Frivillige gør en afgørende forskel i vores samfund, når det kommer til alt fra integration til ensomme unge og ældre. Men mens frivillige kan være en betydningsfuld erstatning for pårørende, er de ikke en erstatning for fagprofessionelle. Hvor går grænsen for de frivilliges kompetencer? Vi har inviteret Lars Linderholm, underdirektør i Ældre Sagen, og Mona Striib, forbundsformand i FOA, ind til en snak om samarbejdet mellem de frivillige og de fagprofessionelle, når det kommer til samfundets ældre. Hvad er fordelene, og hvad er ulemperne?

Vi inviterer til politisk debat om den finansielle sektor med tre kompetente repræsentanter fra begge sider af Folketinget. Hvad står øverst på partiernes politiske program? Hvad er de vigtigste forskelle i partiernes tilgang til den finansielle sektor, og hvor er der en fælles vilje til reformer?

Både den tidligere og den nuværende regering har lovet et stop for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Men er politikernes ambitioner realistiske? Vi beder formanden for Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, Anders Eldrup, om at gøre status for kommissionens arbejde. Vi inviterer desuden to af elbilbranchens markante spillere, og lægger op til en diskussion om, hvordan vejen mod en grønne biltrafik ser ud. Som det ser ud nu, er det så muligt at nå målsætningen om under 10 år? Hvad ser de som de største udfordringer på området, og hvad kan vi gøre, for at overkomme disse?

Kulturen skal underholde, den skal lære os noget nyt og også gerne fremme den offentlige debat. Ifølge mange kulturforbrugere bør kulturen også være noget af det, der binder os sammen som nation. For at kulturen kan opfylde denne rolle, må vi selvfølgelig have kulturelle tilbud, der ikke kun henvender sig til den kreative klasse, men også fremstår relevant for den brede befolkning. Det stiller store krav til folkene bag landets kulturudbud. For hvordan sikrer man bredden uden at give køb på den tyngde, der giver kulturen relevans i samfundet? Og kan det overhovedet lade sig gøre at producere kultur, der forener den kulturelle elite og håndbolddanmark? Vi diskuterer kulturens bredde og rækkevidde med udgangspunkt i to eksempler på kultur, der for alvor samler nationen: DR’s dramaserier og Tivolis mangfoldige kulturelle tilbud.

Hvordan kan vi blive bedre til at høste synergier mellem forskellige forsyningsarter, så vi på optimal vis kan udnytte den varierende produktion fra vedvarende energikilder? Hvor langt er vi i forhold til at kunne bruge kunstig intelligens og big data til at sikre, at den grønne omstillings øgede krav til elnettet ikke behøver være lig med milliardinvesteringer i ny infrastruktur? Fire universiteter er gået sammen med parter i forsyningssektoren om at udvikle og teste fremtidens smarte løsninger i projektet Flexible Energy Denmark (FED). Vi inviterer folkene bag projektet til at give en status på fremtidens grønne energiforsyning. For hvor tæt er vi på målet om et fleksibelt energisystem, hvor elnettet udnyttes optimalt?

Vi inviterer tre markante borgmestre til debat om, hvordan fremtiden skal se ud på det energi- og forsyningspolitiske område. Hvad er deres holdning til den måde, sektoren i dag er bygget op? Kan og skal vi gøre det på en anden – billigere, smartere eller grønnere – måde? Vi inviterer til debat om sektorens rammer. For hvordan skaber vi gennem regulering, strukturer og ejerskabsforhold de bedste/mest gunstige vilkår for en både effektiv og klimavenlig fremtid på energi- og forsyningsområdet?

Ny Carlsbergfondet uddeler hvert år over 100 mio. kr. ”til bedste for kunsten”, som det hedder i fondens formål. Og det er Ny Carlsbergfondet ikke alene om. Mens det er svært at forestille sig, at der kommer flere penge til kulturen fra stat og kommuner, stiger bevillingerne fra private fonde. Det betyder, at fondene i mange tilfælde sidder med den endelige beslutning om, hvilke nye projekter der bliver til noget, og hvilke der ikke gør. Vi spørger Christine Buhl Andersen, der i august 2019 blev udnævnt som ny frontkvinde i Ny Carlsbergfondet, hvordan hun ser på fondenes magtfulde rolle i det danske kulturliv. Hvilke krav stiller det til fondene? Og ikke mindst til kulturinstitutionerne?

Det andet folketingsår siden valget er skudt igang, og vi inviterer nu ordførerne på området til at debattere med hinanden og netværket. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på den bygge-og boligpolitiske dagsorden? Hvilke vinde blæser fra Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at sektoren skal forberede sig på nye store omvæltninger?

Som sundheds- og omsorgsborgmester for landets største kommune bærer Sisse Marie Welling et tungt ansvar for sikringen af kvalitet i sundhed, omsorg og generel behandling til borgerne. På dagens netværksmøde spørger vi borgmesteren, hvad hun har i pipelinen i den kommende tid med henblik på forvaltningen af det nære sundhedsvæsen i København. Borgmesteren vil blandt andet indvie netværket i kommunens håndtering af sundhedsinitiativer i kølvandet på coronakrisen.

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt i en krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt, og hvordan håndterede den myndighedernes deltagelse i medierne? Orienterede medierne efter øverste eller laveste fællesnævner, når de selv blev presset på opmærksomhed, bemanding og økonomi?

På dette netværksmøde er det dem, der sidder på skolebænken og dem, der sveder over bøgerne, der har ordet. Hvordan opfatter de unge selv deres hverdag og den uddannelsespolitiske dagsorden? Er de tilfredse med kvaliteten? Er der noget, de mangler? Og har de ideer til forandringer, der kan styrke landets uddannelse? Vi inviterer elevorganisationerne til at tegne et ungdommeligt billede af det uddannelsespolitiske landskab.

Miljøminister Lea Wermelin har meldt ud, at hun har en ambition om, at der i efteråret 2020 skal en færdigforhandlet natur- og biodiversitetspakke på bordet. Hvordan ser det ud med at nå i mål, og hvad tænker centrale aktører på området om indholdet? Hvordan bør vi prioritere at benytte Danmarks begrænsede areal? Og kan natur og biodiversitet gå hånd i hånd med landbruget? På dagens møde sætter vi fokus på vilkår for natur og biodiversitet nu og i fremtiden og spørger Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, hvad de ser som de vigtigste indsatspunkter for at sikre vores allesammens natur.

Opioider er et smertestillende præparat, der dagligt bliver brugt på tværs af verdens hospitaler. Men det er også et præparat, der bliver set som startskuddet på den opioidkrise, som hver dag dræber over hundrede personer i USA, og som nu også kradser i Sverige og Island. I Danmark slår læger og politikere nu alarm over brugen af opioider i behandlingen af patienter. Er krisen på vej til Danmark, og hvad kan vi stille op mod denne livsfarlige tendens? Og hvem bærer egentlig ansvaret for udviklingen? Disse spørgsmål stiller vi to fagpersoner på dagens møde.

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt en i krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt? En af de ministre, der særligt kom i modvind var Joy Mogensen, som på rekordtid gik fra at være populær bydronning til udskældt kulturminister. Men kammede dækningen af en uprøvet kulturminister over i heksejagt?

Våbenindustrien siges at udøve et enormt stykke lobby-arbejde – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Alligevel synes interessenterne at gå under radaren i medierne. For når det kommer til krudt og kugler, hvem bestemmer egentlig og hvem skal påvirkes? Hvilke kanaler forsøger våbenindustrien at varetage sine interesser gennem? Og hvordan håndterer man som politiker et møde med våbenindustrien? Det vil Mads Lindberg og Claus Hjort Frederiksen forsøge at gøre os klogere på. Man siger at i krig og kærlighed gælder alle kneb - men er det også gældende i lobbyarbejdet?

Partierne på Christiansborg kappes om at udstede de grønneste løfter om mere vind og sol, men de er ikke enige om, hvor meget det må koste – og ikke mindst hvem, der skal betale regningen. Hvis man spørger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi, handler udfordringen hovedsageligt om at trænge de fossile brændsler ud og i mindre grad om at sikre grøn elektricitet. Højere priser på CO2-udledning bliver derved nødvendige for tids nok at udfase kul, olie og gas. Hvad er hans bud på, hvordan en ny og optimal afgiftsreform kan strikkes sammen? Og hvad vil dette betyde for energisektoren samlet set?

Hvordan sikrer man en sammenhængende indsats for de udsatte borgere på tværs af kommuner? På hvilken måde er KL med til at skabe et samarbejde, hvor der tages højde for borgernes behov fremfor forvaltningens? Vi inviterer Laila Kildesgaard, direktør i KL, til at give sit bud på, hvordan en sammenhængende indsats kan udformes, og hvilke tiltag der er nødvendige. Ligeledes vil Laila give os et indblik i, hvilken rolle Den Sociale Investeringsfond spiller i forhold til socialområdet i kommunerne.

Folketinget er netop åbnet - og det går ikke stille for sig. De forskellige partier har mærkesager, de gerne vil have med i den kommende finanslov. Deres vælgere skal tilgodeses - og kampen om dem skal helst i medierne. Det er her, det politiske kludetæppe af delforhandlinger finder sted. Vi inviterer et panel bestående af tre finansordførere til politisk debat i netværket.

Verdens bedste arbejdsmarked har i den seneste tid været under massivt pres. Ledighedstallene nåede et historisk niveau i foråret som følge af corona-krisen. Hvad gør Dansk Industri for at sikre, at virksomhederne kommer igennem krisen? Hvordan forholder organisationen sig til fremtiden? Og hvordan sikres de mest fordelagtige vilkår for såvel industrien som for beskæftigelsen? Vi har inviteret den nye direktør i Danmarks største erhvervsorganisation til en snak om, hvordan regeringen bedst sætter rammerne for erhvervslivet, så beskæftigelsen og produktionen kan blomstre.

Hvordan sikrer vi, at pengene fordeles retfærdigt mellem de patientgrupper, der har mest brug for dem? Danske Regioner præsenterede i 2019 et nyt behandlingsråd som skal sikre, at fordelingen af de begrænsede midler i sundhedssektoren sker på baggrund af en faglig vurdering snarere end i politiske prioriteringer eller dygtig interessevaretagelse fra patientgrupper, forskere mv. Det eksisterende system har været kritiseret for at skabe et A- og B-hold i sundhedssektoren, der især har ramt kroniske patienter og patienter med sjældne lidelser. Men hvordan kommer et sådan råd reelt til at fungere, og er der afsat tilstrækkelige midler til at indfri ambitionerne?

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Vi lever af vores viden og evne til at nyskabe, og her er opfindsomhed en forudsætning for innovation. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden hos de nye generationer. På dagens møde skal vi derfor blive klogere på, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge. For hvad skal der til for, at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid for Danmark?

Verdens bedste arbejdsmarked har i den seneste tid været under massivt pres. Ledighedstallene nåede et historisk niveau i foråret som følge af corona-krisen. Hvad gør Dansk Industri for at sikre, at virksomhederne kommer igennem krisen? Hvordan forholder organisationen sig til fremtiden? Og hvordan sikres de mest fordelagtige vilkår for såvel industrien som for beskæftigelsen? Vi har inviteret den nye direktør i Danmarks største erhvervsorganisation til en snak om, hvordan regeringen bedst sætter rammerne for erhvervslivet, så beskæftigelsen og produktionen kan blomstre.

Med et bredt flertal i Folketinget blev det vedtaget, at Nationalt Genom Center skulle oprettes med henblik på at udvikle personlig medicin. Hvordan er det gået siden oprettelsen, og hvad er øverst på dagsordenen? På hvilken måde benytter og bidrager centret til digitaliseringen, og hvilke udfordringer møder centret til daglig? Hvordan er centeret med til at sikre Danmarks topposition inden for life science.

Thor Möger Pedersen har været vant til at arbejde med en stejl læringskurve i en karriere, som bl.a. har budt på stillingen som den yngste danske minister nogensinde. For et par år siden blev arbejdet på Christiansborg imidlertid lagt på hylden for det unge talent, idet muligheden for en stilling i det private erhvervsliv åbnede sig. Hvad er Thor Möger Pedersens råd til andre unge talenter, der som ham selv ønsker at engagere sig i den politiske fremtid, hvad enten det er i Folketinget, embedsapparatet eller private organisationer? Savner han dansk politik? Og hvordan er spilleregler og kultur anderledes udenfor Slotsholmen?

I Danmark har vi længe brystet os af at være et af de lande i verden, hvor borgerne har den højeste grad af tillid til systemet. For at bevare denne i en digital tidsalder er det afgørende, at borgerne føler sig trygge ved den offentlige digitalisering og til sikkerheden i de offentlige IT-løsninger. Tal fra Danmarks Statistik viser, at både tilliden til det offentliges behandling af data og antallet af danskere, der har høj tillid til det offentlige, er faldende. Hvor skal vi sætte ind for at vende denne udvikling? Og hvad kan alle led i den digitale fødekæde gøre for at bidrage til at genvinde tilliden? Er den dalende tillid skabt af politikernes tøven eller ligger ansvaret et andet sted?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land?Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

Øget kompleksitet i leverandørkæden og stigende fokus på sundhed og bæredygtighed har været med til at gøre det store udvalg på fødevaremarkedet sværere at gennemskue for forbrugeren. Indtil videre har vi blandt andet forsøgt at mærke os ud af problemet og har hermed skabt et hav af mærkningsordninger. Hvordan sikrer vi, at fødevaremærkning ikke vildleder mere, end det vejleder? Og hvilke innovative løsninger skal der til for at sikre, at forbrugeren har de rette redskaber til at handle ansvarligt? Vi inviterer COOP og Forbrugerrådet Tænk til at komme med deres syn på problematikken, og vi beder Fødevarestyrelsens innovationspartnerskab for sundere mad komme med deres konkrete erfaringer. For i hvilken grad kan vi lægge det på forbrugerens skuldre at skabe den efterspørgsel, der driver markedet i en mere ansvarlig retning?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land? Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

På dagens møde gæster transportminister Benny Engelbrecht netværket. Ministeren vil give et indblik i de aktuelle dagsordener, der florerer i ministeriet og fortælle, hvad regeringen har i den transportpolitiske pipeline i den kommende tid. Hvad ser ministeren som landets mest presserende transportpolitiske udfordringer? Hvilke parametre vil regeringen gerne måles på, og hvilke resultater håber ministeren at opnå?

Aftalen om en ny klimalov danner rammen om arbejdet med at reducere Danmarks CO2-udledning og stiller krav til en 70 procents reduktion i 2030, svarende til 19 mio. ton CO2. Med de første spadestik til en færdig klimahandlingsplan redegør regeringen for reduktionen af de første 3,4 mio. ton, men hvad er udsigten for at få en endelig klimahandlingsplan på plads, der lever op til reduktionsmålet? På dagens møde beder vi formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg Ida Auken give en status på klimahandlingsplanen. Hvad er de største knaster politisk set? Hvad vil betydning af de foreløbige klimaaftaler være for energisektoren? Hvilke yderligere tiltag har energisektoren i sigte? Og hvor optimistisk er hun i forhold til den nationale og internationale klimaindsats set i lyset af Corona-krisen?

Dagens netværksmøde sætter kursen for det nære sundhedsvæsen i stævne. Vi får besøg af regionsrådsformand Anders Kühnau, som vil give sit bud på, hvordan vi bedst muligt får det nære sundhedsvæsen helskindet gennem pandemien. Vi spørger ham, hvordan regionen arbejder med håndteringen af covid-19, og hvordan det er at være sundhedskaptajn i coronastormvejr.

Corona-virussen pressede det danske samfund til det alleryderste. Den danske sundhedssektor var mildest talt på overarbejde, men det var langt fra den eneste sektor, der måtte i arbejdstøjet. Dog er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og vi fik at se, hvor veludrustet det danske system og dets organisering er til at håndtere krisetider. Til dagens møde får vi besøg af Jonatan Schloss, direktør i PLO, og Erik Brøgger Rasmussen, direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, som begge stod overfor store, om end forskelligartede, udfordringer foråret igennem. Vi spørger dem, hvordan man organiserer sig igennem en krise, hvor stor en rolle lederskab har i tider som denne, og hvad vi kan lære af coronakrisen.

Public affairs-miljøet er i dag præget af stor omskiftelighed og en jungle af mere eller mindre effektive og komplekse værktøjer. Af den årsag kan det også synes uoverskueligt for mange interesseaktører, virksomheder og organisationer at finde hoved og hale i strategier, når der søges indflydelse på politiske områder. Til dagens møde får vi besøg af Tobias Enné og Stine Monrad Wæsel, som vil give deres svar på, hvad der skal til for at føre en succesfuld kampagne, og bud på, hvilke redskaber man kan trække på i forsøget.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Hvordan uddanner vi opfindsomme og kreative unge? Vi lever af vores viden og evne til at nyskabe, og her er opfindsomhed en forudsætning for innovation. Det kræver, at vi formår at skabe engagement og vække nysgerrigheden hos de nye generationer. På dagens møde skal vi derfor blive klogere på, hvordan vi skaber verdens mest innovative unge. For hvad skal der til for, at vi både kan tænke og lære nyt? På hvilke punkter er vi allerede godt på vej, og hvor skal der sadles om, hvis vi skabe en innovativ fremtid for Danmark?

Mens Danmark var ramt af en verdensomspændende epidemi, stemte et historisk højt flertal af lønmodtagerne ja til rammeoverenskomsten på det private arbejdsmarked. Nu lakker et ekstraordinært forhandlingsår mod enden, og vi ser frem mod OK21. På dagens møde vil vi blive klogere på, hvilke brændende platforme krisen har skabt og hvilken betydning de vil få for de kommende forhandlinger.

Den politiske debat og de politiske budskaber huserer i stigende grad på de sociale medier, hvor partierne forsøger at nå vælgerne med deres budskaber. Er det et problem for demokratiet eller en gave til selvsamme? Brugen af data, sociale medier og misinformation blev for alvor aktualiseret og debatteret efter sagen om Cambridge Analytica, Trumps valgkamp og Brexit-afstemningen og corona-krisen har sat trumf på. Men er al politisk debat på sociale medier inficeret og uægte, eller er den i virkeligheden blot fri og rå? Hvor stor magt har de sociale medier i forhold til den politiske dagsorden, og har Facebook lært noget? På dagens møde får vi besøg af Martin Ruby fra Facebook og Mikkel Flyverbom, som er professor i digital transformation.

Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer, når de er under uddannelse. For nogle er ubehaget fordret af et forventningspres og for andre er det svært at holde styr på alle de mange indtryk, som man danner sig i uddannelsesperioden. Hvordan tackler vi de udfordringer, som børn og unge støder på under uddannelsen? Hvordan er det vi definerer og måler trivsel? Og hvilke redskaber kan tages i brug når både højt fagligt niveau og trivsel skal være i centrum?

Et stigende antal børn og unge oplever trivselsproblemer, når de er under uddannelse. For nogle er ubehaget fordret af et forventningspres og for andre er det svært at holde styr på alle de mange indtryk, som man danner sig i uddannelsesperioden. Hvordan tackler vi de udfordringer, som børn og unge støder på under uddannelsen? Hvordan er det vi definerer og måler trivsel? Og hvilke redskaber kan tages i brug når både højt fagligt niveau og trivsel skal være i centrum? Det vil Lars Qvortrup og Trine Hammershøy give et bud på til dagens netværksmøde.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk og søger sammen at finde konstruktive løsninger på en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk og søger sammen at finde konstruktive løsninger på en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Siden 2014 har Morten Kirkskov stået i spidsen for Danmarks nationalscene. Skuespilchefen mener ikke, at Det Kongelige Teater er støvet. Han mener, at teatret indeholder tilbud for alle. Hans visioner har blandt andet været at udvide ensemblet, udvikle mere dansk dramatik og lægge hus til flere musikforestillinger. Skuespilchefen gæster netværket, til en samtale om arbejdet med at give Det Kongelige Teater en bredere publikumsappel, og føre institutionen ind i fremtiden. Hvilke udfordringer er der forbundet med at lede og udvikle en højprofileret institution som Det Kongelige Teater? Hvordan holder man fokus på visionerne, når man ofte skal lægge øre og ryg til kritik – også fra politisk side?

Forebyggelse i sundhedsvæsenet er en prioritering, som hele samfundet vinder på. Hvis vi forebygger overvægt og rygning, så mindsker vi antallet af patienter med type 2-diabetes og rygerrelaterede sygdomme, som kræver kostbar behandling. Ligeledes får den enkelte borger masser af livskvalitet forærende. I den forbindelse er det nødvendigt at prioritere den strukturelle forebyggelse, så alle danskere på tværs af samfundslag bliver sundere. Dagens oplægsholdere vil indvie netværket i hver deres visioner for, hvordan forebyggelse og sundhedsfremme bedst sikres i Danmark.

Folketingsvalget bød på en del udskiftninger på partiernes transportordførerposter. Her over halvvejs inde i valgperioden inviterer vi fremtrædne politikere på transportområdet fra begge sider af Folketinget til debat. Hvad ser de hver især som de vigtigste issues på den transportpolitiske dagsorden? Hvor er partierne mest uenige, og hvor skal det politiske samarbejde om løsninger findes? Vi lægger op til en livlig debat og drikker efterfølgende et glas glögg og ønsker god jul.

Dansk turisme er mere end Tivoli, tyske sommerhusejere og Tommelise eventyr. Men hvis Danmark skal frem i kapløbet om at være den foretrukne kulturdestination kræver det, at vi brander og synliggør vores unikke kultur- og naturarv. Og her er Vestkysten fremme i skoene. Med blandt andet ombygningen af Vadehavscentret og BIGs markante bygningsværk Tirpitz har Vestkysten formået at udnytte de storslåede naturlige rammer og det, folk i forvejen kommer til egnen for, til at tiltrække flere – og ikke mindst et bredere og mere internationalt publikum. På det første år tiltrak Tirpitz tre gange flere besøgende end forventet, og selv efter champagneeffekten har lagt sig, står turisterne stadig i kø. Samtidig er Lalandia på vej med et megaferiecenter på Vestkysten, som ser ud til at blive landets største turistmagnet udenfor København. Mod- eller medarbejder disse turistattraktioner hinanden? Hvad kan resten af landet lære af Vestkystens succeshistorie?

I foråret blev verden for alvor ramt af coronavirusen. Og forsider, nyhedsflader og sociale medier blev oversvømmet af nyheder, fakta og følelser. Befolkningen skulle informeres rettidigt, og myndigheder var dybt afhængige af mediernes videreformidling af retningslinjer og gode råd. Midt en i krisetid er befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og dybt alvorligt. Men sundhedsstof, frygt og frustration er altid en god historie - så formåede medierne at holde snuden i sporet under krisen? Håndterede regeringen egen kommunikation korrekt, og hvordan håndterede den myndighedernes deltagelse i medierne? Orienterede medierne efter øverste eller laveste fællesnævner, når de selv blev presset på opmærksomhed, bemanding og økonomi?

Hvordan sikrer vi en effektiv grøn omstilling i energisektoren uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og vækst? Skal vi justere på eksisterende afgifter, omstrukturere hele sektoren eller noget helt tredje? Økonomiprofessor og formand for Klimarådet Peter Møllgaard deler sine visioner for Danmarks vej mod et lavemissionssamfund, og hvordan han ser energi- og forsyningsområdets rolle i denne omstilling. Hvad mener Klimarådets nye skipper, at der skal til for at komme på rette kurs og skabe holdbare ændringer og løsninger på både kort og lang sigt?

Så er årets finanslov ved at være på plads. De sidste politiske aftaler indgås, og forslaget skal inden nytår tredjebehandles og vedtages i Folketinget. Vi inviterer Børsens chefredaktør og tidligere finansminister Bjarne Corydon til at præsentere sin analyse og evaluering af årets finanslov. Samtidig vil han sætte pejlemærkerne for udviklingen i de offentlige finanser til næste år.

At der er ulighed i sundhedssektoren er velkendt. Velstillede borgere har signifikant højere sandsynlighed for at overleve en kræftsygdom end mindre velstillede, og de velstillede lever også signifikant længere end de mindre velstillede. Hvordan arbejdes der med at komme uligheden i sundhedssektoren til livs? På dagens møde tager vi debatten og forsøger at svare på, om der reelt er politisk vilje til at gøre noget ved problemet og hvilke løsningsparametre, der i givet fald skal tages fat på.

Coronakrisen blev ikke løst med et snuptag, og fremtiden ser stadig mere uvis ud, mens restriktioner og forholdsregler ser ud til at blive mere permanent. Hvordan skal man bedst drive skole under coronakrisen og hvordan skal skolerne indrettes for fremtiden? Hvilken vej skal man gå, hvis man ønsker at få indflydelse på uddannelsespolitikken i Danmark? Hvad er ”dos and dont’s” og hvilke indsatser er bedst? Disse spørgsmål og mange flere stiller vi dagens gæster.

På dagens møde tager direktør i Digitaliseringsstyrelsen Rikke Hougaard Zeberg temperaturen på det digitale Danmark. Hvordan ser det her ved udgangen af året ud med at nå målene i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi om, at den offentlige digitalisering skal være både let, hurtig og af god kvalitet, give gode vilkår for vækst samt være med til at skabe tryghed og tillid? Hvilke indsatser skal der fokus på i de kommende år, og hvad kan vi forvente af de fællesoffentlige samarbejde efter 2020?

Det handler om at slå hovedet på sømmet. Gerne med et glimt i øjet. Og på 140 tegn. Vi inviterer en af landets klogeste twitter-hjerner til en formiddag om, hvordan man går til et medie som Twitter. For hvordan skaber man interesse om sine tweets om stort som småt? Hvilke overvejelser skal man gøre sig, før man sætter sig til tasterne? Og hvad fungerer egentlig bedst på Twitter?

Hvilke værktøjer kræver det, når det gælder om at skaffe finansiering til sine sociale projekter? Hvilke kriterier bør man særligt sørge for at opfylde i forbindelse med en ansøgning, når man som social organisation gør sig håb om fondsstøtte? Vi har inviteret Henrik Tvarnø, Direktør i A. P Møller fonden, og Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, til en snak om forudsætningerne for det gode samarbejde fond og støttemodtager imellem.

I en ikke så fjern fremtid kan lokale energifællesskaber overtage en del af energiproduktionen i Danmark. Udviklingen vil have stor betydning for energilandskabet, som vi kender det i dag, og vil stille store krav til nye forretningsmodeller for den etablerede branche. Hvilke udfordringer og muligheder er forbundet med denne udvikling? Hvor meget magt vil de lokale energifællesskaber og ”prosumerne”, som både forbruger, producerer og sælger energi, få over elnettet i fremtiden? Hvem skal sætte rammerne for udviklingen af fællesskaber, og hvilken rolle kommer systemoperatører og distributionsselskaber til at spille i dette nye energilandskab?

Som sundhedsredaktør på Politiken er Lars Igum Rasmussen løbende opdateret på de aktuelle tendenser på sundhedsområdet. Hvor mener han, at den digitale sundhed særligt har vundet frem i 2020? Hvilken udvikling kommer til at præge de kommende år? Vi inviterer sundhedsredaktøren til at komme med sine bud på, hvordan mediernes rolle kan have en afgørende betydning for danskernes skepsis over for digitale tendenser, herunder deling af data i sundhedsøjemed.

Tre milliarder kroner. Så meget skulle der ifølge regeringen skæres i brugen af eksterne konsulenter til den offentlige sektor. Tallet er til at tage og føle på, og udgør en pæn sjat af det samlede beløb, det offentlige årligt bruger på konsulenter. Men hvad kommer det til at betyde for sektoren, hvis der forsvinder for tre milliarder kroners konsulenter? Hvilke opgaver må i så fald overdrages til internt ansatte, og hvor kvalificerede er de til at håndtere dem? Og hvorfor er det så svært for regeringen at finde penge til besparelserne på konsulentydelser?

Temaet for dagens netværksmøde er, hvordan de forskellige partier bedst ser beskæftigelsespolitikken udviklet i lyset af coronakrisen. Hvad er de forskellige visioner, og er de enige om målene, men ikke om midlerne? Hvad er i deres øjne de største udfordringer, når det kommer til at få beskæftigelsen i Danmark på ret køl? Vi inviterer de politiske ordførere til en snak om den fremtidige beskæftigelsespolitiske kurs.

Banking is necessary, banks are not. Sådan sagde Bill Gates i 90'erne. Med digitaliseringsbølgen - eller tsunamien - er der ingen vej tilbage for finanssektoren. Men hvad er egentlig vejen frem? Er fintech, globale spillere og digital disruption ved at presse de gamle spillere ud? Jan Damgaard kommer på dagens møde med bud på det krydspres, der venter finanssektoren, når forretningsmodellen sættes under digitalt pres. For hvis de gode gamle (og lukrative) dage er ovre, hvad skal der så til for, at fremtidens finanssektor også præges af fortidens institutioner?

Det blev i familien, da TV 2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye adm. direktør. Anne har en lang karriere i TV 2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingkoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV 2's indhold. Hvordan ser hun eksempelvis på den stigende konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og især gratis sociale medier som YouTube, der stjæler seere blandt de yngre generationer, der ikke er opvokset med flow-TV?

I alle demokratier søger en bred kreds af aktører magt og politisk indflydelse. Sagkyndig og kompetent rådgivning kan være altafgørende, når organisationernes løsningsforslag skal præsenteres på den rigtige måde eller når myndigheder skal undersøge eller evaluerer eget område - og her kigges ofte mod konsulenthusene. Hvilke forskellige vilkår skal der tages hensyn til, når man bidrager med rådgivning i henholdsvis den private og den offentlige sektor? Og hvordan kan den rette rådgivning gøre en forskel for politikudvikling og politisk indflydelse? Vi får besøg af to repræsentanter fra to af de store konsulenthuse, Anna Tulinius fra Implement Consulting Group og Jakob Engel-Schmidt fra Rud Pedersen, som vil fortælle os om fokus og fremgangsmåde i de respektive huse, ligesom vi spørger ind til deres vej ind i konsulentverden.

På dagens møde deler direktør i Erhvervsstyrelsen, Katrine Winding, sine erfaringer og indsigter fra mange år i det erhvervspolitiske maskinrum. Er vi på rette spor i forhold til at skabe de bedst mulige rammer for erhvervsfremme, vækst og innovation i både byer og yderområder? Hvad ser hun som de største og mest presserende udfordringer for erhvervslivet på både kort og lidt længere sigt? Er det udfordringer, vi kan regulere os ud af – og i så fald hvordan?

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2020 ser ud. I Forenet Kredit arbejdes med målsætningen om fair lån til alle i hele Danmark uanset geografi. Vi spørger formanden Nina Smith, hvordan Forenet Kredit mærker de boligøkonomiske tendenser, og hvordan det udfordrer deres ambition om at give verdens bedste boliglån.

De har været diskuteret vidt og bredt, og nu er de her. Supersygehusene repræsenterer ikke blot et enormt potentiale, men også en række problematikker og udfordringer. Hvordan faciliteres samarbejdet mellem supersygehusene og kommunen bedst, og hvordan bliver udviklingen i fremtiden? Vi har inviteret direktør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg og direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Hosea Dutschke til diskussion og debat med netværket. Hvordan kan de gøre hinanden endnu bedre?

Byggeriet spiller en nøglerolle i arbejdet med verdensmålene. Det er helt oplagt at arbejde med målet om bæredygtige byer og lokalsamfund, men også mål om ansvarligt forbrug, sundhed og trivsel er centrale for branchen. På dagens møde diskuterer vi, hvordan verdensmålene konkret kan tænkes ind i sektoren, og hvor langt vi er med dette arbejde i Danmark. For hvem har ansvaret? Hvordan stiller vi bedst krav til os selv og andre? Og hvad gør vi for at sikre gennemsigtighed, så vi har mulighed for at vurdere vores fremskridt? Mette Qvist fra Green Building Council tager os gennem de store tendenser og udfordringer, og efterfølgende præsenterer to af netværkets medlemmer cases fra deres arbejde med verdensmålene.

Kommunerne spiller en afgørende rolle for både problemerne og de mulige løsninger i forhold til den grønne omstilling. Vi stiller skarpt på, hvordan en af landets mindste og største kommuner arbejder mod en mere bæredygtig hverdag, og hvad der i kommunerne opleves som de mest centrale udfordringer og muligheder. Hvad er de vigtigste problemstillinger i kommunerne? Hvordan navigerer kommunerne i samspillet med både stat og regionerne? Og hvilken rolle spiller samarbejde og inddragelse af borgere, organisationer og erhvervsliv, når det gælder om at skabe de bedste rammer for miljøet?

Titler som ”IT-chef” og ”CIO” er under udvikling. Ansvarsområderne dækker gerne over både planlægning, udvikling og drift af organisationens forretningsteknologi. Man skal koordinere organisationens data- og informationsstrategi, ligesom man skal foretage risikovurderinger og stå på mål for sikkerheden omkring den digitale infrastruktur. Samtidig skal kundens eller borgerens møde med teknologien koordineres. Vi får besøg af tre af Danmarks dygtigste CIOs, som vil give os et indblik i de kompetencer, som de har måttet tilegne sig for at kunne optimere deres organisationers digitale transformation. Hvad har været deres strategiske prioriteringer? Hvilke erfaringer har de gjort sig undervejs i forhold til ledelsen og bundlinjen?

Det er ingen hemmelighed, at en af de helt store trends for tiden er convenience. Forbrugerne anno 2020 vil gerne have en hjælpende hånd og spare tid i køkkenet. Convenience-bølgen har skabt gode muligheder men også en del udfordringer for branchen. For hvordan sikrer vi kvalitet, smag og holdbarhed? Hvilke nye krav stiller dette til f.eks. processering, emballage og tilberedning? Og er trenden kommet for at blive? Vi inviterer til debat med en af tidens store producenter af convenience-måltider Løgismose Meyer og onlinesupermarkedet Nemlig.com, som var nogle af de første detailspillere på markedet for convenience-måltider.

Én af de store udfordringer i uddannelsesdanmark er at få styrket sammenhængen mellem grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi tager på tur i maskinrummet og bliver klogere på, hvordan man i centraladministrationen arbejder med at skabe en rød tråd i det danske uddannelsessystem. Her vil dagens oplægsholder give et indblik i de udfordringer og muligheder ved at sammentænke hele uddannelsesområdet med udgangspunkt i det, det hele handler om: at gøre alle unge så dygtige som muligt.

Da Danmark lukkede ned, så vi for alvor hvordan forskellige undervisningsinstitutioner blev nødsaget til en ny, digitaliseret løsning på mange fronter. Alt fra videohilsener til større afgangsprøver foregik via skærmen, hvilket både udfordrede og dygtiggjorde de implicerede. De vante løsninger og normer var ikke længere aktuelle, hvilket gav store panderynker rundt omkring i landet, men ikke desto mindre blev det hele moderniseret og muliggjort - langt hen ad vejen. Vi inviterer Thomas Fredenslund, direktør i Styrelsen for IT og Læring, ind til en snak om hvilke muligheder, der opstod i kølvandet på Danmarks lockdown og digital hjemmeundervisning. Hvilke klare tiltag, af digital karakter, ser vi den kommende tid på skole - og undervisningsområdet? Og hvilke begrænsninger er der?

Det koster penge at implementere og drive sociale indsatser. Ikke desto mindre er det sociale arbejde nødvendigt, når vi fokuserer på at løfte livskvalitet og kompetencer hos udsatte borgergrupper. Tanken, at se sociale indsatser som investeringer i mennesker ledte til, at satspuljepartierne i efteråret 2015 bevilligede penge til udviklingen af en økonomisk model for det sociale område: SØM. Finansloven for 2021 er vedtaget, og spørgsmålet er, hvilket aftryk SØM-modellen har sat på budgetterne.

I starten af 2020 gjorde Danske Handicaporganisationer sig et scoop, da de ansatte den mangeårige politiske redaktør på TV2, Anders Langballe, som kommunikationschef. I medieverden var han en stor del af viderebringelsen af politiske fortællinger - i dag skal han være med til selv at skabe dem for en sag, der står hans hjerte nært efter en hård periode i Anders' liv. Men hvordan skaber man en fortælling, der rammer bredt, når den samtidig er så personlig? Og hvordan kan Anders bruge sin tid fra medierne til arbejdet i interesseorganisationen? På dagens møde tager vi snakken med Anders Langballe om de kommunikative redskaber, når en politisk sag i den grad også er privat.

Historier fra sundhedsvæsenet rydder forsider og sætter sindene i kog i den offentlige debat. Mange, der arbejder i sundhedsvæsenet, har prøvet at stå midt i orkanens øje, når mediestormen rammer. Hvilken rolle spiller medierne for sundhedsvæsenets image og virke? Hvordan har de indflydelse på det sundhedspolitiske spil? På dagens netværksmøde bliver vi klogere på medierne som sundhedspolitisk taktstok, når sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum Rasmussen fortæller netværket om, hvordan pressen arbejder med sundhedsjournalistisk.

Inden næste Folketingsvalg skal vælgerne vide, hvor de har Venstre og Ellemann. Og der skal være et samlet blåt projekt og alternativ til den socialdemokratiske regering. Så hvordan det skal lykkes? Og hvordan skal hensynet mellem baglandet, bredden i partiet og visioner balanceres? På dagens møde får vi besøg af Venstres partisekretær, Christian Hüttemeier, der vil dele erindringsglimt og erfaringer fra en karriere, der har bragt ham fra sportsjournalistikken til rollen som manden, der skal hjælpe Jakob Ellemann-Jensen med at overtage de berygtede nøgler til Statsministeriet.

Supersygehuse er vejen til at indfri målet om effektivisering, kvalitet, et sammenhængende patientforløb og øget patientsikkerhed. Ambitionerne er store og meget tyder på, at supersygehusene kan have store fordele - men KL mener, at det kræver en markant oprustning af det nære sundhedsvæsen. Hvad skal vi forvente af disse supersygehuse? Hvordan påvirkes almen praksis, når strukturen forandres, og hvilke krav stilles til samarbejdet mellem supersygehusene og det nære sundhedsvæsen? Og kan sygehusene leve op til målet om, at effektivitet og kvalitet skal gå hånd i hånd, når økonomien ikke nødvendigvis følger med?

Hvordan ser IT-branchen på planerne for fremtidens digitale Danmark. Er barren sat højt nok for den offentlige digitalisering, skyder vi forbi mål, eller rammer vi faktisk helt inden for skiven? Vi beder IT-Branchens frontkvinde Natasha Friis Saxberg komme med sit bud på den ideelle digitaliseringsstrategi for det offentlige Danmark. Skal vi til at arbejde med mere langsigtede strategier, end hvad førhen har været tilfældet? Hvordan kan vi skabe bedre muligheder for fleksibilitet uden at slække på ambitioner og kvalitet? Og hvor har vi oplevet de største huller i de tidligere strategier og i den eksisterende regulering på området? Vi beder hende desuden forholde sig til, hvordan branchen også selv i højere grad kan sætte ind for at være med til at sikre, at vi kommer bedst muligt videre med den fællesoffentlige digitalisering.

Kultur- og mediedanmark er udfordret på en række parametre. Det er især tabet af annoncepenge, udenlandske streamingtjenester og gratis indhold på sociale medier, der udfordrer danske medier og producenter. Der er derfor behov for at gentænke den danske mediepolitik. Den foregående regering forsøgte efter eget udsagn at løse nogle af udfordringerne, men med en noget lunken modtagelse fra Mediedanmark. Knap halvvejs igennem S-regeringens periode beder vi ministeren gøre status for regeringens mediepolitik, og hvilke løsninger man ser på udfordringerne.

Netværket drager til København, hvor vi har sat Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen i stævne, for at dele sine visioner for kulturpolitikken. Efter fire år i træk med besparelser på den årlige statsbevilling kan kulturinstitutionerne glæde sig over, at årets finanslov resulterede i et farvel til omprioriteringsbidraget. Er dette startskuddet til at få kulturen tilbage på den politiske dagsorden, eller hvad ligger i kortene for de næste par år? Hvor skal der sættes ind og hvad skal prioriteres, hvis kulturen og forståelsen af kulturen skal løftes? Ministeren tager en åben diskussion med netværket om, i hvilket retning den danske kulturpolitik og kulturliv skal bevæge sig - og ikke mindst hvordan vi kommer derhen.

I sommeren 2020 kunne TV2 afsløre plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, hvor beboeren Else blev behandlet decideret uværdigt og ubehageligt af flere af de plejehjemsansatte. Siden TV2's skjulte optagelser så dagens lys, har Aarhus Kommune forsøgt at tage hånd om sagen, og de første skridt er blevet taget i forsøget på at forebygge denne slags tilstande på plejehjemmene. Til dagens møde bliver vi sat ind i sagen og dens omfang, og vi skal diskutere, hvilke linjer sagen trækker for offentlig styring og ledelse. For hvordan undgår man egentlig omsorgssvigt i kommunerne (om det er i ældreplejen eller på andre områder)? Udgør Else-sagen et opgør mod tillidsbaseret styring? Og hvordan skal kommunale ledere håndtere sager som disse i fremtiden - både udadtil og internt?

Vi inviterer Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen til at gæste netværket og dele sine visioner for kulturpolitikken. Efter fire år i træk med besparelser på den årlige statsbevilling kan kulturinstitutionerne glæde sig over, at årets finanslov resulterede i et farvel til omprioriteringsbidraget. Er dette startskuddet til at få kulturen tilbage på den politiske dagsorden, eller hvad ligger i kortene for de næste par år? Hvor skal der sættes ind og hvad skal prioriteres, hvis kulturen og forståelsen af kulturen skal løftes? Ministeren tager en åben diskussion med netværket om, i hvilket retning den danske kulturpolitik og kulturliv skal bevæge sig -– og ikke mindst hvordan vi kommer derhen.

Hvad betyder kulturen for danskerne og hvad betyder den for politikerne? Nye undersøgelser viser, at danskerne mener at kulturoplevelser gør Danmark til et bedre sted at leve, binder os sammen som nation og fremmer børns faglige læring. Samtidigt lurer rindalismen stadig i befolkningen, og kulturen ligger fortsat blandt bundskraberne i opgørelserne over hvad der flytter stemmer til valg. Mangler kulturen en politisk forstærker og interessevaretager eller er kulturens interesser for varieret til at samles under én paraply?

Selvom Danmark er ramt af urbaniseringsbølgen, så er der kommet øget fokus på at styrke udviklingen i yderområderne og ligeledes på udvikling af byrum og lokalsamfund. På dagens møde stiller vi skarpt på byudvikling i landsbyer og købstæder. Hvad ved vi om at gøre landsbyer attraktive set fra et byudviklingsperspektiv? Er det overhovedet noget, som har interesse blandt forskere? Hvilke vellykkede projekter kender vi til – og hvad er forklaringen på deres succes? Hvilken rolle spiller henholdsvis kommunerne, ejere og investorer, og hvilke krav kan man stille til de forskellige parter?

Danmark er førende i verden, når det kommer til vindenergi. Og i lyset af de to energiøer, som med klimaaftalen er kommet tegnebrættet, kan det tyde på, at Danmark ikke kommer til at give denne titel fra sig foreløbigt. Men i hvilket omfang vil energiøerne kunne bidrage til fremtidens grønne energiforsyning? Kan klimagevinsten opveje etableringen af øerne, eller er pengene brugt bedre andetsteds? Og er det sandsynligt, at vi i en nærmere fremtid kan koble energiøerne med fremtidens grønne teknologier?

Hvordan gør man sig gældende i den kommende valgkamp? Hvad skal valget handle om, og hvordan trænger man igennem til både vælgere og politikere? Det spørger vi dagens to oplægsholdere om, som i den grad ved noget om kommunalvalg. Vi har inviteret Roger Buch, én af Danmarks førende eksperter i kommunalvalg, og Christian Hüttemeier, partisekretær i Venstre, til at tage denne diskussion med os. De vil give sine bud på, hvordan man bedst sikrer interessevaretagelse op til, under og efter en kommunal valgkamp, og hvordan man får sit budskab til at stå knivskarpt overfor politikere, vælgere og samarbejdspartnere.

Vi inviterer tre markante kommunale stemmer til debat om, hvordan fremtiden skal se ud på det energi- og forsyningspolitiske område. Hvad er deres holdning til den måde, sektoren i dag er bygget op? Kan og skal vi gøre det på en anden – billigere, smartere eller grønnere – måde? Vi inviterer til debat om sektorens rammer. For hvordan skaber vi gennem regulering, strukturer og ejerskabsforhold de bedste/mest gunstige vilkår for en både effektiv og klimavenlig fremtid på energi- og forsyningsområdet?

Vi skyder det nye år i gang med at tage temperaturen på miljøpolitikken, når vi byder nye såvel som garvede miljøordførere fra begge fløje til debat om det danske miljø. Hvem skal betale prisen for, at vi også i fremtiden kan drikke vores vand direkte fra grunden? Skal landbrugsarealer lade livet til fordel for natur og biodiversitet? Og hvordan forholder de sig til klimahandlingsplanerne på miljøområdet? Vi spørger, hvad de hver især ser som de mest aktuelle og akutte miljøpolitiske problemstillinger – og ikke mindst hvordan disse skal løses.

Som en del af aftalen om en forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats fra 2018, blev en forsøgsordning med a-kasserne vedtaget. Mange års debat om jobcentrenes kompetence og duelighed skulle testes i praksis, og den 1. januar 2020 overtog ni udvalgte a-kasser kontaktforløbet med den ledige i opsigelsesperioden og de første tre måneders ledighed. Vi er nu et år inde i forsøgsperioden og gør status på, hvad de foreløbige erfaringer fortæller. Har forsøget den ønskede effekt?

Sundhedsdata og IT spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, men lovgivningen på området opleves ofte som en barriere. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at omkring 80% af danskerne gerne vil have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata. Hvordan sikrer vi, at databeskyttelse og informationssikkerhed ikke bliver en hindring for sundhedsvæsenet ved indsamling og opbevaring af sundhedsdata? På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne ved sikker håndteringen af sundhedsdata, samt hvordan disse bedst muligt overkommes.

Den grønne omstilling er undervejs og har vist sig at stå højt på dagsordenen hos danskerne. Centrale aktører i Danmark forsøger derfor i disse dage at tilpasse sig en ny virkelighed – fra politikere til organisationer og virksomheder. For hvad betyder udviklingen egentlig for public affairs? Hvordan skal man som lobbyist agere i en tid, hvor grønne interesser er sat på øverste hylde? Og hvad gør de aktører, som ikke til hverdag beskæftiger sig med klima og miljø, for at skubbe deres interesser op i hierarkiet? Disse spørgsmål, og flere til, håber vi at få svar på til dagens møde, hvor Connie Hedegaard besøger netværket og deler ud af sin viden.

Vi bruger mange penge på udvikling af E-sundhedsløsninger til behandling af en lang række psykiske og fysiske lidelser. Dog er det kun et fåtal af de digitale tiltag, som bliver en del af hverdagen i sundhedsvæsenet og de, der gør, er lang tid om at blive implementeret. Spørgsmålet er, hvordan man griber udfordringen an med at få strømlinet implementeringsprocesserne på tværs af sundhedssektoren. På dagens møde sætter vi myndighed og praksis i stævne, og beder oplægsholderne forholde sig til, hvordan vi sikrer de bedste vilkår for digital behandling til borgerne i fremtiden.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig skal velfærdssamfundets arkitekter kunne genkende deres projekt - måske særligt under en socialdemokratisk regering. Balancen mellem en ansvarlig økonomisk politisk og den hjælpende hånd til socialt udsatte har altid været en udfordring for velfærdssamfundets langtidsholdbarhed. I januar 2020 blev den meget omtalte ydelseskommission nedsat for at sørge for, at vi har et bæredygtigt system, så børn af langtidsledige ikke lever i fattigdom. Senest i januar 2021 skal kommissionen have fundet frem til en erstatning for kontanthjælpsloftet. Så hvad er status, og hvad kan vi forvente af konklusioner lige om hjørnet? To af kommissionens medlemmer gæster netværket og indvier i, hvordan balancepunktet mellem økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed blev fundet.

Klimakampen mangler hverken fakta eller aktører. Men på trods af dette, er den så abstrakt, at den enkelte kan have svært ved at rumme perspektiverne og konsekvenserne. En krise der hverken er til at føle eller se med det blotte øje, kommer til at ændre vores verden som vi kender den. For at skabe forståelse og mobiliserer til handling, spiller kulturen og kunsten en afgørende forskel for at skabe en oplevelse og fornemmelse, hvad der er på spil i den her debat, på en helt anden måde, end vi er vant til. Men tager kulturaktørerne, institutionerne og kunsterne den rolle på sig? Tænker de politiske aktører kulturen ind i klimakampen? Og glemmer for mange kulturinstitutioner deres poltiske ansvar? På dagens møde, skal vi høre om den udskældte modeindustris store event og om klimakampens forfatter på Slotsholmen give deres bud.

En strategi for digital sundhed skal give en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde får vi besøg af formanden for Danske Regioner, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

En strategi for digital sundhed skal give en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde får vi besøg af formanden for Danske Regioner, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

De større byer vokser, og der er rift om boligerne. Nye almene boliger skal sikre byernes fremtid, men kan de leve op til alle krav. Boligerne skal være billige nok til at den brede befolkning kan flytte ind, byggeriet skal være bæredygtigt nok til at leve op til klimakrav og virksomhederne skal trække et overskud hjem på byggerierne. Kan enderne mødes når byggeriet både skal være billigt, bæredygtig og alment? Vi har inviteret Bent Madsen og Lars Køhler til at dele deres visioner for de almene boligers fremtid.

Algoritmer styrer indholdet på den enkelte brugers newsfeed på sociale medier som Instagram og Facebook. Teknikken gør sig nu også gældende hos flere medier, hvor man tilpasser online aviser til den enkelte læser. Hos svenske MittMedia har man eksempelvis 600 segmenteringer, der tilpasser de viste artikler ud fra faktorer som bopæl, interesser og tidligere læste artikler. Erfaringerne fra Sverige har vist, at personligt tilpassede forsider fastholder betalende kunder, og læserne bruger mere tid og klikker på flere artikler. Men risikerer man ikke at skabe en filterboble, når læserne præsenteres for artikler, der bekræfter dem i deres egne interesser og holdninger? Og er det ikke et brud på den demokratiske samtale på tværs af skel, som medierne gerne skal facilitere?

På dagens møde fylder vi kaffekanderne, spidser blyanterne og smider kulturlivets mest presserende dilemmaer og problematikker på tavlen. Hvad kan vi lære af hinanden, og hvordan kan vi gøre hinanden stærkere? Hvilke problemer går igen og hvilke løsninger kan udbredes? Vi danner rammerne for et fortroligt rum til at brainstorme, erfaringsudveksle, nørde og diskutere i.

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevernes forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet? Vi spørger to magtfulde organisationer, hvordan de arbejder med at gøre det prestigefyldt at blive faglært.

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevernes forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet? Vi spørger to magtfulde organisationer, hvordan de arbejder med at gøre det prestigefyldt at blive faglært.

Carlsberg lancerede i 2018 en ny indpakning til deres sixpack-øl, der skærer markant ned for plastikforbruget, og helt fjerner de plastikringe fra indpakningen, der er udskældt for at skade naturen og dyrevildt. Carlsberg formåede med lanceringen at skabe en positiv global fortælling, der ramte store nyhedssider i det meste af verden og medførte en stigning i salget på 19 % i første kvartal af 2019. På dagens møde skal vi tale om, hvad en nyskabt fortælling, der tilpasses tidens tegn, kan gøre for en virksomheds public affairs-muligheder.

Covid-19 ramte ikke kun den danske økonomi - hele verden går stadig igennem en større genoptræning. Især store spillere som USA og EU’s håndtering af krisen har været under luppen. I EU igangsatte Centralbanken flere tiltag for at holde bankerne oven vande og i USA opførte aktiemarkedet sig overraskende positivt ift. forventningerne til en økonomisk krise. Hvor store spor har Corona-krisen sat i finanssektoren i hhv. USA og EU indtil videre? Og hvad har det af betydning for den danske finanssektor - nu og fremadrettet? Til dagens møde får vi besøg af Mirco Reimer-Elster og Sinne Backs Conan, som vil dele ud af deres viden om pandemiens konsekvenser for de respektive finansielle systemer.

Ny karakterskala, PISA-tests og stopprøver er bare nogle af de brandvarme uddannelsespolitiske temaer, som behandles på Christiansborg. Spørgsmålet er, hvilke nye dagsordener, vi kan forvente at se rejst fra politikerne i den kommende tid. Vil vi se store reformer, som vi allerede nu kan forberede os på? Eller vil der blive fokuseret på justeringer af den eksisterende politik? På dagens netværksmøde beder vi to aktører komme med deres bud på, hvilken retning uddannelsespolitiken blæser.

Vi lægger op til debat om EU’s energipolitik, når vi stiller skarpt på EU’s Green Deal. Vi spørger tre MEP’ere, der alle er medlem af Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi, hvad de ser som de helt store gevinster, muligheder og udfordringer for at nå målsætningen fra European Green Deal om Europa som verdens første klimaneutrale kontinent. Hvor er de største forskelle mellem landene? Kan vi overvinde disse? Og hvad kommer EU’s målsætninger til at betyde for den danske energi- og forsyningssektor?

Vi beder ordførerne præsentere deres bud på, hvordan vores fødevaresektor skal se ud i fremtiden. Hvad ser de hver især som de vigtigste issues på den fødevarepolitiske dagsorden? Hvad er vejen frem i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion uden at dette bliver på bekostning af store dele af erhvervet? Og hvordan ruster vi bedst muligt sektoren til at tilpasse sig forbrugernes ændrede forbrugsmønstre? Disse spørgsmål og flere til vil vores gæster på dagens møde komme med deres bud på.

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat. Hvad er status på sundhedspolitikken ovenpå denne ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien har påvirket den sundhedspolitiske dagsorden.

På dagens møde får vi besøg af en garvet topembedsmand til en snak om, hvad der rør sig i det socialpolitiske maskinrum i den kommende tid. Hvilke politiske initiativer arbejdes der på, og hvordan håndteres efterskælvene af coronakrisen på det sociale område? Svarene på disse spørgsmål og flere til, vil departementschef Sophus Garfiel forsøge at gøre os klogere på.

Siden 2007 har Shehzad Ahmed været med i toppen af dansk IT-sikkerhed - først som chef for IT-sikkerhedsorganisationen DK-CERT og nu som IT-sikkerhedschef i NETS - og været én af de bærende kræfter i arbejdet med at få danskerne til at forstå vigtigheden af ordentlig IT-beskyttelse. Dette blev understreget, da han i 2012 var med til at starte Rådet for Digital Sikkerhed. Til dagens møde vil Shehzad Ahmed fortælle om sine erfaringer inden for IT-sikkerhed og belyse, hvilke udfordringer og muligheder Danmark står overfor i den digitale verden. For er IT-sikkerhed overhovedet moden i de danske virksomheder og den offentlige sektor? Og kan forbrugerne og borgerne føle sig sikre i det digitale rum?

Power-to-X teknologier er ikke til at komme udenom, når vi snakker om fremtidens energiforsyning. Power-to-X gør det muligt at konvertere forskellige energibærere og koble de traditionelle siloer i energisystemet. At strømmen fra vindmøller kan laves om til brændstof eller gas kan være løsningen på nogle af de helt store udfordringer som langdistancetransport og lagring af vedvarende energi. Har vi fundet nøglen til en helt grøn energiforsyning? Hvor stort er potentialet reelt for power-to-X? Hvor langt er vi med at kunne udbrede teknologierne? Og hvad er lige nu de største udfordringer for udviklingen?

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat og sat på pause. Hvad er status på det nære sundhedsvæsen oven på den ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien vil påvirke den sundhedspolitiske kurs i fremtiden.

Fra han trådte ind i den røde bygning har landets finansminister, Nicolai Wammen, haft en klar plan om at sikre en holdbar finansiering af fremtidens velfærd, men også at åbne op for diskussionen om Finansministeriets regnemodeller. Den diskussion er ikke ny, men synes evig aktuel. Efter første år i Finansministeriet gæster Wammen netværket og giver sit bud på, hvordan visioner for både Danmark og Finansministeriets indretning kan lykkes.

100.000 følgere og 16.000 dagelige brugere. Der er hverken tale om en influencer eller realitystjerne. Derimod er de mange følgere at finde hos et dansk musuem på Youtube. Louisiana har i den grad formået at knække den digitale kode. Men hvordan skabes der en bro mellem kunst og kulturoplevelse i den virkelige verden? Hvad har strategien været og hvilken gevinst har det været for museet i Humlebæk? Manden bag Louisianas digitale strategi sætter os ind i tankerne bag det digitale eventyr.

Sundhedsdata og IT spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, men lovgivningen på området opleves ofte som en barriere. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at omkring 80% af danskerne gerne vil have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata. Hvordan sikrer vi, at databeskyttelse og informationssikkerhed ikke bliver en hindring for sundhedsvæsenet ved indsamling og opbevaring af sundhedsdata? På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne ved sikker håndteringen af sundhedsdata, samt hvordan disse bedst muligt overkommes.

Når man bevæger sig fra den private sektor og ind i den offentlige, kan mødet med embedsværket godt virke overrumplende. Mange kommer ind i den politiske verden som idealister, men oplever hurtigt, hvordan det er pragmatikken, der hersker. Til dagens møde får vi besøg af Merete Riisager og Jesper Fisker som vil give os hver deres fortælling om forskelligheden i styring og ledelse fra det private til det offentlige. Hvilket skel overraskede dem mest? Hvordan håndterede de omvæltningen? Og kan man overhovedet sammenligne de to sektorer?

Perception er alt. Det mente tidligere statsminister Anders Fogh. Så hvad gør man, når stormvejret aldrig lægger sig? Kampagnen New normal endte mere et slogan for den kontinuerlige kritik, der med jævne mellemrum rammer Danmarks største bank, fremfor det PR-fremstød det var tænkt som i finanskrisens efterveer. Men når man er stor, skal man have værdierne i orden. Danske Bank har været igennem et større oprydningsarbejde men bærer stadig rundt på historierne og perceptionen efter finanskrisen og hvidvasksagen. Så hvad er status nu? Hvordan ser banken sin egen rolle i finanssektoren, banksektoren og i samfundet?

Connie Hedegaard og klimaindsatsen er efterhånden synonymer. Efter først at have været miljøminister, blev hun sidenhen udnævnt til klima- og energiminister for dernæst at blive EU’s første klimakommissær. Siden 2014 har Connie Hedegaard holdt fast i klimasøjlen og arbejder på højtryk for at få den grønne omstilling højest på dagsordenen gennem diverse grønne bestyrelsesposter. Til dagens møde spørger vi ind til hendes karriere og mærkesager. Hvornår gik det op for hende, at hun ville dedikere sin karriere til klimaet? Hvilke udfordringer er hun stødt på undervejs, og hvordan har hun håndteret dem? Og hvor ser hun sin indsats bære henad fremover?

Vi er alle klimatosser. Der findes ikke længere det parti på Christiansborg, som ikke har en aktiv klimastrategi. Eller den virksomhed eller interesseorganisation, der ikke laver strategipapirer og csrmapper med tydelige klimaaftryk. Men selvom videnskaben entydigt har visket tvivlen væk, så er klimadebatten også blevet en følelsesladet debat. Og hvad betyder det? Får vi de bedste løsninger, når politik på borgen, i Bruxelles eller bestyrelses lokalerne halser efter en stadig mere følelsesbetonet debat? Kan man i den gode sags tjeneste (med videnskaben solidt i ryggen) komme til at lade sig rive med, så fakta bliver mindre afgørende mens følelserne sætter kursen? I en debat, der i lang tid var relativ lille i det offentlige rum og i høj grad drevet af forskere og fagfolk, er debatten nu blevet afgørende i stemmelokaler og i køledisken.

Beskæftigelsesministeriet har fået en ny mand ved roret. På dagens netværksmøde vil den nye departementschef i Beskæftigelsesministeriet sætte rammen om det kommende arbejdsmarkedspolitiske år, med tilbagetrækningsreformer, ydelseskommissioner og tårnhøj arbejdsløshed. Hvad kan vi forvente af initiativer på beskæftigelsesområdet ovenpå et ekstraordinært 2020?

På dagens netværksmøde inviterer vi til debat med de sundhedspolitiske ordførere. Vi spørger dem, hvilke ambitioner de hver især har for digitaliseringen af sundhed og indbyder til debat om, hvor de store stridspunkter vil befinde sig i den kommende tid.

Presset på verdens ressourcer stiger hastigt, og fødevareproducenter kan ikke undse sig en rolle i kampen for at finde smartere og mere bæredygtige løsninger. På dagens møde diskuterer vi muligheder og barrierer for fremtidens fødevarer. Hvordan skaber vi en innovativ og visionær fødevaresektor? Hvordan rider fødevareproducenter på den teknologiske bølge, og udnytter de muligheder det bringer? Hvilke fremtidsscenarier kan teknologi og innovation realisere på længere sigt, og hvilke nye muligheder giver dette for at sammentænke bæredygtighed og bundlinje?

Igennem fire årtier har dagens gæst haft stor indflydelse på, hvordan København har udviklet sig. Med 15 år som overborgmester og derefter adm. direktør i Ørestadsselskabet, senere By & Havn, har han bl.a. sattelitbyen Ørestad, Metroen og Nordhavn på CV’et. Jens Kramer Mikkelsen vil med tegninger og fortællinger indvie netværket i sine overvejelser om københavnermodellen, byudvikling, infrastruktur og befolkningssammensætning.

Satspuljen er afskaffet, psykiatrien er kommet på finansloven, og rammerne for den klassiske socialpolitik har ændret sig. På dagens møde beder vi en række socialordførere stille skarpt på, hvilken vej socialpolitikken blæser i den kommende tid. Hvor er de brændende platforme, og hvordan håndteres de? Hvordan når vi til enighed om prioriteringerne?

Den halvårlige udgivelse af Vismandsrapporten er på trapperne, og den vil give os et billede på, hvor dansk økonomi står her et år efter corona-krisen. Til dagens møde får vi besøg af overvismand Carl-Johan Dalgaard, der vil sætte os ind i nogle af de fund, som rapporten vil præsentere og relatere disse til den danske finanssektor. Hvor står sektoren et år efter Corona-krisens indtog? Hvor hårdt er de danske banker blevet ramt, og hvad har de i vente? Og hvilke konsekvenser har de mange hjælpepakker haft for finanssektoren?

Som et lyn fra en halvskyet himmel overtog coronakrisen alle dagsordener. Alle mand på dæk, hurtige omstillinger, lynrekrutteringer og økonomiforhandlinger. Selvom testning og øget bemanding har kostet kassen, er det måske bedre end alternativet. Vi beder en af landets absolut førende eksperter i sundhedsøkonomi om at gøre regnebrættet op og kigge ind i krystalkuglen, når vi spørger ham om sundhedsøkonomien har fået corona.

Etableringen af Forsyningstilsynet tilbage i 2018 gav forbrugerne en vagthund på energi- og forsyningsområdet med flere muskler og skarpere tænder end tidligere. Vi får besøg af direktøren for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, der indvier netværket i tilsynets arbejde. Hvordan udvikler man regulering, som både er til gavn for forbrugerne og sikrer stabile rammebetingelser for forsyningsvirksomhederne? Og hvad skal der til for at sikre både effektivitet, lave forbrugerpriser og forsyningssikkerhed i verdensklasse? Vi spørger også, hvordan tilsynet ser deres rolle i en omkostningseffektiv grøn omstilling?

Ny karakterskala, PISA-tests og stopprøver er bare nogle af de brandvarme uddannelsespolitiske temaer, som behandles på Christiansborg. Spørgsmålet er, hvilke nye dagsordener, vi kan forvente at se rejst fra politikerne i den kommende tid. Vil vi se store reformer, som vi allerede nu kan forberede os på? Eller vil der blive fokuseret på justeringer af den eksisterende politik? På dagens netværksmøde beder vi to aktører komme med deres bud på, hvilken retning uddannelsespolitiken blæser.

En ny æra er på vej i Finansministeriet. Med udviklingen af den nye grønne regnemodel Grøn Reform skal den økonomiske tænkning i det magtfulde ministerium ændres, så klima og miljø får en bundlinje. I spidsen for arbejdet er tidl. overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, som på dagens møde vil indvie netværket i modelarbejdet. Til at indvie netværket i de forskellige perspektiver af problematikken, gæster tidl. departementchef i Finansministeriet Anders Eldrup samt tidl. miljøminister Ida Auken. For hvordan sikrer vi, at politiske aftaler på området slår igennem på lang sigt og bliver en fast del af ministeriets kultur og store beslutninger? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod at styrke de grønne regnemodeller?

Er indhold på Instagram din bedste marketingsgreb? Er content på SoMe fremtidens medieindhold - eller primære reklameplatform? Eller begge dele? Influencere vinder frem på digitale medier som YouTube, Instagram, blogs og Snapchat. Med tusindvis af følgere reklamerer de for udvalgte sponsorer og organisationer. Men hvordan kan din organisation kommunikere gennem en influencer? Hvor stort et reach kan en kampagne med en influencer få? Hvor går de etiske og faglige grænser? Og hvordan arbejder de og I med indhold og marketing og hvordan kan det sammentænkes? Det giver digital chef hos Lead Agency, Nathalie Camilla Larsen, creative director og co-founder af Social Zoo, Pernille Teisbæk og influencer og tidligere radiovært, Cathrine Widunok Wichmand deres bud på til dagens møde.

I Skatteministeriet har det ikke kun været organisationen, der skulle genopbygges. Troværdigheden har efter en række sager lidt flere knæk. Vi inviterer skatteminister Morten Bødskov til at give netværket et indblik i dels hans egen vej ind i politik, dels hans forventninger til sin stab, når det kommer til at sætte retningen for velfærdsstatens fundament. Hvordan manøvrerer han i de mange forskellige hensyn, samtidig med, at han skal forholde sig til de problematikker, som SKAT har været og stadig er præget af?

Efter flere års tovtrækkeri oprandt dagen, og Storbritannien forlod EU. Det har efterladt virksomheder i hele Europa i en helt ny import- og eksportvirkelighed. Vi beder statskonsulent ved ambassaden i London, Esben Egede Rasmussen, om at åbne værktøjskassen med netværket i dag, og om at zoome ind på de nye udfordringer og muligheder indenfor handel og regulering på fødevareområdet. Hvordan omstiller man sig til et indre marked uden Storbritannien og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på?

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af coronavirus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat. Hvad er status på det nære sundhedsvæsen oven på den ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien vil påvirke den sundhedspolitiske kurs i fremtiden.

Spørgsmålet om deling af sundhedsdata på tværs af sektorer har længe været en brændende platform i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Mange praktikere udfordres af lovgivningen, og flere har efterspurgt, at der foretages en grundig oprydning i retningslinjerne. På dagens netværksmøde vil direktør for Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen, og professor i sundhedsret på KU samt formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Mette Hartlev bringe fakta på bordet og komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst muligt overkommer problematikkerne med deling af sundhedsdata.

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevernes forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet?

Regeringen er nået halvvejs i sin regeringsperiode, og det er tid til at tage en status. Er kommunikationen blevet for skarpskåret og selvhøjtidelig eller sidder den i skabet? Vi har sammensat et kommentatorpanel af besserwissere som, sammen med netværket, vil kloge sig på hvordan regeringen har båret sig ad i sine første to år. Vi spørger, hvordan forholdet mellem medierne, interesseorganisationerne og regeringen står - og ikke mindst hvad vi kan forvente os af resten af regeringsperioden. For hvilke kræfter ulmer i den magtpolitiske tektonik og skal vi allerede nu forberede os på valg?

Det er et veldokumenteret faktum, at befolkningen bliver ældre og ældre. Mens sundhedsøkonomer forudser, at udgifterne til ældre stiger stødt de kommende år, ligger opgaven med at sikre en værdig alderdom for pengene hos kommunerne. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt forbereder os på håndteringen af den lange levetid. På dagens møde vil tre centrale aktører komme med bud på, hvordan vi sikrer en sund alderdom.

I 2019 nedsatte Regeringen en ydelseskommission, som skulle undersøge, hvordan et bæredygtigt ydelsessystem bedst muligt indrettes. Afskaffelsen af børnefattigdom stod som det centrale omdrejningspunkt, hvor særligt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skulle sættes under loop. Midlerne skulle findes internt i det eksisterende ydelsessystem og spørgsmålet er derfor, hvilke valg og fravalg der ligger bag anbefalingerne. Formanden for kommissionen gæster i dag netværket for at gøre os klogere på teknikken.

Hårdt arbejde, talent og et godt boldøje kan drive en langt i både fodbold og politik. Men ofte er den politiske virkelighed mere kompleks. Hvad betyder timing, held og omstændigheder, når en ung politiker kommer ind i partiernes magtcentrum? Hvordan kan politisk indignation og iver omdannes til resultater, der kan forklares og forsvares? Vi får besøg af hhv. en politisk ordfører og en gruppeformand, der ikke blot deler den unge alder men også anerkendelsen fra kollegaer og politiske modstandere. Her spiller gamle dyder som flittighed og ordentlighed ind, når der skal arbejdes bag kulisserne og kommunikeres i offentligheden. Er det fremtidens kommunikation, vi kigger på? Hvorfor er disse dyder støvet af hos de unge, og hvordan vil de holde fast?

Har forsigtighedsprincippet taget overhånd eller er det almindelig sund fornuft at regulere ud fra tesen ”better safe than sorry”? Hvad gør man fra styrelsens side for at sikre regulering af produktionen, der fungerer i praksis? Og hvordan oplever styrelsen samspillet mellem virksomheder, producenter og myndigheder? Den spritny direktør i Fødevarestyrelsen indvier netværket i sine visioner og overvejelser omkring mængden, dybden og implementeringen af produktionsregulering og gør os klogere på, hvordan man navigerer i regeljunglen på fødevareområdet.

Regeringen forventer at kunne præsentere et samlet børneudspil senere på året og dermed sikre flere anbringelser. Til det, afsættes der på finanslovsudspillet 2021 en pulje på 1,4 milliarder, som løber frem til 2024. Forventningerne til finansieringen er klar, men hvordan skal midlerne være med til at at sikre udsatte børns trivsel? Og er det overhovedet i barnets tarv at anbringe flere børn? Vi inviterer en række nøglepersoner til en snak om, hvordan de mener, at midlerne kan forbedre området. Hvilke fordele og ulemper er der ved flere og tidligere anbringelser?

Vi har diskuteret fordele og ulemper ved inklusionsordninger i længere tid. Fokus har været rettet mod elever med autisme, ADHD og ordblindhed. Nu er spørgsmålet, hvordan håndterer vi den stigningen i antallet af unge med angst, stress og depression i undervisningen. Hvordan sørger vi for, at de mange særlige behov tilgodeses samtidig med, at vi undgår en snowballing-effekt af tilstandene til de velfungerende elever? Vi beder vi to centrale aktører om at give os et indblik i, hvordan vi balancerer læring og mentale udfordringer i klasselokalet.

Skellet mellem blokkene i dansk politik er traditionelt tydeligt i hensynet til landbrugets erhvervsvilkår sat overfor miljø og klimahensyn. Hvordan agerer man som stor og magtfuld erhvervsorganisation i det politiske spil? Formandsstolen hos Landbrug & Fødevarer er netop blevet nybesat, og den forrige direktør, Karen Hækkerup er nu blevet generalsekretær i UNICEF. Hvilke erfaringer har de gjort sig med politisk interessevaretagelse? Hvordan gebærder man sig i det politiske farvand når landbruget og fødevareproduktionen står for skud? Og hvad gør man for at finde fælles fodslag inden for egne rækker?

Forskning i børns læring har flere gange påvist, at et sundt og inspirerende læringsmiljø i hjemmet spiller en central rolle, når det kommer til børns indlæringsmuligheder i skolen. Hvis rammerne omkring lektielæsningen i hjemmet ikke fordrer læring og tilegnelsen af ny viden for barnet, er det derfor så godt som givet, at det vil påvirke læringssituationen i klasselokalet. I sidste ende kan det resultere i, at barnet mister modet på læring og dermed bremses den faglige udviklingsproces. På dagens møde vil docent og cand.pæd.psych., Christian Quvang give os et indblik i, hvordan man som fagperson kan klæde forældrene ordentligt på, så den gode indsats i skolen ikke rulles baglæns i hjemmet.

Som led i EU’s Farm to Fork-strategi kommer den europæiske fødevaresektor til at se ind i en helt ny fremtid. Strategien skal trække hele fødevaresektoren i en grønnere og mere bæredygtig retning – men den lover samtidigt nye muligheder for alle led i værdikæden. Vi har inviteret to af de danske parlamentarikere til en debat med netværket om, hvad vi kan forvente os af de nye retningslinjer fra EU. Hvad skal vi forberede os på, og hvordan sørger vi for at drage fordel af den nye strategi?