Hvilke udfordringer står psykiatrien over for lige nu og i fremtiden? Hvilken betydning har udfordringerne for det samlede sundhedsvæsen? Vi inviterer Dorthe Eberhardt Søndergaard, afdelingschef i Sundheds- og Ældreministeriet, og Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, til at give deres bud på fremtidens udfordringer og løsninger i psykiatrien set fra hver deres stol.

I et valgår er det altid ekstra vigtigt at høre på de signaler, der kommer fra de folkevalgte på Christiansborg. Derfor har vi inviteret tre ordførere til at komme med deres visioner for bygge- og boligområdet. De har også fået som opgave at trykprøve hinandens visioner – så vi kan forvente at få en debat, der slår gnister. Endelig beder vi de tre ordførere om at komme med deres bud på, hvilken rolle bygge-boligområdet vil få i den kommende valgkamp.

Vi tager hul på et valgår, og interesseorganisationerne skal igen lægge arm om at få indflydelse på den økonomiske dagsorden hos en kommende regering. På dagens møde giver arbejdsmarkedets parter deres bud på, hvor det økonomiske fokus bør ligge i den kommende valgkamp. På hvilke punkter er parterne enige og uenige om deres ønsker til en kommende regering? Hvad gør de hver især for at sætte deres medlemmers krav og ønsker på dagsordenen? Og hvordan forholder de sig strategisk forskellige regeringskonstruktioner som valget kan afføde?

Udlændingeområdet har tradition for at være et vigtigt emne under valg, og det bliver det formentligt også i 2019. Vi inviterer integrationsordførere og medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget for at dele ud af deres visioner og ambitioner på det integrationspolitiske felt. Samtidig diskuterer vi, hvorfor indvandrere og efterkommere stemmer i markant lavere grad end etniske danskere, og hvad det kræver af politikerne, hvis vi skal få flere indvandrere og efterkommere til i højere grad at omsætte deres politiske opmærksomhed til et kryds i stemmeboksen.

Vi får i Danmark over fire gange så meget energi fra biomasse som fra vind, men biomasseudnyttelsen er også meget omdiskuteret. Er biomasse CO2 neutralt? Er biomasse den mest effektive og konkurrencemæssigt bedste løsning for en grønnere fremtid? Har vi de rigtige teknologier til at udnytte biomassens fulde potentiale? På dagens netværksmøde får vi besøg af to af de førende eksperter inden for biomasse, Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet og Claus Felby, professor ved Københavns universitet. De vil tage os et spadestik dybere i diskussionen og komme med deres syn på biomassen.

På internettet florerer en strøm af virale sundhedsråd og alternative sundhedsfakta, og det kan være svært for borgerne at navigere i overfloden af informationer. Hvad betyder det for aktørerne i det nære sundhedsvæsen, at borgerne googler sig til selvdiagnosticering og har adgang til et væld af mere eller mindre sande fakta? Hvilken rolle spiller nyhedsmedierne og de sociale medier i forhold til formidlingen af sundhedsorganisationer- og myndigheders budskaber? Katrine Asp-Poulsen fortæller om udviklingen i informationsstrømmen på sundhedsområdet og betydningen af alternative fakta set fra Kræftens Bekæmpelses perspektiv.

På dagens netværksmøde inviterer vi ordførerne på beskæftigelsesområdet til en debat om, hvordan vi skal føre beskæftigelsespolitik i Danmark i de kommende år. Får vi flaskehalsproblemer i den nære fremtid? Og hvordan skaber vi i så fald den rette balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet? Ordførerne giver hver deres bud på dette og debatterer den beskæftigelsespolitiske kurs med netværket.

Hvis mennesker er forskellige, hvorfor skal vi så bygge ensartet? Det er mantraet for den entreprenante og prisbelønnede byudvikler Rune Kilden. Han fokuserer på brugerdreven innovativ byudvikling og har et særligt øje for at skabe et attraktivt og livligt miljø i moderne nye byggerier og forvandle oversete byrum til attraktive områder. På dagens netværksmøde fortæller han om, hvordan han puster liv i nybyggerierne, og hvordan byens rum udnyttes på bedst mulig vis. Slutteligt viser Rune os rundt på Aarhus Ø.

Hvordan trænger man igennem med en dagsorden i skoven af organisationer på Folkemødet? Hvilken rolle spiller kommunikation og branding for muligheden for succes? Og kan succes på solskinsøen føre til indflydelse? Vi får besøg af to solskinshistorier fra solskinsøen. Bureauet MUST står bag et af Folkemødets samlingspunkter Strandbaren, som for alvor har skabt synlighed omkring Professionshøjskolerne. Også Landbrug & Fødevarers telt summer altid af liv og debat, og sidste år gæstede alle tre regeringsledere på eget initiativ organisationens telt.

Mange af partierne på Christiansborg har oprustet, når det handler om at ansætte embedsmænd, der kan hjælpe med politikudviklingen. Hvilke forskellige roller har de partipolitiske embedsmænd og hvordan kan man gøre sig relevant hos dem? Hvorfor er det centralt for interessevaretagere at få adgang til maskinrummet for politikudviklingen? Vi inviterer to af partiernes chefstrateger til at give os et indblik i deres arbejde på Borgen.

Man ved, at barnets første år har stor betydning for, hvordan det går senere i livet. Forskere og tænketanke er optagede af det, og fondene afsætter millioner at blive klogere på området. Politisk er man også begyndt at prioritere midler til den tidlige indsats. Hvilken rolle spiller barnets første år, når det handler om uddannelse? Hvordan kan uddannelserne være med til at sætte dagsordenen for småbørns læring og øge fokus på læringsmiljøet i hjemmet? Og hvordan kan et bedre tværsektorielt samarbejde styrke den tidlige indsats?

Hvad er det for en udvikling, der har præget den uddannelsespolitiske dagsorden de seneste år, og hvilken kurs ønsker de politiske ordførere hver især at sætte for fremtidens uddannelsespolitik? 2019 er et valgår, og derfor skyder vi året i gang med at diskutere disse spørgsmål, når vi inviterer uddannelses- og forskningsordførerne fra Folketinget til politisk debat.

Har vi sat for sent ind, når modet svigter og skolestart betyder læringsvanskeligheder og sociale udfordringer i skolegården? Uligheden i livschancer og muligheder for små børn sætter fodspor langt op i ungdomsårene og videre frem. Hvordan sikrer vi, at børns første år skaber det bedst mulige fundament for, at de senere i livet kan gøre brug af deres potentiale i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Hvad ved vi om, hvad de første år betyder? Og hvordan får vi omsat politiske vilje til løsninger?

Et arbejdsliv i toppen af politik og erhverv kræver, at der træffes beslutninger i døgndrift. Spørgsmålet er, hvilke psykologiske processer dette beslutningspres sætter i gang i vores hjerne? På dagens møde inviterer vi Kim Baden-Kristensen, stifter af Brain+, Claus Juhl, fhv. kommunaldirektør og stifter af FORSKEL og forretningsmand Christian Stadil til at gøre os klogere på, hvordan hjernen reagerer på et job fuld af beslutninger, samt hvordan man bedst rådgiver i pressede situationer.

Influencere vinder frem på digitale medier som YouTube, Instagram, blogs og Snapchat. Med tusindvis af følgere reklamerer de for udvalgte sponsorer og organisationer. Men hvordan kan din organisation kommunikere gennem en influencer? Hvor stort et reach kan en kampagne med en influencer få? Og hvordan indgår du et samarbejde med lige præcis den influencer, som passer til din organisation? Det giver digital chef ved Holm Kommunikation, Mads Keilberg Johansen, og stifter af influencerfællesskabet ConfettiCph, Christina Barré, os et indblik i.

Efter en målrettet forebyggelsesindsats på Island ligger de nu i toppen af listen over de sundeste unge mennesker i Europa. Indførelse af vidtgående regler som blandt andet udgangsforbud for unge efter kl.22.00, har fået Islands unge til at ryge og drikke markant mindre. Kan og vil vi overføre den islandske indsats til Danmark? Vi inviterer Heiða Björg Hilmisdóttir, medlem af byrådet og Velfærdsnævnet i Reykjavik, til at fortælle om indsatsen, og vi diskuterer, hvor formynderisk staten kan være i forebyggelsens navn.

Efter en målrettet forebyggelsesindsats på Island ligger de nu i toppen af listen over de sundeste unge mennesker i Europa. Indførelse af vidtgående regler som blandt andet udgangsforbud for unge efter kl.22.00, har fået Islands unge til at ryge og drikke markant mindre. Kan og vil vi overføre den islandske indsats til Danmark? Vi inviterer Heiða Björg Hilmisdóttir, medlem af byrådet og Velfærdsnævnet i Reykjavik, til at fortælle om indsatsen, og vi diskuterer, hvor formynderisk staten kan være i forebyggelsens navn.

Skolerne ligger inde med en stor portion viden i form af alt fra afgangskarakterer til trivselsmålinger og vurderinger af undervisningsmiljø. Udfordringen for skoleledere består ofte i, hvordan dataene kan omsættes til indsigter de kan handle på. Simon Calmar Andersen har bred erfaring med skoleområdet fra både forskningen og fra Aarhus kommune. På dagens møde giver han os en indføring i, hvordan skolerne kan bruge deres egne data som grundlag for prioriteringer og beslutninger – og som stærke argumenter i samspillet med medarbejdere og forvaltning.

Valget står for døren, og derfor stiller vi skarpt på de vigtigste forskelle i partiernes tilgang til transportpolitikken. Hvilke transportpolitiske issues står øverst på dagsordenen i valgkampen? Vil fremtidens transportaftaler fortsat være brede forlig, eller kommer vi til at se smalle aftaler til højre eller venstre? Vi samler fire transportordførere til en valgkampssnak.

Cyber- og datasikkerhed ligger højt på den politiske dagsorden. Forsvarsforliget øremærkede 1,4 milliarder til at bekæmpe cybertruslen og regeringens digitale vækststrategi indeholder initiativer om styrket it-sikkerhed i virksomhederne. Vi kan også se frem til en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed. På dette møde får vi et perspektiv fra to eksperter: en der sidder med det overordnede ansvar for at sikre det offentlige Danmark og en, som lever af at sikre de private virksomheder. Vi beder dem tage temperaturen på den danske it-sikkerhed og give deres bud på, hvori de mest presserende trusler ligger. Hvad bør man gøre som henholdsvis offentlig og privat virksomhed for at sikre sig selv nu og fremover

Hvad vil de to største partier i Folketinget, når det kommer til regulering og udvikling af finanssektoren i Danmark? Vi inviterer Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet og Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti til debat op til det kommende Folketingsvalg. For hvilke tanker gør de to markante politikere sig om finanssektorens fremtid? Og hvad er deres ambitioner på sektorens vegne?

Har forsigtighedsprincippet taget overhånd eller er det almindelig sund fornuft at regulere ud fra tesen ”better safe than sorry”? Hvad gør man fra styrelsens side for at sikre regulering, der fungerer i praksis? Og hvordan oplever styrelsen samspillet med virksomheder og producenter? Direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen indvier netværket i Fødevarestyrelsens arbejde og overvejelser omkring mængden, dybden og implementeringen af regulering og gør os klogere på, hvordan man navigerer i regeljunglen på fødevareområdet.

Hvad er partiernes visioner på kulturområdet? Vi inviterer kulturordførerne til en debat. Hvad mener de bør stå øverst på den kulturpolitiske dagsorden, og kommer kultur til at spille en rolle i den forestående valgkamp? Hvad mener politikerne, kulturinstitutionerne selv kan gøre for at imødegå fremtidens udfordringer? Det giver tre kulturordførere deres bud på, når de gæster vores netværk.

Den nye mand på broen i Undervisningsministeriet hedder Søren Hartmann Hede. Vi beder ham gøre status og se fremad. Hvad bliver de centrale områder i det undervisningspolitiske værksted? Skal vi eksempelvis implementere mere teknologi i undervisningen? Hvordan ser det ud på erhvervsskoleområdet? Og hvad har ministeriet ellers i pipelinen? Vi giver ordet til den nye departementchef og fhv. direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vi slutter af med en frokost i restauranten på ARoS.

Danmark har internationalt ry for at have en meget lav grad af korruption i det offentlige. Alligevel viser undersøgelser, at danskernes tillid til embedsværket er i frit fald. En række offentlige skandalesager har over de seneste år sat spørgsmålstegn ved den offentlige sektors troværdige renommé. På dagens møde giver Morten Pihl et journalistisk perspektiv på mediernes fokus på offentlige "møgsager" og på, hvorfor disse sager får så meget spalteplads. Vi får også besøg af Pernille Boye Koch til en snak om, hvilke konsekvenser skandalerne har for presset på den offentlige medarbejder og leder.

Som et forsøg på at lette de bureaukratiske byrder på beskæftigelsesområdet og samtidig skabe rum for udvikling af nye og lokale løsninger, har udvalgte kommuner fået status som frikommuner. De har dermed fået mulighed for at designe og afprøve egne beskæftigelsesindsatser. Hvad fortæller de foreløbige resultater om udfordringer og potentialer ved de lokale løsninger? På dagens møde gæster Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille netværket, for at give sit besyv på afbureaukratisering og frikommuneprojekter på beskæftigelsesområdet.

Debatten i Facebooks politiske forsamlingshus kan ofte være præget af værtshusstemning. Ikke desto mindre er det en effektiv kommunikationskanal fra politiker til vælger. Facebook er således blevet en populær platform for politikere, som gerne vil sprede deres budskab til et bredt publikum. Vi har inviteret to ivrige Facebookbrugere til at fortælle om, hvordan de bruger mediet og hvilke overvejelser, de gør sig, når de sætter sig bag tasterne. De kommer også med et par gode råd til, hvad de oplever særligt virker på Facebook.

Tidlige og forebyggende indsatser har på det seneste stået højt på den socialpolitiske dagsorden. Hvad ved vi egentlig om effekterne af tidlig indsats? Og hvad kan vi vinde ved at komme tidligt ud af starthullerne? Vi inviterer seniorforsker Rasmus Landersø til at indvie netværket i forskningen om tidlig indsats, og Lisbeth Zornig giver sit besyv på, hvorfor vi bør gribe ind tidligt. Risikerer vi, at tidlig indsats medfører et formynderisk overvågningssamfund? Og vil det være dét værd i forebyggelsens navn?

Siden foråret 2017 har regeringens Disruptionråd arbejdet med at analysere arbejdsmarkedets fremtidige muligheder og udfordringer. Hvad er status på rådets arbejde, og hvilke anbefalinger er de kommet frem til? Vi inviterer arbejdsmarkedets parter ind for at fortælle om, hvordan de hver især vil løfte deres ansvar for at implementere rådets anbefalinger.

Vi inviterer miljøordførere fra begge fløje til debat om deres visioner for miljøområdet. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på miljøområdet, og hvor skal det politiske samarbejde om løsninger findes? For hvordan skaber vi grøn vækst, og hvilken rolle spiller den cirkulære omstilling? Hvor højt skal barren sættes for miljøkrav til landbruget, og hvordan forener vi bedst hensyn til erhvervet, naturen og vores alle sammens drikkevand?

Meget politik vedtages ude i landets kommuner og regioner. Men er det reelt politikerne eller embedsværket, der sidder på magten? Hvilken vej skal man gå, hvis man vil forsøge at få indflydelse på den kommunale og regionale beslutningsproces? Og er der noget, man skal være særlig opmærksom på i sin kommunikation i en kommunal og regional kontekst?

Departementschef i Erhvervsministeriet, Michael Dithmer, sidder i toppen af det ministerium, som arbejder med rammevilkårene for de finansielle virksomheder og de finansielle markeder. Departementschefen giver på dagens møde en status på reguleringen af finanssektoren - nationalt såvel som internationalt - og lægger op til debat. Hvad er status på de seneste politiske tiltag? Og hvilke nye initiativer er i støbeskeen?

Integration og etnicitet har i de senere sneget sig ind i den uddannelsespolitiske debat. På dagens møde debatterer vi, hvilken rolle uddannelserne spiller i integrationen, og hvilke udfordringer vi står over for. Kan uddannelsespolitiske tiltag være med til at afhjælpe problemer i ghettoområder? Er der forskel på nydanske drenge og piger i uddannelsessystemet? Vi beder debattør og lærerstuderende Geeti Amiri, gymnasierektor Kirsten Jensen og borgmester Jesper Christensen dele deres perspektiver på emnet.

Sundhedspolitik er et sprængfarligt og komplekst politikområde, der ofte står øverst på den politiske dagsorden. Der er mange meninger og krav til kvalitet såvel som finansiering, og mange aktører med forskellige interesser står i kø for at få indflydelse. Hvordan manøvrerer den øverst ansvarlige embedsmand i det sundhedspolitiske farvand, hvor en strøm af interessenter forsøger at sætte kursen for sundhedspolitikken? Vi får besøg af departementschef Per Okkels, der lægger op til debat om aktuelle udfordringer i sundhedssektoren og fortæller om, hvad der står øverst på ministeriets dagsorden.

Mange virksomheder og organisationer vil gerne bruge medierne strategisk til at fremme deres dagsorden. Hvordan bærer man sig ad med at bruge medierne i sin interessevaretagelse, og hvordan ser journalisterne på organisationernes forsøg på at plante historier? På dagens møde har vi inviteret en af chefforhandlerne ved OK18 til at fortælle om, hvordan lønmodtagerorganisationerne arbejdede med mediesporet under forhandlingerne. Fra den journalistiske side af bordet kommer politisk analytiker og leder af den politiske redaktion på Jyllands-Posten Marchen Neel Gjertsen og fortæller om, hvordan avisen prioriterer i henvendelser fra forskellige aktører, der gerne vil markere sig i avisens spalter.

Politikere spiller en nøglerolle i fornyelsen af den offentlige sektor. Det kan være ved at tage initiativ til nye, tværgående samarbejder, sætte fokus på borgerinddragelse og ved at lade sig inspirere af andres løsninger. På dette møde sætter vi tre kommunalpolitikere stævne til en diskussion af, hvordan politikerrollen påvirkes af kravet om fornyelse og gentænkning af den offentlige sektor. Hvad sker der med ens politiske visioner og ambitioner, når de møder virkeligheden? Hvordan kan man sætte en retning og holde fast, selvom resultaterne ikke viser sig på dag ét?

Ideerne om menneskevenlig byplanlægning, som anvendes verden over, er langt hen ad vejen udviklet i København. Jan Gehl har som forsker og byplanskonsulent gentænkt den måde vi designer byer på, hvor der er fokus på byrum med ”menneskelige dimensioner”. Hans bøger om byer for mennesker bruges over hele kloden, og han er en efterspurgt byplanlægger. På dette møde beder vi ham tage afsæt i, hvilke tendenser og bevægelser, han ser, når det handler om storbyen og bæredygtighed. Han vil både tage afsæt i nogle af de konkrete ting, han har arbejder med, men også kigge i krystalkuglen og komme med bud på, hvordan udviklingen vil være på længere sigt.

Vi ser en tendens, hvor de internationale mega-virksomheder i byggebranchen opkøber mindre arkitektfirmaer. Spørgsmålet er, hvorfor alting bliver X-large. Hvilken indflydelse har globaliseringen på de små tegnestuer og arkitektvirksomheder? Hvilke udfordringer og muligheder giver det? Hvad sker der med arkitektfirmaernes DNA? Og hvad betyder det for dem, der køber byggeprojekter? På dagens netværksmøde zoomer vi ud og ser på, hvilke trends og tendenser i organiseringen af bygge-boligbranchen, der vil rodfæste sig på det danske marked i den kommende tid.

Den danske sundhedsindustri udgør en kæmpe kapacitet i forhold til at udvikle nye behandlinger og udstyr, der opfylder behovene i sundhedsvæsenet. Hvilket ansvar bærer den danske sundhedsindustri i forhold til at bidrage til et sundhedsvæsen i verdensklasse? Og hvordan skal der samarbejdes med sundhedsvæsenets aktører, hvis det skal lykkes? Vi inviterer Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef i Dansk Industri, til at fortælle om dagsordenen i den danske sundhedsindustri.

I foråret finder de årlige økonomiforhandlinger med regionerne sted. Spørgsmålet er, hvad der står øverst på dagsordenen i denne omgang? Regionernes administrerende direktør er centralt placeret i de årlige økonomiforhandlinger. På dagens møde deler han ud af sine erfaringer, og giver os indsigt i regionernes indflydelse på de offentlige finanser. Hvordan ser det ud med rammerne for den nye styringsmodel, som skulel afløse produktivitetskravet? Er der nye instrumenter og løsninger på bordet? Hvilke andre udfordringer bliver centrale for forhandlingerne?

Hvilke dilemmaer rejses der ude i praksis, når vi opstiller dokumentationskrav, regler og systemer for at øge patientsikkerheden og den sundhedsfaglige kvalitet? Hvordan øger vi patientsikkerheden, og giver samtidig det sundhedsfaglige personale plads til at udføre deres kerneopgaver? På dagens netværksmøde diskuterer vi dette og undersøger de gevinster og uhensigtsmæssigheder der opstår, når de bureaukratiske opgaver vokser.

Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største humanitære organisation, og arbejder blandt andet med de integrationsudfordringer, der kan opstå, når udsatte flygtninge kommer til Danmark. Vi inviterer leder af Dansk Flygtningehjælps center for udsatte flygtninge, Mette Blauenfeldt, til at give en status på de målsætninger for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp har. Hvordan hjælper vi flygtningene med at få stablet deres familie på benene igen efter flugten fra krig? Og hvordan kan vi hjælpe dem med at tackle og overkomme de psykiske eftervirkninger som for eksempel PTSD?

For mange kulturinstitutioner er det en kæmpe udfordring at knække koden til de unges kulturvaner. Hvordan får vi de unge mellem 15 og 20 til i højere grad at blive forbrugere af kultur? På dagens møde får vi besøg af to oplægsholdere, som det er lykkes at knække koden. Aveny T fik som det første teater i verden lov til at fortolke tv-succesen SKAM. Teaterdirektøren fortæller om teatrets overvejelser omkring at genskabe SKAM-universet. Hvad var det, som SKAM kunne, og hvordan kan man overføre disse erfaringer til andre kulturproduktioner målrettet unge? DR3’s kanalredaktør vil fortælle os om det strategiske arbejde med at fange unge seeres opmærksomhed, og hvilken rolle casting af de rigtige karakterer spiller for succesfulde ungsdomsdokumentarer.

På dagens møde tager vi pulsen på den danske transportforskning. Hvilke områder er i fokus lige nu og hvad vil fremtiden bringe af udfordringer? Har dansk transportforskning kapacitet nok til at frembringe solid viden, som kan bidrage til de politiske beslutninger og prioriteringer? Vi inviterer to forskere til at fortælle om nye tendenser i og nytteværdien af den aktuelle transportforskning. De kommer også med anbefalinger til, hvad politikerne bør være særligt opmærksomme på nu og i fremtiden.

Hvor skal kræfterne lægges for at højne kvaliteten af det danske uddannelsesvæsen? Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder både med grunduddannelser, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. På dagens møde indvier vicedirektør Lotte Groth-Andersen netværket i de brændende platforme på uddannelsesområdet set fra hendes stol.

Hvad er de mulige scenarier for fremtidens forsyning? Skal der i højere grad tænkes i store multiforsyningsselskaber eller sektoropdelt konsolidering? Kan der opstå et tættere samarbejde mellem private og offentlige forsyningsvirksomheder? Hvad skal der til, for at skabe mere effektiv drift og bedre styringsmuligheder? Er vejen banet for den bedst mulige udvikling eller løber vi panden mod eksisterende rammevilkår? Vi inviterer direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen og direktør i Axcelfuture Joachim Sperling til debat om sektorens fremtidige muligheder og udfordringer.

Digitaliseringsstyrelsen er vokset mærkbart og har haft en central rolle i alle store forandringer inden for borgerens møde med den offentlige forvaltning de senere år. Har vi plukket de lavt hængende frugter i den digitale omstilling, og er det slut med megaprojekter - eller har vi mange flere i vente? Hvordan sikrer vi at beslutningstagere, medarbejdere og borgere kan nå at tilpasse sig den offentlige sektors nye digitale virkelighed? Styrelsens direktør giver os et indblik i fremtidens digitale dagsorden.

Hvem står med ansvaret for den enkelte families trivsel - familien i sig selv eller det omkringliggende samfund? Er familielivet anno 2019 under pres? Hvornår skal myndighederne blande sig i familielivet, og hvad er det for nogle advarselslamper, vi skal holde øje med hos familierne i henholdsvis samfundets top og bund? Vi inviterer fremtrædende politikere til at dele deres syn på, hvor grænsen mellem socialindsats og familieliv går.

Der er mange meninger om Moderniseringsstyrelsen, men deres magt i centraltraladministrationen er ikke til at komme uden om. Som direktør for Moderniseringsstyrelsen følger ansvaret for at sikre mest mulig velfærd og kvalitet for borgernes penge, og samtidigt lede en ganske omdiskuteret institution. Så hvilke parametre spiller ind ved direktørens beslutningstagen? Og hvordan reflekterer og forholder man sig i styrelsen til sin rolle og den til tider krasse kritik? Dagens netværksmøde gæstes af Poul Taankvist til en snak om, hvordan vigtige dagsordenener påvirker beslutningsprocessen, samt hvilke erfaringer han har gjort sig gennem sin karriere i centraladministrationen.

Negativ omtale og konstant nye overskrifter: Velkommen til en shitstorm. På netværksmødet dykker vi ned i shitstormen som fænomen, når vi debatterer, hvordan det er at stå på mål for en shitstorm, og hvordan medierne graver en shitstorm frem og holder liv i den. Hvad kendetegner en shitstorm? Og hvordan kan modtageren forholde sig til den? Det giver Peter Ålbæk, Naser Khader og Per Mathiessen deres svar på.

I foråret 2018 skiftede Thomas Egebo departementschefkasketten ud med posten som ny direktør i Energinet. Thomas Egebo gæster netværket og gør status over sit første år i Energinet. Hvad tager han med sig fra sine mange år som departementschef? Hvordan har han sat sit præg på Energinet? Og i hvilken retning skal Energinet bevæge sig i fremtiden i forhold til det forandrede og foranderlige energiområde?

Det danske velstandsniveau er det højeste nogensinde viser ny redegørelse fra erhvervsministeriet. Hvordan sikrer vi at udviklingen forsætter? Hvad gør vi for at flere virksomheder kan udnytte de nye teknologiske muligheder? På dagens møde gæster adskellige erhvervsordfører, netværket til en snak om hvad deres erhvervspolitiske visioner, og hvad planer for at regulere eller afregulere det erhvervspolitiske område?

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kan vi slå to fluer med ét smæk ved at lægge afgift på landbrugets udledning af drivhusgasser – det er en billig måde at reducere CO2-udslippet og samtidig sikre et bedre vandmiljø. Men billig for hvem? Og er det en samfundsmæssig gevinst at presse et i forvejen presset erhverv? Vi inviterer miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen til at give sit bud på, hvordan vi gennem ændringer i afgiftssystemet omkostningseffektivt kan nå klimamålet i 2030. Han vil desuden indvie netværket i, hvordan man som miljøøkonomisk vismand sætter pris på natur, miljø og klima.

D. 29. marts 2019 bliver en historisk dag. Her er Brexit en realitet og Storbritannien forlader EU. Ifølge Bank of England forventes det, at 10.000 ansatte i landets finansielle sektor vil miste jobbet den dag. Storbritannien er Europas anden største økonomi, og Londons finanssektor har en stor indflydelse på resten af Europas økonomi. Vi kigger nærmere på hvilke konsekvenser det kan få for Danmarks finanssektor, og i det hele taget finanssektoren i Europa. Bliver det en europæisk finansiel katastrofe, eller kan det også skabe muligheder for et land som Danmark?

D. 29. marts 2019 bliver en historisk dag. Her er Brexit en realitet og Storbritannien forlader EU. Ifølge Bank of England forventes det, at 10.000 ansatte i landets finansielle sektor vil miste jobbet den dag. Storbritannien er Europas anden største økonomi, og Londons finanssektor har en stor indflydelse på resten af Europas økonomi. Vi kigger nærmere på hvilke konsekvenser det kan få for Danmarks finanssektor, og i det hele taget finanssektoren i Europa. Bliver det en europæisk finansiel katastrofe, eller kan det også skabe muligheder for et land som Danmark?

Udviklingen går stærkt og mulighederne er mange. For aldrig har det været lettere for virksomheder, myndigheder og organisationer at kommunikere direkte med borgerne og forbruger via de sociale medier. Men findes der den gode opskrift på, hvordan man lykkes med at trænge igennem med et budskab eller sætte en dagsorden på de sociale medier, hvor alle kæmper om opmærksomhed? Og hvordan forholder man sig til modstagerne, der også bliver stadig mere kritiske og bevidste om deres likes, kommentarer og interaktion? Astrid Haug giver på dagens møde sine bud på, hvordan man lægger en kommunikationsstrategi med øje for de store SoMe-trends nu og i fremtiden.

På dagens møde får vi besøg af en af valgets chefstrateger, stabschef hos Socialdemokratiet, Martin Rossen. Han giver sit bud på, hvad vi kan forvente os af den kommende valgkamp. Hvilke emner kommer til at præge dagsordenen og hvilke platforme kommer til at spille en afgørende rolle? Vi får også besøg af en central aktør fra sidste valgkamp, Christian Hüttemeier. Han giver sin vurdering af partiernes kommunikationsstrategier op til den forestående valgkamp og sit bud på, hvad vi kan forvente at se, når valgkampen skydes i gang.

På dagens netværksmøde zoomer vi ind på patienten. For hvordan er det egentlig at være patient i det danske sundhedsvæsen? Hvor meget skal patienter inddrages i beslutningerne om deres egen sygdomsbehandling? Vi inviterer Anne-Marie Vangsted, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed til at fortælle om, hvilke visioner styrelsen har for patientsikkerheden i Danmark, og en patientambassadør deler ud af sine erfaringer med at være patient i sundhedsvæsenet.

Hvis vi nedprioriterer den almene dannelse, så styrer vi i retning mod et ”dumt samfund” og et demokratisk problem. Sådan lyder advarslen fra den verdenskendte DNA-forsker Eske Willerslev. Hvis uddannelserne skal skabe reflekterede børn og unge, er vi nødt til at udstyre dem med en basal viden om verden. I stedet for at fokusere på præstation og karakterer, så bør uddannelserne klæde vores børn på til at kunne orientere sig i en omskiftelig verden – og hertil behøver vi almendannelsen. På dette møde får Eske lov at dele sine tanker om, hvordan uddannelserne skal forberede eleverne, og hvilke typer færdigheder underviserne bør fremme.

Et øget fokus på innovation er afgørende for vækst og udvikling i hele landet. Innovationsfonden investerer årligt mere end en milliard til iværksættere, forskere og virksomheder med viden og idéer, der skaber vækst og arbejdspladser – også uden for byområderne. Hvordan sikrer man de bedste vilkår for vækst? Hvordan når væksten hele vejen ud i landdistrikterne? Og er regional forankring og samarbejdsaftaler vejen frem? Vi får på dagens møde besøg af Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden, og Erik Krarup, direktør for Væksthus Midtjylland, til en snak om vækst i hele landet. to personer, som til dagligt arbejder indgående med vækstdagsordenen, .

Hvis vi nedprioriterer den almene dannelse, så styrer vi i retning mod et ”dumt samfund” og et demokratisk problem. Sådan lyder advarslen fra den verdenskendte DNA-forsker Eske Willerslev. Hvis uddannelserne skal skabe reflekterede børn og unge, er vi nødt til at udstyre dem med en basal viden om verden. I stedet for at fokusere på præstation og karakterer, så bør uddannelserne klæde vores børn på til at kunne orientere sig i en omskiftelig verden – og hertil behøver vi almendannelsen. På dette møde får Eske lov at dele sine tanker om, hvordan uddannelserne skal forberede eleverne, og hvilke typer færdigheder underviserne bør fremme.

Guy Standing er en af verdens førende professorer inden for arbejdsmarkedsforskning. Den britiske arbejdsmarkedsøkonoms teori om den nye sociale klasse, prekariatet, har nået verdensomspændende højder og er således blevet genstand for stor bevågenhed og interesse. På dagens møde vil professor Guy Standing indvie netværket i sine tanker om, hvordan fagbevægelsen og det arbejdsmarkedspolitiske system bedst muligt håndterer de udfordringer, som det stadigt voksende prekære segment frembringer.

Skellet mellem blokkene i dansk politik er traditionelt tydelig i hensynet til landbrugets erhvervsvilkår sat over for miljøreguleringer. Hvordan agerer man som én af Danmarks største og mest magtfulde erhvervsorganisationer i dette politiske spil? Martin Merrild har siddet i formandsstolen hos Landbrug & Fødevarer siden 2012. Hvilke erfaringer har han gjort sig med politisk interessevaretagelse? Hvordan gebærder man sig som landbrugets og fødevareproduktionens store stemme under skiftende regeringer med varierende prioriteringer? Og hvad gør man for at finde fælles fodslag inden for egne rækker?

Vi efterspørger konstant mere samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorer i det nære sundhedsvæsen, men hvorfor er det så svært at få samarbejdet til at lykkes? Kan sektorerne tale sammen, men ikke forstå hinanden? Netværket får besøg af Sidsel Vinge, der har forsket i problematikken, og Birgitte N. Lundgren fra Rudersdal Kommune, deler ud af erfaringerne fra et frikommuneprojekt, hvor tre sjællandske kommuner forsøger sig med nye samarbejdsformer for at bygge bro over sektorkløfterne på det somatiske område.

Cirkulær økonomi er på få år gået fra at være et højtsvævende modeord til en integreret del af manges måde at tænke om fremtiden. I en gentænkning af vores måde at producere og forbruge spiller affaldsområdet en afgørende rolle. Hvordan giver vi de rette incitamenter til at genanvende affald og ikke mindst sikre kvaliteten i genanvendelse? Er vejen til en mere cirkulær økonomi at konkurrenceudsætte affaldssektoren? Hvor langt kan den øgede digitalisering og teknologiudvikling bringe os? Og hvor stor en del af byrden skal bæres af henholdsvis stat, kommuner, virksomheder og forbrugere?

Vi inviterer den nye departementschef i energi-, forsynings- og klimaministeriet Morten Bæk til at gæste netværket til en snak om hans første år på posten. Dagens oplægsholder sidder i orkanens øje mellem den politiske ledelse af ministeriet og de mange aktører og interessenter på området. Hvordan manøvrerer man som øverste ansvarlige embedsmand i dette farvand? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af ministeriet, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

Den nye mand på broen i Undervisningsministeriet hedder Søren Hartmann Hede. Efter et år som øverste embedsmand i ministeriet beder vi ham gøre status og se fremad. Hvad bliver de centrale områder i det undervisningspolitiske værksted? Skal vi for eksempel til at implementere mere teknologi i undervisningen? Hvordan ser det ud på erhvervsskoleområdet? Og hvad har ministeriet ellers i pipelinen? Vi giver ordet til den nye departementchef og forhenværende direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

De Økonomiske Råd har for længst kunnet fejre 50 års fødselsdag, og gennem den seneste årrække er deres rolle blevet skærpet og den politiske bevågenhed øget. Den planlagte udflytning af rådets sekretariat har rejst spørgsmål om, hvorvidt vismændende stadig kan agere finanspolitisk vagthund i fremtiden. Vi inviterer et rådsmedlem til at dele sit syn på rådets virke og fremtid i en periode med udfordrende vilkår og politisk pres fra flere kanter.

Finder social arv sted i virkeligheden? Eller er social arv et misvisende begreb, som bør afskaffes? Ifølge sociolog Morten Ejrnæs stigmatiserer social arv børn som ”sociale tabere” og deres forældre som ”dårlige forældre”. Det kan føre til selvopfyldende profetier og vanskeliggøre socialt arbejde. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd benytter man derimod ofte begrebet social arv til at undersøge livsvilkår og social mobilitet i samfundet. Vi inviterer direktør i AE Lars Andersen og sociolog Morten Ejrnæs til at udfordre hinanden og netværket på spørgsmålet om social arv. For er social arv en myte eller et faktum? Og bidrager betegnelsen blot til stigmatisering, eller er der tale om et brugbart analysebegreb, som er med til at skabe viden og i sidste ende mulighed for at bryde denne arv?

Det kræver ofte et langvarigt og tungt pres at flytte magt på Christiansborg. Lykkes det forskellige aktører at finde fælles fodslag og samarbejde om en sag, så forøges mulighederne for at komme i mål. På dagens møde skal vi høre historien om et bredt samarbejde mellem erhvervslivet, kommunen og uddannelsesinstitutioner i Kalundborg. Parterne fortæller om samarbejdets tilblivelse og hvordan det lykkedes dem sammen at hive en ingeniøruddannelse til byen. Har de planer om i fremtiden at benytte alliancen til at bære andre projekter frem? Og hvilke tanker gør de sig generelt om alliancer - både på godt og ondt?

Tiden er kommet til, at EU’s Vandrammedirektiv skal kigges efter i sømmene, og vi inviterer derfor professor ved Københavns Universitet Helle Tegner Anker og direktør i DANVA Carl-Emil Larsen til at gæste netværket til en snak om vandregulering i EU og i Danmark nu og i fremtiden. For hvilke ændringer kan serviceeftersynet forventes at medføre? Hvad vil ændringerne betyde for de danske vandleverandører? Og hvordan sikrer man bedst effektiv regulering på tværs af lande?

Hvorfor skal bygge-boligbranchen i Danmark bekymre sig om bæredygtighed? Og hvordan kan man bygge mere bæredygtigt? Kasper Guldager Jensen, der er medlem af regeringens advisory board for cirkulær økonomi, indvier os i visionerne inden for cirkulært byggeri, og inspirerer til, hvordan man kan bidrage til en mere bæredygtig byggeindustri, og Stig Ammitzbøll, arkitekt og creative manager hos Lendager Group, inspirerer til cirkulære urbane strategier.

Et af de senere års mest omdiskuterede byggerier er nu ved vejs ende. På dagens netværksmøde, inviterer vi Metroselskabets direktør til at give os en overflyvning på det største anlægsprojekt i hovedstaden i nyere tid. Hvad vil Cityringen betyde for den københavnske trafik? Hvad har været de største udfordringer hidtil, og hvilke erfaringer kan vi tage med til anlæggelsen af den nye letbane ved ring 3 og fremtidige megaprojekter? Hvad er ellers i pipeline af nye store offentlige infrastrukturprojekter i og omkring hovedstaden?

En kompleks virkelighed for den offentlige sektor og et politisk ønske om besparelser og fornyelse stiller flere og nye krav til fremtidens offentlige ledere. På dagens møde sætter vi fokus på, hvilke kompetencer der bliver nødvendige for fremtidens offentlige ledere og hvilke nye vilkår de møder. Først giver vi ordet til en garvet departementschef med erfaring fra adskillige ministerier. Vi får også besøg af Det Kongelige Teaters nye teaterchef til en snak om, hvilke ledelseserfaringer han trækker på i skiftet fra at have været kunstnerisk leder til at være administrativ leder.

Et år efter sagen om Cambridge Analyticas anvendelse af data fra Facebook var breaking news i medier verden over, inviterer vi Facebooks Head of Public Policy i Norden og Benelux og tidligere særlig rådgiver, Martin Ruby, til at holde oplæg i vores netværk. For hvordan har sagen ændret Facebooks arbejde med data på sociale medier? Hvilke hensyn tager Facebook for at forhindre udbredelsen af propaganda? Og hvad kan andre sociale medieplatforme lære af sagen?

Gennem sin indflydelsesrige politiske karriere, har Helle Thorning-Schmidt truffet mange svære beslutninger og forholdt sig til utallige input fra embedsmænd, partikammerater og særlige rådgivere. I 2015 forlod hun den politiske scene og sidder nu i toppen af en verdensomspændende NGO, hvortil der også følger valg og fravalg baseret på rådgivning. På dagens møde spørger vi Helle Thorning-Schmidt i hvilke situationer, hun virkelig har draget nytte af al den rådgivning? Og hvordan leveres rådgivningen bedst muligt for at optimere beslutningsprocessen? Søs Marie Serup styrer slagets gang, når det tidligere makkerpar Helle Thorning-Schmidt og Noa Redington deler ud af deres bedste råd og røverhistorier.

Hvad er de største integrationsudfordringer i landets suverænt største kommune lige nu og på sigt? Hvordan skaber vi den bedst mulige beskæftigelsesrettede integrationsindsats? Det giver beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard, sit svar på, når vi inviterer hende til oplæg og debat om hendes visioner for kommunens integrationsindsats. Hun giver os indblik i både de konkrete udfordringer, for eksempel indvandrerkvinders indtog på arbejdsmarkedet, samt de overordnede og langsigtede linjer for integrationsindsatsen.

Sundhedsvæsnet er i fuld gang med en større digital transformation, og det skaber en række muligheder og udfordringer i opgaveløsningen. Hvad bringer fremtiden på den lange bane? Hvordan bliver sundhedsvæsnet gearet til at følge med den digitale udvikling? Og hvilke redskaber kan sundhedsindustrien udvikle, for at sundhedsvæsnet kan matche de stigende kvalitets- og effektiviseringskrav? Vi har inviteret Tine Roed, direktør i DI Sundhed, til at komme med sin vurdering af, hvordan sundhedsvæsnet ser ud 20 år ud i fremtiden, og hvad det kræver af sundhedsindustrien.

Det arbejdsmarked, vi kender i dag, står overfor store omvæltninger. Dette stiller nye og store krav til både arbejdsgivere og arbejdstagere. Hvad skal fremtidens arbejdsstyrke kunne? Hvordan sikrer vi denne kvalificerede arbejdskraft i fremtiden? Og hvordan imødekommer erhvervslivet bedst de nye udfordringer? Kim Simonsen, formand for HK, Per Christensen, formand for 3F og Ole Wehlast, formand for NNF, gæster netværket til en snak om, hvordan vi bedst klæder morgen dagens arbejdsstyrke på.

De senere års mange triste terroraktioner i vestlige storbyer har skabt et behov for at have et øget fokus på sikkerhed. Det handler både om at skabe mere sikkerhed om bygninger og bydele, der er oplagte mål for terrorisme og om at integrere sikkerhedsaspekterne i et levende byrum. Hvordan gør man det konkret, og hvad er der af gode og dårlige erfaringer på området? Vi beder to af Danmarks førende arkitekter på området dele deres viden med netværket.

I uddannelsesverdenen er stress og mistrivsel et stigende problem der ofte tilskrives tidspres, karakterræs og fokus på at præstere. Det kan få stor betydning for, hvordan børn og unge klarer sig på deres videre færd i livet. Hvordan spotter vi børn og unge der mistrives i skolerne og på ungdomsuddannelserne? Hvad skal der til for at fremme trivslen? Vi inviterer Katrine Finke, programleder i Psykiatrifonden, til at give os et indblik i, hvordan det står til med trivslen, og vi diskuterer, hvordan skoler og ungdomsuddannelser kan forbedre trivslen blandt børn og unge.

Blockchain er blevet kaldt det mest innovative siden internettet og fremtidens sikkerhedssystem for data. Vi kigger nærmere på teknologien bag - hvad er blockchains muligheder egentlig og hvordan kan det være at teknologien først brager derudaf nu? På dagens netværksmøde får vi besøg af Roman Beck, som vil fortælle kort om teknologien bag blockchain og dens potentiale. Vi får også besøg af Jan C. Plenge, som giver et indblik i, hvordan man i Nets arbejder med blockchainteknologiens muligheder. Sammen vil vi diskutere, om Danmark kan blive foregangsland, når det kommer til at udvikle og implementere blockchain-baseret it-systemer

Blockchain er blevet kaldt det mest innovative siden internettet og fremtidens sikkerhedssystem for data. Vi kigger nærmere på teknologien bag - hvad er blockchains muligheder egentlig, og hvordan kan det være, at teknologien først brager derudaf nu? På dagens netværksmøde får vi besøg af Roman Beck, som vil fortælle kort om teknologien bag blockchain og dens potentiale. Vi får også besøg af Jan C. Plenge, som giver et indblik i, hvordan man i Nets arbejder med blockchainteknologien. Sammen vil vi diskutere, om Danmark kan blive foregangsland, når det kommer til at udvikle og implementere blockchain-baserede it-systemer.

Hvad sker der, når en mand med vilde ideer slippes løs på et af Danmarks største museer? Ansættelsen af Rane Willerslev som ny direktør har givet Nationalmuseet en hidtil uset eksponering. Ud over opmærksomheden omkring hans person, så er han også kendt for at have en anderledes tilgang til ledelse og til, hvordan man sætter kreative kræfter i spil. Efter to år i direktørstolen beder vi Rane gøre status: Hvordan har hans ledelsesfilosofi om at være lyttende, inddragende og have mod til at fejle skaffet ham konkrete resultater som direktør? Har han stadig de samme planer og visioner for museet, og er man blevet bedre til at udnytte museets fulde potentiale?

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner, mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin? Politisk redaktør på TV2, Anders Langballe, giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner.

Journalisterne har traditionelt været bindeled mellem de politiske aktører og borgerne. Men hvordan prioriteres der i nyhedsstrømmen? Hvorfor bliver noget til store mediedagsordner mens andet drukner i nyhedsstrømmen? Og hvordan klarer medierne udfordringerne med fake news og politisk spin. Politisk redaktør på TV2, Anders Langballe, giver os et indblik i overvejelserne, der ligger bag de politiske historier på en af landets stærkeste politiske redaktioner.

På første del af Københavnerdagen viser Anders Langballe rundt på TV2 News. Som politisk redaktør på TV2 følger Langballe politikerne, partierne og ikke mindst deres kommunikation tæt. Vi er nu enten meget tæt på eller har netop overstået et folketingsvalg - en periode, hvor fokus på den politiske kommunikation spidser til, og konkurrencen om mediernes bevågenhed intensiveres. Hvordan oplever han generelt, at kommunikationen op til et folketingsvalg er anderledes? Og hvad skal politikerne gøre, for at komme i medierne – og få maksimalt udnytte ud af deres medietid?

Anden del af dagen foregår på Christiansborg, hvor netværket besøger Sofie Carsten Nielsen (RV), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Hønge (SF). Vi spørger ind til, hvordan de oplever organisationer og virksomheders tilgang til interessevaretagelse. Hvis man spørger dem, hvad virker så? Og hvad skal man holde sig fra? Kort sagt, hvordan vinder man bedst folketingsmedlemmernes opmærksomhed?

Hvad er de mulige scenarier for fremtidens forsyning? Skal der i højere grad tænkes i store multiforsyningsselskaber eller sektoropdelt konsolidering? Er biomasseudnyttelse fremtiden eller skal vi gå i en helt anden retning? Hvad skal der til, for at skabe mere effektiv drift og bedre styringsmuligheder i forsyningssektoren? Er vejen banet for den bedst mulige udvikling eller løber vi panden mod eksisterende rammevilkår? Vi inviterer direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen og direktør i Axcelfuture Joachim Sperling til debat om sektorens fremtidige muligheder og udfordringer.

Hvordan skaber vi bæredygtige bydele, der sikrer en sammenhængende og god by for alle? På dagens netværksmøde rykker vi ud for at se og blive inspireret af nye måder at tænke og udføre byudvikling. Vi besøger Gellerupparken for at blive klogere på, hvordan man omdanner et udsat boligområde til en attraktiv bydel med en blandet beboersammensætning samt et varieret boligudbud.

Anført af netværkets facilitator Jens Kramer Mikkelsen tager vi på den årlige sejltur i Københavns Havn.

Andelen af multisyge patienter er voksende, og undersøgelser viser, at hele 33 % af den voksne befolkning nu har to eller flere langvarige sygdomme. Hvilke udfordringer skaber multisygdom i det nære sundhedsvæsen? Hvilke praksisproblematikker møder den multisyge patient og sundhedspersonalet? På dagens netværksmøde zoomer vi ind på multisygdom og de tværsektorielle problematikker, der er forbundet med den stigende andel af multisyge patienter set fra den regionale, kommunale og forskningens vinkel.

På dagens netværksmøde sætter vi os op i helikopteren og kaster et blik ned på det samlede danske sundhedsvæsen. Hvad kan vores sundhedssystem egentlig, og hvad kan det ikke? Vi inviterer professor i ledelse i sundhedsvæsenet, Mickael Bech, til at fremlægge sin analyse af sundhedsvæsenets største styrker og svagheder samt muligheder og udfordringer. Der lægges op til debat, når netværket får mulighed for at udfordre og diskutere Mickael Bechs løsningsforslag til fremtidens sundhedsvæsen. Hvad skal sundhedssystemet kunne, og hvad kan overhovedet lade sig gøre?

Dagens oplægsholder har befundet sig i det energi- og forsyningspolitiske maskinrum i mange år. Som tidligere afdelingschef i departementet og vicedirektør har Energistyrelsens nye direktør Kristoffer Böttzauw fingeren på pulsen. Vi spørger ham, hvordan man som styrelsesdirektør retter ind efter den siddende regerings linje og samtidig sikrer styrelsens fortsatte faglige udvikling? Hvad er de mest aktuelle problemstillinger på området set fra toppen af styrelsen, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt?

På dagens netværksmøde åbner vi op for magtens centrum i sundhedsvæsenet. Hvordan arbejder Finansministeriet egentlig med sundhedsområdet? Hvilke analyser og prognoser bruger de? Og hvordan forholder de sig til dynamiske effekter af offentlige udgifter på sundhedsområdet? Vi inviterer Søren Lund, kontorchef for kommuneøkonomi og regioner, ind for at belyse, hvordan Finansministeriet arbejder med sundhedsøkonomi, mens Kjeld Møller Pedersen giver et overblik over, hvordan vi historisk set har prioriteret at bruge pengene i sundhedsvæsenet.

Kommunerne og deres indsats for det lokale erhvervsliv spiller en stor rolle i kampen for vækst i hele landet. Der bliver årligt offentliggjort flere analyser omkring kommunernes erhvervsvenlighed. Vi inviterer tre borgmestre med forskellige strukturelle forudsætninger til en snak om, hvordan de hver især arbejder med og for det lokale erhvervsliv, og hvad kommunerne kan lære af hinandens arbejde.

Skræmmescenarierne om fremtidens arbejdsmarked indebærer ofte, at robotterne tager over og overflødiggør den menneskelige arbejdsstyrke. Hos Universal Robots har man i mange år arbejdet med cobots, såkaldte ”collaborative robots”, hvor robotter i højere grad bruges som et værktøj for mennesket. Vi besøger Universal Robots hovedkvarter i Odense og bliver klogere på en fremtid, hvor robotter og mennesker i samarbejde udgør kernen i en effektiv produktion.

Apple, Facebook, Google og Amazon har alle planer om at etablere gigantiske datacentre i Danmark. Vores lands høje forsyningssikkerhed og relativt store andel af grøn energi gør os til en eftertragtet location for tech-giganterne. Men ønsker vi at være Europas datacenter-mekka? Datacentrene vil øge det danske elforbrug markant og også føre til en stigning i CO2-udledningen. Til gengæld leverer datacentrene store mængder overskudsvarme, som kan bruges til fjernvarme, og kan samtidig fungere som en driver for vækst i hele landet. Vi inviterer til debat om Danmarks rolle som datacenter-mekka. For hvad står vi foran af både kommercielle muligheder og praktiske udfordringer? Og hvordan bliver kommuner, forsyningsselskaber og andre relevante aktører påvirket af de nye mastodonter?

Flere komplekse patienter og opgaver overgår til den kommunale sygepleje i takt med de tidligere udskrivelser fra sygehusene, og mange kommuner oplever et stort pres for at få kvalificeret arbejdskraft og hænder nok i sygeplejen. Opgaveløsningen kræver flere ressourcer og en høj faglighed, men hvordan får vi de nødvendige kvalifikationer ud i kommunerne? På dagens netværksmøde tager vi et kig i krystalkuglen for at blive klogere på, hvilke sygeplejefaglige opgaver, der skal løftes i fremtiden, og hvem der skal løfte opgaverne.

I sundhedsvæsenet tillægges det stor betydning, at implementering af nye tiltag sker korrekt og til tiden. Hvordan kan vi rent kommunikativt blive bedre til at forberede både befolkningen og det sundhedsfaglige personale på det nye? Hvordan får vi effektivt og troværdigt leveret nye sundhedstiltag, behandlinger og budskaber? På dagens netværksmøde diskuterer vi, hvordan vi får både borgere og fagfolk i sundhedsvæsenet til at acceptere en vis risiko og fejlmargin, når der indføres nye behandlinger og tiltag.

Danmarks længst siddende departementschef har stået bag roret i Erhvervsministeriet siden 2001. Vi tager på dagens møde et kig ind i værkstedet og bliver klogere på, hvad der sker bag murene, når der tages beslutninger på det erhvervspolitiske område, som efterfølgende skal føres ud i livet. Hvad er de mest aktuelle problemstillinger set fra hans stol, og hvor er de store knaster på lidt længere sigt? Vi inviterer departementschef Michael Dithmer til debat.

I kølvandet på COP25 inviterer vi international chef i Concito Jarl Krausing til at opridse COP’ens resultater. Hvad er hovedkonklusionerne? Hvilken betydning har disse for Danmark og vores rolle i kampen for et bedre klima? Hvad er næste skridt, og hvad er det realistisk, at der kommer til at ske i den nærmeste fremtid?

Vi sætter spot på forebyggelsen og stiller de svære spørgsmål, hvor det både handler om kroner og øre, autonomi og paternalisme. Hvor langt vil vi gå i forebyggelsens navn? Og hvem har egentlig ansvaret for forebyggelse? Kræftens Bekæmpelse er en af de største og mest magtfulde interesseorganisationer på sundhedsområdet. Vi inviterer direktøren, Jesper Fisker, til at fortælle om, hvad Kræftens Bekæmpelse har i pipeline og diskuterer med netværket, hvordan vi skal lave primær og sekundær forebyggelse i sundhedsvæsenet.

Flere og flere danskere kæmper med psykisk sygdom, og ifølge OECD kæmper hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder med psykiske problemer. Hvordan undgår vi, at mennesker med psykiske lidelser bliver kastebolde mellem forskellige indsatser og sektorer? Dette udgør en brændende platform i psykiatrien lige nu. Ofte opstår der usikkerheder om, hvem der har ansvaret for patienterne, og det er svært for sektorerne at samarbejde og informationsdele. Vi sætter spot på, hvordan vi kan øge koordineringen på tværs af sektorer, for at kunne give den bedst mulige behandling. Mange løsninger kræver en fælles finansiering og tænkning på tværs af sektorer. Hvilke gevinster kan tilbud, som for eksempel gratis psykologhjælp, give i den forbindelse, og hvordan skal det finansieres?

Hvordan agerer man som leder i sundhedssektoren, når man skal effektivisere i sin organisation på baggrund af de økonomiske incitamenter, som kommer ovenfra? Har de økonomiske incitamenter virket efter hensigten, og hvilke andre afledte effekter har de? Kjeld Møller Pedersen har mange års erfaring som professor på det sundhedspolitiske felt. På dagens møde indvier han netværket i tidens tendenser for at bruge økonomiske incitamenter til at effektivisere i sundhedssektoren. Netværket får desuden besøg af hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, der vil fortælle om sit virke som ansvarlig for ledelse af drift og udvikling, og hvordan hun manøvrerer sin organisation i et sundhedspolitiske farvand, der er under stor politisk bevågenhed og fyldt med regler og økonomiske incitamenter, der skal gøre sundhedssektoren mere effektiv.