Hvordan støbes et fundament for en fremsynet bæredygtig bygge- og boligpolitik?

Hvad er fremtidens centrale tendenser i bygge- og boligsektoren? Hvilke tekniske, økonomiske og politiske rammer kommer vi til at arbejde inden for?  Og hvordan skaber vi bæredygtige byggerier, der på alle fronter og facader også indgyder til bæredygtig livførelse?  Samuelsens bygge- og boligpolitiske netværk i Aarhus  tager fat på disse og mange flere aktuelle spørgsmål, som vedrører bygge-boligbranchen.

I netværket vender vi både blikket udad og indad, når vi lader os inspirere af bevægelserne i udlandet, og besøger nytænkende bygge- og byudviklingsprojekter herhjemme.  Vi lader os inspirere og debatterer konkrete løsninger på højaktuelle problemstillinger og udveksler erfaringer og idéer. Netværket samler aktører på tværs af bygge- og boligsektoren, og det udfordrer både medlemmer og oplægsholderne til at føre nuancerede debatter og tænke i nye baner.

Samuelsen tiltrækker de bedste og mest relevante oplægsholdere og lægger vægt på et højt fagligt udbytte på hvert eneste netværksmøde. Således støber vi et solidt fagligt fundamentet for netværksdannelsen blandt medlemmerne.

Målgruppe og møder: Netværket henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere på tværs af private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer, der alle har en professionel interesse i bygge- og boligpolitik. Møderne i netværket bliver faciliteret af Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus. Der afholdes årligt seks netværksmøder på ARoS i Aarhus. Her får netværket de optimale rammer for at holde inspirerende møder, der indbyder til udveksling af erfaringer og nye perspektiver samt networking blandt medlemmerne med bl.a. walk and talk i Regnbuen på toppen af AroS. 

Pris og tilmelding: Tilmelding dækker deltagelse i netværket et år regnet fra første møde efter tilmeldingstidspunktet. Prisen er 12.950 kr. ekskl. moms for et års medlemskab. Beløbet dækker udgifter til den løbende administration af netværksmøderne.

Udvidet medlemskab: Hvis du synes, at et eller flere netværksmøder i andre af vores netværk er interessante, kan du udvide dit medlemskab og deltage i ekstra, valgfrie netværksmøder på tværs af netværkene. Læs mere her.

Facilitator

Stephen Willacy

Stadsarkitekt i Aarhus siden 2012. Stephen Willacy har arbejdet i 12 år for arkitektfirmaet Kjær og Richter og var i perioden 2005-2011 partner og direktør for international business development hos Schmidt Hammer Lassen Architects. Har været tilknyttet Arkitektskolen Aarhus siden 1992 som ekstern lektor og adjunkt.

Hvis du vil vide mere om netværkene, så udfyld nedenstående kontaktformular, så ringer Samuelsen dig op.