man organiserer sig igennem en krise, og hvor stor en rolle lederskab har i tider som denne.

Public affairs-miljøet er i dag præget af stor omskiftelighed og en jungle af mere eller mindre effektive og komplekse værktøjer. Af den årsag kan det også synes uoverskueligt for mange interesseaktører, virksomheder og organisationer at finde hoved og hale i strategier, når der søges indflydelse på politiske områder. Til dagens møde får vi besøg af Tobias Enné og Stine Monrad Wæsel, som vil give deres svar på, hvad der skal til for at føre en succesfuld kampagne, og bud på, hvilke redskaber man kan trække på i forsøget.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Opfindsomhed er en forudsætning for innovation, og i Danmark kan vi alle blive mere opfindsomme, ligesom vi kan blive bedre til at få andres opfindsomhed til at blomstre. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden. Vi inviterer professor Lene Tanggaard til at dele ud af sin viden om kreativitet og læring og om, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge hoveder. For hvad skal der til, for at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid?

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Lad os tale om trivsel (fællesmøde med Socialpolitisk netværk) Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer, når de er under uddannelse. For nogle elever er ubehaget fordret af forventningspresset fra det omkringliggende samfund, og for andre er det blot svært at holde styr på alle de mange indtryk, som man danner sig i uddannelsesperioden. Hvordan tackler vi de udfordringer, som børn og unge støder på under uddannelse? Hvordan er det vi definerer og måler trivsel i dag? Hvem har definitionsretten og hvilke redskaber kan tages i brug når både højt fagligt niveau og trivsel skal være i centrum? Og hvilke konsekvenser kan en skolegang i mistrivsel resultere i? Det vil Lars Qvortrup og Trine Hammershøy give et bud på til dagens netværksmøde.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk og søger sammen at finde konstruktive løsninger på en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk og søger sammen at finde konstruktive løsninger på en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer, når de er under uddannelse. For nogle elever er ubehaget fordret af forventningspresset fra det omkringliggende samfund, og for andre er det blot svært at holde styr på alle de mange indtryk, som man danner sig i uddannelsesperioden. Hvordan tackler vi de udfordringer, som børn og unge støder på under uddannelse? Hvordan er det vi definerer og måler trivsel i dag? Hvem har definitionsretten og hvilke redskaber kan tages i brug når både højt fagligt niveau og trivsel skal være i centrum? Og hvilke konsekvenser kan en skolegang i mistrivsel resultere i? Det vil Lars Qvortrup og Trine Hammershøy give et bud på til dagens netværksmøde.

Siden 2014 har Morten Kirkskov stået i spidsen for Danmarks nationalscene. Skuespilchefen mener ikke, at Det Kongelige Teater er støvet. Han mener, at teatret indeholder tilbud for alle. Hans visioner har blandt andet været at udvide ensemblet, udvikle mere dansk dramatik og lægge hus til flere musikforestillinger. Skuespilchefen gæster netværket, til en samtale om arbejdet med at give Det Kongelige Teater en bredere publikumsappel, og føre institutionen ind i fremtiden. Hvilke udfordringer er der forbundet med at lede og udvikle en højprofileret institution som Det Kongelige Teater? Hvordan holder man fokus på visionerne, når man ofte skal lægge øre og ryg til kritik – også fra politisk side?

Forebyggelse i sundhedsvæsenet er en prioritering, som hele samfundet vinder på. Hvis vi forebygger overvægt og rygning, så mindsker vi antallet af patienter med type 2-diabetes og rygerrelaterede sygdomme, som kræver kostbar behandling. Ligeledes får den enkelte borger masser af livskvalitet forærende. I den forbindelse er det nødvendigt at prioritere den strukturelle forebyggelse, så alle bliver sundere og ikke bare befolkningsgrupper fra højere sociale lag, som typisk er dem, der reagerer på kampagner. Torben Jørgensen og Morten Grønbæk vil indvie netværket i deres visioner for, hvordan forebyggelse bedst sikres i Danmark.

Dansk turisme er mere end Tivoli, tyske sommerhusejere og Tommelise eventyr. Men hvis Danmark skal frem i kapløbet om at være den foretrukne kulturdestination kræver det, at vi brander og synliggør vores unikke kultur- og naturarv. Og her er Vestkysten fremme i skoene. Med blandt andet ombygningen af Vadehavscentret og BIGs markante bygningsværk Tirpitz har Vestkysten formået at udnytte de storslåede naturlige rammer og det, folk i forvejen kommer til egnen for, til at tiltrække flere – og ikke mindst et bredere og mere internationalt publikum. På det første år tiltrak Tirpitz tre gange flere besøgende end forventet, og selv efter champagneeffekten har lagt sig, står turisterne stadig i kø. Hvad kan resten af landet lære af Vestkystens succeshistorie?

Tilbagetrækningsreformer og ydelseskommissioner. Med en ny regering følger nye politiske tiltag, og som altid er implementering nødt til at gå hånd i hånd med finansiering. Vi har inviteret afdelingschef i Center for Arbejdsmarkedspolitik Jens Erik Zebis til en snak om de aktuelle udfordringer i implementeringen af nye arbejdspolitiske tiltag. Hvad står øverst på kontorets dagsorden, og hvor er de største fordele og ulemper, når ny arbejdsmarkedspolitik skal implementeres?

Så er årets finanslov ved at være på plads. De sidste politiske aftaler indgås, og forslaget skal inden nytår tredjebehandles og vedtages i Folketinget. Vi inviterer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon til at præsentere sin analyse og evaluering af årets finanslov. Samtidig vil han sætte pejlemærkerne for udviklingen i de offentlige finanser til næste år.

At der er ulighed i sundhedssektoren er velkendt. Velstillede borgere har eksempelvis signifikant højere sandsynlighed for at overleve en kræftsygdom end mindre velstillede, og de velstillede lever også signifikant længere end de mindre velstillede. Fakta er velkendt, men hvad gøres der reelt for at gøre op med uligheden i sundhedssektoren? Uligheden diskuteres flittigt som enten en ren klassekamp eller et spørgsmål om livsstil, men er det virkelig så simpelt? På dagens møde tager vi debatten og forsøger at svare på, om der reelt er politisk vilje til at gøre noget ved problemet, eller om det fortsat skal være et retorisk paterotisk argument, som politikerne kan smide på bordet under debatter i landets forsamlingshuse.

Hvilke værktøjer kræver det, når det gælder om at skaffe finansiering til sine sociale projekter? Hvilke kriterier bør man særligt sørge for at opfylde i forbindelse med en ansøgning, når man som social organisation gør sig håb om en bevilling? Velux Fonden og Villum Fonden har fx forskellige arbejdsgrupper, som sikrer, at fondsuddelingerne sker på et fagligt og mønsterværdigt grundlag, ligesom Egmont Fonden har nedskrevet en forløbsoversigt med en række anbefalinger til den optimale ansøgning. Vi har inviteret Hans Kann Rasmussen, Bestyrelsesformand i VELUX FONDEN, og Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, til en snak om forudsætningerne for det gode samarbejde fond og organisation imellem.

I september 2019 landede regeringen en ny aftale om regionernes økonomi. En kapitalindsprøjtning på 1,5 mia. kroner i 2020 skal blandt andet sikre, at der er mere social- og sundhedspersonale til rådighed i sundhedssektoren. Samtidig findes der en forventning om, at milliarderne skal forbedre psykiatrien markant. Spørgsmålet er, hvordan regionerne arbejder med at indfri regeringens målsætninger. Vi har inviteret regionsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen til en snak om Region Hovedstadens prioritering af borgernes mentale sundhed. Hvor er det vigtigst at sætte ind først?

Det handler om at slå hovedet på sømmet. Gerne med et glimt i øjet. Og på 140 tegn. Vi inviterer to af Twitters stærkeste danske stemmer til en formiddag om, hvordan man går til et medie som Twitter. For hvordan skaber man interesse om sine tweets om stort som småt? Hvilke overvejelser gør de sig, før de sætter sig til tasterne? Og hvad synes de selv, fungerer bedst på Twitter?

Tre milliarder kroner. Så meget skulle der ifølge regeringen skæres i brugen af eksterne konsulenter til den offentlige sektor. Tallet er til at tage og føle på, og udgør en pæn sjat af det samlede beløb, det offentlige årligt bruger på konsulenter. Men hvad kommer det til at betyde for sektoren, hvis der forsvinder for tre milliarder kroners konsulenter? Hvilke opgaver må i så fald overdrages til internt ansatte, og hvor kvalificerede er de til at håndtere dem? Og hvorfor er det så svært for regeringen at finde penge til besparelserne på konsulentydelser?

Banking is necessary, banks are not. Sådan sagde Bill Gates i 90'erne. Med digitaliseringsbølgen - eller tsunamien - er der ingen vej tilbage for finanssektoren. Men hvad er egentlig vejen frem? Er fintech, globale spillere og digital disruption ved at presse de gamle spillere ud? Jan Damgaard kommer på dagens møde med bud på det krydspres, der venter finanssektoren, når forretningsmodellen sættes under digitalt pres. For hvis de gode gamle (og lukrative) dage er ovre, hvad skal der så til for, at fremtidens finanssektor også præges af fortidens institutioner?

Konsulentbranchens forretningskoncept bygger på rådgivning og ekspertise, og med den rette konsulenthjælp kan virksomheder og institutioner opnå ambitiøse mål. Men der er som bekendt forskellige holdninger til brug af konsulenter i det offentlige blandt politikerne. Hvilke forskellige vilkår skal der tages hensyn til, når man bidrager med rådgivning i henholdsvis den private og den offentlige sektor? Vi inviterer Naveed Niwaz, partner i McKinsey Danmark, til en snak om, hvordan McKinsey skiller sig ud fra de andre konsulentbureauer, ligesom vi spørger ham ind til rekrutteringsprocessen, når de mest kompetente konsulenter skal findes.

En stærk iværksætterkultur er afgørende for at sikre fremtidens vækst i hele landet. I Danmark har vi mange af forudsætningerne for at blive en stærk iværksætternation, men der er stadig uudnyttet potentiale at høste – især hvis man kigger på diversiteten på tværs af køn, generationer og geografi. Selv om der de seneste år er kommet øget fokus på diversitet i iværksætterverdenen, er der fortsat et stort skel mellem antallet af mandlige og kvindelige virksomhedsstiftere, det er stadig i høj grad ungdommen, der har mod på at følge iværksætterdrømmen og landets største byer har som tidligere den langt største andel af nyopstartede virksomheder. Vi spørger, hvad der reelt skal til for at understøtte en stærkere iværksætterkultur hos den bredere befolkning og skabe de bedst mulige rammer for at fremme iværksætteri?

De har været diskuteret vidt og bredt, og nu er de her. Supersygehusene repræsenterer ikke blot et enormt potentiale, men også problematikker og udfordringer. Hvordan faciliteres samarbejdet mellem supersygehusene og kommunen bedst, og hvordan bliver udviklingen i fremtiden? Vi har inviteret direktør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Hosea Dutschke til diskussion og debat med netværket. Hvordan kan de gøre hinanden endnu bedre?

Som sundhedsredaktør på Politiken er Lars Igum Rasmussen løbende opdateret på de aktuelle tendenser på sundhedsområdet. Hvor mener han, at den digitale sundhed særligt har vundet frem i 2020? Hvilken udvikling kommer til at præge de kommende år? Vi inviterer sundhedsredaktøren til at komme med sine bud på, hvordan mediernes rolle kan have en afgørende betydning for danskernes skepsis over for digitale tendenser, herunder fx deling af data i sundhedsøjemed.

Siden den omstridte lock-out tilbage i 2013 og den tilhørende uenighed om arbejdstidsaftalen, har der været ganske kold luft mellem Danmarks Lærerforening og KL. Efter parterne i 2018 indgik aftalen om en ”ny start”, tegnede det dog lysere i den samarbejdsmæssige horisont. Nu er spørgsmålet, hvilke knudepunkter, som kommer til at danne rammen om OK21. På dagens møde får vi besøg af Dorte Lange og Jens Ive, som vil fortælle om deres målsætninger på undervisningsområdet, set i lyset af det samarbejde- og de overenskomstforhandlinger der senest skal være afsluttet april 2021.

Når man bevæger sig fra den private sektor og ind i den offentlige, kan mødet med embedsværket godt virke overrumplende. Mange kommer ind i den politiske verden som idealister, men oplever hurtigt, hvordan det er pragmatikken, der hersker. Til dagens møde får vi besøg af Merete Riisager og Jesper Fisker som vil give os hver deres fortælling om forskelligheden i styring og ledelse fra det private til det offentlige. Hvilket skel overraskede dem mest? Hvordan håndterede de omvæltningen? Og kan man overhovedet sammenligne de to sektorer?

Med 26.420 personlige stemmer ved folketingsvalget stemplede iværksætteren Tommy Ahlers for alvor ind på den politiske scene. Mange var skeptiske, da Tommy Ahlers blev udnævnt til uddannelses- og forskningsminister. Hans anderledes facon, forfriskende tilgang til den politiske dialog, opgøret med den herskende ”perfekthedskultur” og ikke mindst hans åbne kommunikation har dog hurtigt gjort ham populær både blandt politiske modstandere og i de danske hjem. Vi spørger Tommy Ahlers, hvad hans baggrund i det mere uformelle og kreative iværksættermiljø betyder for hans måde at gribe sit politiske virke an på? Hvordan oplever han, at man bedst udfordrer det eksisterende ved brug af sin kommunikation?

Historier fra sundhedsvæsenet rydder forsider og sætter sindene i kog i den offentlige debat. Mange, der arbejder i sundhedsvæsenet, har prøvet at stå midt i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvilken rolle spiller medierne for sundhedsvæsenets image og virke? Hvordan har de indflydelse på det sundhedspolitiske spil? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på medierne som sundhedspolitisk taktstok, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller netværket om, hvordan pressen arbejder med sundhedsjournalistisk.

Hvad er de store tendenser, hvor er de store knaster på sigt, og hvordan udvikles der kulturpolitik, som imødeser dette? På en af de absolutte topposter i dansk kulturpolitik sidder departementschefen i Kulturministeriet. Departementchefen vil i sit oplæg give et indblik i, hvilke overvejelser ministeriet gør sig i prioriteringen af de begrænsede kulturmidler, og give en status for arbejdet med kulturpolitikken. For hvem skal prioriteres, hvad skal effektiviseres væk, og hvor skal der satses i fremtiden?

Sophie Løhde er efterhånden et husholdent navn i dansk politik og har i sine næsten to årtier i dansk politik besiddet en vifte af forskellige minister- og ordførerposter. I dag begår hun sig i toppen af sit parti i rollen som politisk ordfører. Til dagens møde spørger vi ind til Sophie Løhdes politiske liv: Hvordan beslutter en 20-årig fra Birkerød sig for at gå ind i politik? Hvilke udfordringer har hun stået over for i sin karriere, og hvordan har hun håndteret dem? Og hvilke visioner har hun for Venstres fremtid og strategi som oppositionsparti?

Kultur- og mediedanmark er udfordret på en række parametre. Det er især tabet af annoncepenge, udenlandske streamingtjenester og gratis indhold på sociale medier, der udfordrer danske medier og producenter. Der er derfor behov for at gentænke den danske mediepolitik. Den foregående regering forsøgte efter eget udsagn at løse nogle af udfordringerne, men med en noget lunken modtagelse fra Mediedanmark. Knap halvvejs igennem S-regeringens periode beder vi ministeren gøre status for regeringens mediepolitik, og hvilke løsninger man ser på udfordringerne.

Vi bruger mange penge på udvikling og test E-sundhed og telemedicin til behandling af en lang række psykiske og fysiske lidelser. Dog er det kun et fåtal af de digitale løsninger, som bliver en del af hverdagen i sundhedsvæsenet og de, der gør, er lang tid om at blive implementeret. Det er derfor altafgørende, at teknologi og praksis bliver bedre til at tale sammen, når det kommer til at få de nye tiltag ud til borgerne. Spørgsmålet er, hvordan man griber udfordringen an med at få strømlinet implementeringsprocesserne på tværs af sundhedssektoren. På dagens møde vil direktør for sundhed.dk og rådgiver hos E-sundhedsobservatioriet, Morten Elbæk Petersen gøre os klogere på, hvordan vi kan optimere processen med at virkeliggøre de digitale sundhedstiltag. Hernæst vil næstformand i PLO, Mireille Lacroix fortælle om, hvordan man opererer med at implementere E-sundhedsløsninger i praksis.

Én af de store udfordringer i uddannelsesdanmark er at få styrket sammenhængen mellem dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelserne. På dagens møde tager vi på tur i maskinrummet og bliver klogere på, hvordan man i centraladministrationen arbejder med at skabe en rød tråd i det danske uddannelsessystem. Vicedirektør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Jesper Nielsen giver et indblik i udfordringer og muligheder ved at sammentænke hele børne- og ungeområdet med udgangspunkt i det, det hele handler om: at gøre alle børn og unge så dygtige som muligt uanset social baggrund.

Vi inviterer erhvervsminister Simon Kollerup (S) til debat med netværkets medlemmer om sine politiske visioner og resultater halvejs inde i sin første periode som minister. Hvad er status på regeringens planer om at regulere erhvervs- og finansområdet? Hvad har været de vigtige pejlemærker og ideologiske hovedpunkter? Og hvad er ministerens fokuspunkter i den kommende tid?

Mental sundhed har indtaget en central position i den politiske diskussion i nyere tid. Særligt afskaffelsen af satspuljen har gjort, at debatten om, hvor pengene skal komme fra, er blevet et partipolitisk spændingsfelt. Der er næppe stor uenighed om, at noget må gøres for at gøre op med stigningen i antallet af danskere med psykisk sygdom og dårligt mentalt helbred, men hvad skal vi konkret gøre for at øge den mentale trivsel? Hvorfra udspringer problemerne, og hvad skal vi konkret gøre for at sikre en bedre mental sundhed hos danskerne nu og i fremtiden? Vi stiller disse spørgsmål til Folketingets psykiatriordførere, når vi inviterer til politisk debat.

Sundhedsdata spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at omkring 80 % af danskerne gerne vil have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata. Men hvordan sikrer vi, at databeskyttelse ikke bliver en hindring, for at sundhedsvæsenet kræver, at vi indsamler, opbevarer og bruger sundhedsdata? På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne og barriererne ved håndteringen af sundhedsdata, samt hvordan disse bedst muligt overkommes.

I efterhånden mange år har der været tale om, hvorvidt vi i Danmark skal indføre et lobbyregister i samme stil, som det de har i eksempelvis USA. Til dette forslag følger selvsagt både fortalere og skeptikere. Til dagens møde hører vi fra en af de helt store fortalere, Benny Engelbrecht, som vil svare på nogle af de spørgsmål, som knytter sig til sagen. Særligt i lyset af hans nye post som Transportminister, hvor der både stille store krav til den grønne omstilling men også er særdeles stærke aktører med interesse i at holde afgifter og skatter nede. Hvor stort er behovet for et lobby-register i Danmark ift. andre lande? Og hvilke fordele og hvilke ulemper er der at finde i en eventuel realisering af tiltaget?

Det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig skal velfærdssamfundets arkitekter kunne genkende deres projekt - måske særligt under en socialdemokratisk regering. Balancen mellem en ansvarlig økonomisk politisk og den hjælpende hånd til socialt udsatte har altid været en udfordring for velfærdssamfundets langtidsholdbarhed. I januar 2020 blev den meget omtalte ydelseskommission nedsat for at sørge for, at vi har et bæredygtigt system, så børn af langtidsledige ikke lever i fattigdom. Senest i januar 2021 skal kommissionen have fundet frem til en erstatning for kontanthjælpsloftet. Så hvad er status, og hvad kan vi forvente af konklusioner lige om hjørnet? To af kommissionens medlemmer gæster netværket og indvier i, hvordan balancepunktet mellem økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed blev fundet.

Algoritmer styrer indholdet på den enkelte brugers newsfeed på sociale medier som Instagram og Facebook. Teknikken gør sig nu også gældende hos flere medier, hvor man tilpasser online aviser til den enkelte læser. Hos svenske MittMedia har man eksempelvis 600 segmenteringer, der tilpasser de viste artikler ud fra faktorer som bopæl, interesser og tidligere læste artikler. Erfaringerne fra Sverige har vist, at personligt tilpassede forsider fastholder betalende kunder, og læserne bruger mere tid og klikker på flere artikler. Men risikerer man ikke at skabe en filterboble, når læserne præsenteres for artikler, der bekræfter dem i deres egne interesser og holdninger? Og er det ikke et brud på den demokratiske samtale på tværs af skel, som medierne gerne skal facilitere?

Fra han trådte ind i den røde bygning har landets finansminister, Nicolai Wammen, haft en klar plan om at sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd, men også at åbne op for diskussionen om Finansministeriets regnemodeller. Den diskussion er ikke ny, men synes evig aktuel. Efter første år i Finansministeriet gæster Wammen netværket og giver sit bud på, hvordan visioner for både Danmark og Finansministeriets indretning kan lykkes.

Fra han trådte ind i den røde bygning har landets finansminister, Nicolai Wammen, haft en klar plan om at sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd, men også at åbne op for diskussionen om Finansministeriets regnemodeller. Den diskussion er ikke ny, men synes evig aktuel. Efter første år i Finansministeriet gæster Wammen netværket og giver sit bud på, hvordan visioner for både Danmark og Finansministeriets indretning kan lykkes.

Forskning i børns læring har flere gange påvist, at et sundt og inspirerende læringsmiljø i hjemmet spiller en central rolle, når det kommer til børns indlæringsmuligheder i skolen. Hvis rammerne omkring lektielæsningen i hjemmet ikke fordrer læring og tilegnelsen af ny viden for barnet, er det derfor så godt som givet, at det vil påvirke læringssituationen i klasselokalet. I sidste ende kan det resultere i, at barnet mister modet på læring og dermed bremses den faglige udviklingsproces. På dagens møde vil docent og cand.pæd.psych., Christian Quvang give os et indblik i, hvordan man som fagperson kan klæde forældrene ordentligt på, så den gode indsats i skolen ikke rulles baglæns i hjemmet.

Vi er alle klimatosser. Der findes ikke længere det parti på Christiansborg, som ikke har en aktiv klimastrategi. Eller den virksomhed eller interesseorganisation, der ikke laver strategipapirer og csrmapper med tydelige klimaaftryk. Men selvom videnskaben entydigt har visket tvivlen væk, så er klimadebatten også blevet en følelsesladet debat. Og hvad betyder det? Får vi de bedste løsninger, når politik på borgen, i Bruxelles eller bestyrelses lokalerne halser efter en stadig mere følelsesbetonet debat? Kan man i den gode sags tjeneste (med videnskaben solidt i ryggen) komme til at lade sig rive med, så fakta bliver mindre afgørende mens følelserne sætter kursen? I en debat, der i lang tid var relativ lille i det offentlige rum og i høj grad drevet af forskere og fagfolk, er debatten nu blevet afgørende i stemmelokaler og i køledisken.

Ny karakterskala, PISA-tests og stopprøver er blot nogle af de brandvarme uddannelsespolitiske temaer, som behandles på Christiansborg. Spørgsmålet er, hvilke nye dagsordener, vi kan forvente at se rejst fra politikerne i den kommende tid. Vil vi se store reformer, som vi allerede nu kan forberede os på? Eller vil der blive fokuseret på justeringer af den eksisterende politik? På dagens netværksmøde beder vi journalist og redaktør på Politiken Skoleliv, Naja Dandanell og tidligere særlig rådgiver for børne- og undervisningsministeren samt PA og rådgiver for børne- og ungdomsborgmesteren i landets største kommune, om at komme med deres bud på, hvilken retning uddannelsespolitiken blæser.

En ny æra er på vej i Finansministeriet. Med udviklingen af den nye grønne regnemodel Grøn Reform skal den økonomiske tænkning i det magtfulde ministerium ændres, så klima og miljø får en bundlinje. I spidsen for arbejdet er tidl. overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, som på dagens møde vil indvie netværket i modelarbejdet. Til at indvie netværket i de forskellige perspektiver af problematikken, gæster tidl. departementchef i Finansministeriet Anders Eldrup samt tidl. miljøminister Ida Auken. For hvordan sikrer vi, at politiske aftaler på området slår igennem på lang sigt og bliver en fast del af ministeriets kultur og store beslutninger? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod at styrke de grønne regnemodeller?

Er indhold på Instagram din bedste marketingsgreb? Er content på SoMe fremtidens medieindhold - eller primære reklameplatform? Eller begge dele? Influencere vinder frem på digitale medier som YouTube, Instagram, blogs og Snapchat. Med tusindvis af følgere reklamerer de for udvalgte sponsorer og organisationer. Men hvordan kan din organisation kommunikere gennem en influencer? Hvor stort et reach kan en kampagne med en influencer få? Hvor hvor går de etiske og faglige grænser? Og hvordan arbejder de og I med indhold og marketing og hvordan kan det sammentænkes? Det giver digital chef hos Lead Agency, Nathalie Camilla Larsen, model og influencer Cecilie Haugaard og stifter af influencerfællesskabet ConfettiCph, Christina Barré, os et indblik i.