De større byer vokser, og der er rift om boligerne. Nye almene boliger skal sikre byernes fremtid, men kan de leve op til alle krav. Boligerne skal være billige nok til at den brede befolkning kan flytte ind, byggeriet skal være bæredygtigt nok til at leve op til klimakrav, og virksomhederne skal trække et overskud hjem på byggerierne. Kan enderne mødes, når byggeriet både skal være billigt, bæredygtig og alment? Vi har inviteret Bent Madsen og Jan Johansson til at dele deres visioner for de almene boligers fremtid.

På dagens møde får vi dem, der træffer beslutningerne til at give os en insight-status på den aktuelle situation på undervisningsområdet. Hvornår er vi tilbage i klasseværelserne? Kommer eleverne til eksamen til sommer? Hvordan håndterer vi det faglige efterslæb? Disse og mange flere spørgsmål beder vi de centrale politikere forholde sig til, så vi kan forberede os på foråret.

I sommeren 2020 kunne TV2 afsløre plejehjemmet Kongsgården i Aarhus, hvor beboeren Else blev behandlet uværdigt af flere af de plejehjemsansatte. Siden TV2's skjulte optagelser så dagens lys, har Aarhus Kommune forsøgt at tage hånd om sagen, og de første skridt er blevet taget i forsøget på at forebygge denne slags tilstande på plejehjemmene. Til mødet bliver vi sat ind i sagen, og vi skal diskutere, hvilke linjer sagen trækker for offentlig styring og ledelse. Hvordan undgår man egentlig omsorgssvigt i kommunerne, og hvor omfattende er problemet egentlig? Hvordan skal offentlige ledere håndtere sager som disse i fremtiden - både udadtil og internt? Og er det overhovedet retfærdigt at bruge en enkeltstående case som denne til at sætte spørgsmålstegn ved tillidsbaseret styring generelt?

Kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til den grønne omstilling. Vi stiller skarpt på, hvordan hhv. en af landets mindste og største kommuner arbejder mod en mere bæredygtig hverdag, og hvad der i kommunerne opleves som de mest centrale udfordringer og muligheder. Hvordan navigerer kommunerne i samspillet med både stat og regionerne? Og hvilken rolle spiller samarbejde og inddragelse af borgere, organisationer og erhvervsliv, når det gælder om at skabe de bedste rammer for miljøet?

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2021 ser ud. I Forenet Kredit arbejdes med målsætningen om fair lån til alle i hele Danmark uanset geografi. Vi spørger formanden Nina Smith, hvordan Forenet Kredit mærker de boligøkonomiske tendenser, og hvordan det udfordrer deres ambition om at give verdens bedste boliglån.

Det har aldrig været mere attraktivt at markedsføre fødevareprodukter som grønne og klimavenlige. Men grænsen mellem grøn branding og ”greenwashing” er hårfin. Det har flere fødevareproducenter gennem den seneste tid oplevet, og der er blevet stillet spørgsmålstegn ved markedsføringen af alt fra klimasvin til CO2-neutral mælk. Vi får besøg af Hanne Søndergaard, CMO & EVP i Arla Foods, og Paul Holmbeck, direktør i Holmbeck Eco Consult, til en snak om, hvordan man navigerer i det sprængfarlige felt mellem markedsføring af grønne tiltag og vildledning af forbrugerne? Og kan man overhovedet sætte et grønt mærkat på sit produkt uden at træde nogen over tæerne?

Cybertruslen er et grundvilkår, som både virksomheder, organisationer og ikke mindst myndigheder må forholde sig til. Og truslen er bestemt ikke blevet mindre efter coronapandemien har tvunget en stor del af den offentlige arbejdsstyrke til at rykke arbejdspladsen hjem i stuen. Mens den digitale tidsalder gør det muligt, at mange arbejdsopgaver kan løses fra hjemmearbejdspladsen, så kan det være en udfordring at opretholde arbejdspladsens sædvanlige IT-sikkerhedsniveau. Vi spørger Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital sikkerhed, hvad han ser som de største udfordringer i forhold til IT-sikkerheden i Danmark og ikke mindst, hvordan vi forholder os til og løser disse udfordringer. Hvad skal der til, for at borgerne kan føle sig sikre i det digitale rum – også i en fremtid, hvor hjemmekontoret i høj grad er kommet for at blive?

Da David Hellemann fik mulighed for at skifte fra Nordea til en stilling som koncerndirektør i Nykredit var det en opgave, som han ikke kunne sige nej til. I over 20 år har Hellemann besiddet lederstillinger, hvorfor han efterhånden har opbygget en ledelsesmæssig erfaring fra både den offentlige og private sektor. Vi inviterer koncerndirektøren til at dele sine erfaringer med netværket. Både når det kommer til at sidde i lederstolen, men også i forhold til at tage afgørende beslutninger, når spændende karriereskift byder sig.

Ny karakterskala, PISA-tests og stopprøver er bare nogle af de brandvarme uddannelsespolitiske temaer, som behandles på Christiansborg. Spørgsmålet er, hvilke nye dagsordener, vi kan forvente at se rejst fra politikerne i den kommende tid. Vil vi se store reformer, som vi allerede nu kan forberede os på? Eller vil der blive fokuseret på justeringer af den eksisterende politik? På dagens netværksmøde beder vi to aktører komme med deres bud på, hvilken retning uddannelsespolitikken blæser.

En stor del af det at drive public affairs består i at kunne læse tidens ånd. Hvad driver politikerne? Og måske i højere grad: hvad driver befolkningen, som politikerne i sidste ende er afhængige af? Til dagens møde får vi besøg af Jesper Claus Larsen, der er ekspert inden for adfærdsdesigns og indsigter. Han vil sætte os ind i, hvordan man bruger adfærdsdesigns i public affairs, hvordan man læser befolkningen, og hvordan man kan bruge politiske målinger i rejsen mod indflydelse.

Covid-19 ramte ikke kun den danske økonomi - hele verden går stadig igennem en større genoptræning. Især store spillere som USA og EU’s håndtering af krisen har været under luppen. I EU igangsatte Centralbanken flere tiltag for at holde bankerne oven vande og i USA opførte aktiemarkedet sig overraskende positivt ift. forventningerne til en økonomisk krise. Hvor store spor har Corona-krisen sat i finanssektoren i hhv. USA og EU indtil videre? Og hvad har det af betydning for den danske finanssektor - nu og fremadrettet? Til dagens møde får vi besøg af Mirco Reimer-Elster og Sinne Backs Conan, som vil dele ud af deres viden om pandemiens konsekvenser for de respektive finansielle systemer.

Vi lægger op til debat om EU’s energipolitik, når vi stiller skarpt på EU’s Green Deal. Vi spørger tre MEP’ere, der alle er medlem af Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi, hvad de ser som de helt store gevinster, muligheder og udfordringer for at nå målsætningen fra European Green Deal om Europa som verdens første klimaneutrale kontinent. Hvor er de største forskelle mellem landene? Kan vi overvinde disse? Og hvad kommer EU’s målsætninger til at betyde for den danske energi- og forsyningssektor?

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat. Hvad er status på sundhedspolitikken ovenpå denne ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien har påvirket den sundhedspolitiske dagsorden.

På dagens møde får vi besøg af en garvet topembedsmand til en snak om, hvad der rør sig i det socialpolitiske maskinrum i den kommende tid. Hvilke politiske initiativer arbejdes der på, og hvordan håndteres efterskælvene af coronakrisen på det sociale område? Svarene på disse spørgsmål og flere til, vil departementschef Sophus Garfiel forsøge at gøre os klogere på.

Vi bruger mange penge på udvikling af E-sundhedsløsninger til behandling af en lang række psykiske og fysiske lidelser. Dog er det kun et fåtal af de digitale tiltag, som bliver en del af hverdagen i sundhedsvæsenet og de, der gør, er lang tid om at blive implementeret. Spørgsmålet er, hvordan man griber udfordringen an med at få strømlinet implementeringsprocesserne på tværs af sundhedssektoren. På dagens møde sætter vi myndighed og praksis i stævne, og beder oplægsholderne forholde sig til, hvordan vi sikrer de bedste vilkår for digital behandling til borgerne i fremtiden.

Power-to-X er tidens helt store buzzword, og teknologierne er næppe til at komme udenom, når vi snakker om fremtidens energiforsyning. Muligheden for at konvertere forskellige energibærere og koble de traditionelle siloer i energisystemet kan i høj grad være med til at bane vejen mod et CO2-neutralt samfund inden for en overskuelig fremtid. Vi dykker ned i, om vi reelt har fundet nøglen til en helt grøn energiforsyning? Hvor langt er vi med at kunne udbrede teknologierne? Og hvad er lige nu de største udfordringer for udviklingen?

Der er nu gået et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af corona-virus på dansk jord. Sundhedsvæsenet har været under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver er blevet udsat og sat på pause. Hvad er status på det nære sundhedsvæsen oven på den ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien vil påvirke den sundhedspolitiske kurs i fremtiden.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig skal velfærdssamfundets arkitekter kunne genkende deres projekt - måske særligt under en socialdemokratisk regering. Balancen mellem en ansvarlig økonomisk politisk og den hjælpende hånd til socialt udsatte har altid været en udfordring for velfærdssamfundets langtidsholdbarhed. I januar 2020 blev den meget omtalte ydelseskommission nedsat for at sørge for, at vi har et bæredygtigt system, så børn af langtidsledige ikke lever i fattigdom. Senest i januar 2021 skal kommissionen have fundet frem til en erstatning for kontanthjælpsloftet. Så hvad er status, og hvad kan vi forvente af konklusioner lige om hjørnet? To af kommissionens medlemmer gæster netværket og indvier i, hvordan balancepunktet mellem økonomisk ansvarlighed og social retfærdighed blev fundet.

Miljøet er højt på dagsordenen både i det offentlige og i private virksomheder i disse år. Men der kan være langt fra en miljørigtig dagsorden til reelle bæredygtige forandringer, og her kan den rette kommunikation være et afgørende værktøj. Hvordan kan man ændre mindsets og narrativer omkring bæredygtighed og miljøtiltag gennem effektiv kommunikation og faktabaseret story-telling? Hvad kræver det, at fortælle inspirerende historier om hverdagstemaer som rent drikkevand og affaldssortering? Og hvordan udnytter man bedst de sociale medier til at trænge igennem med de bæredygtige budskaber? Vi spørger stifter af Sustania, Erik Rasmussen, og specialist i digital kommunikation, Benjamin Rud Elberth, hvordan kommunikation kan være med at ændre holdninger og handlinger, og hvad der er de vigtigste læringspunkter for landets organisationer og virksomheder?

100.000 følgere og 16.000 daglige brugere. Louisiana har i den grad formået at knække den digitale kode. Men hvordan skabes der en bro mellem kunst og kulturoplevelse i den virkelige verden? Hvad har strategien været og hvilken gevinst har det været for museet i Humlebæk? Manden bag Louisianas digitale strategi sætter os ind i tankerne bag det digitale eventyr. Samtidig har AKT1 - Danmarks lydteater - og dets kunstnerisk leder, Niels Erling, sat sig for at skabe hørespillenes storhedstid version 2.0. Hvad betød det for teateret, at de kunne levere kunstnerisk oplevelse midt i en nedlukning og hvad kan andre lære? Efterfølgende vil Rasmus Rex Pedersen fortælle om hvad sker der, når kulturforbrug bliver digitalt og algoritmernes anbefalinger styrer fremfor kunstneriske kvaliteter og kuratering? Hvad gør det ved os og kan det åbne kulturen og kunsten op for flere? Og hvordan kan kulturen bruge digitaliseringsmulighederne og hvad er faldgruberne og de blinde vinkler?

Sundhedsdata og IT spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen, men lovgivningen på området opleves ofte som en barriere. En opgørelse fra Danske Regioner viser, at omkring 80% af danskerne gerne vil have, at den sundhedsfaglige behandler har adgang til alle ens sundhedsdata. Hvordan sikrer vi, at databeskyttelse og informationssikkerhed ikke bliver en hindring for sundhedsvæsenet ved indsamling og opbevaring af sundhedsdata? På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne ved sikker håndteringen af sundhedsdata, samt hvordan disse bedst muligt overkommes.

I midten af 1800-tallet hærgede koleraepidemien København. Epidemien blev startskuddet til kloakering og til opbygningen af nogle af byens mest eftertragtede rækkehuskvarterer som Brumleby, Humleby og Kartoffelrækkerne. Coronapandemien vil næppe have lige så vidtrækkende byplanmæssig betydning, men det er alligevel ikke til at komme uden om, at nedlukningen af samfundet har vendt op og ned på, hvordan vi bruger byrummet. Mens handelsgaderne har stået tomme hen, er parker og pladser blevet benyttet som aldrig før. På dagens møde stiller vi skarpt på to omfattende studier af byrummet under coronapandemien i nogle af Danmarks største byer. Hvilke tendenser der er kommet for at blive? Og vil pandemien have vedvarende konsekvenser for vores måde at tænke byliv og byrum på i fremtiden?

Det kan meget vel kræve noget tilvænning, når man bevæger sig mellem den offentlige og det private. Mange kommer ind i den politiske verden som idealister, men oplever hurtigt, hvordan det er pragmatikken, der hersker. Omvendt kan salg og målsætninger også virke overrumplende, når man går den anden vej. Til dagens møde får vi besøg af Christine Antorini og Bjarne Corydon som vil give os hver deres fortælling om forskelligheden i styring og ledelse fra det private til det offentlige. Hvilket skel overraskede dem mest? Hvordan håndterede de omvæltningen? Og kan man overhovedet sammenligne de to sektorer?

I januar 2021 blev private investorer enige om at investere i butikskæden GameStop efter et tip på det sociale medie, Reddit. Som følge deraf steg aktien i løbet af godt tre uger med mere end 1.900 procent. Forinden havde diverse hedgefonde shortet aktien med 140 procent, idet de troede, at den ville falde i værdi. Det efterfølgende short squeeze resulterede i, at hedgefondene tabte flere milliarder kroner. Dette udløste flere dage med stor usikkerhed på de finansielle markeder – blandt andet af frygt for en negativ kædereaktion, hvis hedgefondene blev tvunget til at afvikle andre positioner for at dække deres tab. Nye handelsplatforme såsom Nordnet har gjort det nemt og tilgængeligt for alle at investere på aktiemarkedet. Hvilke positive og negative konsekvenser har denne demokratisering af adgangen? Og hvordan vil myndighederne sikre stabiliteten på markedet? Bør der blive indført nye og evt. strammere regler for short-selling? Og hvordan vil investeringstendenserne se ud om 10 år, som følge af den teknologiske udvikling?

Partiernes gruppeformænd svinger hammeren, når der bliver udviklet politik i diverse gruppeværelser på Christiansborg. Hvilken rolle udfylder gruppeformændene og hvordan gør man sig relevant for dem? Hvordan kan man være tro mod sit ærkejyske mandat og samtidig være formand for hele folketingsgruppen? Og hvorfor er det centralt for interessevaretagere, at få adgang til maskinrummet for politikudvikling? Vi inviterer formændene for Christiansborgs to største folketingsgrupper til at give os et indblik i deres arbejde.

Vi inviterer IT-ordførere fra begge fløje til debat om deres visioner og planer for, hvordan Danmark genvinder sin position som frontløber i det globale digitaliseringskapløb. Hvordan fortsætter vi den digitale bølge, så det gavner både offentlige og private organisationer såvel som den almene borger? Hvordan sikrer vi, at eksisterende og ny lovgivning har borgernes rettigheder i fokus, men samtidig reducerer barriererne for digitalisering og ny teknologi mest muligt? Og hvor skal de politiske løsninger findes, hvis vi skal udnytte digitaliseringens mange muligheder og tage bedst mulig højde for de risici, der følger med?

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevernes forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet? Vi spørger to magtfulde organisationer, hvordan de arbejder med at gøre det prestigefyldt at blive faglært.

Connie Hedegaard og klimaindsatsen er efterhånden synonymer. Efter først at have været miljøminister, blev hun sidenhen udnævnt til klima- og energiminister for dernæst at blive EU’s første klimakommissær. Siden 2014 har Connie Hedegaard holdt fast i klimasøjlen og arbejder på højtryk for at få den grønne omstilling højest på dagsordenen gennem diverse grønne bestyrelsesposter. Til dagens møde spørger vi ind til hendes karriere og mærkesager. Hvornår gik det op for hende, at hun ville dedikere sin karriere til klimaet? Hvilke udfordringer er hun stødt på undervejs, og hvordan har hun håndteret dem? Og hvor ser hun sin indsats bære henad fremover?

Det er ingen hemmelighed, at en af de helt store trends for tiden er convenience. Forbrugerne anno 2020 vil gerne have en hjælpende hånd og spare tid i køkkenet. Convenience-bølgen har skabt gode muligheder men også en del udfordringer for branchen. For hvordan sikrer vi kvalitet, smag og holdbarhed? Hvilke nye krav stiller dette til f.eks. processering, emballage og tilberedning? Og er trenden kommet for at blive? Vi inviterer til debat med en af tidens store producenter af convenience-måltider, Løgismose Meyer, samt en af landets største forhandlere af convenience, 7-Eleven.

Vi er alle klimatosser. Der findes ikke længere det parti på Christiansborg, som ikke har en aktiv klimastrategi. Eller den virksomhed eller interesseorganisation, der ikke laver strategipapirer og csrmapper med tydelige klimaaftryk. Men selvom videnskaben entydigt har visket tvivlen væk, så er klimadebatten også blevet en følelsesladet debat. Og hvad betyder det? Får vi de bedste løsninger, når politik på borgen, i Bruxelles eller bestyrelses lokalerne halser efter en stadig mere følelsesbetonet debat? Kan man i den gode sags tjeneste (med videnskaben solidt i ryggen) komme til at lade sig rive med, så fakta bliver mindre afgørende mens følelserne sætter kursen? I en debat, der i lang tid var relativ lille i det offentlige rum og i høj grad drevet af forskere og fagfolk, er debatten nu blevet afgørende i stemmelokaler og i køledisken.

Vi inviterer tre markante kommunale stemmer til debat om, hvordan fremtiden skal se ud på det energi- og forsyningspolitiske område. Hvad er deres holdning til den måde, sektoren i dag er bygget op? Kan og skal vi gøre det på en anden – billigere, smartere eller grønnere – måde? Vi inviterer til debat om sektorens rammer. For hvordan skaber vi gennem regulering, strukturer og ejerskabsforhold de bedste/mest gunstige vilkår for en både effektiv og klimavenlig fremtid på energi- og forsyningsområdet?

Vi tager temperaturen på miljøpolitikken, når vi byder nye såvel som garvede miljøordførere fra begge fløje til debat om det danske miljø. Hvem skal betale prisen for, at vi også i fremtiden kan drikke vores vand direkte fra grunden? Skal landbrugsarealer lade livet til fordel for natur og biodiversitet? Og hvordan forholder de sig til klimahandlingsplanerne på miljøområdet? Vi spørger, hvad de hver især ser som de mest aktuelle og akutte miljøpolitiske problemstillinger – og ikke mindst hvordan disse skal løses.

På dagens netværksmøde inviterer vi til debat med de sundhedspolitiske ordførere. Vi spørger dem, hvilke ambitioner de hver især har for digitaliseringen af sundhed og indbyder til debat om, hvor de store stridspunkter vil befinde sig i den kommende tid.

Presset på verdens ressourcer stiger hastigt, og fødevareproducenter kan ikke undse sig en rolle i kampen for at finde smartere og mere bæredygtige løsninger. På dagens møde diskuterer vi muligheder og barrierer for fremtidens fødevarer. Hvordan skaber vi en innovativ og visionær fødevaresektor? Hvordan rider fødevareproducenter på den teknologiske bølge, og udnytter de muligheder det bringer? Hvilke fremtidsscenarier kan teknologi og innovation realisere på længere sigt, og hvilke nye muligheder giver dette for at sammentænke bæredygtighed og bundlinje?

Igennem fire årtier har dagens gæst haft stor indflydelse på, hvordan København har udviklet sig. Med 15 år som overborgmester og derefter adm. direktør i Ørestadsselskabet, senere By & Havn, har han bl.a. sattelitbyen Ørestad, Metroen og Nordhavn på CV’et. Jens Kramer Mikkelsen vil med tegninger og fortællinger indvie netværket i sine overvejelser om københavnermodellen, byudvikling, infrastruktur og befolkningssammensætning.

Tingbjerg står over for store forandringer i de kommende år. Ambitionen er en revitalisering af det almene boligområde ved at etablere attraktive ejerboliger og nye, rekreative områder, der skal skabe rammerne for styrket sammenhængskraft og tiltrække nye beboere til området. Vi tager på tur til Tingbjerg og får aktørerne bag til at indvie os i seneste nyt i projekterne. Hvad er deres vision for Tingbjerg? Hvordan skal projekterne bidrage til en mere attraktiv boligsammensætning og et dynamisk byrum? Hvilken modtagelse har projekterne mødt fra Tingbjergs egne beboere og kan erfaringerne bruges i andre tilsvarende projekter?

For at nå målet om et klimaneutralt samfund i 2050 er det ikke nok at nedbringe vores CO2 emissioner – vi skal også indfange og lagre CO2 fra atmosfæren. Men hvad er potentialet for Carbon Capture & Storage (CCS) i den danske undergrund? Kan tidligere udvinding af olie og gas netop skabe rum til lagring af CO2? Hvilken rolle kan forbrændingsanlæggene komme til at spille i forbindelse med CSS? Og hvor langt er vi overhovedet med udviklingen af teknologien? Disse spørgsmål og mange flere vil vi dykke ned i, når vi inviterer til diskussion om, hvorvidt CSS kan bane vejen for et klimaneutralt samfund.

Hvorfor skal bygge-boligbranchen i Danmark arbejde med FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling? Hvordan kan vi tænke FN's bæredygtighedsmål ind i byggeriet herhjemme i Danmark? Mette Qvist, direktør for Green Building Council, indvier os i tendenserne inden for bæredygtigt byggeri og inspirerer til, hvordan byggebranchen kan samtænke og realisere mere bæredygtigt byggeri. Hvordan tilpasser vi verdensmålene til en dansk virkelighed, så vi har mulighed for at vurdere, om vi gør fremskridt?

Satspuljen er afskaffet, psykiatrien er kommet på finansloven, og rammerne for den klassiske socialpolitik har ændret sig. På dagens møde beder vi en række socialordførere stille skarpt på, hvilken vej socialpolitikken blæser i den kommende tid. Hvor er de brændende platforme, og hvordan håndteres de? Hvordan når vi til enighed om prioriteringerne?

Vi inviterer Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen til at gæste netværket og dele sine visioner for kulturpolitikken. Efter fire år i træk med besparelser på den årlige statsbevilling kan kulturinstitutionerne glæde sig over, at årets finanslov resulterede i et farvel til omprioriteringsbidraget. Er dette startskuddet til at få kulturen tilbage på den politiske dagsorden, eller hvad ligger i kortene for de næste par år? Hvor skal der sættes ind og hvad skal prioriteres, hvis kulturen og forståelsen af kulturen skal løftes? Ministeren tager en åben diskussion med netværket om, i hvilket retning den danske kulturpolitik og kulturliv skal bevæge sig -– og ikke mindst hvordan vi kommer derhen.

Netværket drager til København, hvor vi har sat Kultur- og Kirkeminister Joy Mogensen i stævne, for at dele sine visioner for kulturpolitikken. Efter fire år i træk med besparelser på den årlige statsbevilling kan kulturinstitutionerne glæde sig over, at årets finanslov resulterede i et farvel til omprioriteringsbidraget. Er dette startskuddet til at få kulturen tilbage på den politiske dagsorden, eller hvad ligger i kortene for de næste par år? Hvor skal der sættes ind og hvad skal prioriteres, hvis kulturen og forståelsen af kulturen skal løftes? Ministeren tager en åben diskussion med netværket om, i hvilket retning den danske kulturpolitik og kulturliv skal bevæge sig - og ikke mindst hvordan vi kommer derhen.

Hvad sker der, når en mand med vilde ideer slippes løs på et af Danmarks største museer? Ansættelsen af Rane Willerslev som direktør har givet Nationalmuseet en hidtil uset eksponering. Ud over opmærksomheden omkring hans person, så er han også kendt for at have en anderledes tilgang til ledelse og til, hvordan man sætter kreative kræfter i spil. På Nationalmuseet vil man etablere et mediehus, der skal producere public service indhold som dokumentarserier og børneprogrammer med historiske temaer, men også faktabaserede fiktionsserier i stil med Vikings. Efter snart 4 år i direktørstolen beder vi Rane gøre status: Hvordan har hans ledelsesfilosofi om at være lyttende, inddragende og have mod til at fejle skaffet ham konkrete resultater som direktør? Har han stadig de samme planer og visioner for museet, og er man blevet bedre til at udnytte museets fulde potentiale?

På dagens møde gæster transportminister Benny Engelbrecht netværket. Ministeren vil give et indblik i de aktuelle dagsordener, der dominerer i ministeriet og fortælle, hvad regeringen har i den transportpolitiske pipeline i den kommende tid. Hvad ser ministeren som landets mest presserende transportpolitiske udfordringer? Hvilke parametre vil regeringen gerne måles på, og hvilke resultater håber ministeren at opnå?

Den halvårlige udgivelse af Vismandsrapporten er på trapperne, og den vil give os et billede på, hvor dansk økonomi står her et år efter corona-krisen. Til dagens møde får vi besøg af overvismand Carl-Johan Dalgaard, der vil sætte os ind i nogle af de fund, som rapporten vil præsentere og relatere disse til den danske finanssektor. Derefter vil Signe Krogstrup hjælpe os med at forstå konsekvenserne og den generelle situation for finanssektoren i Danmark. For hvordan ser hun på Nationalbankens rolle i relation til de aktuelle konjunkturer, den økonomiske politik og fremtidige reguleringstiltag? Og hvor står sektoren et år efter Corona-krisens indtog? Hvor hårdt er de danske banker blevet ramt, og hvad har de i vente? Og hvilke konsekvenser har de mange hjælpepakker haft for finanssektoren?

Ny karakterskala, PISA-tests og stopprøver er bare nogle af de brandvarme uddannelsespolitiske temaer, som behandles på Christiansborg. Spørgsmålet er, hvilke nye dagsordener, vi kan forvente at se rejst fra politikerne i den kommende tid. Vil vi se store reformer, som vi allerede nu kan forberede os på? Eller vil der blive fokuseret på justeringer af den eksisterende politik? På dagens netværksmøde beder vi to aktører komme med deres bud på, hvilken retning uddannelsespolitikken blæser.

Som et lyn fra en halvskyet himmel overtog coronakrisen alle dagsordener. Alle mand på dæk, hurtige omstillinger, lynrekrutteringer og økonomiforhandlinger. Selvom testning og øget bemanding har kostet kassen, er det måske bedre end alternativet. Vi beder en af landets absolut førende eksperter i sundhedsøkonomi om at gøre regnebrættet op og kigge ind i krystalkuglen, når vi spørger ham om sundhedsøkonomien har fået corona.

Etableringen af Forsyningstilsynet tilbage i 2018 gav forbrugerne en vagthund på energi- og forsyningsområdet med flere muskler og skarpere tænder end tidligere. Vi får besøg af direktøren for Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, der indvier netværket i tilsynets arbejde. Hvordan udvikler man regulering, som både er til gavn for forbrugerne og sikrer stabile rammebetingelser for forsyningsvirksomhederne? Og hvad skal der til for at sikre både effektivitet, lave forbrugerpriser og forsyningssikkerhed i verdensklasse? Vi spørger også, hvordan tilsynet ser sin rolle i en omkostningseffektiv grøn omstilling?

Ved årsskiftet overtog Rikke Zeeberg roret som branchedirektør for DI Digital, og vi beder hende gøre status over den første tid på posten. Hvad ser hun fra Danmarks største erhvervsorganisation som de helt store digitale udfordringer og udviklingspotentialer? Vi spørger også Rikke, hvad hun tager med sig af erfaringer fra Digitaliseringsstyrelsen, hvor hun i sin tid som direktør har stået i spidsen for en rivende udvikling i det offentliges digitale kontakt til både borgere og virksomheder? Og hvordan mener hun, at vi yderligere kan styrke samarbejdet mellem offentlige myndigheder og det private erhvervsliv for at sikre den bedst mulige udvikling på digitaliseringsfronten?

I disse tider er der meget tale om den forestående nærhedsreform - især i kølvandet på Covid-19. For den offentlige sektor viste i 2020, at den var mere end almindeligt omstillingsparat, og bl.a. derfor mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, at der er brug for færre konsulenter, mindre detailstyring og mere tillid til den offentlige sektor. Hvad kommer Regeringens nærhedsreform til at betyde for den offentlige sektor? Og har sektoren behov for at gennemgå en større forandring?

En ny æra er på vej i Finansministeriet. Med udviklingen af den nye grønne regnemodel Grøn Reform skal den økonomiske tænkning i det magtfulde ministerium ændres, så klima og miljø får en bundlinje. I spidsen for arbejdet er tidl. overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen, som på dagens møde vil indvie netværket i modelarbejdet. Til at indvie netværket i de forskellige perspektiver af problematikken, gæster tidl. departementschef i Finansministeriet Anders Eldrup samt tidl. finansminister Kristian Jensen. For hvordan sikrer vi, at politiske aftaler på området slår igennem på lang sigt og bliver en fast del af ministeriets kultur og store beslutninger? Og hvad er de største udfordringer på vejen mod at styrke de grønne regnemodeller?

Efter flere års tovtrækkeri oprandt dagen, og Storbritannien forlod EU. Det har efterladt virksomheder i hele Europa i en helt ny import- og eksportvirkelighed. Vi beder statskonsulent ved ambassaden i London, Esben Egede Rasmussen, om at åbne værktøjskassen med netværket i dag, og om at zoome ind på de nye udfordringer og muligheder indenfor handel og regulering på fødevareområdet. Hvordan omstiller man sig til et indre marked uden Storbritannien og hvilke faldgruber skal man være opmærksom på?

Carlsberg lancerede i 2018 en ny indpakning til deres sixpack-øl, der skærer markant ned for plastikforbruget, og helt fjerner de plastikringe fra indpakningen, der er udskældt for at skade naturen og dyrevildt. Carlsberg formåede med lanceringen at skabe en positiv global fortælling, der ramte store nyhedssider i det meste af verden og havde stor del i en stigning i salget på 19% i første kvartal af 2019. På dagens møde skal vi tale om, hvad en nyskabt fortælling, der tilpasses tidens tegn, kan gøre for en virksomheds public affairs-muligheder.

Der er nu været et år siden statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned som følge af udbruddet af coronavirus på dansk jord. Sundhedsvæsenet var under pres og mange af de almindelige sundhedsopgaver blev udsat. Hvad er status på det nære sundhedsvæsen oven på den ekstraordinære situation? På dagens netværksmøde opsummerer vi sundhedsåret 2020 og spørger ordførerne, hvordan epidemien vil påvirke den sundhedspolitiske kurs i fremtiden.

I december præsenterede regeringen sin første klimahandlingsplan for, hvordan vi skal nå målet om 70 procents reduktion i 2030. Med sektorhandlingsplanerne redegør regeringen for reduktionen af de første 7,2 mio. ton, men hvad er udsigten til at få en aftale på plads, der adresserer de resterende reduktioner? Og er det realistisk at nå 2030-målet med et 2025-mål, der lyder på 46-50 procent? På dagens møde beder vi formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, Rasmus Helveg Petersen, give en indføring i klimahandlingsplanen. Hvad er de største knaster politisk set? Hvad vil betydning af de foreløbige klimaaftaler være for energisektoren? Hvilke yderligere tiltag har energisektoren i sigte?

Spørgsmålet om deling af sundhedsdata på tværs af sektorer har længe været en brændende platform i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Mange praktikere udfordres af lovgivningen, og flere har efterspurgt, at der foretages en grundig oprydning i retningslinjerne. På dagens netværksmøde vil direktør for Sundhedsdatastyrelsen, Lisbeth Nielsen, og professor i sundhedsret på KU samt formand for Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Mette Hartlev bringe fakta på bordet og komme med anbefalinger til, hvordan vi bedst muligt overkommer problematikkerne med deling af sundhedsdata.

Det er efterhånden gammel vin på nye flasker, at vi ser frem mod et stort hul i den faglærte arbejdskraft i fremtiden. Udfordringen er, at den akademiske sti stadig dominerer mange skoleelevers forestilling om, hvilken uddannelsesretning der skal vælges. Hvordan støver vi den traditionelle opfattelse af det faglærte segment af, så nutidens børn og unge kan spejle sig i billedet? Og hvordan kan folkeskolen understøtte ambitionen?

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk til løsningsorienteret videndeling om en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Kan vi innovere os ud af de plastemballagens miljømæssige udfordringer og skabe alternativer, der ikke er nær så skadelige? I hvilket omfang er vi nødt til at tænke både krav til producenten og til slutforbrugerne ind? Hvem står med ansvaret, og hvor langt er vi i forhold til at løse den store emballageudfordring? Vi får besøg af Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør i virksomheden Plus Pack og formand for regeringens klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi. På dagens møde samler vi kompetencer og erfaringer fra vores Fødevarepolitiske og vores Miljøpolitiske netværk til løsningsorienteret videndeling om en af de helt store miljømæssige udfordringer.

Et halvt år er gået, siden Færdselssikkerhedskommissionen præsenterede sin handlingsplan for perioden 2021-2030. Men hvor langt er vi i forhold til at føre planen ud i livet? Hvad har de største sejre og udfordringer indtil videre været i implementeringsfasen? Og er der udsigt til at vi kan vende de seneste års udvikling med et stigende antal dræbte og tilskadekomne? Vi tager status på handlingsplanen på dagens møde, når vi får besøg af formanden for kommissionen, Andreas Steenberg og Ole Bjørstorp fra Rådet for Sikker Trafik. Hvad har handlingsplanen betydet det sidste halve år, og hvad forventer de af planen på længere sigt?

Det blev i familien, da TV 2 udnævnte Anne Engdal Stig Christensen som koncernens nye adm. direktør. Anne har en lang karriere i TV 2 bag sig, hvor hun har indtaget flere roller – både som programdirektør og marketingkoordinator. Men hun trækker også på erfaringer fra Danmarks Radio og SBS Media (i dag Discovery Networks Danmark). På mødet skal vi høre om hendes visioner for at udvide TV 2's indhold. Hvordan ser hun eksempelvis på den stigende konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og især gratis sociale medier som YouTube, der stjæler seere blandt de yngre generationer, der ikke er opvokset med flow-TV? Og hvordan påvirkede sidste års store MeToo debat hende og hvad har hun gjort for at ændre kulturen?

Regeringen er nået halvvejs i sin regeringsperiode, og det er tid til at tage en status. Er kommunikationen blevet for skarpskåret og selvhøjtidelig eller sidder den i skabet? Vi har sammensat et kommentatorpanel af besserwissere som, sammen med netværket, vil kloge sig på hvordan regeringen har båret sig ad i sine første to år. Vi spørger, hvordan forholdet mellem medierne, interesseorganisationerne og regeringen står - og ikke mindst hvad vi kan forvente os af resten af regeringsperioden. For hvilke kræfter ulmer i den magtpolitiske tektonik og skal vi allerede nu forberede os på valg?

Regeringen er nået halvvejs i sin regeringsperiode, og det er tid til at tage en status. Er kommunikationen blevet for skarpskåret og selvhøjtidelig eller sidder den i skabet? Vi har sammensat et kommentatorpanel af besserwissere som, sammen med netværket, vil kloge sig på hvordan regeringen har båret sig ad i sine første to år. Vi spørger, hvordan forholdet mellem medierne, interesseorganisationerne og regeringen står - og ikke mindst hvad vi kan forvente os af resten af regeringsperioden. For hvilke kræfter ulmer i den magtpolitiske tektonik og skal vi allerede nu forberede os på valg?

Nye byggerier skyder op med rekordfart langs det meste af Aalborgs’ kystlinje. Af samme grund inviterer vi netværket på sejltur, hvor vi får mulighed for at inspicere og høre mere om de nye byggerier. Undervejs kommer vi forbi nye kvarterer langs havnefronten. Vi taler om, hvordan visionerne om en samtænkning af nye kvarterer med infrastruktur kommer til udtryk. Og hvem bedre til at fortælle om Aalborgs nye skyline end hele Aalborgs stadsarkitekt. Vi har lejet en båd velegnet til alt slags vejr og nyder et lille glas på turen.

Det er et veldokumenteret faktum, at befolkningen bliver ældre og ældre. Mens sundhedsøkonomer forudser, at udgifterne til ældre stiger stødt de kommende år, ligger opgaven med at sikre en værdig alderdom for pengene hos kommunerne. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst muligt forbereder os på håndteringen af den lange levetid. På dagens møde vil tre centrale aktører komme med bud på, hvordan vi sikrer en sund alderdom.

På dagens møde fylder vi kaffekanderne, spidser blyanterne og smider kulturlivets mest presserende dilemmaer og problematikker på tavlen. Hvad kan vi lære af hinanden, og hvordan kan vi gøre hinanden stærkere? Hvilke problemer går igen og hvilke løsninger kan udbredes? Vi danner rammerne for et fortroligt rum til at brainstorme, erfaringsudveksle, nørde og diskutere i.

I 2019 nedsatte Regeringen en ydelseskommission, som skulle undersøge, hvordan et bæredygtigt ydelsessystem bedst muligt indrettes. Afskaffelsen af børnefattigdom stod som det centrale omdrejningspunkt, hvor særligt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skulle sættes under loop. Midlerne skulle findes internt i det eksisterende ydelsessystem og spørgsmålet er derfor, hvilke valg og fravalg der ligger bag anbefalingerne. Formanden for kommissionen gæster i dag netværket for at gøre os klogere på teknikken.

Den 19. november 2020 overtog Rasmus Prehn nøglerne til det nydøbte ministerie for fødevarer, landbrug og fiskeri. Efter en periode omgivet af tumult vil den nyslåede minister nu genopbygge tilliden til ministeriet, der i de senere år har været meget i vælten. Til dagens møde vil vi spørge ind til den udfordring, ministeren står overfor, hvordan det nye arbejde differentierer sig fra arbejdet i Udviklingsministeriet, samt hvilke visioner han har for ministeriet for fødevarer, fiskeri og landbrug fremover.

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land? Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

På mødet sætter vi boligministeren stævne og spørger ind til, hvilke opgaver der ligger øverst på skrivebordet. Hvad ser han som de mest presserende udfordringer på området, og hvordan tager han som minister hånd om disse? Vi spørger, hvad ministeren vil gøre for at genetablere en bedre balance mellem by og land? Hvordan ser han på det fortsatte arbejde med at sikre en alsidig boligmasse i byerne? Og hvor skal der satses, hvis den grønne omstilling i byggeriet skal helt op i gear?

I 2019 besluttede regeringen sig for at igangsætte danmarkshistoriens tredje frikommuneforsøg; men er en øget frihed til kommunerne den rette vej mod en mere effektiv offentlig sektor? Som følge af både Frikommuneforsøg I og II er en række tiltag fra frikommunerne blevet udbredt til flere af de øvrige kommuner, men vil succesen gentage sig med frikommuneforsøg III og vil de gode resultater også holde i fremtiden? Til mødet bliver vi sat ind i forsøgene og deres foreløbige resultater af Departementschef i Indenrigs- og Boligministeriet Sophus Garfiel, og vi skal diskutere, om den nye, mere frie tilgang til offentlig styring og ledelse har en plads i fremtidens offentlige sektor.

Ideerne om menneskevenlig byplanlægning, som anvendes verden over, er langt hen ad vejen udviklet i Danmark. Jan Gehl har som forsker og byplanskonsulent gentænkt den måde, vi designer byer på, hvor der er fokus på byrum med ”menneskelige dimensioner”. Hans bøger om byer for mennesker bruges over hele kloden, og han er en efterspurgt byplanlægger. På dette møde beder vi ham tage afsæt i, hvilke tendenser og bevægelser han ser, når det handler om storbyen og bæredygtighed. Han vil både tage afsæt i nogle af de konkrete ting, han har arbejder med, men også kigge i krystalkuglen og komme med bud på, hvordan udviklingen vil være på længere sigt.

Skal man overleve i politik, skal man være god til at undskylde. Men hvordan strikker man en undskyldning sammen, der rent faktisk fungerer i det offentlige rum? Hvad skal man have i mente, inden man går offentlig bodsgang? Hvad fungerer, og hvad fungerer absolut ikke, når det kommer til undskyldningens kunst? Og kan man tænke shitstorms og krisekommunikation ind i sin Public affairs strategi? Vi dykker ned i en række undskyldninger fra den politiske verden de seneste år, og disekkerer dem i stykker - både Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene, til diverse MeToo-sager og forbi Aarhus Kommunes håndtering af Kongsgården i Elsesagen.

Politiske udspil lægger ikke bare til grund for den offentlige debat – de ligger til grund for den generelle retning, som landet skal bevæge sig i. Så hvad stiller man som organisation op, hvis et sådant udspil går stik imod organisationens interesse? Og hvordan kan man, fra den anden side, sikre sig, at udspillet ikke formøbles, hvis man støtter dets budskab? Til dagens møde får vi besøg af Andreas Aagaard fra Landbrug & Fødevarer og Mille Herskind fra WWF, som vil fortælle om deres respektive tilgange til de politiske udspil, der berør deres fælles interesseområde. Ydermere får vi besøg af departementschef i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard, som vil fortælle om sine erfaringer med indflydelsessøgende aktører.

Hårdt arbejde, talent og et godt boldøje kan drive en langt i både fodbold og politik. Men ofte er den politiske virkelighed mere kompleks. Hvad betyder timing, held og omstændigheder, når en ung politiker kommer ind i partiernes magtcentrum? Hvordan kan politisk indignation og iver omdannes til resultater, der kan forklares og forsvares? Vi får besøg af hhv. en politisk ordfører og en gruppeformand, der ikke blot deler den unge alder men også anerkendelsen fra kollegaer og politiske modstandere. Her spiller gamle dyder som flittighed og ordentlighed ind, når der skal arbejdes bag kulisserne og kommunikeres i offentligheden. Er det fremtidens kommunikation, vi kigger på? Hvorfor er disse dyder støvet af hos de unge, og hvordan vil de holde fast?

På dagens møde hæver vi os op og tager et af de helt store og brede temaer op til diskussion: Fødevaresektorens rolle i at skabe en mere bæredygtig fremtid. En tredjedel af de fødevarer, der produceres i verden, ender i skraldespanden eller går tabt på anden vis, og vi bruger et areal svarende til hele Nord- og Sydamerika tilsammen til kødproduktion. Hvordan kan vi hurtigst muligt reducere vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på? Katherine Richardson, professor og FN-udpeget ekspert, giver sine bud på, hvordan vi kan nå i mål med en vision om, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. Hvad er de største udfordringer forbundet med at omstille den danske fødevaresektor? Og hvor ligger det største potentiale?

Skåltalerne skorter ikke på de grønne ambitioner, men når det kommer til stykket kan og vil finanssektoren blive grøn? Er vi blot vidner til såkaldt greenwashing eller er den grønne dagsorden "too big to fail"? Vi spørger to centrale aktører om hvordan, hvor hurtigt og hvorfor finanssektoren skal være grøn. På dagens møde gæster professor og næstformand i Nykredit, Nina Smith, og fmd. Danmarks Grønne Investeringsfond og bl.a. fhv. departementschef i Finansministeriet, Anders Eldrup, og giver indblik og perspektiv på det grønne potentiale og problematikker for finanssektoren.

Har forsigtighedsprincippet taget overhånd eller er det almindelig sund fornuft at regulere ud fra tesen ”better safe than sorry”? Hvad gør man fra styrelsens side for at sikre regulering af produktionen, der fungerer i praksis? Og hvordan oplever styrelsen samspillet mellem virksomheder, producenter og myndigheder? Nikolaj Veje har været direktør i Fødevarestyrelsen i et år, og indvier nu netværket i sine visioner og overvejelser omkring mængden, dybden og implementeringen af produktionsregulering og gør os klogere på, hvordan man navigerer i regeljunglen på fødevareområdet.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

2020 var et hæsblæsende sundhedsmæssigt år og 2021 har lagt antræk til at blive mindst ligeså interessant. Pandemi, folkesundhedslov, behandlingsgarantier og risikoen for et overophedet sygehusvæsen har præget billedet. Vi inviterer direktørerne for det hele til at give en status på tilstandene i sundhedssektoren på tværs af region og kommune.

Vi har diskuteret fordele og ulemper ved inklusionsordninger i længere tid. Fokus har været rettet mod elever med autisme, ADHD og ordblindhed. Nu er spørgsmålet, hvordan håndterer vi den stigningen i antallet af unge med angst, stress og depression i undervisningen. Hvordan sørger vi for, at de mange særlige behov tilgodeses samtidig med, at vi undgår en snowballing-effekt af tilstandene til de velfungerende elever? Vi beder vi to centrale aktører om at give os et indblik i, hvordan vi balancerer læring og mentale udfordringer i klasselokalet.

Regeringen forventer at kunne præsentere et samlet børneudspil senere på året og dermed sikre flere anbringelser. Til det, afsættes der på finanslovsudspillet 2021 en pulje på 1,4 milliarder, som løber frem til 2024. Forventningerne til finansieringen er klar, men hvordan skal midlerne være med til at at sikre udsatte børns trivsel? Og er det overhovedet i barnets tarv at anbringe flere børn? Vi inviterer en række nøglepersoner til en snak om, hvordan de mener, at midlerne kan forbedre området. Hvilke fordele og ulemper er der ved flere og tidligere anbringelser?

Coronakrisen satte gang i meget. Blandt andet en reflektion hos borgere, kunstnere og kulturinstitutioner. For når alt støj bliver fjernet og vi sidder der bag skærmen mens epidemien raser udenfor vinduerne, så kryber kultur op af prioriteringslisten hos danskerne. Alligevel blev kulturlivet, de mange medarbejdere og de udøvende kunstnere gang på gang overset i debatten om hjælpepakker. Måske fordi de - som de eneste i et gennemorganiseret land - endnu ikke har dannet fælles front i en interesseorganisation. Eller hvad? Er det så enkelt? Hvordan skal det gribes an, hvis en sådan organisation skal dannes og hvilke udfordringer forudser fortalerne?

Med vedtagelsen af verdens første energiøer og nye gasledninger til Polen såvel som Lolland-Falster spiller Energinet en mere afgørende rolle i den grønne omstilling end nogensinde. Vi får besøg af en af Energinets direktør, Thomas Egebo, til en snak om, hvad der rør sig i det energi- og forsyningspolitiske farvand. Hvad ser han som de mest centrale opgaver i Energinet lige nu? Og hvad er i pipelinen, så Energinet også i fremtiden kan bidrage til en grøn omstilling af Danmarks energisystemer?

Sophie Løhde er efterhånden et husholdent navn i dansk politik og har i sine næsten to årtier i dansk politik besiddet en vifte af forskellige minister- og ordførerposter. I dag begår hun sig i toppen af sit parti i rollen som politisk ordfører. Til dagens møde spørger vi ind til Sophie Løhdes politiske liv: Hvordan beslutter en 20-årig fra Birkerød sig for at gå ind i politik? Hvilke udfordringer har hun stået over for i sin karriere, og hvordan har hun håndteret dem? Og hvilke visioner har hun for Venstres fremtid og strategi som oppositionsparti?

Bengt Holst blev verdenskendt, da Københavns Zoo aflivede giraffen Marius, der efterfølgende blev obduceret og fodret til løverne foran havens besøgende. I mellemtiden har Bengt Holst takket af som Zoo-direktør og er siden udnævnt som formand for Den Danske Naturfond. Og som Holst selv siger, er der nok at tage fat på, for naturen er i krise: Vi har for lidt og for spredt natur, og arter uddør i hastigt tempo. På dagens møde spørger vi, hvordan fonden arbejder for at vende tilbagegangen i den danske natur og sikre unikke naturoplevelser – også i fremtiden. Hvad er fondens navigationsmuligheder sammenlignet med myndigheder og andre aktører på området? Og har vi en gylden mulighed for at skabe opmærksomhed omkring naturens kår netop nu, hvor coronapandemien har betydet, at endnu flere mennesker har fået øjnene op for naturens mange muligheder?

Efterspørgslen på it-specialister har været stor gennem den seneste årrække - både i det offentlige og det private. Dog har den store efterspørgsel været svær at imødekomme, da for få bliver uddannet inden for den digitale sektor. Kan dette mismatch mellem udbud og efterspørgsel medvirke til at hæmme Danmarks vækstpotentiale? Og ligger svaret på dette problem i virkeligheden i digitalisering af de ansatte fremfor uddannelse af nye IT-specialister? Martin Grønbæk Jensen, administrerende direktør i Digital Dogme og Henrik Pedersen, Dekan ved det Tekniske Fakultet for IT & Design ved Aalborg Universitet vil diskutere, hvordan vi får bugt med kompetencegabet og fortælle om nogle af de udfordringer, som det digitale Danmark står overfor - nu og i fremtiden.

Vi er halvvejs i valgperioden, og vi inviterer nu ordførerne på området til at debattere med hinanden og netværket. Hvilke visioner har de hver især, og hvad står øverst på den bygge- og boligpolitiske dagsorden? Hvilke vinde blæser fra Christiansborg, og blæser de så kraftigt, at vi i nord skal forberede os på nye store omvæltninger?

Effektiv lobbyisme kræver, at man har et stærkt netværk i forhold til at skaffe viden, information og møder med beslutningstagerne. Hvordan kan man udvide sit netværk, så man også står stærkt blandt den yngre generation af politikere? Hvordan ser fremtidens unge beslutningstagere på lobbydisciplinen? Og er der nogle ting i ”sådan plejer vi at gøre”-tilgangen, som de opfatter som gammeldags? Disse spørgsmål og mange flere stiller vi tre unge politikere.

I morgen åbner Folketinget. Og finanslovsforhandlingerne spidser til. Så hvad kan vi forvente? Hvor godt står regeringen og har de præsenteret et udspil, der er spiseligt for det parlamentariske grundlag? Vi undersøger de kommende økonomiske slagsmål med 2 af landets førende politiske iagttagere.

Flere unge oplever et stigende pres på deres vej gennem uddannelsessystemet. En opgørelse fra 2020 påviste, at hver 5. studerende havde stresstendenser, som relaterede sig til deres uddannelsesforløb. Børn og unges mistrivsel er i stigning, og meget af det kommer fra studie og skolegangen. Spørgsmålet er, hvordan vi kan etablere en balance mellem flid og afkobling. Og hvordan vi kan sikre, at presset ikke påvirker indlæringen og dermed kvaliteten af udbyttet på uddannelserne. Kan man stå på tæer uden at miste balancen, kan man fostre kloge mennesker og sunde hoveder samtidigt? Dette vil dagens oplægsholdere forsøge at gøre os klogere på.

I 2050 skal det være slut med dansk olie- og gasudvinding i Nordsøen. Sådan lød det, da et bredt flertal i folketinget for knapt et år siden endegyldigt aflyste forhandlingerne om nye udvindingstilladelser og satte en slutdato for 48 års olie- og gaseventyr. Men kan klimasatsningen kan betale sig? Vi får besøg af Martin Rune Pedersen, Vice President i Total Denmark, og miljøvismand Lars Gårn Hansen til en snak om det sorte guld. Hvilken indflydelse vil oliesoppet have på en presset statskasse? Og kan investeringer i vedvarende energikilder opveje det økonomiske tab ved at sige farvel til olien?

Vi beder ordførerne præsentere deres bud på, hvordan vores fødevaresektor skal se ud i fremtiden. Hvad ser de hver især som de vigtigste issues på den fødevarepolitiske dagsorden? Hvad er vejen frem i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion uden at dette bliver på bekostning af store dele af erhvervet? Og hvordan ruster vi bedst muligt sektoren til at tilpasse sig forbrugernes ændrede forbrugsmønstre? Disse spørgsmål og flere til vil vores gæster på dagens møde komme med deres bud på.

Hvordan sikrer man en sammenhængende indsats for de udsatte borgere på tværs af kommuner? På hvilken måde er KL med til at skabe et samarbejde, hvor der tages højde for borgernes behov fremfor forvaltningens? Vi inviterer Ulrik Wilbek, nyudnævnt formand for Socialudvalget i KL, til at give sit bud på, hvordan en sammenhængende indsats kan udformes, og hvilke tiltag der er nødvendige. Ligeledes vil Ulrik give os et indblik i, hvilken rolle Den Sociale Investeringsfond spiller i forhold til socialområdet i kommunerne.

Kvinder er stærkt repræsenteret i kunst- og kulturlivet. Når det kommer til forbrug. Men der er stadig langt til noget, der lugter af ligestilling, når det kommer til pladserne ved bordet. Hvor i fødekæden går det galt? Og hvad er egentligt problemet? Vi beder 3 personer fra forskellige ståsteder i livet og i kunsten til at komme med deres bud. For hvorfor er repræsentation så vigtig, hvad er vi bange for og hvorfor er vi så dårlige til at turde lytte til nye stemmer?

Den danske sundhedsindustri eksporterer årligt for mere end 110 milliarder kroner. I 2019 indgik Dansk Industri og Danske Regioner et samarbejde om at gøre det danske Health-Tech økosystem til et af verdens førende, og en lang række af centrale aktører tager del i målsætningen. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at indfri ambitionerne. På dagens netværksmøde stiller vi skarpt på udfordringerne og udviklingspotentialerne ved fremtidens digitalisering af sundhed fra industrien bag.

Skal man overleve i politik, skal man være god til at undskylde. Men hvordan strikker man en undskyldning sammen, der rent faktisk fungerer i det offentlige rum? Hvad skal man have i mente, inden man går offentlig bodsgang? Hvad fungerer, og hvad fungerer absolut ikke, når det kommer til undskyldningens kunst? Og er en undskyldning bare et universelt viskelæder, eller skal der andre greb til, hvis man vil tages til nåde i offentligheden. Vi dykker ned i en række undskyldninger fra den politiske verden de seneste år, og disekkerer dem i stykker. Vi gennemgår alt fra Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene til de mere prekære og private undskyldninger fra Frank Jensen i sagen om metoo på Rådhuset og Lars Løkkes undskyldning i underbuksesagen.

Perception er alt. Det mente tidligere statsminister Anders Fogh. Så hvad gør man, når stormvejret aldrig lægger sig? Kampagnen New normal endte mere et slogan for den kontinuerlige kritik, der med jævne mellemrum rammer Danmarks største bank, fremfor det PR-fremstød det var tænkt som i finanskrisens efterveer. Men når man er stor, skal man have værdierne i orden. Danske Bank har været igennem et større oprydningsarbejde men bærer stadig rundt på historierne og perceptionen efter finanskrisen og hvidvasksagen. Så hvad er status nu? Hvordan ser banken sin egen rolle i finanssektoren, banksektoren og i samfundet?

Forebyggelse i sundhedsvæsenet er en prioritering, som hele samfundet vinder på. Hvis vi forebygger overvægt og rygning, mindsker vi antallet af patienter med type 2-diabetes og rygerelaterede sygdomme, som kræver kostbar behandling. Ligeledes får den enkelte borger masser af livskvalitet forærende. I den forbindelse er det nødvendigt at prioritere den strukturelle forebyggelse, så alle danskere bliver sundere uanset social klasse. To centrale aktører vil indvie netværket i deres visioner for, hvordan forebyggelse bedst sikres i Danmark.

Patienter med psykisk sygdom har signifikant flere somatiske sygdomme og en kortere levetid end den øvrige, gennemsnitlige befolkning. For disse typer af patienter er en koordineret og fælles indsats mellem psykiatrien og somatikken derfor afgørende for et godt patientforløb. Men hvordan bliver vi bedre til at koordinere og skabe et godt samarbejde på tværs? I kampen for sidestilling mellem somatik og psykiatri, implementerede Regionshospitalet Randers som nogen af de første i landet en fælles akutafdeling for både fysisk og psykisk syge. Hvilke praktiske erfaringer har de gjort sig? Og hvilke yderligere tiltag ser de nødvendige for at fremme sidestillingen mellem somatik og psykiatri?

At være lobbyist på et område eller en sag, der ikke synes at have den folkelige opbakning, er en kunstform i sig selv. For hvordan får du overtalt folkevalgte politikere til at advokere for noget, som ikke umiddelbart kan skaffe dem stemmer? Til dagens møde får vi besøg af repræsentanter fra to organisationer, der ikke altid har stået i det positive lys i folkets øjne - Anders Würtzen fra Mærsk og Tine Marie Andersen fra Tobaksproducenterne. De vil sætte os ind i deres arbejde og komme med eksempler på, hvordan man som organisation kan vinde politikernes gunst.

Forskning i børns læring har flere gange påvist, at et sundt og inspirerende læringsmiljø i hjemmet spiller en central rolle, når det kommer til børns indlæringsmuligheder i skolen. Hvis rammerne omkring lektielæsningen i hjemmet ikke fordrer læring og tilegnelsen af ny viden for barnet, er det derfor så godt som givet, at det vil påvirke læringssituationen i klasselokalet. I sidste ende kan det resultere i, at barnet mister modet på læring og dermed bremses den faglige udviklingsproces. På dagens møde vil vi få et indblik i, hvordan nye læringsmetodikker kan skabe nye læringsmuligheder i skolen, og hvordan disse ikke rulles baglæns i hjemmet.

Det er næppe nogen nyhed, at den danske miljølovgivning er enormt omfattende og kan være en jungle at finde rundt i. Gennem de seneste år er der sat ind for at rydde op i lovgivningen, mens der samtidig er vedtaget nye love på området. Vi spørger Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet, hvordan han mener, det står til med oprydningsarbejdet. For hvordan arbejder vi for, at nye miljøtiltag ikke munder ud i så kompleks lovgivning, at vi risikerer at bremse handling og vejen mod en grønnere verden? Og hvor meget kan miljølovgivning overhoved forenkles uden at gå på kompromis med retssikkerheden? 

Vores økonomi er i høj grad bundet op på vores bolig, men i mange landsbyer falder priserne, og mange boliger sælges med betydelige tab. Samtidig kan det være svært at låne til at købe bolig i yderområderne. I andre områder - især i de store byer - bliver boliger derimod ofte solgt med hurtige og store gevinster. Hvorfor er der så stor geografisk forskel? Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, giver en status på, hvordan den boligøkonomiske situation anno 2021 ser ud.

Plakaterne pryder vejsiderne, kommentatorerne kloger sig på tv og danskerne tager kandidattests i hobetal: Kommunalvalget står for døren. Ovenpå en tid med sundhedsmæssig krise er styringen og ledelsen i kommunerne for alvor blevet testet, og netop derfor bliver det i år interessant at se, om vi får nogle overraskelser i kommunerne. Men hvad har egentlig været de helt store punkter i kommunaldebatten indtil videre? Og hvad kommer til at være tungen på vægtskålen i de kommuner, hvor løbet er ekstra tæt? Til dagens møde får vi besøg af Kristian Wendelboe, adm. direktør i KL og Noa Redington, politisk kommentator og fhv. særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, som vil diskutere valg, valgkamp og eventuelle udfald.

I Danmark er vi ikke blege for at hylde os selv som et grønt forgangsland. Men lever Danmarks rolle i international klimapolitik op til denne titel? Vi beder Connie Hedegaard gøre status på den danske indsats, når det gælder både det klimapolitiske og det energi- og forsyningspolitiske område. Som formand for bl.a. OECD’s Round Table for Sustainability, KR Foundation og Concito og med titler som EU-kommissær for klima, miljøminister og klima- og energiminister i bagagen, spørger vi, hvad hun ser som de danske sejre? Og hvor mener hun, at der er særligt brug for politisk handling?

Nogle mener, at den danske uddannelsespolitik har været præget af kortsigtethed og umiddelbare løsninger, alt imens de langsigtede visioner er blevet sat bagerst i klasselokalet. Hvordan gribes diskussionerne an i det politiske forhandlingsrum, når det kommer til langsigtede strategier? Har corona-krisen sat de uddannelsespolitiske visioner på pause? På dagens møde får vi besøg af to markante politikere på området til en snak om, hvordan moderne uddannelsespolitik er blevet formet til dens nuværende facon.

Kræftens Bekæmpelse er blandt de absolut mest indflydelsesrige interesseorganisationer. Hvilke indsatser søsættes, når man vil have rykket et komma eller indskudt en sætning i den førte sundhedspolitik? Kan man som lokal enhed påvirke de højere luftlag? Og hvem skal man gå til, hvis man vil samle de små stemmer til et helt kor? Jesper Fisker, adm.direktør i Kræftens Bekæmpelse, indvier netværket i den sundhedspolitiske værktøjskasse.

Mange forskellige problematikker og interesser er på spil, når indholdet af den længe ventede sundhedsreform skal debatteres. Én ting der dog er sikker er, at der er brug for en ambitiøs plan for fremtidssikringen af det nære sundhedsvæsen. Men hvilke pejlemærker ser de centrale organisationer i sundhedslandskabet mere nøjagtigt som nødvendige for en succesfuld sundhedsreform? Hvor ser de behov for politisk handling?

I starten af 2020 gjorde Danske Handicaporganisationer sig et scoop, da de ansatte den mangeårige politiske redaktør på TV2, Anders Langballe, som kommunikationschef. I medieverden var han en stor del af viderebringelsen af politiske fortællinger - i dag skal han være med til selv at skabe dem for en sag, der står hans hjerte nært efter en hård periode i Anders' liv. Men hvordan skaber man en fortælling, der rammer bredt, når den samtidig er så personlig? Og hvordan kan Anders bruge sin tid fra medierne til arbejdet i interesseorganisationen? På dagens møde tager vi snakken med Anders Langballe om de kommunikative redskaber, når en politisk sag i den grad også er privat.

En strategi for digital sundhed skal give en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde får vi besøg af formanden for Danske Regioner, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Historien gentager sig altid og det samme gør destruktionen - eller "rematerialiseringen" - af den også. De skøre romere, de røde bolsjevikker og formørkede talabanere gjorde det. Og i det meste af Vesten tages debatten, hvordan vi portrætterer, beundre og fortier fortiden på museet, i litteraturen og i det offentlige rum. For skal der en buste i havnen for at starte en debat? Og er der overhovedet noget nyt i, at vi ændre og omformer kunst og sproget, selvom det betyder redigering eller destruktion? Vi tager debatten, som først lige er startet for alvor om cancelculture i en dansk kontekst. For er den danske kulturelites indercirkel bare system- og kulturbevarende? Skal der kigges lidt indad eller skal man lade være med at lukke øjnene til ødelæggelse af den historie, der skal gøre os klogere på fremtiden?

En strategi for digital sundhed skal give en mere sikker og sammenhængende sundhedssektor for danskerne. Hvad indebærer strategien, hvad er prioriteringerne, og er målene ambitiøse nok? Til dette netværksmøde får vi besøg af formanden for Danske Regioner, som vil indvie netværket i regionernes målsætninger for digital sundhed. Hvordan sikres det, at det danske sundhedsvæsen bedst omfavner de mange fordele, der er forbundet med digitalisering, samtidig med at man tager højde for potentielle utilsigtede konsekvenser ved datadeling?

Under en sundhedskrise som Corona, bliver befolkningens følelser og forhold til fakta håndgribeligt og afgørende. Derfor skal der kommunikeres klart og uden omveje. Til dagens møde får vi besøg af Sundhedsministerens særlige rådgiver, Rasmus Jønsson, som vil sætte os ind i, hvordan han har arbejdet med kommunikationen under Corona. Hvilken rolle spillede deres mangeårige samarbejde, når ministerens kommunikation og pressemøder har hele befolkningens bevågenhed? Hvad skal man som være særlig opmærksom på i en krisetid, når det kommer til balancen mellem følelser og fakta? Og hvordan spillede det enorme ansvar for menneskeliv og samfundsøkonomien ind, når beslutninger skulle træffes hurtigt?

Året er ved at gå på hæld, og det er derfor tid til en status på den aktuelle uddannelsespolitisk. Vi har derfor inviteret fire ordførere på området til en debat om, hvilke centrale dagsordener de har på tegnebrættet for den kommende politiske sæson. Samtidig beder vi dem fokusere på, hvor de ser muligheder for brede samarbejder på tværs af det partipolitiske spektrum, så der kan skabes holdbare løsninger for uddannelsessektoren.

Som led i EU’s Farm to Fork-strategi kommer den europæiske fødevaresektor til at se ind i en helt ny fremtid. Strategien skal trække hele fødevaresektoren i en grønnere og mere bæredygtig retning – men den lover samtidigt nye muligheder for alle led i værdikæden. Vi har inviteret to af de danske parlamentarikere til en debat med netværket om, hvad vi kan forvente os af de nye retningslinjer fra EU. Hvad skal vi forberede os på, og hvordan sørger vi for at drage fordel af den nye strategi?

Hvordan bliver sociale organisationer bæredygtige uden håndsrækning fra Christiansborg, særligt efter satspuljernes nedlæggelse? Civilsamfundets Brancheforening ønsker at sætte de uudnyttede satspuljemidler i spil. De sociale ngo’er er nemlig mere end nogensinde afhængige af donorernes nåde og hjælp for at fortsætte næste års projekter og tiltag, der gør en forskel for mennesker. Det er en kamp om medlemmer, midler og medieopmærksomhed. For mange organisationer betyder det, at man må balancere på en knivsæg for at finde finansiering i bestræbelserne på at udvikle sig som organisation eller styrke det frivillige arbejde. Vi har i dag inviteret nogle af de helt store organisationer ind for at høre deres bud på en socialpolitisk forretningsmodel, hvor medlemmer, midler og muligheder går op i en højere enhed.

Selvom Danmark er ramt af urbaniseringsbølgen, så er der kommet øget fokus på at styrke udviklingen i yderområderne og ligeledes på udvikling af byrum og lokalsamfund. På dagens møde stiller vi skarpt på byudvikling i landsbyer og købstæder. Hvad ved vi om at gøre landsbyer attraktive set fra et byudviklingsperspektiv? Er det overhovedet noget, som har interesse blandt forskere? Hvilke vellykkede projekter kender vi til – og hvad er forklaringen på deres succes? Hvilken rolle spiller henholdsvis kommunerne, ejere og investorer, og hvilke krav kan man stille til de forskellige parter?

Nye Borgerlige er braget ind på Borgen, og har medvind i meningsmålingerne. Deres kommunikation om sig selv og partiets politik er meget mere fri, aktivistisk og anti-politisk end de øvrige partiers. Dét virker. Men skyldes det, at vælgerne er trætte af politisk pølsesnak og at Nye Borgerlige i højere grad taler klar tale til vælgerne, eller hvad skyldes den store succes? Hvilke strategiske overvejelser gør partiet sig i deres kommunikation, og hvad vil partiet i forhold til kommunikationen, hvis man sætter det lange lys på? Partileder Pernille Vermund tager os helt med ind i Nye Borgerliges maskinrum, og fortæller om det strategiske arbejde, de laver i kommunikationen om partiet.

Det nye politiforlig har sendt flere penge men også nye initiativer ind i kampen mod hvidvask. Knap et år efter tager vi en status på de gode intentioner. Hvad er resultatet af det nye operative samarbejde mellem myndigheder og private aktører? Har der været en generel kulturændring? Og hvad skal gøres fremadrettet, når det handler om både forebyggelse og kontrol?

Det danske samfund er præget af mange forskellige interesser og holdninger, og det kan derfor være svært at overbevise politikerne om, at ens egen sag er værd at få på dagsordenen. Netop derfor kan det være en enorm fordel i første omgang at overbevise befolkningen. Til dette møde vil Wiebke Marie Junk, Ph.d.og adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet og Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældresagen, fortælle, hvordan man knækker koden, der gør en sag til en folkesag, og hvorfor det er vigtigt for dig, der søger politisk indflydelse.

Fintech er ved at blive en central del af den moderne finanssektor. Flere og flere tiltag synes at vinde indtog, og et par af dem, der har vokset sig stort, er Lunar og Lendme. Til dagens møde vil direktør for Lunar, Ken Villum Klausen, og direktør for Lendme, Frederik Murmann, fortælle om de muligheder og udfordringer, der følger med udviklingen af fintech, samt hvilke implikationer fintech kan have for finanssektoren. For der er rigeligt med muligheder for at udvikle nye, innovative løsninger med brug af den nye teknologi, som disse startups bringer til bordet - men hvordan får vi opbygget et stærkt samarbejde med etablerede virksomheder?